Referat fra Almen ledersektionsbestyrelsesmøde den 18. august 2023
Deltog: Marialise, Kit, Jacob, Peter, Diana, Annika, Tor, - under pkt. 4-5-6-7 deltog Martin, Kirsten og Jan
Mødeleder: Tor
Referent: Lisbeth
1. Dagsorden godkendt
2. Referat fra ledersektionsbestyrelsesmøde den 13. juni 2023 er godkendt og lagt på LFS hjemmeside
3. Kort evaluering af ledersektionsbestyrelsens møde 26. juni 2023 med fagdirektør Gitte Lohse, BUF direktion og Nina Hemmersam
Ad.3. Ledersektionsbestyrelsen evaluerede kort mødet med BUF direktion mv., herunder LFS almen ledersektions rolle, generalforsamlingsvalgte mandat og lederrepræsentation, selvstændig LFS lederstemme jf. LFS vedtægter. Hvad er fremtidens strategiske dialogforum og indflydelsesmuligheder for ledersektionsbestyrelsen?
BUF direktion stiller tvivl ved ledersektionens mandat.
Drøftelsen genoptages senere på dagsordenen (pkt. ad.4) i møde mellem ledersektionsbestyrelsen, almen områdets formand, LFS formand og næstformand
4. Drøftelse af hvordan Almen ledersektionsbestyrelse som repræsentanter for LFS almen ledermedlemmer bliver hørt og får indflydelse.
Almenområdets formand, LFS formand og næstformand deltager i drøftelsen
Ad. 4 Ledersektionsbestyrelsen indledte drøftelsen med en kort orientering fra mødet med BUF fagdirektør mv. den 26. juni 2023.
Ledersektionsbestyrelsen havde på eget initiativ som opfølgning på ledersektionens bekymringsskrivelse anmodet fagdirektøren om et dialogmøde med henblik på et forventningsafstemt kommissorie – dialog og strategisk sparringsrum uden referat, (tilbage til dialogforum der tidligere havde været praksis). Ledersektionsbestyrelsen ønskede et tillidsbaseret rum for strategisk og fortrolig dialog, - og ønskede en samarbejdsform med strategisk og kommunikativ kultur og respektfuld tone indenfor rammerne af Kodeks for god ledelse – Charter for arbejdsfællesskaber – MED aftalen og professionel uenighedskultur, kort sagt et dialogforum til trykprøvning tidligt i proces.
Overvejelser internt LFS kunne være strategisk formødekoordinering med LFS FU/Kirsten og med almen områdeformand Martin forud for direktions- og koordinationsmøder.
Det er vigtigt at skille ad hvornår almen ledersektionsbestyrelses repræsentanter repræsenterer klyngen, institutionen, det område man er valgt i – og hvornår ledersektionsbestyrelsesrepræsentanterne eksternt repræsenterer lederne i BUF (HovedMED), lederne i almen LFS (direktionsmøder, koordinationsmøder).
Oplevelsen bl.a. jf. TU23 om at BUF over tid, er blevet mindre inddragende, skal fortsat udfordres. TU23 peger på et alvorligt problem i BUF omkring manglende oplevet inddragelse. Jævnfør BUF’s MED-aftale skal indflydelse sikres både horisontalt såvel som vertikalt, - hvilket er en opmærksomhed, som kunne kalde på politisk bevågenhed og evt. møde med BUU borgmester.
Ledersektionsbestyrelsen agerer på det tillidsvalgte mandat fra ledersektionens generalforsamling og er lederstemmen i mødefora, hvor LFS almen ledersektion kan medvirke til at kvalificere et udviklings- og beslutningsspor.
Almen ledersektionsbestyrelse skal fortsætte med at sætte sig selv i spil som troværdig og meningsfuld sparringspart i BUF HovedMED, direktions- og koordinationsmøder.
Ledersektionsbestyrelsen samler op på de interne drøftelser på næste ledersektionsbestyrelsesmøde og vender tilbage til LFS FU.
5. Hvordan håndterer LFS samarbejdsproblemer mellem ledere og medarbejdergrupper.
Almen områdets formand, LFS formand og næstformand deltager i drøftelsen
Ad.5 Det handler ikke om at placere skyld men om at finde løsninger. Task force i BUF og MED sekretariatet involveres tidligt i proces med henblik på at sikre psykologisk tryghed for alle. Sparring med henblik på at forebygge at lederne kører trætte i processen. Task force kan godt afvises af en klynge såfremt det vurderes at problemstillingen kan løses lokalt.
Jan Hoby er primær tovholder på medarbejdergruppen. Kirsten Løth er primær tovholder i forhold til information til klyngeleder om en samarbejdsproblematik i klyngen. Såfremt det drejer sig om en problematik, som vedrører områdechef eller øvrige chefer, så tager Kirsten kontakt i opad gående ledelsesstreng. Når ledelsen er informeret varetager Jan Hoby institutionssagen/processen.
