Referat fra Almen ledersektionsbestyrelsesmøde den 28. marts 2023
Deltog: Helle, Tor, Peter, Diana, Marialise, Annika – Kirsten Løth deltog under dagsorden pkt 3-4-5
Mødeleder: Tor
Referent: Lisbeth
1. Dagsorden godkendt
2. Referat fra ledersektionsbestyrelsesmøde den 7. februar 2023 er godkendt og lagt på LFS hjemmeside
3. Kort orientering om møde vedrørende ny budgetmodel for 0-6 års området
Ad.3. Kirsten og Maria orienterede om møde mellem BUPL, LFS og BUF vedrørende ny budgetmodel, som de er indkaldt til, på baggrund af BUF’s reviderede oplæg til ny budgetmodel for dagtilbud. Det nye budgetmodeloplæg er stort set model (1) fra sidste år, med de ønsker til justeringer vi har talt om (bl.a. en anden grænse for sociale normeringer/ESCS-points) og så henholdsvis en model (2) der skal redde de små institutioner, samt en model (3) der giver væsentligt mere på pladsprisen og derfor er en fordel for de store institutioner.
Ledersektionsbestyrelsen drøftede de 3 modeller. Det er vigtigt at den fremadrettede budgetmodel sikrer stabilitet, gennemsigtighed og forenkling – og at BUU melder klart ud hvilken vej de ser dagtilbudsområdet og spørgsmålet mellem små-mellem og store institutioner og klynger, - kort sagt ”hvad er de politiske visioner for 0-6 års området?”
Forslaget i budgetmodellen om ESCS point fordeling er et fair fordelingskriterie.
Kompensationsmidler – der skal sikres transparens omkring kompensationsmidler og der skal ses på om midlerne kan fordeles bedre ud fra ændrede fordelingsprincipper. Midlerne bliver på dagtilbudsområdet, men fordeles på pladsprisen.
4. Henvendelse fra KKFO vedrørende KKFO økonomi og ændret åbningstid samt overskud ved regnskabsårets afslutning.
Ad. 4 På baggrund af en modtaget henvendelse fra KKFO vedr. økonomi og ændret åbningstid, har LFS taget initiativ til en analyse af de berørte KKFO’ers praksis vedrørende økonomifordeling mellem KKFO og skole. Reglerne om økonomi jf. Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i København skal overholdes. BUF bedes redegøre for at ingen skoler drives på en måde hvor skolen har den økonomiske snabel i KKFO’ernes økonomi. Ledersektionen undrer sig over, at det er muligt at et overskud genereret i KKFO’en kan søges overført til skolen, hvis skolebestyrelsen søger. Ledersektionen mener, at såfremt dette reelt er en mulighed, der benyttes, hvordan man så sikrer en KKFO, der eventuelt har tænk på fremtiden ift. personale og indkøb ikke fratages egne midler. Desuden undrer Ledersektionen sig også over, hvordan det hænger sammen med forældrebetalingen på KKFO-området. Forældrene betaler så reelt til folkeskolen, som skal være gratis, og for ikke det fulde udbytte af deres betaling til KKFO’en.
Forsøg med kortere skoledage får i sin konsekvens betydning for åbningstid og normering i KKFO. Hvis KKFO-børn kommer ufinansieret tidligere i fritidsinstitution, strider det med lovgivnings intention og ”pengene følger barnet” finansiering. Vi mangler overblik over hvor mange skoler det foregår på? Ledersektionsbestyrelsen er af den klare opfattelse at KKFO’erne budgetmæssigt skal kompenseres fuldt ud for den udvidede åbningstid som konsekvens af forsøg med kortere skoledag. Ellers vil det være i strid med gratis folkeskole. Drøftelsen koordineres med LFS’s formandskab.
Diana skriver et svar fra Ledersektionsbestyrelsen til pædagogisk leder i KKFO.
5. Invitation til møde den 13. april 2023 vedrørende tillid og dialog med BUFs direktion, BUF områdechefer, BUF-HR og LFS ledersektion om hovedpointerne fra den gruppeinterviewproces som blev iværksat i forbindelse med ledersektionens bekymringsskrivelse til direktionen
Ad.5 Ledersektionsbestyrelsen er inviteret til møde med BUF-direktion, BUF områdechefer, BUF-HR og LFS ledersektion vedr. hovedpointerne fra den gruppeinterviewproces, som blev iværksat i forbindelse med ledersektionens bekymringsskrivelse til direktionen.
Opsamlingen fra gruppeinterviews er stemplet fortrolig og kan derfor ikke refereres hér.
