Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra almen ledersektions bestyrelsesmøde 22. januar 2014
Tilstede: Grethe, Kathrina, Fransiska, Niels
Afbud: Pia, Poul, Katia (orlov fra ledersektionsbestyrelsesarbejdet)
Referent: Lisbeth
Valg af ordstyrer: Niels blev valgt
1. Godkendelse af referat fra 3. december 2013
Ad. 1
Referatet fra ledersektionsbestyrelsesmødet den 3. december 2013 blev godkendt uden bemærkninger.
2. Dato for almen ledersektions generalforsamling maj 2014
Ad. 2
Almen ledersektions ordinære generalforsamling jf. vedtægterne, afholdes den 22. maj 2014 kl. 9 - ca. 12.
Generalforsamling forsøges afholdt i Kulturhuset på Islands Brygge, alternativt mødelokalerne i Markmandsgade. Lisbeth får kollegerne i LFS administration til at booke mødelokaler til ca. 200 personer.
Den øvrige planlægning af generalforsamlingen drøftes og besluttes på de førstkommende bestyrelsesmøder.
3. Datoer for de næste ledersektionsbestyrelsesmøder
Ad. 3
Næste møde afholdes den 28. februar kl. 9:00-13:00.
Bestyrelsesmødet i marts afholdes den 21. marts kl. 8:30-15:00.
I april holdes bestyrelsesmødet den 11. april kl. 9:00-13:00 og i maj holdes et generalforsamlingsforberedende møde den 9. maj kl.9:00-13:00.
Generalforsamling afholdes den 22. maj kl. 9–ca. 12.
Da alle har meget travle kalendere og det har vist sig at være meget svært at flytte mødedatoer, så besluttede bestyrelsen at holde fast i de fastlagte datoer, og så må man melde afbud hvis man ikke kan komme.
Ledersektionsbestyrelsen er beslutningsdygtig når 4 bestyrelsesrepræsentanter eller derover er tilstede under mødet.
Grethe sender ny mødeplan ud til ledersektionsbestyrelsen via outlook hurtigst muligt.
4. Evaluering af nyhedsbrevet
Ad. 4
Nyhedsbrevet har fået positiv kritik og er blevet rost af klyngeledere såvel som pædagogiske ledere. Et par lederhenvendelser peger dog på at der er et fortsat problem med mailadresser og distributionslister. Ikke alle LFS almen ledermedlemmer har modtaget nyhedsbrevet, - og et enkelt ledermedlem har henvendt sig med en kritik af, at nyhedsbrevet sendes i til de (heldigvis meget få) ikke-medlemmer der desværre er blandt institutionsledere, klyngeledere og KKFO lederne. Kathrina svarer på den skriftlige lederhenvendelse ledersektionen har modtaget.
Derudover besluttede bestyrelsen at drøfte mailadresse/distributionsliste problematikken på et kommende ledersektionsbestyrelsesmøde
5. Regnskab for ledersektionen, - herunder fordeling af formands frikøbstimer 2013/2014
Ad. 5
Punktet blev udsat til næste møde
6. Lønpolitik – lønstrategi for LFS almen ledere (klyngeledere, pædagogiske ledere, institutionsledere, KKFO-ledere)
Ad. 6
Bestyrelsen har modtaget en skriftlig henvendelse fra en pædagogisk ledere der i klyngestrukturen er i ”den lukkede/håndholdte gruppe af pædagogiske ledere med lang erfaring og dermed udligningstillæg. Henvendelsen drejer sig om lønpolitik, lønudvikling og lønstrategi – og en anden henvendelse går på spørgsmålet om udmøntning af lederløn som følge af størrelse/pointberegning: løn for normering eller konkret belægning?
Hvorfor er der forskel på principper om konkret udmøntning af løn som følge af størrelse institution alt efter om man er aflønnet efter klyngeleder forhåndsaftalen eller forhåndsaftale for pædagogiske ledere?
