LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 19. oktober 2015
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
8.12.2015  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 19. oktober 2015

Til stede: Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Refstrup, Helle Haslund, Martina Wellm, June Andreasen, Pia Bah, Thomas Enghausen, Nicki Lykke Jensen, Kirsten Løth, Brian Engsig, Ulla Børgesen, Majbritt Kronbøl, Elizabeth Thynov, Anne Angelsø, Søren Lisberg og Kirsten Egsgaard.

Afbud: Britt Petersen, Olaf Christensen, Katja Cecilie Sørensen, Tina Malene Hansen, Magdi Engelstoft, Annette Mortensen, Jette Christiansen, Lisbeth Waidtløw, Jane Skou, Per Wibeck Nielsen, Birgit Jørgensen, Gitte Thøgersen og Katrine Aagaard, PLS.

Næste møde: Den 16. november 2015

Ad 1. Formalia

Referatet fra det ordinære hovedbestyrelsesmøde den 21. september 2015 blev godkendt.

Ad 2. Status på medlemstallet

Pia Ludvigsen orienterede om det flotte medlemstal, som fortsat er stabilt og højt.

Ad 3. ”Indenfor murene”

Pia Ludvigsen orienterede om at der er interesserede lejere til 3. sal. De har modtaget et udkast til en lejekontrakt og vi håber de underskriver den.
Det er fire psykologer der ønsker at leje 3. salen. Der vil, såfremt de lejer lokalerne, være seks praktiserende psykologer i lokalerne.
Hvis det bliver aktuelt vil de flytte ind pr. 1. januar 2016.
Vi krydser fingre for at det lykkes.

Vores nye journalist på LFS-Nyt, Anna Louise Stevnhøj, deltager på dette HB-møde.

Der er pr. 1. november 2015 ansat endnu en journalist på LFS-Nyt. Hun hedder Hedda Maj Jensen og er ansat 30 timer ugentligt.
Timerne til denne stilling er de timer der var ledige i redaktionen, sammenlagt med timerne fra webdelen.

Anna Louise Stevnhøj orienterede om at den nye journalist er uddannet i kommunikation og psykologi fra RUC. Herudover har hun en ½ læreruddannelse og har endvidere arbejdet som pædagogmedhjælper.

Ad 4. Fremtidens fritidstilbud

Jan Hoby orienterede om de nye bevillingsmodeller på fritidsområdet og omdelte bilaget ”Spørgsmål og svar om nye bevillingsmodeller på fritidsområdet”.

Der er uro på KKFO-området.
I høringsprocessen foreslog vi at KKFO’erne blev til fritidshjem, hvilket mange KKFO-ledere var imod. Vi forsøgte i den sammenhæng at orientere om følgerne heraf.
KKFO’erne beskæres med 9,7 %.
Vi vil afholde møder med de ansatte på KKFO’erne og sammen prøve at få det bedste ud af det.
Mange vil komme til at stå i en svær situation og få svært ved at få en fuldtidsansættelse.

Vi anbefaler at TR taler om det på TR-møderne, så der ikke finder mytedannelser sted.

I forhold til Fremtidens fritidshjem og Fremtidens klynger er der stor usikkerhed blandt klyngelederne og de pædagogiske ledere.
Den 24. november 2015 ved vi hvem de nye ledere er.
Fra den 1. januar 2016 - 1. august 2016 er der overgangsfase. Det bliver en stor udfordring, specielt på lederområdet.

Pia Bah: Ved I hvor mange ledere der ikke har fået en stilling?

Jan Hoby: På fritidshjem og klubområdet er det seks ledere der pt. er i overskud.
Det er færre end frygtet.

Søren Lisberg: Har I en fornemmelse i forhold til budgetmodellen på 0-6 års området?

Jan Hoby: Der kommer nye budgetmodeller, det er alt hvad vi ved.

Pia Bah: Jeg synes det er svært at læse bilaget omhandlende bevillingsmodellerne. I forhold til ”stærkt samarbejde”, er I enige i at der er en pulje penge?

Jan Hoby: Det er aftalebaseret. Der er 5,5 time pr. barn pr. år. Det er kraftigt reduceret og meget svært at pulje.
Der har været nogle diskussioner blandt TR’erne om hvorvidt der er penge til at finansiere stillinger. Det er der ikke.

Ad 5. Tiny Tots – konflikt pr. 1. november 2015

Thomas Enghausen orienterede om Tiny Tots, som der nu er indgået overenskomst med pr. 1. november 2015.

