9.5.2023 |
Referat fra Almen ledersektionsbestyrelsesmøde den 18. april 2023
Deltog: Helle, Tor, Peter, Diana, Annika – Kirsten Løth deltog under dagsorden pkt 3-4-5
Afbud: Marialise
Mødeleder: Tor
Referent: Lisbeth
- Dagsorden godkendt
- Referat fra ledersektionsbestyrelsesmøde den 28. marts 2023 er godkendt og lagt på LFS hjemmeside.
- Kort orientering om møde vedrørende ny budgetmodel for 0-6 års området
Ad.3. Kirsten orienterede om møde mellem BUPL, LFS og BUF som hun, Henrik Krogh og Marialise har deltaget i vedrørende ny budgetmodel på baggrund af BUF’s reviderede oplæg til ny budgetmodel for dagtilbud. Det var et godt møde. Det blev italesat at den fremadrettede budgetmodel skal sikrer stabilitet, gennemsigtighed og forenkling – og en forventning om at BUU melder klart ud hvilken vej de ser dagtilbudsområdet og spørgsmålet mellem små-mellem og store institutioner og klynger, - kort sagt ”hvad er de politiske visioner for 0-6 års området?”
- KKFO økonomi og ændret åbningstid samt overskud ved regnskabsårets afslutning – opfølgning på drøftelse.
Ad. 4 Punktet udsat til ledersektionsbestyrelsesmødet den 12. maj 2023.
- Evaluering af dialogmøde med BUFs direktion, BUF områdechefer, BUF-HR og LFS ledersektion den 13. april 2023 om hovedpointerne fra den gruppeinterviewproces som blev iværksat i forbindelse med ledersektionens bekymringsskrivelse til direktionen
Ad.5 Ledersektionsbestyrelsen evaluerede dialogmødet BUF-direktion, BUF områdechefer, BUF-HR og LFS ledersektion vedr. hovedpointerne fra den gruppeinterviewproces, som blev iværksat i forbindelse med ledersektionens bekymringsskrivelse til direktionen.
- Årsmøde 26. maj 2023
Ad.6 Se referat fra almen ledersektionsbestyrelsesmøde marts 2023. Afviklingen af årsmødet planlægges nærmere på ledersektionsbestyrelsesmødet 12. maj 2023.
Fokuspunkter til gruppearbejde
- Medlemsmøde i samarbejdet mellem almen ledersektion og almenområdet
AD. 7 Tor gav ny kort info om fælles fyraftens medlemsmøde den 9. maj 2023 med oplæg af Cand.Pysch.Aut. Mette Thingstrup over temaet ”work life balance”. Tilmeldingsblanket er lagt på LFS hjemmeside.
- Drøftelse af muligheden for et tidsbegrænset forsøg med dispensationer til ”andre fagligheder” - (LFS formand Kirsten Løth deltager i ledersektionsbestyrelsens drøftelse.)
Ad.8 Rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne, samt uenigheden med KL om meritpædagoguddannelsen, presser institutionerne hårdt og går ud over kvaliteten i den pædagogisk praksis/faglighed, børn og medarbejdere
Det handler i praksis om at sætte det bedste hold af medarbejdere uden udvanding af pædagoguddannelsen, den pædagogiske faglighed og kvalitet.
Det kalder på en fagpolitisk drøftelse, nytænkning og strategi i en virkelighed hvor dagtilbud udfordres kraftigt på rekruttering og fastholdelse. Det pædagogiske område er max. udfordret. Almen ledersektionsbestyrelse er obs på at dispensationer for uddannelseskrav, som er en mulighed jf. overenskomsten, kan komme til at skule manglen på uddannede pædagoger. Omvendt viser søgningen på pædagoguddannelse og søgningen på sporskifteuddannelsen at det aktuelle behov for uddannede ikke kan lappe det store gab af pædagoguddannede der efterspørges. Det pædagogiske område er udfordret af både rekrutterings- og kapacitetsudfordringer og set med ledersektionens briller kalder det på en drøftelse og mulig nytænkning. Det er opfattelsen at 0-6 års området lider under den stramme dispensationspraksis der har været praksis i en lang årrække. Uddannede med andre fagligheder afviser ofte en ansættelse fordi de ikke kan se sig selv i en ansættelse jf. pædagogmedhjælperoverenskomsten, - ikke alene pga løn, men også pga. stillingsbetegnelse som kan opleves som en devaluering af mange års uddannelse og faglighed.
