Referat - HB-møde 21. august 2017

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, Helle Haslund (til kl. 10.05 og fra kl. 12.45), Sakse Ravnskov Andersen, Martin Alexandersen, Tina Malene Hansen, Pia Bah (fra kl. 13.10), Annette Frank Olesen, Thomas Enghausen, Martin K.A. Rasmussen, Kirsten Løth, Anne Angelsø, Jette Christiansen (til kl. 13.00), Lisbeth Waidtløw, Jesper Berring og Maria Kallehauge Jessen (til kl. 13.50).

Afbud: June Andreasen, Martina Wellm, Nicki Lykke Jensen, Ulla Børgesen, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl, Gitte Thøgersen og Birgit Jørgensen.

Næste møde: Den 25. september 2017.

Ad 1. Formalia

Referatet fra det ordinære hovedbestyrelsesmøde den 29. maj 2017 blev godkendt.

Ad 2. Status på medlemstallet

Britt Petersen orienterede om medlemstallet, som er pænt, men som gerne må stige.

Vi kan se på de indkomne lønaftaler, at der er mange nyansatte. Vi skal derfor sikre, at TR’erne er opmærksomme herpå.

Ad 3. ”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om at Anne Brenøe og Jannike Andersen fortsat varetager de individuelle lønforhandlinger på Frederiksberg.
Ved tvister i forhandlingerne hidkalder kommunen KL og vi får hjælp fra FOA. Det er der ingen problemer forbundet med. Vi har dog hørt at KL er trætte af at bruge så mange ressourcer på Frederiksberg kommune.

Inger Andersen, direktør i Frederiksberg kommune, inviterede til møde om en ny forhåndsaftale, som de har udarbejdet et nyt udkast til. Det er desværre endnu mere ringe end den forrige lønaftale.
Jeg skrev tilbage til Inger Andersen og gjorde det klart, at vi ikke har ændret holdning og ikke indgår aftaler med forringelser.
Det blev en meget kort forhandling, idet de ikke ville fjerne alle modregningerne i udkastet. De var villige til at bytte rundt på elementerne, men ville ikke fjerne modregningerne.
Derfor fastholder vi de individuelle forhandlinger.

Når vi kommer til overenskomstforhandlingerne vil der være et fald i pædagogmedhjælpernes løn.
Det betyder at vi stadig, i et rimeligt forhold, bruger ressourcer på Frederiksberg kommune.

Emil Solvind, der er nyvalgt FTR på Frederiksberg, har derfor fået en lidt hård opstart. Planen er, at han på sigt kan være nr. 2 ved forhandlingerne, så vi får én ressource tilbage i almenafdelingen.

Søren Lisberg har fået nyt job og er derfor udtrådt af hovedbestyrelsen. Vi takker Søren for et godt samarbejde igennem årene.

Iben Andersen er ikke FTR mere. Hun er nu fastansat som kursusansvarlig i LFS.
Tina Malene Hansen genopstiller ikke som FTR. Hun har fået nyt job i forbundet. Dette møde er derfor Tina Malenes sidste HB-møde.

Vores ene bogholder er rejst og vores tilbageværende bogholder har et ønske om at vi ansætter en elev i bogholderiet.
Pr. 1. september 2017 starter der derfor en elev i bogholderiet. Han hedder Mads Kirschoff og er 27 år gammel.

Jette Løvstrøm Nilsson, der er ansat på deltid i specialafdelingen, er sat op i tid og arbejder nu også en dag om ugen i bogholderiet.

Dermed overholdes budgettet og vores bogholder sidder ikke alene med alle arbejdsopgaverne.

Katja Cecilie Rothaus Sørensen er startet som faglig sekretær i specialafdelingen.

Pia Ludvigsen orienterede om at reklamefirmaet Offroad har opsagt deres lejemål pr. 1. december 2017. Det har de muligvis fortrudt og de vender tilbage med endeligt svar den 1. september 2017.

Vi har flere der er interesserede i lejemålet og holder derfor alle døre åbne.