På mødet, hvor overenskomsten blev underskrevet, viste det sig at der er en mand der hedder Anders, som er involveret i Tiny Tots som ApS-ejer via et holdingselskab. Det gav lidt forviklinger og der måtte flere telefonsamtaler til, før han også kunne sige god for indgåelse af overenskomsten.

I tiltrædelsesoverenskomsten er der aftalt et tillæg for pædagogerne og der er udarbejdet et protokollat 3, som er tilsvarende dagplejens protokollat omkring storordninger.
Der er aftalt en indfasning på pension på fire måneder.

I forhold til protokollatet og ændringen til storordninger, overgår pædagogerne til BUPL og resten bliver hos os.

Konstruktionen med de forskellige enheder er uansvarlig. De vil lukke de små enheder og satse på enheden i Valby, som har plads til 40-50 børn og er den største (og giver højere tilskud fra kommunen).
Forældrene er blevet tilbudt at deres børn kan flytte til enheden i Valby.

Overenskomsten sikrer jo kun løn, pension mm., og der er mange forhold som der bør rettes op på hos Tiny Tots.
Vi afholder møde med de ansatte på torsdag. Flere af dem overvejer at sige op.

De ansatte har meldt sig ind i LFS og vi vil selvfølgelig fortsat hjælpe dem, uanset hvad de vælger at gøre.

Der har været bragt et læserbrev i BUPL’s blad ”Børn og Unge” omkring en Scientology institution.

På institutionerne Svanen, Giraffen og Dragen har både vi og BUPL medlemmer.
Vi skal mødes med BUPL, SL og DL i morgen vedrørende et fremtidigt samarbejde og vi håber BUPL kommer lidt mere på banen.

Vores næste indsatsområder er Svanen, Giraffen og Dragen. Herefter venter Specialområdet.

Hvis vi var endt ud i en situation med konflikt, var vores plan at de ansatte på Tiny Tots kunne bruge ”konflikttiden” på danskundervisning i en art ”dansk skole”.
Det overvejer vi nu i stedet at afholde for dem om lørdagen, så deres muligheder for at søge arbejde i danske institutioner forbedres.
De har meget forskellige niveauer for deres danskkundskaber.

Pia Bah: Det er et super godt stykke arbejde I har begået. Jeg håber de øvrige faglige organisationer vil få øjnene op for de private. Her kan de se, at det rent faktisk kan lykkes.

Kirsten Egsgaard: Hvad sker der ude i Valby?

Thomas: Der var tidligere en klub i lokalerne. Nu er der integreret vuggestue og børnehave.
Vi er i dialog med TMF (Teknik- og Miljøforvaltningen) omkring mange ting. Vi har også Olaf Christensen med indover, da han kender alt til området.

Vi har skrevet til dem omkring forholdende i Valby og har modtaget et flabet svar, hvor de afviser alt. Det holder ikke – man kan ikke bare putte vuggestuebørn ind i klublokaler.
Vi kan anke svaret til Statsforvaltningen og har frist til på onsdag. Det skal jeg have lavet i forlængelse af dette HB-møde.
Borgmesteren brillerer desværre ved sit fravær.

Søren Lisberg: Er det kommunen der udlejer lokalerne til Tiny Tots?

Thomas Enghausen: Nej. Det er via en 3. mands lejer/EDC-ejendomsmægler. De betaler kr. 26.000 om måneden for lokalerne.

Ad 6. Det fremtidige arbejde – status fra arbejdsgruppen

Kirsten Løth: Jeg har mange gange lovet at skrive ting til arbejdsgruppen, men jeg har ikke tid til det, så jeg er nødt til at trække mig fra arbejdsgruppen.
Det er ofte de samme mennesker der melder sig til arbejdsgrupper i HB og jeg kunne godt tænke mig det var anderledes. Det kunne være rart, hvis alle bød ind på arbejdet.

Pia Bah: Jeg tænker at vi kan bruge eftermiddagene på HB-møderne til det. Vi kunne tage ét fagpolitisk emne pr. møde.
Det er fair nok at HB-møderne ofte er af orienterende karakter, men vi er nødt til at melde ind med fagpolitiske diskussioner.

Jan Hoby: Det er jeg enig i. Arbejdsgrupperne har svære betingelser.
Lad os sætte et emne på dagsordenen til det næste HB-møde.
Vi er jo allerede godt i gang med det fremtidige arbejde.

Omkring budgetdiskussionerne i BUF og MED bør vi hæve barren for vores ønsker og holdninger.
KFF plejer at følge os, når vi ytrer os.