Det drøftes om der kan udarbejdes en form for proces- og principguide. Jan drøfter dette med BUF
6. Ledernes arbejdsmiljø – Hvem har ansvaret? Og hvem har opgaven?
Almenområdets formand, LFS formand og næstformand deltager i drøftelsen
Ad.6 Sikkerhedsleder for klyngelederne er områdecheferne, sikkerhedsleder for de pædagogiske ledere/KKFO ledere/fritidscenterledere er klyngeleder/skoleleder
BUF MED-aftale beskriver krav om leder APV § 8 stk. 2, - det skal følges op.
Almen ledersektionsbestyrelse er tillidsvalgt og bærer sammen med resten af LFS’s politisk valgte et medansvar for ledernes arbejdsmiljø
På et næstkommende ledersektionsbestyrelsesmøde indledes og genoptages en drøftelse om valg af TR for lederne, som er en mulighed jf. lederoverenskomstens bestemmelser.
7. Påbud på institutioner med udadreagerende børn.
Almenområdets formand, LFS formand og næstformand deltager i drøftelsen
Ad.7 I Københavns kommune er der begrænset støtte til udadreagerende børn. Inklusion og mangel på special pladser forstærker problematikken. Hvordan støttes lederne på institutioner med udadreagerende børn, hvor institutionen har fået påbud, de økonomiske ressourcer er pressede og institutionerne er kraftigt udfordret pga. rekrutteringsproblemer.
Det er vigtigt at institutionerne anvender ”riv-krads” skemaer som systematisk registrering, dokumentation og læring i forhold til forebyggende indsats, også for at passe på børnene, pædagogisk tidlig indsats og transparens. Inklusion presser.
Vær’ obs på dokumentation og arbejdsskadeanmeldelse bl.a. også af hensyn til arbejdsskade og erstatningsansvar.
an Hoby er tovholder på sager vedrørende påbud. Det er aftalt at institutions TR/AMR giver info til LFS / Jan om påbud.
8. Årshjul for almen ledersektionsbestyrelse v/Diana
Ad.8 Ledersektionsbestyrelsen drøftede, reviderede og godkendt Diana’s forslag til 2-årigt årshjul for ledersektionsbestyrelsens fagpolitiske og strategiske arbejde. Diana rundsender det reviderede årshjul til ledersektionsbestyrelsen.
9. Høringssvar om ny budgetmodel på 0-6 års området
Ad.9 Ledersektionsbestyrelsen drøftede udarbejdelse af et selvstændigt høringssvar fra LFS almen ledersektion om ny budgetmodel, og besluttede ikke at afsende et selvstændigt høringssvar, men tilslutte sig LFS høringssvar. Ledersektionsbestyrelsen har fremsendt nedenstående refleksioner til LFS Fmd. omkring ny budgetmodel:
Uanset hvilken budgetmodel, så vil det betyde, at institutioner får konsekvenser, der kan være svære at håndtere.
Hvad vil være sikkerhedsnettet ift. tryghed i ansættelsen og god pædagogik i de enkelte modeller?
Vi kan forudse, at det vil være den enkelte klynges/institution økonomiske gevinst, der afgør LokalMEDs svar.
Ledelse: Modellen om grundbevilling til ledelse giver stor usikkerhed, da det forandrer sig år for år, da det er tilknyttet børnetal det enkelte år. Det bør være udregnet ift. den fastsatte grundnormering på institutionen. Hvis grundnormering er 5 grupper, så er der altid denne ledelsestildeling.
10. Ledervikarkorps
Ad.10 Ledersektionsbestyrelsen genoptager drøftelsen fra 13. juni på det kommende ledersektionsbestyrelsesmøde i relation til Personalepolitisk redegørelse (rekruttering og fastholdelse) og TU23.
11. Nye og gamle punkter til næste ledersektionsbestyrelsesmøde
Ad.11 Videre drøftelse og evt. beslutning om investeringscase budgetforslag om oprettelse af kommunalt vikarkorps for pædagogiske ledere og klyngeledere i BUF – Kan pengene bruges bedre, billigere, mere effektivt, dynamisk, kvalitets sikret – også set i et arbejdsmiljøperspektiv for fastholdelse og rekruttering af ledere i BUF
Opsamling på de interne drøftelser om samarbejdsfora, indflydelsesmuligheder, tillidsvalgt mandat (se referatets pkt. 4).
Opsamlingen fra årsmødets gruppearbejder – men henblik på ledersektionsbestyrelsens fremtidige arbejde
Midlertidige/tidsbegrænsede ansættelser, tidsbegrænsede projektstillinger
Indledende drøftelse om valg af leder TR
Næste møde den 4. september kl. 12.00-15.00