Referat – HB-møde 26. oktober 2020

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, Helle Haslund, June Andreasen, Tony Bjarkholm, Jesper Kruchov Pedersen, Martin K.A. Rasmussen, Martina B. Wellm, Emil Solvind, Michael Monberg, Thomas Seider, Kirsten Løth, Diana W. Jensen, Majbritt Kronbøl, Ulla Krag, Lisbeth Waidtløw, Eva Kirstine Pedersen og Birgit Jørgensen.

Afbud: Pia Bah, Casper Dahl Stenfelt, Elizabeth Thynov, Anne Angelsø, Sakse Ravnskov Andersen, Gitte Thøgersen og Peter Skaanning Andersen.

Næste møde:Den 16. november 2020.

Ad 1.Godkendelse af referatet fra den 28. september 2020

Jesper Kruchov Pedersen havde en enkelt rettelse til referatet. Referatet blev herefter godkendt.

Ad 2.”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om, at LFS følger alle retningslinjer og anbefalinger omkring Covid-19, også i forbindelse med afholdelse af TR-kurser.

På baggrund af det seneste pressemøde med Statsministeren og deraf følgende nye retningslinjer, afholdt FOA et ekstraordinært virtuelt HB-møde søndag aften.
Mødet omhandlede mest hvad forbundshuset gør. De afholder ingen fysiske møder før efter den 2. januar 2021, hvor FOA er indkalder.
De afholder kun elektroniske kurser og medarbejderne i forbundshuset arbejder hjemmefra.
Det blev pointeret, at der er vigtigt vi alle følger de gældende retningslinjer.

Til overenskomstmøderne i Forhandlingsfællesskabet (FF) deltager færre end normalt og på skift.

Der er ingen forbundsbeslutning der forhindrer, at vi fortsat kan afholde vores kursusaktiviter.

Vi følger tæt om vi defineres som ”offentligt tilgængeligt”. Vi afventer om vores gæster i huset skal bære mundbind fra den 29. oktober 2020.

Deltagerantallet på vores kurser nedsættes og bliver 18 fremadrettet.

De nye retningslinjer får ingen betydning for vores TR-møder eller REP-mødet. De fastholdes.

De medarbejdere der arbejder hjemmefra i LFS, forlænges til den 2. januar 2021. Det er kun medarbejdere der benytter offentlig transport, der arbejder hjemmefra. De deltager fortsat i fysiske møder i LFS og det er frivilligt om de vil arbejde hjemmefra.
Det er ikke uproblematisk med hjemmearbejde. Der er opgaver der bedst løses på arbejdspladsen i LFS.

Ad 3.OK-21

Britt Petersen orienterede om at der er forhandlet en forhandlingsaftale igennem for organisationerne.
OK-21 udmøntes i procenter, men i OK-perioden fra 2021 skal alt endevendes, så man forhåbentligt kommer frem til, at det ikke ensidigt udmøntes i procenter.
Det er en svær diskussion.

AC har meldt ud, at hvis man dropper procentfordelingen, vil de øvrige forbund sætte AC’ernes løn ned. Så det er virkelig op ad bakke.
Det er med møje og besvær at forhandlingsaftalen er sammensat, så alt kan ske.

Det bliver elektroniske møder der afholdes. Der er en skarp prioritering af overenskomstkravene.
Det ser dystert ud for den økonomiske ramme. Det nytter ikke at have mange krav, hvilket vi heller ikke har.

Vi skal formodentlig diskutere døgnarbejdstid. Der er mange fortolkningssager på området.
Vores sager er af mere teknisk karakter. Egentlige fortolkningstvister har vi vist ikke haft.
SOSU har mange fortolkningssager.

Vi vil ikke veksle afspadsering til penge.

Dagplejeoverenskomsten er speciel og er en historie for sig.
Ved de sidste overenskomstforhandlinger blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at ændre dagplejeoverenskomsten.

Dagplejernes seniorordning gælder fra de fylder 58 år, hvor de så ikke skal være vikar for andres dagplejebørn. Det har skabt en del problemer, så det arbejdes der med.
Arbejdsgruppen var samlet i efterårsferien og har kigget på hvordan dagplejeoverenskomsten kan ændres. Vi er enige på vores side af bordet.
Vi starter de politiske drøftelser med KL i denne uge, hvor vi skal præsentere hvad vi tænker.