Ledersektionsbestyrelsen besluttede at udsætte behandlingen af punktet til bestyrelsesmødet den 21. marts og at Britt inviteres til at deltage i drøftelsen om lederlønspolitik, lønudvikling og lønstrategi. Lisbeth sender mødeinvitation til Britt.
Poul og Grethe er ledersektionsbestyrelsens repræsentanter for henholdsvis klyngeledere og pædagogiske ledere/institutionsledere/KKFO ledere i LFS’s lederløn forhandlingsteam
7. Pædagogiske ledere, KKFO-ledere, institutionsledere og klyngeleder i samme ledersektionsbestyrelse – er der behov for en opsplitning?
Ad. 7
Ledersektionsbestyrelsen drøftede den komplekse opgave det er at være bestyrelse for en mangfoldig og kompleks gruppe af ledermedlemmer med forskellige ansvares- og ledelsesbeføjelser i deres daglige virke.
Diskussionen om ledersektionsbestyrelsen kan rumme klyngeledere såvel som øvrige ledermedlemmer er ikke ny.
Ledersektionsbestyrelsen mener dog at de vedtægter der blev besluttet på generalforsamlingen i 2012, er dem som fortsat skal favne LFS almen ledermedlemmer organisatorisk, da de både sikrer mindretalsbeskyttelse og ”fordelingsnøgle” i ft. bestyrelsens sammensætning – derfor blev det besluttet ikke at udarbejde et vedtægtsændringsforslag til generalforsamlingen i maj 2014, men i stedet arbejde for at styrke ledersektionsbestyrelsen og formandsposten hvad enten formandsposten tilhører en pædagogisk leder eller en klyngeleder
Jævnfør de gældende vedtægter er bestyrelsen sammensat af 4 klyngeledere og 4 (pædagogiske leder/institutionsledere/KKFO-ledere).
Bestyrelsen konstituerer sig på det første møde efter generalforsamlingen med en formand udpeget af og blandt de 8 bestyrelsesrepræsentanter.
Formandsposten er ikke øremærket hverken klyngeledere eller institutionsledere, men er netop tiltænkt den bestyrelsesvalgte leder der vil påtage sig den fagpolitiske formandsopgave at stå i spidsen for bestyrelsens arbejde med sikring af almen ledernes løn-, ansættelses-, arbejdsmiljø og kompetenceudviklingsinteresser internet i organisationen LFS og eksternt overfor samarbejdsparter i Københavns Kommune såvel som øvrige faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og pressen.
Ledersektionsbestyrelsen vil i stedet udarbejde et forslag/debatoplæg til generalforsamlingen hvor det foreslås at der nedsættes konkret faggruppeudvalg/foraer under den fælles ledersektionsbestyrelse.
Hér tænkes på faggruppen af klyngeledere, faggruppen af pædagogiske ledere, faggruppen af KKFO-ledere, faggruppen af institutionsledere osv.
Tanken er at de enkelte faggruppeudvalg måleretter, inddrager, drøfter, arrangerer konkrete initiativer, aktiviteter og strategier/udtalelser for den ledermedlems”type” som de er faggruppeudvalg for. Faggruppeudvalget refererer til ledersektionsbestyrelsen.
Der arbejdes videre med forslaget på et førstkommende bestyrelsesmøde i forbindelse med udarbejdelse af forslag til ”fremtidigt arbejde 2014-2016” og beretning for generalforsamlingsperioden 2012-2014.
8. Fælles medlemsmøde med LFS almenbestyrelse – Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslevs visioner for sit ressortområde
Ad. 8
Kathrina tager kontakt til almen områdeformand Thomas Enghausen med henblik på at finde en dato for medlemsmødearrangementet og udarbejde en invitation til Pia Alleslev (visioner for ressortområdet, tillidsdagsordenen og børneperspektivet).
Der skal herudover laves en plan for ”hvem gør hvad” herunder fordeles opgaver i forhold til medlemsarrangementet, invitation, mødelokaler, forplejning osv.
9. Eventuelt
Intet til punktet