Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat – HB-møde 16. november 2015
Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Helle Haslund, Pia Ludvigsen, Claus Refstrup, Olaf Christensen, Tina Malene Hansen, Martina Wellm, Thomas Enghausen, Kirsten Løth, Brian Engsig, Majbritt Kronbøl, Anne Angelsø, Torsten Munksgaard, Per Wibeck Nielsen, Gitte Thøgersen, Kirsten Egsgaard og Katrine Aagaard, PLS.
Afbud: Katja Cecilie Sørensen, Magdi Engelstoft, June Andreasen, Annette Mortensen, Nicki Lykke Jensen, Pia Bah, Ulla Børgesen, Elizabeth Thynov, Jette Christiansen, Lisbeth Waidtløw, Jane Skou, Søren Lisberg og Birgit Jørgensen.
Næste møde: Den 25. januar 2016.
Ad 1. Formalia
Referatet fra det ordinære hovedbestyrelsesmøde den 19. oktober 2015 blev godkendt.
Der var enighed om at punkt 5: Det fremtidige arbejde – temadrøftelse ”Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab” udskydes til dagsordenens/dagens sidste punkt.
Ad 2. Status på medlemstallet
Britt Petersen orienterede om at medlemstallet bliver ved med at stige.
Vi har i øjeblikket to omrejsende faglige sekretærer, der bruger al deres tid på Frederiksberg. Der skal laves nye forhåndsaftaler og samtidig støder de på mange uorganiserede.
Der afholdes møde i LFS for alle, da der er funder bunker af fejl og rigtig mange ikke får den rigtige løn.
Der er nogle steder problemer med at få lov til at komme ind i institutionerne for Daniel.
Thomas Enghausen: De nye hold på skolerne er store. Der er et hold på 143 og et hold på 140. Vi har ikke helt styr på om de er organiserede.
Tina Malene Hansen: Vi har været i Oslo, hvor vi gensidigt fortalte om organisering og aktivisme.
I Norge bruger de reklamebureauer til deres fremstød. Det var meget spændende at høre om, ligesom de synes vores måde at aktionere på, bl.a. med vores Pippi, var spændende.
Fagforeningerne i Norge ligger meget i ske med politikerne.
Det var super fedt at kunne fortælle dem, at vores medlemstal er stigende.
Kirsten Egsgaard: De faglige seniorer har afholdt møde med Pernille Rosenkrantz-Theil.
Synes det er gået tabt i forhold til at TR skal sørge for organisering. Det er ikke længere så naturligt.
Ad 3. ”Indenfor murene”
Britt Petersen orienterede om at der er omkostninger forbundet med at have to faglige sekretærer rejsende på Frederiksberg så længe. Der er ikke for mange ressourcer i huset i forvejen.
Vi håber ikke det går ud over medlemmerne.
Pia Ludvigsen orienterede om at der er to praktikanter i huset i øjeblikket.
Ad 4. Fremtidens fritidstilbud/Fremtidens klynger
Britt Petersen orienterede om at høringen om fremtidens klynger er slut og at der tages endelig beslutning på onsdag.
Det forventes at der i stedet for 69 klynger i fremtiden vil være 39 klynger.
Tirsdag den 24. november 2015 er alle klyngeledere indkaldt til møde, hvor de får af vide, hvem der skal bruges.
Vi afholder i øjeblikket flere klyngemøder end vi plejer og den 24. og 25. november har jeg og Lisbeth Schmidt ryddet vores kalendere, således at der er tid til samtaler med alle der måtte ønske det. Samtalerne foregår her i LFS, på 2. sal.
Den 24. november om aftenen bør hele puslespillet være gået op.
Omkring fremtidens fritid orienterede Britt Petersen om at aftalen er blevet åbnet og det er besluttet at der kan søges dispensation for fritidscentrene.
Der kan ikke pilles ved klubdelen, kun ved centerdelen.
Det skal beskrives hvad der skal gives dispensation for.
Det er politikerne der sidder med alle ansøgningerne.
Kirsten Løth: Kan det få konsekvenser for fremtidens klynger?
Britt Petersen: Tja, men hvis der grundlæggende forandres, så skal der finde en ny høring sted.
Almenafdelingens ledere og bestyrelse samt FTR har hver især skrevet til politikerne, at vi mener de bringer området på slingrekurs, når institutioner kan få dispensation efter den politiske beslutning er taget.
