LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 24. juni 2019
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
26.8.2019  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 24. juni 2019

Til stede:Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, Casper Dahl Stenfelt, Tony Bjarkholm, Martin K.A. Rasmussen, Martina Wellm, Kristian Danelund Høeg, Anne Müllertz, Kirsten Løth, Majbritt Kronbøl, Lisbeth Waidtløw, Sakse Ravnskov Andersen, Nina Vieland Christensen og Birgit Jørgensen.

Afbud:Helle Haslund, June Andreasen, Pia Bah, Martin Alexandersen, Jesper Kruchov Pedersen, Brian Engsig, Jens Peter Andersen, Elizabeth Thynov, Anne Angelsø, Gyrite Johansen, Gitte Thøgersen og Mia Rebecca Lund.

Næste møde:Den 26. august 2019.

Ad 1.Godkendelse af referatet fra den 23. april 2019

Referatet fra HB-mødet den 23. april 2019 blev godkendt.

Ad 2.Status på medlemstallet

Britt Petersen orienterede om at medlemstallet fortsat siver lidt på Frederiksberg. LFS har vundet en stor sag over Frederiksberg kommune, som omhandler arbejdstidsreglerne. 4-ugers norm har kommunen haft svært ved at forstå og overholde. Der vil finde tilbagebetaling sted, til dem der er medlemmer. Vi håber at tilbagebetalingen kan medføre at flere ønsker medlemskab.

Kirsten Løth: Vi er i gang med organisering på de selvejende institutioner på Almenområdet.

Ad 3.”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om at der er vurderet på LFS-Nyt og om journalist Anna-Louise kan klare sig alene på redaktionen. Det kan hun godt, hvis hun udelukkende skal lave LFS-Nyt og ikke pressearbejde for LFS.
Vi har derfor undersøgt omkring hjælp til redaktionen.
Anna-Louise har 8 timers administrativ hjælp om måneden, så der er luft i budgettet til at ansætte en 20 timers hjælp.
På onsdag skal vi afholde en ansættelsessamtale, med en journalist der er politisk aktiv og gerne vil have en 20-timers ansættelse.

Specialafdelingen er som bekendt vores smertensbarn. De er ramt af langtidssygdom, hvor der er aftalt et tilbagevendingsforløb, og hvor vi håber vedkommende kan komme på fuld tid igen.

Herudover er der en ansat der er blevet deltidssygemeldt på grund af arbejdsmængden.

Jette Løvstrøm Nilsson, der sideløbende med arbejdet i specialafdelingen, har arbejdet én dag om ugen i vores bogholderi, får ændret sin ansættelse, så hun nu er alle dage i specialafdelingen. Den aftale skal løbe til udgangen af 2019, hvor vi håber situationen i specialafdelingen er tæt på normaliseret.

Der er samtidig en medarbejder på barsel, som vender tilbage ultimo 2019, så vi krydser fingre for at situationen bedres med tiden.
Specialafdelingen har mange store sager, som er meget ressourcekrævende.

Lisbeth Waidtløw: Afdelingens store sag omhandler erstatningsfridage, som der ikke var enighed om. Den er afklaret.
Nu venter en anden ny og meget stor sag om normtidsopgørelser og den vil også komme til at kræve mange ressourcer.

Britt Petersen: I sagen omkring normtidsopgørelser, skulle der gerne være andre der tager regneopgaven, som er meget ressourcekrævende.

Vi har en elev i bogholderiet, som er færdig den 1. september 2019.
Vores bogholder har ikke mod på en ny elev pt. og har samtidig omlagt en del arbejdsopgaver til programmet Excel, så hun mener at kunne klare arbejdet i bogholderiet alene. Det er vi ikke i tvivl om hun kan, men det kan blive et problem ved ferie, sygdom mm. at hun er alene i bogholderiet. Det mener hun ikke, da hun gerne arbejder hjemmefra i sådanne situationer.

Vi har valgt at lade hende bestemme og hun har nu initiativpligten til at sige til, hvis det bliver for meget.
Vi evaluerer ordningen ved juletid.

Vi har afsluttet overenskomstforhandlingerne internt i huset. Det er foregået uden de store sværdslag.

Kirsten Løth: Hvad med tvisten mellem HK og klubberne?

Britt Petersen: Det omhandlede reststigningen.

Pia Ludvigsen: Der er blevet valgt ny AMR i LFS. Ulf Retsloff er ny AMR.

Ad 4.Velfærdsinitiativer (valg, budgetlov mv.)

Claus Reffstrup orienterede omkring faneborgen. Fra i morgen intensiverer vi vores indsats i håb om at få flere med. Faneborgen afholdes hver torsdag kl. 16-18.00 og vi opfordrer alle til at deltage.

