Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra bestyrelsesmøde i almen ledersektion 11. marts 2016
Deltager: Søren, Kathrina, Pia Bah, Grethe, Pia L.B.
Afbud: Marialise.
Referent: Lisbeth.
1. Godkendelse af referat fra 8. februar 2016
Ad 1. Referat godkendt
2. Prioritering samt godkendelse af dagsorden
Ad 2 Dagsorden godkendt og prioriteret.
3. Evaluering af ledermøderne i Amager Bio d. 26.2.2016.
Britt deltager i dette punkts behandling.
Ad 3.
1.
Mødet med de pædagogiske ledere og KKFO-ledere: Britt og ledersektionsbestyrelsen har fået mange positive tilbagemeldinger på mødet, som bl.a. har indeholdt stor ros over informationsniveauet på det generelle plan. En del har dog tilkendegivet at løntillægget i forbindelse med implementering af FF er for småt.
Ledersektionsbestyrelsen bemærkede, at der generelt var stor opbakning til det resultat ledersektionen og LFS formand havde opnået ved forhandlingerne om den ændrede forhåndsaftale. Ud af 120 fremmødte stemte 1 imod, 6 undlod at stemme og resten for en godkendelse af forhåndsaftalen.
2.
Mødet med klyngelederne: Både før, under og efter mødet er der blevet tilkendegivet stor ros til ledersektionens og LFS forhandlingsarbejde vedrørende revideringen af klyngelederforhåndsaftalen som konsekvens af den ændrede ledelsesstruktur og organisering. 20 klyngeleder deltog i klyngeledermødet.
Ved afstemning om den reviderede forhåndsaftale for klyngelederløn stemt 18 for, 1 imod og 1 undlod at stemme. Efterfølgende har der været en del kritik af lønniveauet for klyngeledere.
Drøftelsen om administrativ understøttelse af klynger har fået positiv feedback.
3.
Mødet med pædagogiske ledere, KKFO-ledere og klyngeledere vedrørende klyngeledelsesprofil, ny ledelsesstruktur, - herunder afskaffelse af souschefer, afdelingsledere. KAS, administration mm. fik positiv respons og der blev især lagt vægt på muligheden for dialog med ledersektionsbestyrelsen og LFS om vilkår, indhold og retning.
4. Nyt fra møder i forvaltningen
Ad 4. Britt orienterede om at der er iværksat en møderække mellem direktionen i BUF samt LFS, BUPL, KLF og skolelederforeningen i forhold til udfordringer og konsekvenser i forbindelse med omprioriteringsbidraget.
LFS ønsker fortsat at sætte fokus på arbejdsfællesskaber og hvordan det gode arbejdsfællesskab skabes og arbejdsmiljøet styrkes - og sygefraværet derved nedbringes.
5. Kommende møder med direktionen om klyngeledelsesprofilen
Ad 5. Ledersektionsbestyrelsen er inviteret til møde med direktionen om klyngeledelsesprofilen den 17. marts 2016 samt en reserveret mødedato den 20. april 2016 jf. indkaldelse fra Camilla Niebuhr. Kathrina sammenfatter ledersektionsbestyrelsens pointer om ledelse og samarbejde i relation til MED-aftalen, arbejdsfællesskaber samt tillidsdagsordenen i BUF og Københavns Kommune
6. Generalforsamlingsforberedelse - status
Ad 6. Generalforsamlingsforberedelse:
Dato: 23. maj 2016 kl. 9- ca. 13, med indskrivning fra kl. 8.30.
Sted: Generalforsamlingen afholdes i mødelokalerne i Biblioteket på Rentemestervej. HK adm. i LFS tager sig af lokalebooking til ca. 250 personer, booking af mikrofoner, talerstol, mv. samt forplejning (morgenmad, kaffe/te, frugt samt vand).
Indskrivning: Grethe og Lisbeth sidder i indskrivningen. Lisbeth sørger for at der bestilles ledermedlemslister i LFS’s administration til brug for indskrivningen. Bilag til generalforsamlingen optrykkes og lægges i indskrivningen i x-antal eksemplarer?
Annoncering: Lisbeth sørger for at generalforsamlingen annonceres i førstkommende LFS Nyt, - og at dato, tid og sted lægges på LFS hjemmeside samt i den elektroniske kalender som er åben for alle medlemmer. Frist for indkomne forslag skal annonceres.
Ledersektionsbestyrelsen skal udarbejde og udsende en formel indkaldelse med dagsorden til generalforsamlingen, - som udsendes via den e-mailliste lederudsendelser udsendes efter. Maria er tovholder.
Almen Ledersektions vedtægter: Vedtægterne i den opdaterede version er lagt på LFS' hjemmeside.