I vores forslag, kan en anden seniorordning plukkes ud, men ikke andet.
Dagplejeoverenskomsten bliver forhandlet af os i pædagogisk sektor, indtil de øvrige forhandlinger startes op. Her vil den så overgå til FOA’s centrale forhandlere. Jeg er bekymret, hvis dagplejeoverenskomsten forhandles på bordet sammen med SOSU-overenskomsten. Det må dagplejerne ikke tabe på.

Martin K.A. Rasmussen: De krav, som kan forhandles af andre, hvad kan det være for krav?

At OK-21 udmøntes i procenter, er resultatet så ikke, at man laver en ”syltekrukke”? Hvordan skal vi kunne nå frem til at kunne forhandle i kroner og ører? Hvad kan gøre, at det ændres fra procent til kroner og ører?

Britt Petersen: Løn til alle faggrupper, kan godt forhandles på det fælles bord.
Døgnarbejdstiderne vil jeg derimod ikke have på det fælles bord. Det skyldes, at f.eks. FOA SOSU og sygeplejerskerne kan bruge det i deres forhandlinger. Der er jeg ret bekymret.
Dagplejeoverenskomsten skal heller ikke på det fælles bord. Det vil også bekymre mig meget.

Om det er en ”syltekrukke”? Det er ikke til at vide. Det er første gang vi forsøger med den model.

FOA har lavet mange regnestykker om forskellige scenarier, men det bliver ikke anerkendt af andre forbund.

Gennemsnitlønsgarantien er lige kommet og den viser, at alle faggrupper er gået i plus, nogen mere end andre.
De højtlønnede profiterer mere qua udregningen i procenter.

Hvorfor vil nogen være private dagplejere, i stedet for kommunale dagplejere? Det handler om løn, det 5. barn, fri på juleaften mm.
Vi prøver at ride med på bølgen med minimumsnormeringer og inddrage argumentationen for ikke at have det 5. barn.

Ulla Krag: Indefra ser vi på aflevering af egne børn og om man kan modtage andres børn i legestuer.

Majbritt Kronbøl: I forhold til arbejdstiden skal man huske på, at dagplejerne er glade for deres afspadseringsdage.

I forhold til legestuer, gør de det i Gladsaxe og på Frederiksberg med rullende legestuer.

Britt Petersen: Måske skal vi finde tid i HB til en gennemgang af alle overenskomsterne.

Kirsten Løth: Forhandling af dagplejens overenskomst starter nu. Hvordan kan det lade sig gøre?

Britt Petersen: Hvis det skal lykkes, skal vi starte nu. Det nytter ikke at starte den 4. januar 2021.
Vi har aftalt med KL, at det kun er dagplejeoverenskomsten vi starter op nu.

Kirsten Løth: Hvad er beskyttelse på døgnarbejdstid?

Britt Petersen: Det er 37/3 afspadseringen. Det var kompromiset.

Tobias Stax, der er direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, sagde under et møde, at frihed betyder meget for det pædagogiske personale. Det har han ret i.

Vi følger OK-21 tæt i HB undervejs.
Hvis der er behov for det, vil I blive hasteindkaldt på Skype eller Teams.

På Forhandlingsfællesskabets hjemmeside kan man se tidsplanen for forhandlingerne.

Ad 4. REP

Britt Petersen orienterede om at materialerne udsendes elektronisk til de delegerede onsdag eller torsdag i denne uge.

Der er afholdt møde med dirigenterne, Ingvar Thomsen og Sidsel Boertmann Brüel, fra FOA.
Ingvar har tidligere været ansat i LFS og har været dirigent på REP-møderne i mange år. Han går på pension nu, så det bliver hans sidste REP-møde som dirigent.
Sidsel er jurist i forbundet og hun har efterhånden også været dirigent en del gange. Hun skal nu finde en ny makker til vores næste REP-møde.