Alt dette understøtter fortællingen om at kommunale er gråt og privat er godt.
Tina Malene Hansen: Vi mærker uroen fra de kommunale. De er bekymrede for slingrekursen.
De kommunale institutioner bliver nødt til at promovere sig og gøre opmærksom på deres succeser.
Britt Petersen: Der er ikke lavet faste rammer og der tages stilling ud fra hver enkelt. Det forventes at flere vil søge dispensation.
Der bliver nok lavet forsøgsordninger.
De selvejende vil ikke finde sig i det, da de skal reducere i ledelsen. Men de kommunale har allerede reduceret.
Tina Malene Hansen: Måske er der nogen der tænker ”sådan vil vi godt have det og så vil vi hellere være selvejende”?
Jan Hoby: Der opstår en ny virkelighed fra august 2016. Nogen tror at de på grund af børnetallet kan bevare arbejdspladser.
Der er ingen tvivl om at det vil have konsekvenser for budgettet.
Jobsikkerhed er vigtigere.
Brian Engsig: Én af institutionerne driver hotelvirksomhed hen over sommeren og tjener på den måde ekstra penge. Det har de kommunale institutioner ikke mulighed for.
Ad 5. Det fremtidige arbejde – temadrøftelse ”Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab”
Jan Hoby fremviste og holdt oplægget ”Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab”.
Kernen i MED-ansvar er:
Fælles:
• Forståelse
• Holdningsændring
• Forebyggelse
• Kulturforandring
Hvis man er stolt af det man laver, løfter man i flok!
Det er ikke klasseforræderi at elske sin arbejdsplads!
Herefter var der debat omkring oplægget.
Specialbestyrelsen: Hvordan får vi det flyttet fra bestyrelsen til arbejdspladserne?
Pilotprojekter?
Oplægget er sendt ud til alle.
Britt Petersen er i SOF i morgen for at diskutere oplægget. Der er nogle begreber hvor man kan få folk til selv at komme med nogle eksempler.
Kirsten Løth: Det er interessant hvor meget, der i min tid, er blevet talt om ledelse i LFS. Nu står jeg selv på den side og kan se hvor mange steder man kan pege.
Det er svært at have en professionel samhørighed med nogen der er langt væk.
Det er ikke bare et fællesskab, men mange fællesskaber i fællesskabet. Hvordan får man lavet et fællesskab leder/medarbejder imellem?
Olaf Christensen: Delebegrebet i modsætninger – konflikter.
Jeg vil aldrig komme til at sige ”hej kollega” til en direktør. Vi har forskellige rammer.
Det er et meget spændende oplæg, men jeg er bekymret for om vi glemmer noget. Pladsen til en arbejdsplads vi alle kan være på, er langt væk. Fokus på sygefraværet skal væk.
Robust er for mig, hvordan man får medarbejderen til at lave mere for mindre penge.
Tina Malene Hansen: Vi har arbejdet rigtigt konkret. TRIO’en har været parat til at tage diskussionen.
TR’erne er frustrerede. Der er mange ting der forstyrrer.
Der er også situationer hvor jeg tænker ”ud med den person – hvordan har I ladet Jer forstyrre så længe?”.
Som FTR har det været et rigtigt godt arbejdsredskab og det har været utroligt spændende.
Jeg glæder mig til at høre TR’erne i december, når de har været hjemme i deres bagland.
Kirsten Løth: Der er noget der skurer i mit øre. Jeg tænker på kollegaer der er skåret i timetal. Hvis man skal lave sådan noget, skal der være overskud.
Man skal turde gå til lokalpressen. Der skal være ro og tid til det. Det er fint med fælles fodslag, men der skal også være plads til initiativet. Arbejdsglæden er det vigtigste.
Torsten Munksgaard: Forsøger at trække den længere ned på ”gulvet”. Hvordan får man medarbejderen med? Vi har lavet power point. Via ”trick” kan man få alle med. Ambassadører eller Pixi-bøger kunne være en idé.
Jan Hoby: Jeg er enig i at det handler om at få det ned på jorden.
Jeg afholder 25 oplæg frem til jul.
Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Vi skal væk fra forblommede ord og skal nå til handling.
”Hej kollega” er mere et billede. Toppen og politikerne skal være med på at sætte dette i gang og tage det til sig.
Ledelsens opgave er ikke kun at få os til at løbe hurtigere. Hvad hvis der var masser af penge, hvad var så deres opgave?