Ad 4. Kommunale budgetter / omprioriteringsbidrag /velfærdsalliancen / børnepolitisk udvalg

Britt Petersen orienterede om at der i økonomiaftalen samlet set skal bruges 300 mio. kr. mere end sidste år.
Der går rygter om ½ mia. kr. også, men det handler om såkaldte effektiviseringer på 1 mia. kr., hvoraf kommunerne kan beholde 500 mio. kr.

Der kigges blandt andet på fælleskommunale indkøb.
Der foregår et stort forarbejde i KL’s arbejdsgrupper på beskæftigelsesområdet, da det er den lovgivning man kan effektivisere mest i.
Der er ingen der tør sige, hvad der kan regnes med.

I forhold til demografifordelingen betyder forskydningen i befolkningssammensætningen og befolkningstilflytning til København, at der tilføres 185 mio. kr. mindre end i 2017.

Diverse effektiviseringen reducerer budgettet med 52 mio. kr., så samlet set vil der være langt færre midler til rådighed en i 2017.

Martin K.A. Rasmussen: Straffes København på grund af flere tilflyttere?

Britt Petersen: Det er ressourcestærke tilflyttere som blandt andet bidrager med mere i skat, men de genererer også rigtig mange udgifter.
Det er voldsomme besparelser der skal finde sted og det virker urimeligt at vi bliver straffet på grund af demografien.

Jesper Berring: Er demografimodellen så ikke forkert eller forældet?

Britt Petersen: Vi mener at alle institutioner skal tildeles midler efter demografi.

Kirsten Løth: Tildeles midlerne procentuelt i forhold til demografi?

Britt: På dagområdet har vi en høj pladspris i forhold til resten af landet. Ved indskrivning af nye børn, må budgettet kun stige med den landsgennemsnitslige pris.

Kirsten Løth: Kan fordelingsmodellen ændres?

Britt Petersen: I efteråret påbegynder forhandlingerne om en ny udligningsmodel. Der er konflikter forbundet med det, bl.a. fordi en lang række kommuner vil have del i flere penge fra Hovedstadsområdet.

Sakse Ravnskov Andersen: Kan de ekstra skatteindtægter ikke bruges på grund af udligningsordningen?

Britt Petersen: Der skal være en eller anden form for udligning og selve ordningen er rimelig i dag.
Der er detaljer i aftalen som der stadig skal laves beregninger på. De håber at have det færdigt til budgetseminaret den 22.-23. august.

Kampen for en bedre kommuneaftale kan få store konsekvenser for de store kommuner.

Jan Hoby: Vi forsøger at indkalde de pædagogiske organisationer i København til demo’en for mere velfærd i København. Vi håber der er opbakning til det.

Den 4. oktober 2017 afholdes der et landsdækkende TR-møde i Odense, hvor flere andre forbund og lokale fagforeninger også deltager.

Den 7. november 2017 afholdes der demo’er i 6 større byer i landet. I København finder det sted ved Thorvaldsens Museum.

Det bliver spændende at se om de øvrige organisationer kan mobilisere deres medlemmer til demo’erne.

De store økonomiaftaler laves allerede i juni måned.
Problemet er, hvis vi ikke får ændret økonomiaftalerne, så bliver det svært at påvirke og ændre noget.

Martin K.A. Rasmussen: I forhold til det i aftalen der ikke omhandler økonomi (dagsordenens bilag 12), hvordan forholder vi os til dette? Hvordan forholder hovedbestyrelsen (HB) sig hertil?

Britt Petersen: Vi har allerede handlet på det. Thomas Enghausen og jeg har på et sektorbestyrelsesmøde i forbundet været meget kritiske overfor børneaftalen.
Vi synes det er fint der er noget der er målrettet dagplejen, men resten er ikke godt.

Jan Hoby og jeg har været til møde med direktionen i Børne- og Ungeforvaltningen (BUF). Det gav arbejde til BUF.
Vi har dermed forsøgt at påvirke, der hvor vi kan påvirke.

Jette Christiansen: I det faglige udvalg for dagplejen er vi heller ikke lutter positive. Vi under dagplejerne uddannelsen, men det kan skade dagplejen på sigt, grundet højere udgiftsniveau.