Vi har udarbejdet en forretningsorden der tager højde for, at vi kun har én dag til at afholde REP.
Meget er forandret på grund af den aktuelle situation med Covid-19.

Fristen for ændringsforslag bliver kl. 12.00. Det er den eneste løsning, da det skal skrives ind, så det kan vises på storskærm. Der arbejdes på en teknisk løsning, hvor ændringsforslag skrives ind via LFS’ hjemmeside.
Der kan laves ændringsforslag til ændringsforslag, men det bliver fra salen, når forslagene gennemgås.
Dirigenterne vil forklare alting tydeligt for jer på mødet.

Vi har ikke noget sekretariat denne gang, og dermed heller ikke nogen trykkegruppe.

Det er få ansatte fra huset, der deltager denne gang. Dem der sidder tilbage i LFS og arbejder, vil kunne følge REP-mødet på deres pc.

De ansatte der deltager, er journalister Anna Louise Stevnhøj og Signe Rosa Skelbæk, kursusansvarlig og REP-sekretær Iben Andersen, bogholder Lisbeth Bjørn Jensen, IT-chef Uve Vesterbrandt og HB-sekretær Heidi Holmbjerg.

Forretningsudvalget (FU) genopstiller.
Hvis man vil stille op til FU, kan man melde det ud inden mødet og også stille op på selve mødet.

Der er 6 REP-valgte HB-medlemmer, hvoraf de 4 genopstiller. Så her er der umiddelbart 2 ledige pladser.

Der udleveres mundbind ved indgangen. Disse skal bæres indtil man er ved sin plads i Vandsalen, når man skal på toilettet, hente sin mad mm.
Maden portionsanrettes og man skal indtage den på sin plads i salen. Man må ikke dele mad med sidemanden.

Der vil forefindes smitteopsporingslister, hvorpå alle skal skrive navn og telefonnummer.

Ad 5.Orientering fra FOA’s HB-møde den 7.-8. oktober 2020

Britt Petersen orienterede om at HB-mødet er det sidste fysiske møde, indtil den 2. januar 2021.
Afholdelse af en ekstraordinær strukturkongres blev drøftet. Det blev besluttet på den sidste ordinære kongres at nedsætte et udvalg, der skulle arbejde med forslag til afholdelse af en strukturkongres.

Forbundet er opbygget med Hovedbestyrelsen (HB) og 4 sektorer – pædagogisk sektor, SOSU-sektoren, køkken- og rengøringssektoren og teknik- og servicesektoren.
Strukturen under de 4 sektorer er, at hver sektor har en sektorbestyrelse, som vælges på sektorårsmøderne.
Hver sektor har mange faggrupper.

Forbundets love sikrer, at eksempelvis dagplejens forhandlinger forestås med deltagelse af dagplejen selv.

Der er faggruppeudvalg for hver faggruppe, under de respektive sektorer.

Det er formentligt faggruppeudvalgene, der er årsag til at nogen ønsker en strukturkongres afholdt.

FOA’s afdelinger har også sektorer med bestyrelser. En række afdelinger har dog overtalt deres lokale sektorer til at nedlægge sektorerne.
Det er gjort på forskellig vis i afdelingerne, men det betyder i praksis, at en SOSU’er godt kan varetage de pædagogiske interesser.

Sektorerne har været til diskussion i mange år.

Afdelingerne siger at dem der er valgt til de faglige udvalg, ikke vender tilbage med informationer til afdelingen. Det er heller ikke meningen.
Nogen er sure over, at der er mange valgte i bestyrelserne. De synes sektorårsmøderne er noget pjat.

På kongressen vælges nogen og andre vælges på sektorårsmøderne. De er alle medlemmer af Politisk ledelse i FOA.
Nogen mener, at alle bør vælges på kongressen.

Størrelsen på afdelingerne er der også nogen der er utilfredse med.

Der er berøringsangst blandt andet i forhold til fusionen med PMF.

Claus Reffstrup: PMF var ikke medlem af LO ved fusionen, men blev det først efter.

Britt Petersen: Der er stadig en separat PMF-afdeling med ca. 5-600 medlemmer.
Der er ingen der vil tvangssammenlægge afdelinger.

Hvis et medlem ringer til den lille PMF-afdeling, og der er lukket, ringer medlemmet videre til forbundshuset. De sender telefonen videre til os, men det er ikke vores medlemmer. Det er noget rod og det bør der ryddes op i.

Der er nedsat et lovudvalg i forbindelse med strukturkongressens eventuelle afholdelse.
Lovudvalget fremlagde en skriftlig indstilling og et plancheshow på HB-mødet, som skulle vise hvad strukturen skulle erstattes med.
De problemer de rejser, er politiske problemer, der sagtens kan løses i den nuværende struktur. Det var utydeligt hvad deres idé var.

Vi skulle tage stilling til om strukturarbejdet skulle stoppe, eller om der skulle udarbejdes 3 udkast/modeller, som skulle drøftes på HB-mødet i december.
Jeg stemte for en lukning, sammen med 2-3 andre, men der var flertal for udarbejdelse af de 3 udkast/modeller.
Det bliver ekstra kompliceret, nu hvor FOA kun afholder elektroniske møder. Jeg bad dem revurdere vedrørende afholdelse af elektroniske strukturmøder. Forbundsformanden bad Politisk Ledelse og strukturudvalget komme med en løsning og vende tilbage.
Hvis der atter afholdes fysiske møder efter den 2. januar 2021, vil der være mulighed for at afholde en strukturkongres, men det er noget makværk.

Det viser sig, at en del afdelinger ikke har kontakt med deres TR. Det har de udliciteret til FTR’erne. Det kan en ny struktur ikke ændre på.

Jan Hoby: De vil stække sektorerne/fjerne dem, for at få mere magt fra central side.
Formanden for SOSU-sektoren vil gerne have al magten alene.

Martin K.A. Rasmussen: Skal en ekstraordinær kongres ikke indkaldes med 3 måneders varsel? Det bliver svært i forhold til Corona.
Hvordan har FOA tænkt sig at afholde en strukturkongres, når de ikke afholder fysiske møder?

Britt Petersen: Hele foråret er der overenskomstforhandlinger, så forbundsformanden med flere vil slet ikke have tid til en ekstraordinær kongres.

Udover strukturkongressen blev der drøftet et sundhedspolitisk oplæg, som skal gendrøftes til december.

Seniorpolitikken var også på dagsordenen med spørgsmål om man kan lave generelle senioraftaler lokalt. Det har jeg sagt nej til. Det er urealistisk i praksis.
Det skal også drøftes igen i december.

FOA arbejder på en TR-app. De mener det vil kunne lette arbejdet for TR. Der er afsat penge til det.
De har spurgt TR hvad app’en skal indeholde. TR vil gerne have indhold, der kun vedrører deres egen arbejdsplads. Det administrative arbejde i den sammenhæng, vil være meget omfattende. Det vil koste mange ressourcer.
Hvis alle var knivskarpe til at registrere alt, kunne det godt lade sig gøre. Men sådan er virkeligheden ikke.
Et stort flertal i HB stemte for app’en.
På mange af vores arbejdspladser må man ikke bruge mobiltelefoner.
Der er bevilget penge til det videre arbejde med app’en.

Thomas Seider: Jeg er TR og jeg hader vores hjemmeside, så jeg kan godt se ideen med at samle alting. I forhold til overenskomster kunne det være godt. Det ville være en stor hjælp for os.

Britt Petersen: Det er ikke det der er ønsket.

Helle Haslund: Vi har udfordringer på vores hjemmeside. Vi afholder løbende møder med FTR’erne og arbejder videre for at finde den optimale løsning.

Britt Petersen: På decembermødet kommer der de 3 store oplæg og en app-diskussion. Det skal nok blive festligt.

Der var også GDPR-årsrapportering på dagsordenen. Det går ret godt.
Det er vigtigt at TR er på vores GDPR-kursus. Det har vores kursusafdeling styr på. Vi er ikke et af de forbund, der har mange brud på GDPR-lovgivningen.
Vi følger de gældende regler.

Ad 6. Socialområdet - status

Lisbeth Waidtløw orienterede om, at Torsten Munksgaard, tidligere fanebærer, bestyrelses- og HB-medlem, er afgået ved døden.
Virginia Wilson og jeg deltog i bisættelsen med fanen. Det var familien meget glad for.
Der kommer et mindeord om Torsten i næste udgave af LFS-Nyt.

Der skal pustes liv i vores faggrupper. Der afholdes en konference på børne- og ungeområde til november, hvor vi har 10 pladser.
Det kunne være godt med et faggruppeudvalg her.

Helle Haslund: I socialforvaltningen i Københavns kommune ønskes der klare linjer for besøgsrestriktioner for bosteder.
I dag har ledelsen i SOF udsendt meldinger. Testning af både borgere og personale kan blive indført.

Britt Petersen: Helle Haslund og jeg var til møde med Mikkel Boye, den nye administrative direktør i socialforvaltningen. Vi drøftede barrierer på området og bekymringer om manglende fokus på området.
Diskussionen om det sociale område er meget vigtig.
Mikkel var glad for mødet og vores udmeldinger. Vi må i det nye år lægge en plan for hvad vi gør. Området skal aktiveres.

Kirstine Pedersen: Vi ligger langt væk fra det hele. Corona-testbussen kommer ikke ud til os, selvom vi er en del af Københavns kommune.
Vi har brug for en plan omkring det.

Ad 7.Gensidig orientering

Jan Hoby: Fra den 2. november og resten af november måned fra kl. 16.00-17.00 er der hver dag bannerborg overfor Christiansborg, hvor vi sætter fokus på den sene pensionsalder. Partierne har fået tilsendt materiale herom.
Det er et forsøg på at sætte fokus på den stigende pensionsalder.
Der vil altid være folk derinde.
Folketinget skal drøfte en forhøjelse af pensionsalderen og vi vil følge 1., 2. og 3. behandlingen tæt og møde op med faner og folk.
Man er nødt til at deltage og prioritere det.
Til 2. behandlingen håber vi rigtig mange møder frem.
I skal nok få info ud om det, blandt andet på Facebook.

Lisbeth Waidtløw: Hvor mange var med til at slå ring om Christiansborg?

Jan Hoby: Ca. 150.

Ulla Krag: Jeg stiller op for socialdemokratiet til kommunalvalget. Jeg stiller op på Nørrebro.

Jan Hoby: Alle medlemmer, der stiller op til kommunalvalget, kommer i LFS-Nyt.

Britt Petersen: Der har været mailkorrespondance, efter udsendelse af denne HB-dagsorden, omkring hvorvidt sexisme skulle sættes på dagsordenen.
Vi blev enige om at tage det under gensidig orientering.

Københavns kommune har igangsat en undersøgelse. For et par måneder siden foreslog SF i Borgerrepræsentationen (BR), at der blev lavet en undersøgelse om krænkende adfærd. Økonomiudvalget lavede efterfølgende en indstilling.

Trivselsundersøgelsen er på trapperne og i den indgår et spørgsmål om krænkende adfærd. Vi har afvist at der skulle indgå flere spørgsmål herom.
Trivselsundersøgelsen udarbejdes hvert 2-3 år, afhængigt af hvad der besluttes.

BR skal den 29. oktober 2020 beslutte, hvor medarbejdere der er blevet udsat for krænkende adfærd, skal gå hen.
Der er 2 forskellige instanser der kan vælges. Borgerrådgiverens whisleblowerordning og AMK, Arbejdsmiljøenheden. Det er de 2 muligheder der er, i forhold til anonyme ordninger.
I whisleblowerordningen kan det identificeres i de forskellige afdelinger, så ledelsen kan forklare og handle på det.
Hvis det for alvor skal være anonymt, kan der ikke ske handling på det.

Det er foreslået, at undersøgelsen kan være en udvidelse af trivselsundersøgelsen, hvilket vi har afvist. Nr. 2. er, at den kan laves som en selvstændig undersøgelse, som udsendes til alle ansatte.
Politikerne er nødt til at beslutte både hvilken undersøgelse man vælger og hvor man går hen.

Vi kan ikke komme videre før efter den 29. oktober 2020.

Hvis Københavns kommune igangsætter en stor undersøgelse, vil det nok smitte af på de andre kommuner.

Thomas Seider: Definitionen af hvad en krænkende oplevelse er, er svær.
Hvad er det vores medlemmer synes er krænkende adfærd? Man burde lægge op til en debat imellem vores medlemmer.
Kan der være særlige forhold i vores fag? Er der noget vi skal være særligt opmærksomme på?

I hjemmeplejen sker det med modsat fortegn. Her er det kvinder der krænker mænd.

Kirsten Løth: Andre organisationer har udsendt en appel, hvor vi skal gå forrest. Der har været en underskriftsindsamling, som er afsluttet nu. 200 organisationer har skrevet under. Det kommer i Politiken i næste uge. Det bliver spændende at følge om det får konkret betydning for fagbevægelsen.
Jeg tror ikke nogen faglige organisationer kan gå fri.

Jeg synes ikke vi som organisation skal lave en undersøgelse. Det vil blive meget omfattende.
Det bliver svært at lave noget der favner bredt. Hvad vil man afdække og hvad skal en undersøgelse vise?

Claus Reffstrup: Problematikken er, at grænsen for hvornår man er blevet krænket, er personlig. Der er ingen definition af hvad krænkelser er.

Alt det der er kommet frem i de politiske netværk, er meget voldsomt. Voldtægt har intet med sexisme at gøre. Det har vi straffeloven til.

Britt Petersen: Undersøgelsen der skal laves, skal afdække sexistisk adfærd og kultur i 5 spørgsmål. Vi har sagt, at Københavns kommune skal kontakte forsker Mille Mortensen, der ved hvordan den slags skal håndteres.

Folk i magtpositioner er én ting, noget andet er sexistisk og krænkende adfærd.

For mig er det kun en lille flig af det. Man kan ikke vide, om man har krænket nogen. Vi kan alle være krænkere og seriekrænkere. Man behøver ikke at vide man er krænker.
Seksuelle krænkelser er noget helt andet.

Der er 2 ting i det – at blive hængt offentligt ud og at der ikke er en differentiering i krænkelser.

Kirsten Løth: Det er spændende, det som Mille Mortensen har forsket i, i hospitalsverdenen. Kultur er ligesom nullermænd, de flytter sig når døren åbner.
I virkeligheden er hendes pointe, at kultur ændrer sig, afhængigt af hvem der er i rummet.

Som organisation og fagbevægelse skal vi tænke over hvor vi befinder os. Man skal overveje hvilken position man har i de rum, man befinder sig i.
Spørgsmålet om retssikkerhed er meget spændende.

Helle Haslund: På det sociale område er det en udfordring på grund af borgernes seksualitet.
Vi kommer nok til at have en snak, når det hele bundfældes lidt. Det er en svær diskussion af tage, når det hele koger. Nuancerne forsvinder.

Jeg er enig med Kirsten. Men den dag, hvor vi ikke er opmærksomme, kan det gå galt.
Det er svært at nuancere pt.

Ulla Krag: Jeg er bekymret for jer mænd. Vi må ikke miste mændene i vores fag i denne tid.

Claus Reffstrup: Hvis man fratages arbejdsopgaver, kan det være krænkende adfærd. Det mener man dog ikke i Københavns kommune, selvom arbejdsmiljølovgivningen siger det. Det skal man have med i lederkredsene.

Krænkende adfærd overfor børn er noget helt andet.

Ulla Krag: For mig handler det om mennesker, derefter om køn.

Claus Reffstrup: Vi har 2 igangværende krænkelsessager på almenområdet.
3 år gamle sager kan vi ikke tage. Det må vi have en dialog omkring.

Thomas Seider: Hvor langt kommer underskriftsindsamlingen ud?

Kirsten Løth: Det er organisationer med flere der har skrevet under. Der er 200 underskrivere i alt.

Thomas Sider: Vi er nødt til at sætte fokus på det og italesætte det. Vores medlemmer skal have et talerør til det. Det skal op til overfladen og i LFS-Nyt.
Det er vigtigt at tale om det. Jeg kan ikke se mit eget fag i det. Mine kolleger forventer der sker noget.

Diana W. Jensen: Det handler om magt og vi kan som ledere komme i nogle meget svære situationer.
Én af de fordele vi har i vores branche, er at vi ser på hinanden hele tiden. Krænkende adfærd vil måske blive mindre, fordi nogen altid ser.

Jesper Kruchov Pedersen: Whisleblowerordningen vil være at foretrække. Det frirum, hvor vi mødes, skal vi passe på. Vores faglighed skal også med og vi skal tænke os godt om.

Martin K.A. Rasmussen: Det er problematisk at sexisme dækker over mange ting og det er problematisk med alle begreberne, da vi let kommer til at tale om forskellige ting.

Frank Jensen kalder man en seriekrænker. De ord vi bruger bliver mangetydige og nuancerne kommer let til at mangle.

Arbejdsmiljølovgivningen nævner mobning. En lignende begrebsdefinition om sexisme er svær. Vi skal tænke over hvad det er for ord og begreber vi bruger.

Den offentlige dækning af det, smitter af på os alle.

Tony Bjarkholm: Vi er nødt til at have dialogen. Der skal være klare instrumenter for hvad et medlem gør, hvis det krænkes.
Man skal kunne få hjælp, når man har brug for det.
Det juridiske er jeg ikke rustet til, men vi skal sende klare signaler om hvad vi gør og hvad vi står for.

Vi skal ikke have sager der ligger år tilbage.
Hvor er vores tolerancetærskel? Vi skal sende kraftige signaler og vi skal være skarpe på hvad vi taler om.

Britt Petersen: Hvis man føler sig krænket, kan man altid henvende sig her i LFS.

Den 18. november 2018 blev bekendtgørelsen ændret og hvis sagerne ligger før her, kan vi intet gøre.

Udover at det gerne skal afklares på arbejdspladsen, skal vi være en ventil. Vi lægger gerne øre til, men hvis man vil være anonym, kan vi intet gøre.
Vi skal forsøge at af anonymisere og gøre medlemmerne trygge, så det kan komme frem i lyset. Ellers kan vi gentage diskussionen igen om nogle år.
Kultur ændrer sig med tiden og der er sket meget ad åre.

Ulla Krag: Jeg er enig. Det er sket systematisk igennem mange år.
Som leder skal denne diskussion også drøftes. Det er meget vigtigt.

Jesper Kruchov Pedersen: Jeg mener ikke alle organisationer skal undersøges. Det er en vigtig pointe. Vi skal finde en gylden middelvej.

Thomas Seider: Det skal ikke handle om en heksejagt. Vi vil gøre os selv en tjeneste, hvis vi tager hånd om det. Jeg tror der er nogen derude, der ikke ved de bliver krænket.
Det er fornuftigt at få ting frem i lyset. Det skal siges højt og vi skal være ærlige.
Jeg synes vi går i flyverskjul, når vi afventer at andre gør noget. Vi bliver nødt til at gøre et eller andet.

Helle Haslund: Jeg sidder i Hoved-MED og i København har krænkelsesemnet været på dagsordenen mange gange. Jeg ved at vi har været inddraget i flere sager.

Thomas Seider: Det handler om at man sidder med ondt i maven, og det tror jeg mange har.

Jan Hoby: Det handler om at iværksætte kulturelle forhold der gør, at kvinder ikke krænkes.
Mange oplever sladder, mobning og chikane år for år og udgangspunktet er, at det får konsekvenser.
Vi skal kigge hinanden i øjnene og sørge for, at det får en konsekvens.
Man skal sætte benhårdt ind overfor dem der træder over stregen.
De psykiske krænkelser kan være meget voldsomme.

Problemet i fagbevægelsen er, at det har foregået i mange år, uden man har gjort noget ved det.
De mandsdominerede arbejdspladser kan være meget slemme.

Claus Reffstrup: Mænd plejer ikke at blive krænket.

Der sker mange ting på arbejdspladserne, men det er den enkelte der skal beslutte, om det er krænkende adfærd eller ej.

Britt Petersen: Lederen i den kommende udgave af LFS-Nyt omhandler krænkende adfærd.

Ad 8. Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg