Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra almen ledersektions bestyrelsesmøde 11. december 2014
Tilstede: Marialise, Pia L.B., Pia B, Niels, Kathrina, Søren (fra kl. 13.30)
Afbud: Grethe, Helle
Referent: Lisbeth
1. Godkendelse af referat fra sidst
Ad. 1
Referat fra 13. november 2014 blev godkendt og lægges på LFS hjemmeside.
Helt principielt skal godkendelsesprocedure og loyalitet overfor diverse beslutninger og referater på ledersektionens drøftes på arbejdsseminar i februar.
Herunder skal der drøftes kommunikationsstrategi for indkaldelse til ekstraordinære bestyrelsesmøder eller telefonmøder såfremt markante fagpolitiske problematikker kræver fornyet drøftelse af allerede trufne beslutninger.
Principielt set kan henvendelser fra ledersektionsbestyrelsen godt rettes til det politiske niveau – dvs. udenom ledelsesstrengen i BUF, idet ledersektionsbestyrelsen udtaler sig som det fagpolitiske talerør/fagforening for LFS ledermedlemmer.
2. Prioritering samt godkendelse af dagsorden
Ad. 2
Dagsorden blev godkendt og fremstår i referatet nedenfor som den prioriterede dagsorden.
3. Nyhedsbrev fra Bestyrelsen v./ Maria – Stof til nyt nyhedsbrev
Ad. 3
Ledersektionsbestyrelsen udsender næste nyhedsbrev medio januar 2015. Stof til nyhedsbrevet:
- Ledersektionsbestyrelsens høringssvar (Maria mødes med Britt den 5. januar bl.a. med henblik på at afstemme høringssvar og høringssvarproces – almen ledersektion / almen bestyrelsen / LFS)
- brevet fra klyngelederne i Vanløse
- der indsuppleres i tænketanken om kompetenceudvikling for pædagogiske ledere. Kathrina skriver tekstforslag og fremsender dette til Maria.
- Udpegning af ledere til udvalg mv. Pia L.B. finpudser det fremsendte tekstforslag og fremsender dette til Maria
- LFS repræsentantskabsmøde. Pia B Rep.møde valgt til LFS Hovedbestyrelse. Et godt og fagpolitisk skarpt og samlende rep.møde som viste at LFS vil lederne og er organisationen for både ledere og medarbejdere.
Maria sammenfatter og udsender nyhedsbrevet
4. Fremtidens Fritidstilbud v./Maria og Søren
Ad. 4
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgets december møde besluttet, at ud af 4 mulige modeller sendes kun 2 modelforslag om Fremtidens Fritidstilbud i høring, nemlig: Klynger med fritidscentre & Klynger uden fritidscentre.
Denne BUU beslutning hilser ledersektionsbestyrelsen velkommen. Konsekvensen af dette valg vil umiddelbart, i ledersektionens optik betyde, at den særlige konstruktion fra den politiske beslutning i 2001 med KKFO’er i København, - ikke længere er en del af Fremtidens Fritidstilbud, men må omlægges til fritidshjem forankret under klyngerne, - dog fortsat fysisk placeret på de skoler hvor de i dag er KKFO’er. KKFO konstruktionen holder ikke i en 1:1 model.
Almen Ledersektionsbestyrelse er glade for at blive inddraget i politikernes og forvaltningens igangsatte inddragelses, afklarings- og høringsproces om den fremadrettede forankring af Fremtidens fritidstilbud- og ser frem til den fortsatte proces som bygger på åbenhed om ny struktur og organisering – og en hurtig indfasning af den struktur/organisering der bliver besluttet efter endt høringsrunde 1 – og forhåbentlig høringsrunde 2.
Almen ledersektionsbestyrelse vil afgive høringssvar set med lederbriller, som supplement til LFS og Almen bestyrelsens høringssvar.
Høringssvaret vil tage afsæt i ledersektionens og klyngeledernes allerede udsendte brev til områdecheferne 1. december 2014. Som drøftet på klyngeledermødet i november 2014 vil der i LFS-regi blive udarbejdet og udsendt en inspirationsguide til klyngeledere og TRIO’er til afgivelse af høringssvar om Fremtidens fritidstilbud.
En uafklaret diskussion i kølvandet på 1:1 ledelse og større klynger/enheder er, hvor stor kan en enhed være før enheden bliver for stor i forhold til pædagogisk ledelse?
Herudover vil der fortsat være behov for introduktionsforløb og programmer for nye klyngeledere og pædagogiske ledere i København, - sammenholdt med systematisk kompetenceudvikling og administrativ- og ledelsessupport af klyngeledere og pædagogiske ledere. Maria koordinerer høringsproces/høringssvar med Britt og Thomas Enghausen
Den videre strategi:
Punktet Fremtidens Fritidstilbud drøftes på ledersektionsbestyrelsens arbejdsseminar i februar.
Efter høringsrunde 1 foreslås at der indkaldes til ledermøde i samarbejde med LFS FU med henblik på at kvalificere høringsrunde 2 som ledersektionsbestyrelsen ønsker gennemført.