I forhold til vores budgetaktiviteter, hvor vi ønskede kr. 300 mio. ekstra til børn- og ungeområdet, var der otte fagforeninger tilsluttet. Det var primært os der lavede arbejdet, ligesom det var vores TR der mødte frem.
Det giver tanker til efterretning i forhold til Velfærdsinitiativ-København, hvor vi fokuserer på at få politikerne til at træffe nogle andre beslutninger omkring budgettet.

I 2007 lavede vi ”Vis dit hjerte”-kampagnen og vi vil forsøge at lave noget tilsvarende. Dengang startede vi tidligt op, før sommerferien, og det betød at 4.200 forældre mødte op til medlemsmøder mm. Det havde en stor effekt på budgettet i 2007. Vi skal være proaktive, hvis der skal ske noget!
Meget at det arbejde vi laver i den sammenhæng, kan også bruges i det fremtidige arbejde. Vi skal have et større sigte med at involvere de øvrige organisationer. Hvis vi ikke gør noget, sker der ingenting.
Specialområdet skal også involveres denne gang.

Søren Lisberg: Jeg er enig med Pia. Lad os aftale hvem der sætter emner på dagsordenen.

Thomas Enghausen: Vi har flere gode emner til eksterne foredragsholdere, blandt andet Anker Lund fra Lunds Universitet.
Et emne til det næste HB-møde kunne være arbejdsfællesskaber.

Kirsten Løth: Psykologiprofessor Svend Brinkmann er booket til februar.

Thomas Enghausen: Vi har flere gode bud på foredragsholdere, men vi har simpelthen for travlt i hverdagen.

Pia Bah: Udover eksterne oplægsholdere bør vi arbejde os hen mod det næste REP-møde. Vi kan selv arbejde og bidrage med meget.
Jeg synes FU skal være tovholdere på arbejdet og prioritere rækkefølge mm. Det bør være FU-opgave.

Kirsten Løth: Jeg er enig med Pia.
Der er arbejdsmiljødelen og velfærdsbudgetstyringen. Det er vigtig vi har kendskab til de økonomiske begreber, ellers kan man ikke bidrage ordentligt til møderne mm. Kerneopgaven – hvad er det og hvad er det ikke?
For mig er økonomidelen vigtig. De økonomiske præmisser er vigtige, men det er fint at starte med arbejdsmiljødelen.

Helle Haslund: Det er en god idé med temabaserede debatter i HB.
De overskrifter som arbejdsgruppen har, skal vi selvfølgelig medtage.

Jan Hoby: Vi fik arbejdsfællesskaber med i budgetteksten. Det skal uddybes og defineres. Vi er under tidspres, da alle gerne vil sætte deres fingeraftryk på det og definere det.
Vi prøver at være firstmovers. Jeg har lavet et skriv med hvorfor, hvad og hvordan. Tanken er at det sendes til KFF-kredsen en af de næste dage.
Skal vi sætte det på dagsorden til næste gang? Det var der stemning for i Hovedbestyrelsen.
Jeg håber det vil blive medtaget i de forskellige Hoved-MED.
FU tager ansvar for det, herunder rækkefølge, status mm.

Det blev aftalt at arbejdsgruppen sender deres arbejde/materialer pr. mail til FU.

Ad 7. Diskussion om spørgeskema om det pædagogiske personales forhold og børnene i de københavnske daginstitutioner

Jan Hoby orienterede om at LFS har anbefalet spørgeskemaundersøgelsen og at HB skulle have været orienteret herom.
Det har skabt usikkerhed at institutionernes navne nævnes og hvad formålet med spørgeskemaundersøgelsen var.
Hvis jeg havde orienteret HB på det sidste HB-møde, kunne meget have været undgået.

Lidt over 1.000 medlemmer har svaret på undersøgelsen, som blandt viser at der ikke er tid til pædagogiske aktiviteter og ture samt at der er for få kvadratmeter til rådighed i institutionerne.
Det var ikke intentionen at hænge navngivne/de enkelte institutioner ud. Lokalaviserne kan bruge oplysningerne områdevis, Vesterbro, Valby mv.

Generelt er LFS meget i pressen og vi ligger på niveau med nogle forbund.
Det vil blive omfattende, hvis vi skal orientere HB hver gang vi interviewes af pressen, men vi skal selvfølgelig orientere HB ved større tiltag.
Belært af erfaringerne med blandt andet øv-dage, skal det gøres bedre.

Vi har også prøvet det med heldagsskolerne og KKFO’erne.