Overordnet set bekræfter opsummeringen ledersektionens fremsendte bekymringsskrivelse.
Ledersektionsbestyrelsen ser frem til mødet den 13. april, men er undrende over, at der kun er afsat 1 time til dialog. Ledersektionen hæfter sig desuden ved, at BUF-HR kun har fokus på ”tillid og dialog” til trods for at hovedvægten for ledersektionens bekymringsskrivelse handlede om opgaveportefølje og psykisk arbejdsmiljø samt organisationens manglede samstemhed om dette.
Ledersektionsbestyrelsen vil derfor gentage at forventningerne til justeringer i opgaveportefølje, psykisk arbejdsmiljø mv. fortsat er store blandt lederne i BUF.
Ledersektionen ønsker samtidig at forholde sig nysgerrigt til, hvordan BUF og direktionen vil samle op på procesdata og sikre gennemsigtighed i procesopsamlingen?
De fortrolige slides, som er udsendt som oplæg til dialogmødet, bærer præg af at være behandlet data – oversat data, hvilket kan stille spørgsmålstegn ved validiteten.
Ledersektionen har undervejs i processen modtaget tilkendegivelser fra lederne om undring over en fragmenteret dialogproces fra område til område. Der ytres også om en vis psykologisk utryghedsbekymring ift. processens dialogforummodel. Det kan være vanskeligt at ytre sig i rum med ukendte. Ledersektionsbestyrelsen hæfter sig ved, at der i gruppeinterviewprocessen har været afholdt 6 gruppeinterviews med i alt 35 ledere heraf 16 klyngeledere, 16 pædagogiske ledere og 6 KKFO-ledere – hvor fokus har været på spørgsmålet om hvordan tillid i ledelsesrummet hænger sammen med håndteringen af ledernes ledelsesopgaver.
Ledersektionen efterlyser datagrundlaget for BUF-HR-opsummering fra gruppeinterviews.
Hvorfor opsættes modsætninger klyngeleder versus pædagogisk leder og skoleleder versus KKFO-leder? Ledersektionsbestyrelsen mener at kunne læse, at de nære relationer fungerer, men at BUF-HR ikke forholder sig til dét opgaveporteføljepres, der kommer fra BUF og andre interessenter top-down, som dræner tiden til at sikre faglig kvalitet og personaleledelse – herunder de store rekrutteringsudfordringer. Og det handler ikke ”kun” om ledelsesmæssig kommunikation om mellemregningerne ved trufne beslutninger to- down i ledelsesstrengen.
Ledersektionsbestyrelsen har ved tidligere møder foreslået, at direktionen indtænker ledersektionsbestyrelsens rolle, løbende involvering og dialog, - og ledersektionsbestyrelsen har tilkendegivet ønsket (jf. bekymringsskrivelsen) om at agere understøttende i forhold til direktionens og områdechefernes fremadrettede strategi og handling.
Ledersektionsbestyrelsen efterlyser derfor direktionens syn på hvilken rolle? - og hvis ledersektionsbestyrelsen er tiltænkt en rolle?, - hvordan? og hvad? ønsker direktionen, områdecheferne og BUF-HR af ledersektionsbestyrelsen (som fagforening og talerør for LFS ledermedlemmer ansat i BUF) i den fremadrettede opsamling på ledersektionsbestyrelsen bekymringsskrivelse?
Ledersektionsbestyrelsen er derfor meget interesseret i at høre hvilke tanker direktionen har gjort sig om den videre proces (tillidssporet og opgaveporteføljesporet) med henblik på tillid, dialog, psykologisk tryghed og forbedret arbejdsmiljø samt en justeret opgaveportefølje?.
Ledersektionen er meget bekymret for, at løsningen på de udfordringer, som pædagogiske ledere og klyngeledere står i, bliver i overensstemmelse med foregående løsninger, som er kommet top-down. Som Ledersektionen skrev i brevet, så skal der tænkes nyt/anderledes, og vi mener, at det udelukkende kan ske via inddragelse af ledere fra områdets institutioner.
Diana og Helle udarbejder et udkast til pointeoplæg, med henblik på tilbagemelding på mødet den 13. april med BUF direktion, BUF områdechefer, BUF-HR og LFS ledersektion. Udkastet sendes til kommentering i ledersektionsbestyrelsen – og det drøftes på formøde den 31. marts kl. 9. Det endelige oplæg fra arbejdsgruppen (Diana og Helle) fremsendes til hele ledersektionsbestyrelsen den 11. april. BUF-HR har anmodet om at der udpeges én ordfører for hver af de indkaldte interessentgrupper, som skal give en tilbagemelding om forberedelsesspørgsmålene: ”Hvad hæfter I jer ved? Hvad undrer I jer over?” Diana er ledersektionens ordfører med Helle som back-up på dialogmødet.
