Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra almen ledersektions bestyrelsesmøde 7. september 2009
Tilstede: Maria, Leif, Søren, Martin, Poul
Afbud: Katia,
Referent: Lisbeth
Forslag til Dagsorden
1. Godkendelse af referat
Ad. 1 Referat fra 4. juni og 25. juni 2009 blev godkendt
2. Referat fra mødet omkring 3.års test og fremadrettede planer for handling
Ad. 2 Maria og Søren refererede fra mødet mellem dem og kontorchef Jan Dehn samt direktør Christine Brochdorf. Søren henviste til det notat han har udsendt til ledersektionsbestyrelsen via mail den 5. september 2009
Efter en times diskussion besluttede ledersektionsbestyrelsen at sende et skriftligt svar til Jan Dehn og Christine Brochdorf, hvori der takkes for et godt og konstruktivt møde den 4. september.
I brevet skal det endvidere fremgå tydeligt, at det er ledersektionens opfattelse, at det er i fuld overensstemmelse med loyalitetsforpligtelsen overfor kommunale beslutninger, at ledere og pædagogiske medarbejdere vejleder forældre i spørgsmål om ja tak eller nej tak til 3-års sprogvurderingen, set ud fra et fagligt og pædagogisk perspektiv.
Brevet skal endvidere kommentere Jan Dehns kommunikationsform og tone i brevet til lederne vedr. 3 års-sprogvurdering.
Maria udarbejder et udkast til skrivelsen, - som rundsendes til bestyrelsen til kommentering og godkendelse. Brevet forventes at kunne afsendes først i uge 38.
Ledersektionsbestyrelsen ønsker endvidere at diskussionen tages op på næste møde mellem ledersektionsbestyrelsen og direktionen, - som forventes afholdt 9. november 2009.
3. Leder APV
Ad. 3 Ledersektionsbestyrelse har d.d. behandlet udkastet til leder APV-kritik (udkast 3. september 2009 som forud for bestyrelsesmødet var sendt via mail til bestyrelsen). Leder APV kritikken er udarbejdet af LFS, BUPL og KS – og påtænkes afsendt til Børne- og Ungdomsudvalget. Ledersektionsbestyrelse er enig i kritikken, - og bakker enstemmigt op om kritikken, - og vil naturligvis være medunderskriver på skrivelsen.
4. Strategi for hvordan vi som ledersektion har hold i baglandet samt prioriterer og sikrer handling for at få støttet ledergerningen som lederne i København
Ad. 4 Udsat til temadiskussion på næste møde
5. Hele institutionsledelsen i Ledersektionen i LFS?
Ad. 5 Udsat til temadiskussion på næste møde
6. Samarbejdet med resten af LFS
Ad. 6 Udsat til temadiskussion på næste møde
7. Lederlønsforhandlingerne – status?
Ad.7 Lisbeth orienterede bestyrelsen om at der har været afholdt mæglingsmøde mellem LFS/FOA, BUPL Hovedstaden/BUPL Forbund og som modpart Københavns Kommune og KL. Københavns Kommune og KL bad organisationerne om 1 uges betænkningstid i forhold til et løsningsforslag på uenighedssagen. Organisationerne afventer dette svar, - som vil foreligge i uge 37.
8. HSU
Ad. 8 Maria og Søren vil på det kommende HSU-møde problematisere den manglende implementering af overenskomstforhandlingerne for institutionslederne i BUF som følge af uenighedssagen om lederløn mellem organisationerne og Københavns Kommune. Uenigheden opfattes af flere af distrikterne i BUF som blokerende for forhandlingerne på institutionerne indenfor institutionen økonomiske råderum og selvforvaltning.
Se endvidere punkt 9.
9. Evaluering af indkøbsordning.
Ad.9 Martin orienterede kort om problemstillingen i forbindelse med den manglende evaluering af indkøbsordningen. Institutionsområdet er ikke inddraget på demokratisk vis. Bestyrelsen har oplysninger om at der pågår genforhandling af konkrete indkøbsaftaler. Maria og Søren rejser spørgsmålet om evaluering af indkøbsordningen på HSU mødet.
10. Økonomi herunder status på betaling for lederinternatet
Ad. 10 Ledersektionens økonomi behandles på næste bestyrelsesmøde
11. Hjemmeside, mailadresser m.m.
Ad.11 Udsat til næste møde
12. Evt.
Ad.12 Intet til referat
13. Næste møde
Ad.13 Heldagsmøde den 29. september kl. 10-16 i LFS