Der hvor vi mener der kan komme reaktioner, skal HB orienteres og jeg beklager, at HB ikke blev orienteret om spørgeskemaundersøgelsen.

Det er godt journalistisk arbejde der er lavet og en del lokalblade bringer fremadrettet artikler om hverdagen i daginstitutionerne.
Responsen på spørgeskemaundersøgelsen er god.

Det er ofte LFS der spørges i forhold til Københavns kommunes område og det er positivt.

Pia Bah: Jeg er stolt af at være LFS’er og jeg er stolt af at LFS er tydelige og synlige.
Det er ærgerligt at vi samme dag som spørgeskemaundersøgelsen udkommer, er til HB og ikke bliver informeret. Hvis det var blevet nævnt på HB, havde der været mange ambassadører for projektet.

Jeg bryder mig ikke om at skulle gå efter FU. Jeg har stor tillid til FU, men vi skulle selvfølgelig have været orienteret i HB.
Jeg havde svært ved at gennemskue spørgeskemaundersøgelsen.

Søren Lisberg: Selve materien i undersøgelsen er ikke valid. Alle har kunnet svare på den, da det er en åben undersøgelse. Jeg har selv svaret på undersøgelsen 20 gange.
I stedet for tilkendegivelse af institutionens navn, kunne institutionens postnummer have været nævnt.
Omkring arbejdsmiljøet, hvor der skal handling til (MED), bliver det noget brok når utilfredsheden gives til journalisterne. Det bør drøftes i TRIO – det er her vi internt ”vasker vores vasketøj”.

I forhold til Ledersektionen kan det skade os og det bør ikke ske igen. Det var ikke godt.
Det er vigtigt med samlingen i organisationen.

Kirsten Løth: Oplæste det der tidligere er besluttet i HB.
FU har retten til at vurdere om noget kan blive kontroversielt eller ej.
Nu hvor Jan har sagt undskyld, er der så stadig tillid til at FU kan træffe disse beslutninger?
Jeg foretager selv tilsvarende beslutninger på mit arbejde.

Thomas Enghausen: Jeg er enig med Kirsten. Vi må have tillid til FU.

Pia Bah: Jeg vil ikke bare udskrive en blankocheck i forhold til tillid, men dybest set har jeg tillid til FU.
Det afgørende er at man har ambassadører i organisationen. Når målet er uklart, kan jeg ikke være ambassadør.
Det undrer mig at der ikke blev orienteret om det på HB-mødet, når det blev lagt på facebook samme aften.
Det bør være kendetegnende at man kan sige undskyld i organisationen.

Søren Lisberg: Spørgsmålet er om vi er klar over hvilken mediestrategi og politik vil vi skabe. Det skal ikke blive som undersøgelser i Søndagsavisen. Vi skal tænke os om.
I har kendt til undersøgelsen før HB-mødet. Kunne vi have været involveret vedrørende spørgsmålene i undersøgelsen?

Jan Hoby: Der var ikke mulighed for at få indflydelse på spørgsmålene. Jeg er blevet interviewet vedrørende spørgerammen.

Omkring pressestrategi forfølger vi og har fokus på hele området.
Jeg ved godt at pressen er professionelle og har en faglig etik omkring deres arbejde.
Målet var at belyse de københavnske daginstitutioners hverdag. Normeringerne er så dårlige og det gør institutionerne sårbare.
LFS har et ønske om at synliggøre og italesætte det.

Vi har ændret mange ting de sidste 10 år.
Vi bliver hørt først i mange henseender, hvor det tidligere var BUPL der blev spurgt.

Jeg kan nævne MultifunC, som både fik faglig og pædagogisk kritik, fordi det var et dårligt eksperiment. Vores kritik gik ikke på de ansattes arbejde og indsats, men på projektet, fordi det var en dårlig idé.

I forhold til sprogtest af børn, synes mange af vores medlemmer at det er en god idé, mens vi synes materialet er for dårligt.

I 95 % af tilfældene synes jeg vi rammer rigtigt. Men vi kan ramme forkert, blandt andet qua mine udmeldinger.

I er vigtige ambassadører for LFS. Det var en dum smutter fra min side.
Jeg synes det er godt at vi nu efterfølgende får det talt igennem.

Kirsten Løth: Det handler om tillid. Nu er det vel nagelfast, at HB ikke igen kommer i en situation, hvor vi ikke orienteres?

Martina Wellm: Det er svært at handle ud fra en pressestrategi.
Jeg er enig i at undersøgelsen ikke er valid.
Jeg har stor tillid til FU og vores tillid til FU er vigtig.
Man kan ikke garantere noget, men vi bør overordnet have tillid til FU.
Det er positivt at LFS er mere synlig end nogensinde før.