Opsamlingen fra dialogmødet den 13. april behandles på ledersektionsbestyrelsesmødet den 18. april – og det drøftes, om der skal indkaldes til et nyt status TEAMS møde vedrørende bekymringsskrivelsen med alle LFS almen’s ledermedlemmer
6. Årsmøde 26. maj 2023
Ad.6 Årsmøde invitationen er udsendt via ledermail og lagt på LFS hjemmeside med link til tilmelding, (af hensyn til forplejning). LFS Almen ledersektions årsmøde afholdes den 26. maj 2023 kl. 8.30 – ca. 12 på Konferencecenter IDA.
På LFS almen ledersektions årsmøde aflægger ledersektionsbestyrelsen en kort status på aktiviteter siden generalforsamlingen i 2022 jf. generalforsamlingens besluttede Fremtidigt arbejde, - og igangsætter en ledermedlemsdialog om meningsgivende fagpolitisk dialog og involvering – set med lederbriller.
Ledersektionsbestyrelsen har fået LFS Hovedbestyrelses godkendelse til at foretage suppleringsvalg til ledersektionsbestyrelsen med henblik på sikring af bredde og nuancer i det fagpolitiske lederarbejde. Ledersektionsbestyrelsen er reduceret til 5 repræsentanter siden generalforsamlingen idet Lisa Oldhøj er udtrådt og Martin K Rasmussen udtrådte pga. valget til formandsposten for LFS almenområde og Helle Bak Andersen har fået ny stilling som enhedschef på dagtilbudsområdet i Greve Kommune.
LFS’ hovedbestyrelse har godkendt, at der foretages suppleringsvalg af 3 LFS ledermedlemmer til Almen ledersektionsbestyrelse.
7. Medlemsmøde i samarbejdet mellem almen ledersektion og almenområdet
AD. 7 Tor orienterede om at det fælles fyraftens medlemsmøde den 9. maj 2023 med oplæg af Cand.Pysch.Aut. Mette Thingstrup over temaet ”work life balance”, kører på skinner. Tilmeldingsblanket er lagt på LFS hjemmeside.
8. Evt.
Ad.8 KKFO-speciallederne har taget initiativ til at genoplive det gamle og velfungerende ledernetværk i specialnetværkssøjlen. Det er yderst positivt. KKFO-specialledernetværket afholder sit opstartsmøde i LFS’ mødelokaler den 30. marts kl. 14.
Ledersektionsbestyrelsen er blev et bedt om at rette og kommentere på Råd og Ret. Det enkelte medlem tilretter og sender til resten. MariaLise sender ind.
9. Punkter til drøftelse på kommende ledersektionsbestyrelsesmøder
Ad.9 - Lønstrategi – indledende snak – udsat punkt fra 2022
- Standard dagsorden for ledersektionens møder – udkast fra 2022
- Planlægning af årsmøde 2023
- KKFO-økonomi, opfølgning på drøftelse – se referatets punkt ad.4
- Ny budgetmodel på 0-6 års området
- Drøftelse af muligheden for et tidsbegrænset forsøg med dispensationer til ”andre fagligheder”. Rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne, samt uenigheden med KL om meritpædagoguddannelsen, presser institutionerne hårdt og går ud over kvaliteten i den pædagogisk praksis/faglighed, børn og medarbejdere. LFS-formand Kirsten Løth anmodes om at deltage i bestyrelsens drøftelse af punktet.
- Principiel drøftelse af BUF’s sygefraværspolitik og strategi ud fra konkret erfaring om at ledere (på trods af lægelige udtalelser om noget andet) presses til at genoptage arbejdet i fuldt omfang indenfor en 4 ugers tilbagevendingsplan da ”ledere, af driftshensyn, kun kan være på delvis raskmelding/handleplan med optrapning til fuld tid over en 4 ugers periode”.
- Oprettelse af et internt BUF vikarkorps for BUF-ledere. Mentorkorps til nye BUF ledere mhp. forbedret arbejdsmiljø og videndeling/vidensikring
- Velkomstpjece til nye ledermedlemmer
- Sygefraværspolitikken drøftes – sygemeldinger, opstart, raskmeldinger i ft. ledere