Indkomne forslag: Ledersektionsbestyrelsen ønsker at fremsætte et forslag om ændret sammensætning af antal klyngeleder og pædagogiske ledere i ledersektionsbestyrelsen. Søren har forelagt forslaget for LFS Hovedbestyrelse, - som tog orientering til efterretning med henblik på godkendelse såfremt generalforsamlingen godkender vedtægtsændringsforslaget med 2/3 flertal.
Dirigent: Faglig sekretær og ledersagsbehandler for LFS dagplejeledere Marianne Heinkov har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen. Der skal aftales formøde med dirigenten, Maria og Lisbeth senest et par dage før generalforsamlingen.
Referent: Lisbeth
Beretning: Maria er tovholder og sammenskriver tekstinput fra bestyrelsen (fordelingsnøgle af ansvarsområder fremgår af referatet fra ledersektionsbestyrelsesmødet 8. februar). Deadline for bestyrelsens skriftlige bidrag til beretningen fremsendes til Maria med cc. til bestyrelsen senest den 5. april 2016. Udkast til beretning skal ligge sammenskrevet og klar til bestyrelsens behandling på ledersektionsbestyrelsesmødet den 14. april.
Beretningen, forslag til fremtidigt arbejde samt regnskab, budget udsendes via mail og lægges på LFS hjemmeside den 13. maj forud for generalforsamlingen.
På generalforsamlingen afholder Maria den mundtlige beretning på ledersektionsbestyrelsens.
Fremtidigt arbejde: Udarbejdes af bestyrelsen. Maria er tovholder på sammenskrivningen af tekstinput fra bestyrelsen.
Ledersektionsbestyrelsen gjorde status på aktiviteter i indeværende generalforsamlingsperiodes ”fremtidige arbejde”, - og besluttede i den forbindelse at den allerede besluttede konference for pædagogiske ledere berammes afholdt i efteråret 2016 på IDA konference og mødecenter, Kalvebod Brygge med konferencefokus på: Rollen som pædagogisk leder i ledelsesteam, arbejdsfællesskab på ledelsesniveau, arbejdsfællesskab med opgavefællesskab, ledelsesdilemmaer og muligheder, kompleksitet i lederrollen, håndtering af barrierer, silonedbrydning, - Professionel uenighedskultur, tillidsdagsordenen og MED-aftalen, Pædagogiske lederes arbejdsmiljø,
- Hvordan skabes fællesskaber i en faggruppe hvor der samtidig er ledelsesmæssig og pædagogisk autonomi?
- Hvordan undgås koncerntanken og hvordan styrkes mangfoldigheden?
Kathrina er tovholder på konferencen og sammenskriver i samarbejde med oplægsholder konferencetema samt dagsorden – som forelægges bestyrelsen til endelig godkendelse.
Oplægsholder: LFS næstformand Jan Hoby.
Mødelokalebooking: Lisbeth har opgaven sammen med LFS administration.
Formand for LFS almen afdeling Thomas Enghausen inviteres til et kommende ledersektionsbestyrelsesmøde vedrørende status på samarbejdet mellem ledersektionen og almen bestyrelsen – alternativt afholder Maria og Thomas et formandsmøde hvori de gør status på samarbejdet og drøfter evt. fremadrettede fælles aktiviteter f.eks. i forbindelse med velfærdsalliance-dk og omprioriteringsbidraget.
Leder-TR: Drøftelsen om evt. valg af leder-TR blev endelig afsluttet på konferencen ”lederne og LFS”. Almen ledersektions ledermedlemmer ønsker ikke valg af leder-TR og tilslutter sig ledersektionsbestyrelsens notat som blev udsendt i forbindelse med generalforsamlingen i 2014.
Regnskab/Budget: Grethe er som kasserer tovholder på opgaven. Grethe har aftalt møde med LFS Bogholderi 16. marts 2016 med henblik på at få udarbejdet regnskab for generalforsamlingsperioden, - samt et budget rammeforslag for den kommende generalforsamlingsperiode. Regnskab og budget bilag lægges på LFS hjemmeside og udsendes forud for generalforsamlingen.
Valg jf. vedtægterne:
Nu: 4 klyngeledere + 4 pædagogiske ledere/KKFO-ledere/inst.ledere.
Fremtid: 3 klyngeledere + 5 pædagogiske ledere (bestyrelsen fremsætter forslag).
Formand: Maria genopstiller.
HB-medlem: Søren genopstiller.
HB-suppleant: Kathrina genopstiller.
Øvrige opstiller:
Grethe genopstiller.
Pia Bah genopstiller.
Pia Lund Bakke genopstiller.
Ny.
Ny.
Efter generalforsamlingen: Beslutningsreferat skal lægges på LFS hjemmeside.
Første møde i den nye ledersektionsbestyrelse: Dato skal annonceres umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning. Husk at få e-mailadresser og telefonnr. på den nye bestyrelse.