Martin K.A. Rasmussen: Er det Mogens Bech Madsen eller Dennis Kristensen der er svære at danse med?

Britt Petersen: Der er mange i forbundet der er involveret. Der ligger et stort og mangeårigt arbejde bag at få dagplejen med, for mange medarbejdere i forbundet. I processen kan der godt ske det, at man bliver meget fokuseret herpå og blind på resten.
Den centrale måde at tænke på er gift for os. Det er en helt forkert måde at tænke ledelse på.

Kirsten Løth: Fleksibel pasning. Det er en mulighed for kommunerne, sådan som jeg læser det.

Britt Petersen: Man udstyrer forældrene med en ret. Begge forældre skal dokumentere arbejdstid udenfor almindelig arbejdstid.
Forvaltningen er nødt til at dykke ned i hvor mange snærende bånd det ligger på kommunerne.

Man har afskaffet deltidstilbuddene i København. Alt er under afklaring.

Jan Hoby: Hvorfor opstår det? Den generaliserende måde at opfatte sig selv som forbund på?
Danmarks Lærerforening er de eneste det er lykkes nogenlunde for.

Hvis TR’erne ikke kan agere kritisk på noget, så er det et problem.
Det kræver mod at sige man er 90 pct. utilfreds med noget.
Problemet i FOA er, at vi er så små i sektorbestyrelsen mm. Det er vi nødt til at forholde os til.
Det handler ikke om personer og det tager tid at udvikle en kritisk stemme.

Martin Alexandersen: Med de rigtige personer på posterne, vil det være lettere at skabe en kultur med kritiske øjne.

Britt Petersen: Enhver der skal arbejde meget alene, vil have svært ved at optage holdninger fra andre.
Vi har en viden, som forbundet ikke har.

Tina Malene Hansen: Nogen har også den erkendelse i FOA.

Thomas Enghausen: Vi har lavet en udtalelse fra almenområdet. Mogens Bech Madsen har set den.

Martin K.A. Rasmussen: Jeg er med på, at tankegangene kan være forskellige. Jeg bliver bekymret over de signaler som kommer fra Mogens Bech Madsen og FOA’s HB omkring andre faggrupper.
Jeg er bekymret for hvordan ny viden optages af formænd m.fl.
Jeg oplever en tendens med at Mogens fejer ting af bordet. Det er et problem. Der er langt fra virkeligheden til forbundet. Mogens er jo også min formand, som almindeligt medlem.

Jan Hoby: Det er en interessant diskussion. Mange i fagbevægelsen er modstandere af New Public Management (NPM). Der er langt fra diskussionerne på FOA’s kongres og det er en meget lang rejse af få noget igennem.

Fordi man er en faglig leder, er det ikke sikkert man er faglig stærk.
BUPL har tabt deres pædagogiske kompas, f.eks. ved den nye skolereform. Vi havde ret i vores analyse, da vi sagde at det ville koste stillinger.

Det er ikke sikkert vi vinder krigen, men vi vinder mange slag undervejs.

Britt Petersen: I sektorbestyrelsen lytter de til os.

Tina Malene Hansen: Der er mange der synes LFS’ holdninger er interessante.

Ad 5. Strategisk diskussion om budgettet

Britt Petersen orienterede om at dette dagsordenspunkt er et ønske fra HB-mødet i maj måned.

Tina Malene Hansen: Det er dejligt vi får mulighed for at folde debatten mere ud.
Vores medlemmer kan godt blive lidt forvirrede over vores udmeldinger, så derfor er det vigtigt med strategiske diskussioner i HB.

Kirsten Løth: Jeg er enig i at det er vigtigt med strategiske diskussioner i HB.

Vi har tidligere haft en diskussion om 1 pct. besparelse, hvor Jan Hoby var den eneste repræsentant fra FU.

Hvad er fagforeningernes opgave? Det kan være svært at kalde til kamp uden at have svaret.
Hvad skal vi så sige til medlemmerne?

Jeg er bevidst om, at politikerne er bundet af mange ting, men jeg vil gerne appellere til at vi har strategiske diskussioner i HB, så vi sikrer at vi går samme vej.

