LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 22. juni 2020
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
16.7.2020  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 22. juni 2020

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, June Andreasen, Tony Bjarkholm, Jesper Kruchov Pedersen (fra kl. 10.00), Martin K.A. Rasmussen, Martina Wellm, Kirsten Løth, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl, Ulla Krag, Lisbeth Waidtløw, Bjørn Lind Lynge og Peter Skaanning Andersen.    

Afbud: Helle Haslund, Pia Bah, Casper Dahl Stenfelt, Kristian Danelund Høeg, Anne Müllertz, Diana W. Jensen, Anne Angelsø, Sakse Ravnskov Andersen, Gitte Thøgersen og Birgit Jørgensen.  

Næste møde: Den 31. august 2020.

Ad 1. Gennemgang af årsregnskab 2019

Britt Petersen bød velkommen til HB-mødet, som foregår på Skype og af samme årsag har en kort dagsorden. 

Pia Ludvigsen gennemgik årsregnskabet, som er meget positivt og viser et overskud på kr. 718.220, på trods af der er budgetteret med et underskud på kr. 141.474.   

Der har været merindtægter på kontingent og på en bod fra Københavns socialforvaltning samt indkøb af møbler til A-kassen, som FOA centralt har inddækket. 

LFS-Nyt har solgt flere annoncer end der var budgetteret med, ligesom der har været færre udgifter til trykning og porto. 

Der har været et merforbrug på ind- og udvendig vedligeholdelse og anskaffelser, som blandt andet er vores omfangsdrøn og indkøb af AV-udstyr til vores mødesale A, B og C. 

På lønninger har der også været et merforbrug, som skyldes udgifter til en barselsvikar og en midlertidig opnormering af en faglig sekretær. 

Kontingentet til Fagbevægelsens Hovedorganisation, som vi blev tvunget til at melde os ind i, var dyrere end forventet. 

Overskuddet på 718.220 tilskrives egenkapitalen. 

LFS har det økonomisk godt og vi er økonomisk velsonderede. 

Kirsten Løth: Vi har også afsluttet regnskaberne i områderne og vores bogholder Lisbeth Bjørn Jensen fortalte, at revisoren havde sagt at der ikke var grund til også at revidere områdernes regnskaber, når LFS’ regnskab er godkendt. 
Hvad kan det få af betydning, hvis der stilles spørgsmål på generalforsamlingen fra medlemmerne? 
Er der noget i rækkefølgen, og hvad får det af betydning? 

Pia Ludvigsen: Det er fordi jeres økonomi ligger i det store regnskab, som en udgift. 
Områdernes penge, er penge som LFS har givet til områderne og I står til ansvar overfor medlemmerne i forhold til hvad I bruger pengene til. 
I har også jeres egne bilagskontrollanter. 
Derfor er pengene skrevet ud af LFS’ regnskab og revisorerne har været omkring pengene her. 

Kirsten Løth: Jeg kan allerede nu afsløre, at vi ikke har brugt alle de penge vi havde budgetteret med. Vi har også et ret stort mindreforbrug. 
På den anden side af vores regnskabsafslutning, vil det stå som en indtægt i det samlede regnskab, men det kommer først med næste gang. 

Pia Ludvigsen: Det er korrekt. Det kommer med i regnskabet i 2020, som vi har besluttet på REP. 

Hvis der er en indtægt som går ind i det store regnskab igen, vil det komme med på regnskabet for 2020. 

Martina Wellm: Revisionen har en bemærkning om fuldmagter, likvide beholdninger. Det anbefales at beløbene der kan hæves på de 3 dankort, begrænses. 
Er det noget vi har drøftet og er der styr på det ledelsesmæssigt?

Pia Ludvigsen: Ja, det er der styr på.  
Vi har 3 dankort i LFS. Det ene er med mit navn på og det ligger i bogholderiet. Det andet har vores bogholder, da det er hende der laver regnskaberne og står for indkøb af blandt andet møbler. 
Det sidste dankort har vores kantine, til deres indkøb. 
Vi har helt styr på de 3 dankort, men revisionen skal lave en anmærkning, idet vi har 3 dankort. 

Martina Wellm: Vi har ikke overvejet at lave et minimumsbeløb der kan hæves på dankortene? 

Pia Ludvigsen: Det er svært i forhold til kantinen og deres indkøb, og indkøb i øvrigt i LFS. 

Martina Wellm: Jeg ville blot forhøre mig om det i forhold til bestyrelsen. 

Britt Petersen: Tidligere havde vi et system med dobbeltunderskrifter, men det var for besværligt og det holder ikke i dagligdagen. 
Alle bilag bliver kontrolleret af bogholderen, og større beløb kontrolleres af enten Pia eller jeg, eller af forretningsudvalget. Så vi har forskellige kontroller indlagt, så der ikke kan foregå snyd.

Kirsten Løth: Der er nævnt nogle ekstraordinære indtægter, er det boden og møblerne til A-kassen?

Pia Ludvigsen: Ja, det er det samlede beløb.

Kirsten Løth: På ekstraordinære udgifter, er der knap kr. 53.000. Hvad dækker det over?

Britt Petersen: Jeg har indgået et forlig til fuld og endelig afgørelse, som repræsenterer det beløb i en klagesag. Indtægten er ikke en bod, men det var en sag i socialforvaltningen, som vi vandt og hvor vi efterfølgende skulle ud og finde tidligere ansatte. Der blev reserveret en sum, hvis der efterfølgende kom nogen, som hverken vi eller arbejdsgiverne kunne identificere. Hvis den sum ikke blev brugt, skulle den tilfalde LFS.  

Årsregnskabet blev herefter godkendt.  

Ad 2. Fornyelse af OK

Britt Petersen orienterede om situationen på overenskomstområdet, hvor der de sidste par måneder har været drama omkring OK-21. 
I takt med nedlukningen, afskedigelser på det private område, at der er indgået lønnedgangsaftaler flere steder og i takt med at der er kommet flere og flere hjælpepakker, så har det været svært at se hvad der kunne være at forhandle om. 

Vi er frygteligt bekymrede for reguleringsordningen. Den vil allerede gå i minus til 1. oktober på regionernes område, og også med et lille minus på kommunerne. Det opvejes heldigvis af, at der på samme dato kommer en mindre general lønstigning, som kan indeholde det. 
Men alt tyder på, at det ser rigtigt grimt ud, når vi skal starte overenskomstforhandlingerne næste år. Dét sammenholdt med at den offentlige økonomi ikke ser alt for godt ud, og det er jo derfra vores penge skal komme, og så sammenholdt med hvad det er vi normalt gør, hvis vi ikke kan blive enige med arbejdsgiver eller stemmer nej til overenskomsten. 
Hvis man skal vinde en konflikt, i hvert fald som offentligt ansat, kan vi ikke ramme arbejdsgiveren på pengepungen, men vi kan ramme dem på hvem der har den offentlige opbakning. At tænke sig, at vi næste år vil have opbakning hos privatansatte der enten er blevet afskediget eller er gået ned i løn, eller ikke har fået en lønforhandling, er svært. 

De scenarier der har været drøftet, har der været meget forskellige tilgange til. Vi har haft mange drøftelser og vi er tilhænger af, at forlænge OK-perioden i et år og udskyde forhandlingerne i et år. 
BUPL ønsker derimod almindelige forhandlinger og mener at der på grund af alle skulderklappene mm. kan hentes ekstra penge hjem. 

Der er ingen tvivl om, at det bliver de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde. Jeg har svært ved at se hvor opbakningen skal komme fra. 

Fra den 1. juni har der været udført tekniske sonderinger, men de er blevet sendt til hjørne. 

Selvom det er blevet aftalt, at vi ikke melder noget ud, har BUPL været meget aktive på de sociale medier. 

Arbejdsgiverne og staten ville gerne udskyde forhandlingerne, men det fordrede at alle var enige og det kunne ikke lade sig gøre. Så udgangspunktet er, at der bliver almindelige overenskomstforhandlinger. 

Vi skal være meget ærlige overfor vores medlemmer og vi vil gøre alt hvad vi kan, men det bliver formentligt ikke et resultat vi kan prale af. 

Vi skal drøfte situationen med de faglige udvalg i FOA. 
Måske skal vi undlade at bede medlemmerne om at indsende overenskomstkrav. Hvis det kun kommer til at omhandle generelle lønstigninger, er der så grund til at vi mødes med medlemmerne og de vil få forkastet alle deres krav? 

FOA, ved Thomas Enghausen og Mona Striib, vil afholde møder i regionerne, hvor forventningerne skal afstemmes. 
Jeg vil deltage på TR-møderne efter sommerferien og orientere om situationen. 
Jo tættere vi kommer på tiden for hvornår der skal udveksles krav med arbejdsgiverne, des mere ved vi omkring reguleringsordningen. 

Det er ærgerligt, at vi skal forhandle 3-årige overenskomster, som vi på forhånd ved bliver noget skidt. 

Kirsten Løth: Hvornår skal kravene være indsendt og hvornår kender vi rammen?
Britt Petersen: Omkring starten af december måned. 

Arbejdsgiverne siger at der ingen ramme er. De kan ikke se, at der kan foreligge en ramme. 

Vi skal nok finde kamplysten frem, men det ser sort ud. Det er det værst tænkelige udgangspunkt. 

Jan Hoby: Det er svært at sige noget til. 
For det private arbejdsmarked ser det også sort ud. 
Hvis lønnen skal udvikles, er det vigtigt det bliver i kroner og ikke i procent. 

Vi ved ikke hvordan medlemmerne vil reagere på udsigten til, at der ikke er råd til velfærd. 

Ifølge statsminister Mette Frederiksen skal vi sænke tempoet, hvis de offentligt ansatte ikke skal betale for Coronakrisen. 

Akademikerne vil ikke stå skulder ved skulder, hvis der kommer en dårlig overenskomst uden stigninger i procent. 

Der er mange variabler og vi kan ikke tage noget for givet. 

KL og regionerne er underfinansieret. 

Martin K.A. Rasmussen: Jeg tilslutter mig, at forventningerne skal sættes ned, så der ikke forventes en belønning oven på Coronaarbejdet. 

Hvis BUPL kræver meget og stiller mange krav, vil vores medlemmer formentligt gøre det samme. 

Argumentet om at være frontpersonale holder ikke, for det er der også andre der har været. 

Argumentet med kronestigninger er vigtigt, også selvom akademikerne ikke vil den vej. Men de stod så heller ikke forrest, da samfundet blev lukket ned. 

Britt Petersen: Der er sket meget i den sidste halvanden måneds tid. Den strategiske tænkning i forbundene er meget forskellig. 

Der er kommet meget ondt blod ud af denne diskussion. 
Der er blevet truet med nedlægning af veto ved de specielle puljer. 
Der er blevet stillet forslag om flertalsbeslutninger og at nogen så må melde sig ud af forhandlingsaftalen.  

Jeg er mest nervøs for reguleringsordningen. Den kan blive så alvorlig, og ingen vil afskaffe den. 

Vi har tidligere, i KTO, forsøgt at få et minus til at forsvinde, men det var der jo alligevel. 
Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre igen? 

Lønreguleringen der kommer den 1. oktober. Kunne man vælge at bruge den til forhandlingerne? Der er ikke stemning for det i FOA. 

Jeg ville gerne, at vi enstemmigt satsede på hvordan man kigger på minimumsnormeringerne mm., og udskyder ok-forhandlingerne. 

Jan Hoby: I dagens aviser er der en artikel med nogle topchefer, der siger de vil være tilbage inden årets udgang. 50% siger at virksomhederne først er tilbage i løbet af 2021. Vi vil blive mere kloge herpå, i løbet af et par måneder. 

Ad 3. REP den 20.-21. november 2020, herunder det fremtidige arbejde 

Britt Petersen: Vi har haft mange overvejelser i forbindelse med REP-mødet, men det ser ud til at vi godt kan afholde det. 

Jan er i gang med at udarbejde et 1. udkast til fremtidens arbejde. 

Jan Hoby: I får 1. udkast på fredag.  

Britt Petersen: Dirigenterne er på plads. Det bliver Ingvar Thomsen og Sidsel Boertmann Boel fra FOA, som sidste gang. 

LO-skolen overholder selvfølgelig alle de gældende regler. 

Ad 4. Eventuelt 

Britt Petersen orienterede om at LFS genåbnede den 11. maj 2020 efter nedlukningen af Danmark. Ved åbningen var der diverse krav som medførte aflysning af mange møder mm., men vi er så småt ved at have en normal hverdag igen. 

Telefontiden er mandag-fredag fra kl. 10.00-14.00, for at gøre det enkelt. 
Forretningsudvalget har besluttet at forlænge telefontiden alle dage i august og september. 
Vi vil spørge vores TR om det, sammen med akutmobilerne, dækker behovet, eller om vi skal tilbage til aftenåbningen.  

Medarbejderne i LFS har mulighed for at møde ind på forskellige tidspunkter (morgen og efter kl. 14), så vi kan undgå for meget myldretid.  

Jan Hoby: Kampagnen ”68 er mere end nok” starter op om lidt i forbindelse med at politikerne vil hæve pensionsalderen til 69 år. Vi håber det vil lægge pres på politikerne. 
Der afholdes endvidere en konference i september og en markering foran Christiansborg. 

På torsdag afholdes demoen ”Hvor er der en voksen”. Her vil vi forsøge at presse på i forhold til minimumsnormeringerne. Vi er spændt på hvor mange der møder op. 

Referent: Heidi Holmbjerg 

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14462 Loadtid: 0.103 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14462 Loadtid: 0.103 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14462 Loadtid: 0.103 sek.
Download logo