Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS – stiftende generalforsamling i ledersektionerne13.1.2003
Generalforsamlingerne blev holdt i Islands Brygges Kulturhus.
Programmet for dagen var:
Orientering og debat om Repræsentantskabsmødets vedtagelser vedr. struktur på lederområdet og fremtidigt arbejde.
Paneldebat ”Kampen om lederne – vilkårene for fremtidens ledelse af pædagogiske arbejdspladser. Denne debat er refereret separat.
Stiftende generalforsamling i ledersektionerne.
Dagsorden:
- Formalia
- Indkomne forslag
- Drøftelse af arbejdet i ledersektionen
- Evt. beslutning om bestyrelsens størrelse
- Orientering om budget
- Valg af: Formand + Hovedbestyrelsesmedlem
- Øvrige bestyrelsesmedlemmer
- Eventuelt
Generalforsamlingerne indledtes med en fælles orientering og debat om Repræsentantskabsmødets vedtagelser vedr. struktur på lederområdet og fremtidigt arbejde.
Under denne del af generalforsamlingerne var Inger Nordkap dirigent og Pia Ludvigsen og Bjarne Fritzbøger referenter.
Velkomst og orientering om Repræsentantskabsmødets beslutninger vedr. ledernev/ Ulla Baggesgaard:
Velkommen. Det er en historisk dag, nemlig dagen, hvor de nye ledersektioner i LFS stiftes.
Beslutningen om ledersektioner i LFS blev truffet på Repræsentantskabsmødet i november 2002, hvor debatten om det fremtidige lederarbejde var et af de 5 fokusområder.
Forslaget om fremtidigt arbejde på lederområdet blev enstemmigt vedtaget uden ændringer.
Derimod skabte forslaget til vedtægter for strukturen debat. Hovedbestyrelsen foreslog oprindelig 3 ledersektioner samt et fælles tværgående lederforum. På mødet blev forslaget om fælles, tværgående lederforum trukket.
Hvert område (almen-, dagpleje- og specialområde) kan vælge et Hovedbestyrelsesmedlem.
Strukturen blev illustreret med omstående fremstilling, der viser, hvorledes strukturen ser ud fra den enkelte leders perspektiv.
Der tildeles særskilt økonomi til hver ledersektion ud fra besluttede forudsætninger bl.a. i forhold til antal medlemmer.
Økonomifordelingen mellem ledersektionerne er besluttet således:
Almensektionen 44.247,-
Dagplejesektionen 12.761,-
Specialsektionen 13.159,-
Desuden kan sektionerne søge midler fra en central pulje under hovedbestyrelsen på 50.000 kr.
Den sidste vedtagelse på Repræsentantskabsmødet vedrørte definition og afgrænsning af ledergrupperne i LFS. I arbejdet med og debatten om definitionen af, hvem der er ledere, besluttedes på mødet en entydig og markant afgrænsning.
Den har følgende ordlyd:
” I LFS’ ledersektioner og lederforum optages alle medlemmer, der i forhold til alle øvrige medarbejdere på arbejdspladsen har en overordnet stilling og repræsenterer arbejdsgiveren.
En arbejdsplads defineres her som en enhed med et selvstændigt driftsbudget.”
Efterfølgende var der debat
Herunder er denne søgt gengivet :
Hvorfor ikke decentral løn for lederne med i REP-beslutningerne om ledelsesarbejdet ?
Ulla B. : Løn blev formuleret i et andet fokusafsnit på REP-mødet. Og lederne i F & A og i U & U har allerede udpeget ledere, der deltager i lønforhandlingerne for lederne. Det er fra F & A Dorthe Munch og fra U & U Poul Rasmussen På specialområdet skal det ligeledes være en fra bestyrelsen.
Det er svært at gennemskue, hvor lederne kan få større indflydelse. Lederne har jo allerede indflydelse – og der er jo også andre end lederne i LFS.
Hvad skal budgettet dække ? Og hvad med rådgivningen fra LFS ?
Det er godt med samlet styrke over for arbejdsgiverne. Vi har længe stået foir svagt og for splittede som ledere.
Vi skal samarbejde med BUPL’s lederudvalg.
Ulla B. : Det vil være afgørende, at de nye ledersektioner ikke udvikler sig til kaffeklubber. Det er derfor, bestyrelserne er udstyret med reelle beføjelser. Bl.a. vil en leder fra bestyrelsen kunne deltage i lønforhandlinger.
Hver af de tre ledersektioner har tilknyttet en faglig sekretær og et ansvarligt FU-medlem.
LFS har haft kontakt med BUPLs FU og ledersekretariat om fælles samarbejde og konstateret interesse for fælles samarbejde. Det bliver ledersektionen på almenområdet, der bør følge dette op.
LFS har ligeledes søgt en drøftelse med SL om evt. fælles samarbejde om lederanliggender. Her må beklageligvis konstateres, at et mere formaliseret samarbejde ikke ligger lige for.