Britt Petersen: Vi tager gerne strategiske diskussioner i HB, når der er emner til det.
Jeg tror altid, at jeg har arbejdet på denne måde. Alting er for vigtigt til at overlade det til politikere alene.

Vores medlemmer og kerneopgaven kan ikke leve af stemninger, ligesom politikerne skal guides.

Jo mere man ved om f.eks. budget og regnskab, des mere bekymret bliver man ved gennemlæsning af budgetter.

Det er vigtigt at have dialog med personer, som får politikerne til at være op-mærksomme, f.eks. på regnskabet.

Jeg har flere gange arbejdet med nedskæringsforslag der gjorde mindre ondt på området, end det der var foreslået. Hele tiden har jeg gjort opmærksom på, at vi ville kæmpe alene imod.

At protestere højlydt, giver pote hos medlemmerne, men det batter ikke meget i det lange løb.

Vores ”Visioner fra maskinrummet” åbnede mange døre for os, bl.a. hos økonomerne.

Medinddragelse kræver åbenhed. Alle hoved-MED har forlangt at blive involveret. Jo mere åbenhed og gennemskuelighed man har, jo mere belastet kan man blive af den viden man får indsigt i.

Når der udarbejdes budgetter i Københavns kommune, kan man protestere, men man kan være sikker på at når regningerne skubbes, skal man være fair.

Hvem kæmper for psykiatriområdet, de voksne handicappede m.fl.? Hvad betyder politiske interne diskussioner og fælles ansvar?

Vi skal huske, at det er langt nemmere at lave protester på skoler og i daginstitutioner, hvor der altid er mange der bakker op.

For mig er strategien altid, at man skal arbejde med alle de forslag der måtte være, også selvom man bekæmper dem.

Jesper Berring: Nu må politikerne selv komme på banen og holdes til ansvar.
Hvis besparelserne fortsætter, skal vi så sidde med ansvaret og beslutte hvor der skal spares?

Tina Malene Hansen: Spørgsmålet er hvordan vi synliggør overfor medlemmerne, at det er en svær tid.
Hvis vi gerne vil mobilisere og være med, så bliver det et spørgsmål om vi ikke ender i samme forrådnelse.
Medlemmerne er frustrerede.
Vi er nødt til at være med i maskinrummet.
Det er vigtigt medlemmerne kender til denne diskussion og at den kompleksibilitet der er, er svær.

Martin K.A. Rasmussen: HB skal gøres endnu mere meningsfyldt. Det skal være et fora, som LFS også udvikles fra.
En fortælling ude blandt medlemmerne om hvad LFS er for en størrelse. Uagtet om det er forkert, så eksisterer den mange steder.
Er det den rigtige vej at gå?
Den hånd der skal slås, sover i øjeblikket.
Hvordan vækker vi entusiasmen hos vores medlemmer?

Jan Hoby: Det er en taktisk diskussion. Vi har i en årrække informeret om mange ting, herunder budgetter, på vores TR-møder. Vi har altid informeret de berørte medlemsgrupper.

Hvis vi ikke reagerede på forvaltningens beslutninger, ville medlemmerne blive vrede.
Vi forsøger løbende at få indflydelse. Alt for få fagforeninger forhandler budgettet som vi gør. Det er ærgerligt.

Vi kan ikke sige hvad fremtiden byder os, men det afholder os ikke fra at protestere mod det.

Britt Petersen: Jeg ved ikke om der nogensinde kommer et tidspunkt, hvor vi ikke skal involveres mere. Jo værre situationen bliver, jo større kamp.

Hvis jeg tænker tilbage på min formandstid, har der været 2-3 gange hvor beslutningerne ikke var populære, men som efterfølgende har været en fordel for medlemmerne.
Det skete med klyngerne, hvor vi havde mange diskussioner, men min klare opfattelse er, at det har skærpet pladsprisen og været til gavn for børnene - og det skete med den gamle 1.000 pladsers aftale.

Vi har også kæmpet for 36 mio. kr. til psykiatrien. Pengene havde været væk, hvis vi ikke havde skabt mulighed for, ad åre, at påvirke situationen.

Næste år kan det blive slemt. Hvis I for alvor mener at vi skal holde os væk, så er vi nødt til at standse arbejdet med forvaltningerne.