Pia Bah: Jeg har svært ved at forstå Kirsten. Jeg er ikke så naiv, at jeg ikke tror det kommer til at ske igen. Men hvad gør vi så?
Mailkorrespondancen burde være stoppet, med information om at det sættes på dagsorden på det næste HB-møde.
For mig handler det om at jeg skal være talerør og ambassadør for LFS, og ikke så meget om tillid.
Man er nødt til at tage udgangspunkt i hvert enkelt tilfælde.
FU bør reagere hurtigere for at stoppe maildiskussioner mm.

F.eks. kan spørgsmålet om ”du har en oplevelse af at forældrene blander sig i den pædagogiske daglige praksis”, føre til mange forskellige svar.
Jeg var bekymret for hvad undersøgelsen efterfølgende kunne bruges til, men jeg er mere rolig nu.
FU burde have skrevet til HB.

Jan Hoby: Jeg ligger mange sager ned i pressen og bruger det meste af min tid på det med pressen.
Der er mange misforståelser og i de fleste tilfælde bliver historierne stoppet, fordi journalisterne ringer til mig.
Vi holder tingene inde i huset. Man skal gå til de rette kanaler og ikke involvere forældrene om problemerne. Det er vigtigt at usikkerheden ikke sendes videre til forældrene.

Alle de politiske partier betaler mange penge for spindoktorer og pressefolk og dem går det også galt for.

Vi kan ikke styre hvad der skrives i pressen.

Vedrørende klyngestrukturen var vi ikke interessante at interviewe, fordi vi var enige. BUPL Hovedstaden var imod, så de blev hørt i stedet.

Kirsten Løth: Jeg er heller ikke naiv og ved også godt at det kan ske igen.
Den korrespondance vi havde på mail, handler ikke om en mediestrategi.
Der er en bagatelgrænse for hvad HB skal orienteres om. Skal vi sætte handling på? Hvordan skal det ellers se ud?
Skal FU orientere hver gang der er noget vigtigt i pressen?
Jeg synes ikke vi skal involveres i bagateller.

Søren Lisberg: Hvad er definitionen af bagateller?
Da undersøgelsen kom ud, ville min AMR og TR have et møde med mig, for at cleare hvad de skulle svare.
Vi burde have meldt ud, hvad LFS anbefaler i forbindelse med denne undersøgelse.

Pia Bah: Jeg kan sagtens stå inde for det der står i dagsordenen i dag. Jeg har stor tillid til FU.

Pia Ludvigsen: Vi forholder os til teksten i dagsordenen, som stadig er gældende.

Søren Lisberg: Vi skal blive bedre til at kommunikere, alle sammen.

Ad 8. Gensidig orientering

Helle Haslund orienterede om suppekøkkenet som blev afholdt den 9. oktober under Kulturnatten. Hun udtrykte tak til de aktivister der deltog.
Der var blevet udarbejdet en pjece på engelsk, som gjorde at vi fik flere i tale end de forrige år, ligesom vi også talte med andre organisationer.
Det giver god mening at vi deltager på Kulturnatten.
Vi vil løbende evaluere forløbet.

Majbritt Kronbøl: Der afholdes juletræsfest den 12. december 2015 i Markmannsgade. Der er tilmeldingsfrist den 5. november 2015.

Jan Hoby: Der afholdes møde i dagpengekommissionen i morgen. Dennis Kristense skal holde et oplæg.

Den 30. oktober afholdes der en større faneborg, hvor der vil være mange røde faner tilstede. Det bliver en landsdækkende faneborg og vi håber at mange vil møde op. Vores ønske er at sætte pres på politikerne.

Vi sender info ud omkring den 30. oktober, når vi ved lidt mere. Rygtet og budskabet må meget gerne spredes.
Der er mange AC-organisationer der ikke deltager, da deres medlemmer ikke primært rammes af den nye dagpengereform. Dimittenderne rammes hårdest.
I vil få mere af vide herom.

Der afholdes LO-Kongres i den kommende weekend og der afholdes FTF-Kongres i november.

Helle Haslund: Specialområdet sender en delegation fra SL og LFS afsted på en studietur til Oslo i denne uge. Det er storbysproblematikker der er på dagsorde-nen.
Der vil også bringes information herom i LFS-Nyt.

Ad 9. Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10728 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10728 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10728 Loadtid: 0.092 sek.
Download logo