Almen ledersektionsbestyrelse rejser en principiel drøftelse i LFS HB om LFS f.eks. i en tidsbegrænset årrække vil/kan lempe på dispensationspraksis – ikke med henblik på at ”andre fagligheder” skal arbejde ud fra deres egen faglighed og dermed udvande fokus på pædagogmanglen, - men naturligvis bidrage med den faglighed i praksisløsning af en pædagogisk opgave.
- Indledende drøftelse af lønstrategi vedr. lederløn – LFS formand Kirsten Løth deltog i punktets behandling.
Ad.9 Med henblik på den årlige lønforhandling for almenområdets ledermedlemmer indledte ledersektionsbestyrelsen sin drøftelse af lønstrategi, procedure og systematik.
- Formalia
- Procedureaftale
- Forhandlingsniveauer
- Åbenhed om dilemma og uenighedshåndtering
Det drøftedes om der i forbindelse med den årlige lønforhandling kunne indkaldes til TEAMS møder bydækkende eller på tværs af områdets institutioner indenfor de to leder kategorier:
- Pædagogiske ledere (0-6 års inst., KKFO, Fritidscenter
- Klyngeledere
Ved nyansættelse kontaktes den nyansatte leder af LFS formand Kirsten Løth som har LFS forhandlingskompetence på indgåelse af lederlønaftaler. I den forbindelse beder LFS om CV på den nyansatte og LFS præsenteres som den forhandlingsberettigede organisation, og der informeres om indflydelsesmuligheder via Almen ledersektionsbestyrelse, sagsbehandling, tilbud om hjælp i forbindelse med behov for bisidder, løn- ansættelse, arbejdsmiljø.
Drøftelsen genoptages på et efterfølgende ledersektionsbestyrelsesmøde.
- Indledende drøftelse af muligheden for oprettelse af et internt BUF vikarkorps for BUF-ledere
Ad. 10 Ledersektionsbestyrelsen indledte en drøftelse af muligheden for oprettelse af et mentorkorps samt vikarkorps til nye BUF ledere mhp. forbedret arbejdsmiljø og videndeling/vidensikring. Herudover foreslås nytænkning i forbindelse med forebyggende indsats, rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer og arbejdsmiljø for både pædagogiske medarbejdere samt pædagogiske ledere og klyngeledere, som pålægges en urimelig stor arbejdsbyrde, ved stillingsledighed, for ledere, i klyngens institutioner. Samme gælder også ved langtidssygefravær hos såvel pædagogiske ledere som klyngeledere. Drøftelsen (brainstorm) fortsætter på ledersektionsbestyrelsesmødet den 12. maj 2023 – med henblik på en videre drøftelse i LFS HB og som nytænkende forslag til BUF investeringscase.
- Standard dagsorden for ledersektionens møder – udkast fra 2022
Ad. 11 Punktet udsættes til kommende møde.
- Principiel drøftelse af BUF’s sygefraværspolitik og strategi.
Ud fra konkret erfaring om at ledere (på trods af lægelige udtalelser om noget andet) presses til at genoptage arbejdet i fuldt omfang indenfor en 4 ugers tilbagevendingsplan da ”ledere, af driftshensyn, kun kan være på delvis raskmelding/handleplan med optrapning til fuld tid over en 4 ugers periode”. Kirsten Løth anmodes om at deltage i bestyrelsens drøftelse af punktet.
Ad.12 Punktet udsættes til et kommende møde.
- Næste møde – 12. maj 2023 kl. 9-12