Jeg mener ikke vi skal pege på hvor der kan spares, men vi skal arbejde på to ben. Vi skal agere, som vi også har gjort tidligere.
MED-aftalen er god. Men vi skal ikke afvæbne os selv - det kan være en risiko.
En politisk kamp vindes ikke ved nedskæringer.
Hvis en demo skal virke, skal den flytte magten.
Vi skal styrke vores medlemmer og gøre dem klar til kamp.

Sakse Ravnskov Andersen: Det er fint at vi er med til forhandlingerne.
Det er spørgsmålet om hvor langt vi er nu.
Noget skal eventuelt lukke og der er en signalværdi i at sidde med ved bordet. Det kan få konsekvenser.

Thomas Enghausen: Velfærdsalliancen er et godt eksempel på hvordan det kan gøres anderledes. Vi har forsøgt at omsætte vrede mm. til at vise hvad man mener.

FOA forsøger sig med et stort TR-møde, men det skal ikke stoppe her.

Det kan være svært at samle folk til demo’er.
Man kan vælge at ligge alle æggene i forvaltningens kurv. Kan man det p.t. eller bør man satse på en anden hest?
I sidste ende er det politikerne der beslutter. Man kan ikke kun det ene.

Kirsten Løth: Jeg har aldrig sagt at man kun skal det ene.

I forbindelse med klyngerne frygtede vi alt muligt, men via HB bakkede vi alle op omkring FU/Britt og Jan.

Hvor mange måder kan man tage lønkroner på? Er det lokal-MED der skal pege på den ene pct.?

Tina Malene Hansen: Hvad er det at mobilisere? Der sker noget, når nogen fra fagbevægelsen rykker.
Jeg er med på, at I forhandler, men synes det er vigtigt vi diskuterer det i HB.

Britt Petersen: Sakse, vi har aldrig siddet med et helt budget. Det handler om enkelte forslag.

Skal man lade MED-udvalgene diskutere vigtige emner? Der er 39 klynger med hver deres store økonomi. Hvis alle områder skal finde 3 pct., kan der komme mange spændende og udfordrende forslag.

Alt er lønkroner!

Forslaget om sommerferielukning tror jeg tages af bordet, men jeg ved det ikke.

Hvis vi ikke vil røre det med en lillefinger, så beslutter udvalget det hele. Skal politikerne beslutte det hele og sætte navn på alle beslutninger?

Helle Haslund: På tværs af de faglige organisationer er der enighed.
I år er der en MED-proces, hvor der diskuteres om der kan peges på områder eller temaer.

Martin Alexandersen: LFS skal ikke foreslå at klyngerne selv skal bestemme besparelserne. Vi skal ikke godkende og acceptere besparelser.
Alt for mange pædagogisk ansatte går ned med stress!
Vi kan ikke spare 2 pct., det er umuligt!
Vi kan ikke skære mere på ydertimerne. Vi er presset i bund.

I forhold til om demo’er virker, er det fordi de er lokalt forankret. Demo’er i Velfærdsalliancen virker ikke. Det er møgkedeligt.

Britt Petersen: Der er 1,1 mia. kr. mindre i 2018 og ingen vil sige at de har det for godt.

Martin Alexandersen: Hvis vi peger selv, accepterer vi besparelserne. Måske skal vi tænke helt anderledes. Vi har et ansvar! Det er ikke godt nok!

Jan Hoby: Vi vil alle have meget mere velfærd. Finanskrisen har gjort rigtig meget og meget skal løses op.

Det er muligt at gøre en forskel med demo’er.

87 pct. af institutionernes midler er lønkroner.

Hvordan kvalificerer vi forslagene? Vi er nødt til at komme med alternativer. De 30 mio. kr. skal findes.

Som faglig organisation er vi nødt til at medvirke til at skaderne bliver mindst. I alle mine år på det pædagogiske område, er der blevet sparet og har fundet besparelser sted.

Hvis man ikke er med ved fadet, er der andre der tager beslutningerne. F.eks. med klyngerne, her var det godt vi sad med ved bordet.