Jan Hoby: Demoen ”Skrot budgetloven” blev afholdt den 14. maj 2019 og der var mange fremmødte.
I forhold til budgetloven er der forskellige holdninger. De Radikale vil ikke ændre den, men der vil formentligt komme en ny aftale mellem KL og den nye regering. Det bliver formentlig med fuldt gennemslag i forhold til demografien.

De forskellige fagforeninger tager diverse initiativer, nogle flere end andre.
Den 11. september 2019 bliver der afholdt en demo om besparelser på daginstitutionerne. Vi stiller krav om flere penge til området. Vi kæmper for at alle børn skal have et godt børneliv.
Vi er i gang med forberedelserne, sammen med BUPL og KFO.

På specialområdet deler vi det op, så specialområdet laver deres egne initiativer med SL og de forældreorganisationer og interessegrupper der er omkring byens udsatte.
Det gør vi for at specialområdet ikke skal ”drukne” i daginstitutionsområdet, som let kommer til at fylde det hele.
Ved at opdele det, vil de forskellige budskaber stå mere klart.

Der er stor politisk interesse i at lande en aftale hurtigt i København.

Britt Petersen: I forhold til mulige demonstrationsdatoer for specialområdet er den 9. september aktuel, mens den 17. september er for sent.

Nina Vieland Christensen: Det er ærgerligt vi splitter områderne op. Det går imod enhedsforbundets tanke.

Britt Petersen: Det vi tidligere har erfaret, er at specialområdet let ”drukner” i daginstitutionsområdet.
Problemet er, at hvis der skrabes penge sammen, så bliver det formentligt daginstitutionsområdet der får dem. Derfor går vi den anden vej og splitter det op.
Hvis specialområdet skal have tilført penge, må vi prøve nye veje.

Sakse Ravnskov Andersen: Det er fint det er adskilt. Dagsordenen bliver kørt alligevel, hvor dagområdet får pengene.

Tony Bjarkholm: Nu hvor vi har fået en ny regering, hvad er så vores forventninger? Hvad vil der ske i forhold til besparelser? Jeg savner viden om hvad vi kan få ud af det.
Medlemmerne er bekymrede for de store besparelser der er varslet på området.
Jeg er ikke nervøs for at vi splitter os op, men hvad kan vi forvente af vores politikere?

Britt Petersen: Vi ved ikke hvad der kommer til at ske i forhold til den nye regering. Mit gæt er, at Pernille Rosenkrantz-Theil skal være socialminister.

Omkring SØM-beregningerne og den sociale investeringsfond tænkes der måske i om vi kan investere os ud af bedre vilkår. Det er en anden regnemetode end hvad der tidligere har været anvendt. Jeg tror den nye regering vil opprioritere de investeringer.

Den sociale fond har ét formål og det er, at der sættes penge i fonden til forbedringer på det sociale område. Private fonde kan investere i fonden og de er sikret et vist afkast.
Det sociale område var desværre ikke en stor del af valgkampen.

Ovennævnte er udelukkende mit eget bud, da jeg ikke ved hvilke baner de præcist tænker i.

Jan Hoby: Spørgsmålet er hvornår pengene falder og om de venter til finansloven.
Demografiløsningen vil gøre at vi kan holde skindet på næsen.

For første gang har vi 2 skud i bøssen i forhold til opdelingen. Det er bedre vi selv får indflydelse, så vi kan ramme rigtigt.
Mette Frederiksen har italesat det, så vi håber det kommer til at ske.

Kirsten Løth: Vi bakker selvfølgelig op om hinandens områder, selvom det holdes opdelt denne gang.

Status på fritidsinstitutionerne er besparelser. Her sker der nok ikke noget i indeværende år qua valget. Er der nogen der ved mere herom?

Britt Petersen: Der er lagt op til 2. behandling i budgettet. Der er skabt flertal for at ændre serviceloven, så forældrebetalingen bliver det samme, men vi ved endnu ikke hvad der sker.

Jan Hoby: Borgmester Jesper Christensen har givet hånd på, at vi holder et debatmøde om fritidsområdet ultimo august.

Martin K.A. Rasmussen: Med mindre der sker en redning, så forældrebetalingen ikke stiger, så er det svært at se økonomien kan reddes på fritidshjemmene.

Britt Petersen: Vi ved at Frank Jensen tidligere har ønsket at lave fritidshjemmene om til KKFO’er. Der skal findes 73 mio. kr. og det kan ske ved at ændre fritidshjem til KKFO’er, hvis ikke forældrebetalingen kan hæves.

Jan Hoby: Vi nærmer os et kommunalvalg og socialdemokraterne tåler ikke så mange ridser i lakken.
SF og Enhedslisten vil ikke lave fritidshjemmene om til KKFO’er.

Sakse Ravnskov Andersen: Det er 15-20 mio. kr. i 2020, hvis de findes, kan man så ikke udskyde det?