Brian Engsig: TRIO’en spiller en vigtig rolle i forhold til magtstrukturen. Tingene skal skilles ad. Der skal ses efter, for at se om vi går i den rigtige retning. Vi har ikke et arbejdsfællesskab med alle.
Kirsten Løth: Noget af det der kan komme til at fylde, er at der i en klynge kan der være stor forskel på hvor man ser fællesskabet.
Vær ærlig omkring hvor vi, af et ærligt hjerte, har udfordringer (snubletråde). Det synes jeg ikke sker i ledelsen. Det kan gøres praksisnært når man tager diskussionerne.
Jeg ser det puttet ind i de rum vi i forvejen har, P-møder, MED-møder m.m., og det forstår jeg som om man giver lov til noget, som ikke bør være der. Man bør afdække konflikten.
Olaf Christensen: Jeg ser det her som en revideret udgave af REP-1992 – vi har været der før.
Brutalisering, pensionsalderen forlænges. Hvordan kan vi som fagbevægelse værne om den svage? Det skal vi have med i vores tanker.
Tina Malene Hansen: Hvordan får vi det ud? Ved at gøre det, spring ud i det, praksisnært, alle har noget på spil. Det er hurtigt at se hvem der vil være med.
Vi har masser af sager hvor det er arbejdspladsens skyld, men hvor der ikke bliver talt om det.
Britt Petersen: Hvis du ”kun” er 60 pct. arbejdsduelig og bruger alt hvad du kan, er det ok. Man skal yde efter evne. Det diskuteres hvorvidt man kan lave ”tomme” arbejdspladser, til folk på ikke almindelige vilkår.
Vi skal finde måder til at tage diskussionerne, så vi ikke falder igennem. Der er motivforskning på alt. Vi skal turde sige at alt hvad der foregår på vores arbejds-plads, ikke kun er ok.
Jeg er enig med Kirsten Løth i at der findes flere arbejdsfællesskaber og at der er forskel på hvordan man agerer.
Hvis vi skal trække i den rigtige retning, er vi nødt til at finde ud af hvordan vi får et arbejdsfællesskab, der hvor vi krydser (leder, BUF., LFS osv.) sådan at man ikke, når man fjerner sig fra egen enhed, ser det negativt.
Brian Engsig: Via faglighed får man en tydelig ramme på hvad der kommer ude fra. Tag diskussionen der hvor den hører hjemme. Vi har et ansvar overfor de mennesker der er i den offentlige sektor. Jeg skal stå på mål for det medarbej-derne har.
Torsten Munksgaard: Hvor stort kan arbejdsfællesskabet være? Snubletråden kan komme når man går fra et skab til et andet.
Jan Hoby: Hvis vi ser på Frankrig, ser vi et skæbnefællesskab, og vi godt kan relatere til dem. Jeg føler et fællesskab med alle i fagbevægelsen, også dem der kæmper i USA. Hvis det er konkret kan de fleste godt føle et skæbnefællesskab.
Kører en buschauffør rundt med 1000 kg stål eller transporterer han en masse mennesker rundt? Vi bliver rørt når der sker noget stort, Paris, Utøya osv. Der er masser af udfordringer og konflikter, men helt grundlæggende har alle samme interesse; kerneopgaven.
Det ender med at TRIO bliver politi, skraldemand, fejeblad, hvilket vil forstyrre kerneopgaven.
Jeg ønsker ikke at rumme andre eller rummes af andre, jeg vil inkludere og inkluderes.
Vi ville aldrig kunne gebærdes i et byggesjak. Hvis du opfører dig dårligt og ikke passer arbejdet, er du ude.
Vi løser enkeltsager, men glemmer arbejdspladsen. Man skal få arbejdsgiveren til at tage ansvar, således at alle tager ansvar.
Britt Petersen: Alt hvad der handler om aftalestof, er sat uden for.
Det store arbejdsfællesskab – her skal alle ikke mødes rundt omkring bordet, men man skal føle sig som en af dem.
Tina Malene Hansen: Tingene skal skilles ad, noget skal ud i et rum, noget i et andet. SOF har en anden topstyring. I BUF er vi heldige, det hele er nyt, men det bør være ”same-same”.
Kirsten Løth: Alle mine rum er vel belagt med aftalestof?