Det er vigtigt med denne diskussion. Innovation af nød - her har vi været i mange år.
Vi er på Herrens mark, hvis vi ikke er med ved bordet og forhandler.

Tina Malene Hansen: Vi appellerer til kamp og aktivisme, men vi skal være op-mærksomme på baglandet.

Når vi bruger vores TR’er i kampen, skal vi også være der for dem, når vi for-handler om besparelser.
Det er ude på arbejdspladserne der også føres kampe.

Maria Kallehauge Jessen: På UCC Carlsberg sagde vi nej til at svinge kniven med besparelser for eleverne. Det endte med en blokade.
Man kan godt lykkes med det, men man skal stå sammen om det.

Jan Hoby: Forbundet aner ikke hvad vi laver. De splitter medarbejderne og lederne internt på arbejdspladserne - det bliver en intern konflikt!
FOA gør det på den forkerte måde!

Det afgørende er, at vi bruger vores energi mod politikerne.

Vi arbejder så meget med arbejdsfællesskaber, for at skabe et stærkt sammenhold. Der skal være fælles fodslag på arbejdspladserne.

Tina Malene Hansen: Kampgejsten er vigtig. Vi skal tage et medansvar og alle skal med.

Pia Bah: Jeg er enig med Jan. Selvfølgelig skal en fagforening klæde TR’erne på og have langstrakte mål og strategier.

Hvad skal vi gøre for at minimere skaderne mindst muligt? Jo mere vi selv kan pege på, jo lettere bliver det.

Strategier forandrer sig hele tiden.

Helle Haslund: Informationen omkring de 1,1 pct. skal gøres mere synlig.
Vores TR’er dækker mange steder flere arbejdspladser.
Vi kan bruge vores blad og hjemmesiden til at informere.

Claus Reffstrup: Der er stor forskel på det der bliver sagt. Nogen vil slet ikke foreslå områder for besparelser og andre mener godt man kan pege på besparelsesområder. Det er den diskussion der er.

Martin K.A. Rasmussen: Det minder om hvad overborgmester Frank Jensen sagde på et stormøde om omprioriteringsbidraget. Ræsonnementet var det samme.

Den nye situation er, at man binder sine hænder, hvis man accepterer og stikker fingrene i maskinrummet.
Hvis man skal være troværdig overfor medlemmerne, skal man måske lade være med at forhandle omkring besparelser.

Kirsten Løth: Når man er en del af noget i lang tid, får man blinde pletter. Det gør man også, når man ikke diskuterer med HB.
Jeg vil have lov til at være i mindretal, på et oplyst grundlag.

Jan Hoby: Diskussionerne tages andres steder end i HB.
På alle TR-møderne informerer Britt og jeg om budgettet. Vi involverer de berørte faggrupper og diskuterer med dem og udgangspunktet er, at vi kvalificerer HB.

Hvis I mener der er blinde pletter hos ledelsen, så sig det. Jeg vil meget gerne vide hvor de er.

Jeg forsvarer til hver en tid medlemmernes interesser, også med indflydelse på besparelser.

Britt Petersen: Konklusionen på denne strategiske diskussion er, at vi diskuterer løbende i HB og klæder HB bedst muligt på.

Økonomi er kompliceret, men vi gør vores bedste.

Udligningsreformen medfører store ændringer, som vi løbende vil informere om.

Der pusles med en fornyelse af TR-uddannelsen.

Ad 6. Årsregnskab 2016

Kasserer Pia Ludvigsen orienterede om årsregnskabet 2016, som ligeledes er blevet fremsendt til HB.

Årsregnskabet for 2016 viser et underskud på kr. 2.459.000.
Der er i det forløbne år renoveret meget på huset og udgifterne hertil er taget af egenkapitalen.

Vores ejendom er vurderet til 66 mio. kr.

Vi budgetterer for 2 år ad gangen. Et år med underskud og et år med overskud, så der er intet alarmerende ved årsregnskabet.

Martin K.A. Rasmussen: Hvorfor er der ikke budgetteret med de udgifter?

Britt Petersen: Det er helt bevidst, idet vi ikke lod kontingentet stige og da egenkapitalen er så stor.