Kirsten Løth: Ved 4 års planer sker det i forskellige år.

Ad 5.HB-møde i FOA 11.-12. juni 2019

Britt Petersen orienterede om at HB har modtaget udkastet til FOA’s fremtidige arbejde. På HB-mødet var jeg den eneste der havde bemærkninger til det.

Omkring FOA’s tolkning af arbejdsfællesskaber havde jeg en del rettelser. Én ting er vi ikke enige i, og det er omkring medbestemmelse og medansvar – retten til at være med til at beslutte. Det er der tilsyneladende ikke enighed om at Politisk Ledelse i FOA. I min verden er det bare ikke muligt at påberåbe sig medbestemmelse uden at tage medansvar.

Der er en tekst om kompetenceudvikling, der i sit indhold er meget kategorisk i forhold til lederne og den vil jeg have fjernet.

Kirsten Løth: De er mange muligheder for kompetenceudvikling i kommunerne.

Sakse Ravnskov Andersen: Er materialet lavet på baggrund af de medlemsmøder FOA har afholdt?

Britt Petersen: Ja, FOA har indsamlet all info og opsamlet det.
Der kommer et 2. udkast som skal behandles i FOA’s HB i august måned.

I bilagene er der nævnt noget om en proces. Jeg har meddelt dem, at vi ikke vil processer, men en direkte politisk og faglig debat på kongressen.

Kirsten Løth: Der afholdes årsmøde forud for kongressen. Hvordan er sammensætningen af HB/deltagere. Der er også Thomas Enghausens tidligere plads i HB. Må man udfordre i forhold til pladserne?

Britt Petersen: Vi vælger selv deltagerne til sektorårsmødet. FOA har en anden opdeling i forhold til dag- og døgnområdet, men vi fylder vores pladser op hjemmefra og det er blandt bestyrelsesmedlemmer, der vælges HB.

Omkring lov- og strukturudvalget kender jeg ikke deres diskussioner, men de tænker i at der skal afholdes en ekstraordinær strukturkongres. Her skal man være indstillet på store ændringer.
Jeg stemte nej, men et stort flertal stemte ja.
Strukturkongressen vil formentlig blive afholdt i 2021.

Martin K.A. Andersen: Er der mere på dagsordenen end en ny struktur?

Britt Petersen: Nogen i FOA’s HB mener at sektorerne kan nedlægges og vil bl.a. diskutere hvem man må tage med til sektorårsmøder, hvem der kan stemme mm.
Hvis f.eks. en køkkenassistent skal deltage i et møde i pædagogisk sektor, kan vedkommende så stemme? Det er den slags spørgsmål der ligger til grund for beslutningen om strukturkongressen.

Lønudvalget har ikke fremlagt deres endelige forslag. Jeg har meddelt at vi stiller et ændringsforslag, hvis det vi kender bliver det endelige forslag.

Omkring besparelserne i forbundshuset, er der ikke blevet sparet i overenskomstsektionen og på deres sagsbehandlere. Der er stort pres på denne afdeling, som kan have meget lange sagsbehandlingstider. Derfor ansættes der yderligere 2 personer i afdelingen. Håbet er, at deres sagsbehandling bliver hurtigere.

Der er stadig ikke kommet en grænseaftale på plads for omsorgsmedhjælperne.

I forhold til merit pædagoguddannelsen og kompetencefonden, er aftalen at de får dækket deres udgifter indtil juni 2019. Det forlænges til august måned og herefter skal der besluttes hvad der skal ske.
Vi sender pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere af sted på uddannelsen, alle er ansat på FOA-overenskomster, også når de vender retur.
Vi har haft 156 igennem uddannelsen og har 17 der er optaget til september, og vi håber på flere.
Hvis der skal uddannes flere pædagoger, kan det være en idé at uddanne pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere.

Der var et oplæg om at lave en kampagneuge i uge 46 i forbindelse med at 2019 er arbejdsudnævnt til arbejdsmiljøår. Jeg vil ikke understøtte det, da vores trivselsrapporter allerede er i fuld gang, så ingen venter til uge 46.

Der var diskussioner om en rådgiveransvarsforsikring.
Hvis man rådgiver forkert, bærer man en risiko, og jeg har aldrig tænkt at vi skulle have sådan en forsikring.
Forbundet har indhentet priser på forsikringen og vil betale 25%, hvor afdelingerne skal så betale 75%. Der skal betales efter medlemstal, og da vores medlemstal er højt, vil vi skulle betale meget for forsikringen.
Pr. sag er der en selvrisiko på ca. kr. 70.000.
FOA arbejder videre på forslaget og vil fremlægge det for HB senere.

Kirsten Løth: Hvordan er det her opstået?

Britt Petersen: Formentligt fordi advokater skal have en forsikring, for at praktisere.

Sakse Ravnskov Andersen: Hvad vil det koste?

Britt Petersen: Kr. 3,33 pr. medlem plus selvrisikoen på kr. 70.000 pr. sag, i det oplæg der var på HB.

Ad 6.Opsamling på demoen ”Skrot budgetloven” den 14. maj 2019

Kirsten Løth: Demoen var rigtig godt organiseret, takket være LFS, og der var et meget stort fremmøde.

Majbritt Kronbøl: Det var rigtigt godt organiseret og det var dejligt at se der mødte mange dagplejere op, også dagplejere der ikke tidligere har deltaget i lignende arrangementer.

Ad 7.Årsregnskab 2018 v/kasserer Pia Ludvigsen

Kasserer Pia Ludvigsen fremlagde årsregnskabet for 2018, hvor resultatet er et overskud på kr. 196.288 mod det budgetterede underskud. Det er et meget positivt resultat.

Hovedbestyrelsen godkendte og underskrev årsregnskabet for 2018.

Ad 8.Folkets Klimamarch v/Kirsten Løth

Kirsten Løth orienterede om at Folkets Klimamarch har vokset sig større og større.
Almenbestyrelsen har bevilget penge til dem.
Som organisation kan man tilkendegive at man vil arbejde for klimaet.

Folkets Klimamarch vil stifte en organisation, men det er ikke sket endnu. Jeg vil gerne, at Hovedbestyrelsen drøfter det igen, når organisationen er stiftet. Vi kan jo ikke beslutte noget på forhånd.

Britt Petersen: Hovedbestyrelsen kan bevilge et støttebeløb. Vi skal have en REP-beslutning i forhold til et medlemskab.

Kirsten Løth: Jeg synes tanken er god og håber vi vil støtte senere, når de får stiftet en organisation.

Ad 9.Gensidig orientering

Britt Petersen omdelte ”Charter for arbejdsfællesskaber” fra Københavns kommune.
Charteret er et styringsredskab, som vi fuldt ud står inde for og støtter op om.
Alle organisationer har frist til at tilslutte sig til på onsdag, for at tilmelde sig charteret.
Vi håber de vil tilslutte sig, men holder lige vejret indtil underskrifterne er i hus. Det vil være en stor sejr og vi kan forhåbentlig fejre det senere. Det er i høj grad LFS’ fortjeneste at det er kommet i stand.

Der er flere kommuner der kigger på hvad det er man gør i Københavns kommune.

Der er mange der synes det er godt og de får også mere medbestemmelse.

Tony Bjarkholm: Man skal se det som et grundigt gennemarbejdet charter, så jeg kan ikke forstå der er modstand mod det. Det er vores modsvar på New Public Management (NPM). Vi ser fremad og de andre organisationer bør følge trop og være med.

Kirsten Løth: Det er et godt stykke arbejde.

Britt Petersen: Det indgår i et møde i økonomiforvaltningen den 13. august, og i møder i økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR).

Lisbeth Waidtløw: Kommunaldirektøren i Frederiksberg kommune er blevet fyret i tirsdags. Man ønsker en anden profil i kommunen.
Der går mange rygter på rådhuset og der er konstitueret en midlertidig kommunaldirektør.

Suppekøkkenet 2019 aflyses på grund af det afholdes samme dag som FOA’s kongres.
Der er ydermere kun én der har meldt sig til arbejdet med suppekøkkenet, og det er langt fra nok.
”De splittergale” har kontaktet mig, da de gerne vil underholde til suppekøkkenet, og også gerne på FOA’s kongres. Jeg har videresendt deres henvendelse til Thomas Enghausen i FOA.

Jan Hoby: Kirsten Løth og jeg er i gang med at udarbejde en kronik om pædagoguddannelsen. Der skal tilføres flere penge til pædagoguddannelsen. Det henstår hvad det er for en uddannelse der ønskes.
Vi har en elendig pædagoguddannelse i dag, den er modelleret til skolebrug. De nye pædagogiske læreplaner og bekendtgørelsen står i skærende kontrast til hinanden.

På Altinget.dk gives der udtryk for at uddannelsen bør ændres markant.
På sygeplejeuddannelsen er 90% af underviserne sygeplejersker. På pædagoguddannelsen er 98,5% af underviserne akademikere.
Der skal rejses krav om at 50% af lærerne skal komme fra området.
Vi vil blande os i debatten, så vi kan være medvirkende til at forbedre pædagoguddannelsen.
Vi forsøger at få kronikken færdig i løbet af de næste 14 dage.

Kirsten Løth: Der afholdes årsmøde den 12. september. Det er et fælles årsmøde for alle 3 områder.

Majbritt Kronbøl: Der er blevet afholdt TR-fest, hvor der var 57 tilmeldte. Det var en rigtig god aften, hvor der var mange af de fremmødte vi ikke har set tidligere.

Ad 10.Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13909 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13909 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13909 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo