Referat – HB-møde 11. februar 2021

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen (fra kl. 18.25), Helle Haslund, Claus Reffstrup, June Andreasen, Pia Bah, Bjørn Lind Lynge, Tony Bjarkholm, Martin K.A. Rasmussen, Martina B. Wellm, Emil Solvind, Michael Monberg, Kirsten Løth, Diana W. Jensen, Majbritt Kronbøl, Anne Angelsø, Lisbeth Waidtløw, Eva Kirstine Pedersen og Jesper Olsen, PLS.

Afbud: Thomas Seider, Elizabeth Thynov, Puk Lindgren, Sakse Ravnskov Andersen, Ulla Krag, Gitte Thøgersen og Birgit Jørgensen.

Ad 1.OK-21

Britt Petersen orienterede om at det går stærkt med overenskomstforhandlingerne i øjeblikket.
Statens forlig er sendt til jer som bilag. Det lægger rammen for hvad der er at forhandle om.
Det forventes at der er 6,75% at forhandle for i rammen. 4,42% er til de generelle lønstigninger, 0,2% er til andre formål, 0,63% til reguleringsordningen (det er et skøn – den kan både gå i plus og minus), plus et skøn på reststigningen.

I skal huske, at det private forlig ligger under rammen. Det betyder at det ikke er sikkert vi kan forvente 6,75% til forhandlingerne, da reststigningen på 1,5% er medtaget.

Hvis man i Staten udliciterer rengøring, fjernes lavtlønsgrupperne og resten vil gennemsnitligt have mere i løn.
Man kan også ansætte f.eks. flere læger eller sygeplejersker, plus det dækker over lokalløn.

Reststigningen dækker over løndækning og forskydninger i Staten.

I vores forlig fra 2018 var reststigningen 0,6%. Den er mindre nu og ikke i nærheden af de 1,5% i Statens budget.

Derfor er det et spørgsmål om rammen hedder 6,75% eller 6,75% minus forskydningen i reststigningen.

Det forlyder at KL har godkendt de 6,75%, men jeg ved ikke om det passer.

Slutspurten er i morgen kl. 14.00. De skal være færdige den 19. februar, hvor Regionerne starter deres slutforhandlinger.

I bedste fald, indkaldes FOA’s HB på Teams. Jeg er foreløbig blevet hasteindkaldt til 3 møder i FOA’s HB.
Måske kommer afgørelsen midt om natten, hvor jeg ikke kan få fat på jer.

Der er aftalt 2 seniordage i Staten. KL vil rykke det til det 62. år. Der er modkrav til alle os i KL’s område.

KL vil have en pulje der er opdelt i 3. Det er 1% i værdi, 0,4% til rekruttering af SOSU-personale, 0,2% til ledere på SOSU (coach) og 0,4% til afskaffelse af pensionskarens.
1% er mange penge i en smal ramme.

Vi rejser krav om 0,1% til lavtløns- og ligelønspuljen.
Det er lykkedes os at nedsætte arbejdsgrupper der kigger på lavtløn, ligeløn og KL’s puljer. De har forsøgt at få pædagogerne med i rekrutteringsudfordringen.
Hvor det lander, aner vi ikke. Måske bliver der slet ingen puljer – ingen ved det.

De vil ændre TR-reglerne i København. Det har vi afvist i fællesskab.

Hvis jeg præsenteres for en ramme på 6,75%, stemmer jeg ja i FOA’s HB, selvom det er lavt.
Det er en afvejning af hvad alternativet er. Alternativet er konflikt og det tror jeg ikke på i en pandemisituation.
Det private område mener vi har fået rigeligt i forhold til hjemsendelse med løn m.m. Og der er sagt nej til mere end 6,75%.

Organisationerne på det statslige område har fået informationer om hvor mange der er blevet fyret, sendt hjem og hvor mange der er på lønkompensation.

Morten Bødskov og Mette Frederiksen har meldt ud, at hvis vi ender i en konfliktsituation, vil der komme et lynindgreb på grund af pandemien.
Derfor er konflikt ikke en mulighed.

Det er virkelig ærgerligt, at det er en 3-årig overenskomstperiode.

Bjørn Lind Lynge: Ændringer af TR-forholdene, hvad indebærer det?

Britt Petersen: København og Frederiksberg kommuner havde tidligere selvstændige forhandlingsparter.
TR trækkes ikke i løn ved deltagelse i kursusaktiviteter.
Det er aftalt, at der er 70.000 timer til brug herfor.

I kommunerne udenfor København og Frederiksberg, trækkes TR i løn og så betaler vi deres løn til kommunen.

Det er KL der vil ændre denne særaftale for København og Frederiksberg.
Der er flere der har særaftaler.
I mange år har vi lavet bedre aftaler, end dem i resten af landet. Det samme gælder pædagogerne på dagtilbudsområdet.
På døgnområdet, da vi lavede arbejdstidsreglerne i 2015, kom der også særlige aftaler med i bestemmelserne.

Nu, 15 år efter, hvor de 2 kommuner er blevet medlem af KL, irriterer særaftalen KL og de vil gerne ændre den.

Tony Bjarkholm: I forhandlingsudspillet fra KL vil de ændre vilkårene for de lokale lønforhandlinger, så der ikke forhandles én gang om året.
Det er ærgerligt hvis det bliver ændret.

Britt Petersen: Vi har rejst krav om forbedringer. Det ser ikke godt ud på landsplan. Organisationerne går ikke med til flere forringelser.
KL har rejst kravet siden 1997.

Tony Bjarkholm: I forhold til puljemidlerne, hvorfor er de modvillige? Hvordan vil vi presse på her? Der er 1% i puljemidler.

Britt Petersen: Det er KL-puljen med lav- og ligeløn. Det ser KL ikke som et problem, der skal løses denne gang.
Der er uvilje i organisationerne til at give SOSU-området mange midler.
Solidariteten er der ikke mere og der er interne kampe i organisationerne.

Kirsten Løth: Hvad hvis rammen er 6,75% minus reststigningen?
Hvis det ikke er rigtigt, hvad stemmer du så?

Britt Petersen: Det ved jeg ikke.
Hvis rammen er 6,75% har forbundsformand Mona Striib mandat til at gå videre. Men vi ved ikke hvad der sker. De skal afklare det i weekenden.

Kirsten Løth: Det er kun sket én gang før med en større ramme.

Britt Petersen: Ja, men hvis puljerne mindskes, kan man lave større lønstigninger. De 1,5% i Staten hedder 0,6% eller 0,7% i kommunerne. Vi skal have så meget som muligt med i de generelle lønstigninger.
4,42% dækker ikke prisstigningerne, så vi er nødt til at sikre, at den enkelte får mest muligt i løn.

Jan Hoby: Der er ikke et alternativ til at stemme ja. Vi har intet at presse med.
Minkavlerne har fået 19 mia. kr., men det får vi ikke.
Den skævdeling der finder sted, gør at alle får en lang næse.
Jeg er enig med Britt. Vi er nødt til at stemme ja, for der er ikke noget alternativ.
Vi kan ikke, via konflikt, presse arbejdsgiverne denne gang.

Pelle Dragsted skriver i dag i Information om bekæmpelse af uligelønnen. Dem der har, får mere. Solidariteten har ikke sin plads i fagbevægelsen mere. Det er trist.

Det burde have været en 1-årig overenskomstperiode.

Vi skal forklare medlemmerne hvorfor vi stemmer ja, selvom resultatet er skidt. Og så skal vi bruge de næste 3 år på at fokusere på hvor vigtigt det er med krone- og øre- stigninger i stedet for procentstigninger.

Emil Solvind: Det er sørgeligt vi skal sige ja til noget der er så skidt.
Man skal sætte tingene i relief.
Efterfølgende skal vi kunne forsvare vores ja. Det bliver svært at forsvare overfor vores medlemmer og også mig selv.

Michael Monberg: Mange medlemmer håber de får noget, nu hvor de har stået forrest i pandemien. Det bliver svært at forsvare.
Måske skulle vi sige nej denne gang, selvom resultatet bliver skidt. Måske skulle vi vise, at vi ikke vil finde os i mere.

Pia Bah: Vi diskuterede det også i foråret.
Jeg tænker at verden er i en situation, hvor vi er frontfigurer, sammen med SOSU’er, sygeplejersker, læger m.fl.

Jeg er enig med Britt. Der er ikke så meget at gøre og medlemmerne skal have forklaringen, som den er.

Det private område ser, at vi har fået fuld løn og hjemsendelser, så det er en svær situation.

Det er også rigtigt hvad Jan siger. Der er brug for en krone- og øre-diskussion de næste 3 år.

Der er mærkeligt med den manglende solidaritet – det forstår jeg ikke.
Men jeg bakker op om Britt og hendes beslutning.

Kirsten Løth: Jeg bakker også Britt op.

Jeg kan være bekymret for, når resultatet foreligger, at medlemmer har glemt hvorfor det er endt sådan.
Vi må lave en kampagne, hvor vi informerer om forløbet.
Nogen vil tænke, hvorfor ikke lade Statsministeren lave et indgreb. DSR vil prøve at fremstå som sejrherrer, selvom de, BUPL og Mette F. er nogle idioter.

Martin K.A. Rasmussen: Jeg deler analysen fra Britt, Jan, Pia m.fl. Hvis vi skal i kamp, skal tropperne være klar.
Jeg er også enig med Emil, Michael og Kirsten, for der vil være medlemmer der er sure, når der ingen penge kommer som belønning.
Den frustration og vrede, vil det være svært for LFS og FOA at undsige sig.
Medlemmerne kan ikke gennemskue forhandlingssystemet.

Men tropperne er ikke klar, toget er kørt, og jeg kan ikke se et alternativ.
Vi er afhængige af, at andre støtter vores sag.
Jeg er ikke glad for det og jeg havde ikke forudset, at vi ville stå i denne situation.

Jan Hoby: Et gammelt udtryk siger man skal ligge på trætoppene, for at se hvad der sker i bunden.

Kampgejsten er ikke til stede, som den har været tidligere. Corona har lagt en massiv dyne over alle.
Det har været svært for vores medlemmer at mobilisere kræfterne til at gøre modstand. Vi er ramt af krisestemningen og det er også at udvise samfundssind.

DSR og BUPL har ikke læst lektien. DSR har dog skruet ned for retorikken. De ved godt man ikke skal blæse til kamp, når gejsten ikke er der.
BUPL gør det samme. Alle kravler ned af træet.

Vi kan godt forklare det til medlemmerne. Medlemmerne er præget af virkeligheden og vil godt kunne forstå det.

Når vi ikke kan mobilisere vores medlemmer, er der ikke noget at gøre. Det må vi forklare på en ordentlig måde, og så gøre os klar til kamp om 3 år.
Vi har troværdigheden i behold og jeg er ikke nervøs.

Kirstine Pedersen: Jeg kan godt forstå, at der ikke er et alternativ, men jeg har det som Michael. Den er svær at sluge.
Personalet og borgerne er nedlagt af Corona.
Specialområdet får svært ved at sluge den. Vi overlever bare i det, men møder nye restriktioner hver dag. Vi har ikke mere at give af.

Britt Petersen: Jeg er ikke blevet afkrævet et svar i FOA’s HB, men jeg ved det kommer. Jeg vil gerne have HB’s opbakning.

I forhold til at udtage medlemmer til konflikt, er der store problemer. Det er svært på hospitalerne, specialområdet, plejehjemmene mm. Selv på dagtilbudsområdet vil der blive brug for at lave nødberedskab, hvis de udvælges til strejke.
Det er en FU-beslutning, at beslutte hvem vi ikke kan sende afsted.
FOA skal udtage 10% af medlemmerne og det kan vi ikke i den nuværende situation.
Det kan DSR og BUPL heller ikke. Så tænkningen om at masserne skal rulle afsted, bliver ikke til noget.

Det er meget uheldigt at der skal forhandles overenskomster midt i pandemien. Der er ingen belønning for de kæmpe indsatser, vores medlemmer har ydet.
Jeg forstår godt medlemmerne og synes også de har fortjent meget mere.

FOA vil afholde virtuelle stormøder, når forhandlingerne er overstået. Dermed kan alle medlemmerne høre det.
Jeg tænker vi kommunikerer det ud på en god måde.

DSR og BUPL har travlt. De ved godt, at de ikke kan forlade forhandlingerne og står med et stort forklaringsproblem.

Jan Hoby: Ved OK-forhandlingerne i 2008 var vi i beruselsens effekt. I FOA’s HB, hvor jeg var vikar for Britt, var alle berusede og høje af stemningen. Diskussionen var, at vi havde presset arbejdsgiverne. Der var nogen der havde lyst til at fortsætte. Vi skulle beslutte hvornår vi skulle slutte. Og man skal stoppe mens legen er god.

Coronakrisen har medført at mange synes Statsminister Mette Frederiksen er verdens bedste. Folk i fagbevægelsen lader sig besnære og tror Mette F. vil belønne os. Men de glemmer at kigge i historiebøgerne. Socialdemokratiet som arbejdsgiver er den hårdeste forhandler.

Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmer vil stemme ja. De kan godt forstå, at det ikke er nu de skal kæmpe.

Man skal ikke lade sig besnære. Vi gør det om 3 år i stedet.

Emil Solvind: Jeg er ikke i mod. Britt skal have sit mandat. Men for medlemmerne bliver det svært at forstå og det skal vi være bevidste om.
Man skal være bevidst om hvilke signaler man sender.

Diana W. Jensen: Jeg står også bag Britt, med samme begrundelse som Pia.
Jeg vil langt hellere bruge de næste 3 år på at kæmpe for krone og øre kravet. Problemet er, at de rige bliver rigere i vores samfund.

Tony Bjarkholm: Jeg forstår godt analyserne, men er bekymret for det vi skal videreformidle til vores medlemmer.
De næste 3 år må vi lægge en strategi og være langt tydeligere omkring krone- og øre-stigningen.
Vi skal være skarpe og klare i vores udmeldinger til medlemmerne.

Britt Petersen: Jeg skal ikke have et mandat i FOA’s HB, men det er rart at jeg har min egen HB i ryggen.

Efter Statens forlig er flere begyndt at regne på hvor urimeligt det er med procentstigningerne. Det virker som om der er hul igennem, hvor der absolut ikke har været hul igennem før.
FOA er toptunet til den diskussion og det er rart at andre også har fået øjnene op for det.

Prisstigningerne vil overhale lønstigningen. Så vi sætter vores lid til fremtiden og så skal der arbejdes hårdt de næste 3 år.

Jan Hoby: Diskussionen om kroner og ører og højt- og lavtlønnede er vigtig.
Kampagnen med ”Vi er 3.000 kr. mere værd” er lavet for at vise forskellen på procent og krone- og øre-stigninger.

De næste 3 år bliver afgørende, så Forhandlingsfællesskabet (FF) forlanger krone- og øre-stigninger og tager opgøret med tjenestemandsreformen fra 1969.
Så vi har 2 pejlemærker for de næste 3 år.
Vi har fat i den lange ende og der er lys for enden af tunnelen.

Pelle Dragsted nævner i sin artikel ”elefanten i rummet” og det kommer vi også til de næste 3 år.