Pia Ludvigsen: Med den 2-årige budgettering belaster REP-mødet kun det ene budgetår.

HB godkendte og underskrev herefter årsregnskabet til brug for revisoren.

Ad 7. Endelig beslutning omkring udfaldet af gruppearbejdet (vandfaldsmodellen) fra REP

Jan Hoby: Det fremsendte bilag er resultatet af arbejdet med vandfaldsmodellen og et supplement til det der blev besluttet på REP.

Pia Bah: Kan vi sætte det på som tema til næste HB-møde? Det ser fint ud og skal være handlingsorienteret.

Martin K.A. Rasmussen: Det er nogle gode betragtninger, men det er noget der udføres af andre. Hvad er HB’s andel i det?

Pia Bah: For mig handler det om hvordan man kan tage hul på disse diskussioner og hvordan vi gør det.

Kirsten Løth: Roller, opgaver og funktion. HB eller FU har den centrale opgave.
Det kommer an på hvordan man kigger på det.

Britt Petersen: Da der ikke er nogen der har ændringer til udkastet, kommer det på dagsordenen på et senere HB-møde.
På næste møde i HB har vi en temadiskussion om organisering på dagsordenen.

Ad 8. Suppleringsvalg til almenbestyrelsen

Thomas Enghausen orienterede om at almenbestyrelsen har et ønske om foretage suppleringsvalg, da der er flere ledige poster i bestyrelsen.
Bestyrelsen har fået henvendelser fra flere medlemmer, der gerne vil være fagligt aktive.

Almenbestyrelsen forespørger derfor HB om der kan foretages suppleringsvalg, så man atter kommer op på 25 personer i bestyrelsen.

HB godkendte at der kan foretages suppleringsvalg til almenbestyrelsen, såfremt det fremgår af dagsordenen, som skal være alle medlemmer bekendt.
Hjemmesiden kan også benyttes til information herom.

Ad 9. Samarbejdsaftale med UCC

Thomas Enghausen orienterede om samarbejdsaftalen.
LFS og SL er ikke en del af rådgivningspunkterne. Det er BUPL København derimod. LFS vil ikke bruge ressourcer på det og synes det er en dårlig idé.

Ad 10. Bevilling til Foreningen Jobcenterets Ofre

Jan Hoby: Den fremsendte indstilling taler for sig selv. Små og syge borgere har sat en national dagsorden og det synes Thomas Enghausen og jeg er en god idé at støtte op om.

HB bevilligede kr. 5.000 til Foreningen Jobcenterets Ofre.

Ad 11. Gensidig orientering

Britt Petersen orienterede om at Københavns kommune har 850 års jubilæum og afholder reception den 2. september 2017.
Dronning Margrethe deltager i receptionen og det gør Britt Petersen også.

I aften afholdes det sidste møde i mæglingsgruppen på UCC. Der går rygter om at det der er aftalt, ikke bliver efterlevet. Hvis det er tilfældet, kan det hele falde på gulvet og det håber vi ikke.

Lisbeth Waidtløw: LFS’ suppekøkken på Kulturnatten den 13. oktober 2017 er i støbeskeen. Der sendes en mail rundt omkring arrangementet.
Der er brug for frivillig arbejdskraft og alle der har tid og lyst til at give en hånd med, kan kontakte Lisbeth herom.

Thomas Enghausen: Kunne vi eventuelt lave noget sammen med Jobcenterets Ofre på Kulturnatten?
Jan Hoby sender kontaktinfo til Lisbeth Waidtløw, som vil undersøge muligheden.

Ad 12. Eventuelt

Jan Hoby: I forhold til kommunalvalget den 21. november 2017 har vi talt om at sætte lighed på dagsordenen.
Der udarbejdes en plakat for henholdsvis dagområdet og specialområdet.
Vi forsøger at have noget på skinnerne hurtigt.

Tina Malene Hansen: Tak for denne gang. Jeg har fået nyt job pr. 1. september 2017.

Husk at kvinderne (ligeløn) også skal på dagsordenen til kommunalvalget, så der kommer liv i aktivistgruppen.

Referent: Heidi Holmbjerg