Britt Petersen: Uanset hvor meget leder man er, kan man ikke bestemme at MED-aftalen til sidesættes.
Kristen Løth: Ledelsesteam er også underlagt og man kan ikke bare melde sig ud. Alt bliver altid hængt op på aftalestof.
Jan Hoby: Personalepolitisk rum, arbejdsplads rum; inden for de rammer kan vi skabe bedre vilkår.
Vi skal over for medlemmerne være meget tydelige. Man er kommet til nye er-kendelser, bl.a. at N.P.M. ikke har bragt noget godt med sig.
Britt Petersen: Den første ramme er aftalestof; overenskomst, MED-aftalen, arbejdstidsregler.
Jan Hoby: Selvfølgelig kommer der konflikter, der kan ikke fjernes.
Britt Petersen: Hvorfor har Københavns kommune aldrig taget en beslutning om hvad medarbejderen skal, når personen får job hos os? Tage MED-ansvar, og ikke ”kun” spille guitar!
Måske skal vi gøre opmærksom på det i jobannoncer. Hvilke forventninger har vi til dig i forhold til arbejdsfællesskabet!!
Claus Reffstrup: Det ser ud som om ”akuthjælper” hjælper.
Brian Engsig: Det er nogle af disse diskussioner vi har efterlyst. Tak for oplægget, det var meget berigende.
Tina Malene Hansen: Det kunne være dejligt hvis vi kunne gøre det på tværs, via ambassadører.
Jan Hoby: TR’s rolle er forandret i arbejdsfællesskabet. Det skal gøre os alle klogere.
Tina Malene Hansen: Det er ikke super populært, men det bliver det.
Ad 6. Orientering fra ekstraordinært HB i FOA 9. november 2015
Britt Petersen orienterede om at der på HB-mødet i FOA blev fulgt op på OK-15 i forhold til kompetencefonden.
Der er 2 valgte poster i FOA der skal genbesættes og der var en lang diskussion om dette skulle ske på en ekstraordinær kongres eller som en HB-konstituering.
Det blev besluttet at HB kan konstituere og at alle kan opstille. Er der mere end 2 kandidater er der valg. Hvis der kun er 2, er disse valgt.
Afstemningen finder sted på FOA’s HB den 8-9. december 2015.
Olaf Christensen: Jeg tror ikke der er den store forskel på om valget sker i HB eller på en kongres. Uanset hvad, er skaden ikke så stor, da der afholdes kongres til næste år.
Ad 7. Gensidig orientering
Britt Petersen: Dagplejen i København er endelig landet. En intern arbejdsgruppe har set på de tre forskellige forslag.
Kvaliteten i dagplejen blev prioriteret og man valgte at følge dagplejens og LFS’ forslag.
Der bliver én overordnet leder for dagplejen, pladsanvisningen og forældrebetalingen, samt to ledere.
Der foregår i øjeblikket en diskussion i dagplejen om hvordan man skal bevæge sig i de nye rammer.
Alt i alt blev det en lykkelig slutning på alle de forhandlinger der har foregået i snart lang tid.
På LO-kongressen var der store diskussioner omkring løn og øvrige vilkår.
Det lykkedes at få den nyvalgte formand til at love at tøjordningen udgår.
Dagpengesituationen var også til diskussion og både FTF og LO har nikket ja til forliget.
Pia Ludvigsen: De nye mulige lejere af 3. salen, som jeg fortalte om på det sidste HB-møde, trak sig i sidste sekund.
Thomas Enghausen: LFS afholder sprogkursus for medarbejderne fra Tiny Tots. Det startede i lørdags og der er 7 tilmeldte.
Fra FRESO kan det fortælles, at der i et samarbejde med EU-udvalget i BJMF, LFS og Rør og Blik København afholdes et arrangement den 19. november 2015 i Byggefagenes Hus i Lygten. Det er et debatmøde om det kommende valg.
Britt Petersen er med i indstillingsudvalget i forhold til ny administrativ direktør i Socialforvaltningen i København. Når politikerne har udvalgt dem der skal til sam-tale, får udvalget udleveret emnerne.
Udvalget indstiller derefter til politikerne hvem de ønsker med, f.eks. en Top 3.
Borgmesteren på området har dog vetoret.
Mange af ansøgerne er i uopsagt job, så alt er tophemmeligt.
Ad 8. Eventuelt
Intet at referere.
Referent: Majbritt Kronbøl