- implementeringsøkonomi
- ny budgetmodel
- gældssaneringsstrategi ud fra et sæt principper (nedre grænse) frem mod budget 2016
- tryghed i ansættelsen / omplacering, strategi
5. Almen ledersektionsbestyrelses arbejdsseminar – dato og sted v./Maria
Ad. 5
Ledersektionsbestyrelsen besluttede at afholde 2-dags internat arbejdsseminar den 9.-10. februar på et kursuscenter med overenskomst i en radius tæt på København. Lisbeth undersøger muligheder og foretager kursusstedbooking og sparrer i den forbindelse med Maria. Maria sender mødebooking til bestyrelsen via outlook. Når kursussted er på plads sendes orienteringen til bestyrelsen.
6. Hvornår repræsenterer vi os selv og hvornår er vi ledersektionsbestyrelse – kan de roller skilles ad? – under dette punkt evalueres dialogmødet med direktionen v./Maria
Ad. 6
Ledersektionsbestyrelsen drøftede kernen i dette punkt – og besluttede følgende: Ledersektionsbestyrelsen agerer professionelt som repræsentanter for LFS almen ledermedlemmer i et helikopterperspektiv – og bruger i den sammenhæng en strategisk mødedialogform og kommunikationsform som er fagpolitisk og organisatorisk repræsentativ.
Det er ledersektionsbestyrelsens opgave at bringe kompetencer og viden/indsigt om området og ledelse i spil og udnytte det offensivt og strategisk på en måde hvor det skaber tillid og respekt for ledersektionsbestyrelsen som samarbejds- og dialogpart – og for ledersektionsbestyrelsens faglige viden og indsigt. Der skal være plads til både praksisfortællinger og metaperspektiver.
7. Mødeplan
Ad. 7
Mødeplan for ledersektionsbestyrelsens møder i første halvår 2015 og arbejdsseminar i februar 2015 blev besluttet. Maria indkalder via outlook.
8. Repræsentantskabsmødet – kort orientering fra de Rep.møde delegerede v/Maria, Pia B., Søren
Ad. 8
Maria, Pia B. og Søren orienterede kort fra LFS Repræsentantskabsmøde i november.
Pia B blev på LFS repræsentantskabsmøde i kampvalg til posterne, valgt til LFS Hovedbestyrelse. Det var et rigtig godt og fagpolitisk skarpt og samlende repræsentantskabsmøde som viste at LFS vil lederne og er organisationen for både ledere og medarbejdere.
Tillidsdagsordenen og hvordan defineres tillidsdagsordenen, - hvem definerer og hvordan defineres og udfoldes den i ledelsesstrengen på alle niveauer i den kommunale organisation?, - hvordan styrkes og kobles tillidsdagsordenen via med MED-aftalernes værdier og visioner til gavn for kerneopgaven og den attraktive arbejdsplads?– og hvilke strategier skal sikre fokus på social kapital/arbejdsmiljø, afbureaukratisering, afmontering af NPM, styrkelse af medindflydelse, medbestemmelse, medansvar, ledelse og samarbejde og demokrati i den offentlige sektor?
Disse highlights fyldte sammen med hele velfærdsstat og lighedsdiskussionen positivt i debatterne på tværs af LFS tre områder og medlemsgrupper i workshops på repræsentantskabsmødet – og i strategier og beslutning om LFS fremtidige arbejde 2015-2016.
9. Status på planlægning af paneldebat – Lederne og LFS v./Kathrina
Ad. 9
Kathrina gav ledersektionsbestyrelsen en kort status på planlægningen af paneldebatten ”Lederne og LFS”.
Oplægsholdere bliver: Claus Westergård Elmholdt, lektor i ledelsespsykologi ved Aalborg Universitet Institut for kommunikation og Klaus Majgaard, adjungeret professor på CBS. De to oplægsholdere vil bl.a. holde oplæg om paradoksteorier, nye perspektiver på offentlig ledelse og styring – og jagten på autencitet.
Panelet: LFS fmd. Britt Petersen og næstfmd. Jan Hoby, almenområdets fmd. Thomas Enghausen og Almen ledersektions fmd. Marialise Rømer
Interviews med videns/praksispersoner: 3 ledere KL/PL
Til at lede, guide og styre debatten: Har Kathrina gennem sit netværk fået et unikt tilsagn fra journalist og TV-vært Stéphanie Surrugue
Dato og sted: uafklaret
Økonomi: Arrangementet er et højt prioriteret arrangement jf. generalforsamlings-beslutningen om aktiviteter i ledersektionens fremtidige arbejde. Arrangementet kommer til at koste dét det koster uden at være ekstravagant.
På idéplan foreslås at alle ledere forud for arrangementet opfordres til at sende deres syn på de 3 væsentligste udfordringer og/eller styrker i forhold til at være medlem af en fagforening der organiserer ledere på flere niveauer såvel som medarbejdere. Ledersektionsbestyrelsen besluttede at arbejde videre med denne idé.
Kathrina fik mandat til at arbejde videre med arrangementet og indhente mulige datoforslag fra oplægsholdere for afvikling af paneldebatten i foråret 2015, og meget gerne inden ledersektionens årsmøde som jf. vedtægterne skal afholdes ultimo maj 2015.
LFS Dagpleje- og Specialområdes ledersektioner inviteres med til arrangementet.
10. Næste møde
Ad. 10
Næste møde er den 20. januar kl. 13–17 (21) (med efterfølgende julefrokost). Mødet afholdes hos Pia Lund Bakke.