Dernæst var der som nævnt paneldebat, der er referat separat.
Dagen sluttede med stiftende generalforsamlinger i de tre ledersektioner. Disse er refereret på omstående sider. (På web er der herunder vist referatet for givne område)
Ledersektion Almenområdet – stiftende generalforsamling
Stemmeberettigede deltagere:
Der deltog i alt 64 stemmeberettigede ledere.
Øvrige deltagere.
Pia Bah, (Forretningsudvalget i LFS), Britt Petersen, (Formand i LFS), Inger Nordkap (faglig sekretær i LFS).
Almen:
Dagsorden:
- Formalia.
- Indkomne forslag.
- Drøftelse af arbejdet i ledersektionen.
- Evt. beslutning om ledersektionens størrelse.
- Budget.
- Valg af formand, Hovedbestyrelsesmedlem og øvrigt bestyrelsesmedlem.
- Evt.
Ad 1. Formalia
Ulla Baggesgaard bød velkommen og foreslog Pia Bah og Inger Nordkap som mødeledere.
Herefter tog Pia Bah over.
Referent Ulla Baggesgaard.
Indkaldelsen var udsendt 17. december –02. Det var rettidigt.
Mødedeltagerne godkendte formalia og dagsorden.
Ad 2. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag, men Britt Petersen fik tilsagn om, at Generalforsamlingen kunne behandle legepladsledernes særlige problemstilling i f.m. den nye struktur.
Generalforsamlingsdeltagerne enedes dernæst om, at legepladsledernes områdespecifikke forhold samt lønforhandlinger og lign. for legepladslederne fortsat varetages af det fælles faggruppeudvalg på legepladsområdet og ikke af ledersektionen på almenområdet, hvor legepladslederne formelt er tilknyttet.
Ad 3. Drøftelse af arbejdet i ledersektionen
Der var enighed om at benytte generalforsamlingen til at diskutere ideer til det fremtidige arbejde i sektionen. Følgende ideer fremkom:
- Udgangspunkt i den gode arbejdsplads og debat om god ledelse
- Ledernes psykiske arbejdsmiljø
- Formaliserede netværk
- Dialog med politikerne
- Arbejde med forhandlingskompetencen
- Servicering af hhv. sektionsbestyrelse og "huset LFS" inkl. råd og vejledning
- Ny løn
- Overblik på decentralisering
- Holde fast i intentionerne om lederuddannelse – kompetenceudvikling
- Arbejde med LFS’ lederundersøgelse
- Bruge ledernes vidensbank konstruktivt
- Dialog mellem ledere og øvrige LFS
- Hjælp til nye ledere (lokalcentre)
- Dialog med forvaltningerne inkl. direktion og økonomiforvaltning
- Ledernes arbejdsbetingelser
- Skabe debat om ledelse af pædagogiske institutioner
- Samarbejde med BUPL’s lederråd/-forening
- Få hele ledergruppen med
- Holde forvaltningerne fast på værdigrundlaget
- Synlighed omkring bestyrelsens arbejde
- Tage indflydelse på udviklingen af ”fremtidens ledere”
- Rekruttering, fastholdelse og seniorpolitik
- Arbejde med hovedbestyrelsens fremtidige arbejde
Afslutningsvist blev det understreget, at bestyrelsen bør foreslå en prioritering af opgaverne.
Ad 4. Evt. beslutning om bestyrelsens størrelse
Ifølge. vedtægterne skal bestyrelsen minimum bestå af tre medlemmer. Der var to forslag om den maksimale bestyrelsesstørrelse; hhv 7 eller 9 bestyrelsesmedlemmer.
En maksimal størrelse på 9 blev besluttet.
Ad 5. Budget
Sektionen får tilført 5 % af almenområdets budget i LFS, svarende til 44.249,- kr. i 2003. Herudover kan i Hovedbestyrelsen søges midler fra en central pulje til lederarbejdet på 50.000 kr.
Bestyrelsen fører almindeligt regnskab for budgetforbruget med hjælp fra LFS`s bogholderi.
Ad 6. Valg
Følgende blev foreslået som kandidater og valgt:
Tine Kratholm, F&A
Michael Langkilde, U&U
Dorte Munk, F&A
Martin Rosenkvist, F&A
Lene Hector, F&A
Niels Hansen, U&U
Henrik Werther, U&U
Maria Pilloni, F&A
Poul Rasmussen, U&U
Efterfølgende valgtes Niels Hansen som formand.
Til Hovedbestyrelsesmedlem var der to kandidater: Henrik Werther og Dorthe Munch. Dorthe Munch blev valgt.
Ad 7. Eventuelt
Niels Hansen afsluttede generalforsamlingen med at konstatere, at bestyrelsen nu vil arbejde med at prioritere og konkretisere ideerne – og med at foreslå, at næste gang, lederne mødtes, tog alle en kollega med, så vi bliver flere! Dette tilsluttede generalforsamlingen sig.