Det er interessant at Amnesty International bakker op om tjenestemandsreformen.
Vi har åbnet dørene til noget der kan blive meget større.

Kirsten Løth: Jeg lyttede til en podcast forleden, hvor en FTR fra DSR var tilhænger af krone- og øre-stigninger. Det er positivt.

I forhold til tjenestemandsreformen, hvorfor vil man løse det med 3-parts forhandlinger? Jeg forstår ikke hvorfor det skal løses med 3-parts forhandlinger.

Jesper Olsen: Jeg er ny i PLS og også ny her i jeres HB. Jeg har hørt I er meget aktivistiske og jeg glæder mig til det fremtidige arbejde i LFS’ HB.
Jeg ville bare lige hilse på.
Det er spændende at høre om jeres planer.
Jeg ved godt det er svært i forhold til Corona.

Britt Petersen: Problemerne med tjenestemandsreformen skal løses af Regeringen, som har skabt problemet og derfor også skal finansiere løsningen af det.
KL er også indover med forskellig information.
Det er arbejdsgrupper fra Regeringen, KL og lønmodtagernes parter der vil være med rundt om bordet.
Der skal budgetkompenseres og derfor skal det foregå som 3-parts forhandlinger.

Jan Hoby: Der skal laves en 3- eller 4-partsaftale. Pengene kommer fra Finansministeriet og skal forhandles i Folketinget.
Alle parter skal give noget i forhandlingerne.
Jeg har rådført mig med forskellige folketingspolitikere og de siger det skal forhandles i folketingssalen.

Britt Petersen: I har på forskellig vis forskellige ting i gang.

KL vil ændre dagplejeoverenskomsten. Vi har i den forbindelse afholdt mange møder, hvorefter der blev stille fra KL’s side. Det har medført at FOA har været i KL, for at høre hvad der foregår.
Forhandlingerne er blevet genoptaget. Der kigges på hvad der realistisk kan nås. I morgen ved jeg mere.

I går var der møde med teknikerne på døgnarbejdstidsaftalen.
Der har været mange fortolkningssager på landsplan, primært på SOSU-området.

Vi har forskellige krav. Hvis KL ønsker en pulje til fjernelse af pensionskarens, vil vi lægge en startpension ind på hele døgnområdet, for at se om det kan finansieres her. Lørdagsgodtgørelsen vil vi starte kl. 7.00 i stedet for kl. 8.00.
Pædagogmedhjælperne er interesserede, fordi KL synes de pædagogiske assistenter får for meget i løn. KL vil ændre på lønsammensætningen. Det er blevet afvist af FOA.
Vi er ikke i gang på dagområdet endnu.

Vi vil ikke igen diskutere med KL om BUPL’s arbejdstidsregler. De fleste medlemmer er i København og derfor vil vi undgå det.

Det er en ganske særlig situation, at overenskomstforhandlingerne foregår virtuelt. Det er svært og det er meget svært at aflæse folk virtuelt.

Der pusles med, at vi er nogen der i næste weekend skal bo i forbundet, så vi hurtigt kan træde til.

Ingen ved endnu hvad rammen skal indeholde.

Hvis vi kan nå at afholde et ekstraordinært HB-møde, gør vi det, og ellers mailer jeg til jer.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det ikke er en rar situation for mig at være så langt fra et hele. Det er forbundet med mange spekulationer og ubekendte.

Claus Reffstrup: I forhold til pensionspuljerne, så ryger karensperioden vel også?

Britt Petersen: Ja, men vi vil ikke betale for alle vikarerne. De penge kan bruges bedre.
Det er anderledes med dagplejernes karens. Men vurderingerne er forskellige.

Tak for jeres deltagelse i dag. I vil formentligt blive indkaldt igen med kort varsel. Det kan ikke være anderledes.
Hvis I har noget vigtigt, så send det til os.
Vi har prøvet at frede jer, da vi ved I også er hårdt hængt op.

Referent: Heidi Holmbjerg