Referat - HB-møde 20. marts 2017

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, Helle Haslund, Sakse Ravnskov Andersen, Martin Alexandersen, Tina Malene Hansen, Brian Engsig, June Andreasen, Thomas Enghausen, Martina Wellm, Ulla Børgesen, Anne Angelsø, Jette Christiansen, Lisbeth Waidtløw, Søren Lisberg og Thea Gambill.

Afbud: Pia Bah, Annette Frank Olesen, Martin K.A. Rasmussen, Nicki Lykke Jensen, Kirsten Løth, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl, Jesper Berring, Birgitte Langballe, Gitte Thøgersen og Birgit Jørgensen.

Næste møde: Den 24. april 2017.

Britt Petersen indledte mødet med at informere om at dagsordenen udvides med 2 punkter. Det ene punkt omhandler UCC Carlsberg (under punkt 2) og det andet omhandler en skrivelse til undervisningsminister Merete Riisager fra FOA m.fl. (nyt punkt 6).

Ad 1. Formalia

Referatet fra det ordinære hovedbestyrelsesmøde den 20. februar 2017 blev godkendt.

Ad 2. Status på medlemstallet og UCC Carlsberg

Britt Petersen orienterede om medlemstallet, som atter er stigende og det er positivt.

Der bruges mange ressourcer på Frederiksberg. Der ryddes op i lønrodet og der vælges flere TR ligesom der indmeldes flere medlemmer fra Frederiksberg. Det er meget positivt og der er ved at ”gå sport i det” for vores 2 faglige sekretærer der arbejder med Frederiksberg.

På torsdag afholdes der møde med en selvejende institution som vil være kommunal.

Thomas Enghausen: Flere af de private institutioner ignorerer os og vores henvendelser. Vi har derfor taget kontakt til FOA. Vi skal finde ud af hvad vi kan gøre ved det.

Daniel Dreyer og jeg tager på tur i foråret, hvor vi besøger de private institutioner og fortæller om hvad vi som fagforening kan tilbyde.

Lærerne har også snart mistet tålmodigheden med de private skoler, så hvem ved, måske skal fanerne snart luftes igen?

Britt Petersen: Der er en del storordninger der bryster sig af at være internationale. I budgetforhandlingerne for 2017 i København blev det besluttet at oprette kommunale internationale tilbud.

Der oprettes 2 tilbud i april/maj måned.

Der er indgået en aftale med international House, Dansk Industri m.v. Det kommer på sociale medier.

Det skal understreges at det intet har med tilsynet på storordningerne at gøre.

Jette Christiansen: I dagplejen skal alle ansatte kunne tale dansk og have bestået dansktest nr. 2 eller folkeskolens afgangsprøve.

I privat børnepasning bliver de samme krav gældende pr. 1. juni 2017.

Jan Hoby: Jeg har modtaget flere telefonopkald omhandlende studerende der ikke kan tale ordentligt dansk.

I de internationale institutioner er det også vigtigt at der tales ordentligt engelsk.

Det handler ikke om at vi diskriminerer, blot at vi løfter bunden.

UCC Carlsberg

Thea Gambill orienterede om at der ultimo februar var store frustrationer blandt de studerende på UCC Carlsberg og det resulterede i et åbent brev til ledelsen med over 500 klager. De studerende gav ledelsen i UCC det røde kort.

Der blev efterfølgende afholdt en demonstration hvor der blev stillet 11 krav til ledelsen.

Svaret på skrivelsen og de 11 krav kom halvanden uge senere på en morgensamling. Det var ikke brugbare svar for de studerende, som herefter indkaldte til stormøde og blokerede UCC Carlsberg.

De studerende har udarbejdet konkrete forslag og afholdt møder med ledelsen, men de handler ikke.

Midt i al ”balladen” kom rektor hjem fra ferie. Det hjalp ikke på det. Ledelsen kører en udmattelsesstrategi, hvor de ikke vil tage stilling til noget.

De studerende sidder fortsat på ledelsesgangen og der sker ingenting fra ledelsens side.

Britt Petersen: Ud over at vi støtter de helt legitime krav, så skal uddannelsen også have et vist niveau.

Det er helt legitimt at vi er tilstede derude.

Vi har modtaget en mail fra Lisbeth Lykke Harsvik, der er uddannelsesdirektør på UCC Carlsberg, hvor hun blandt andet klager over Jan Hobys tilstedeværelse på UCC Carlsberg samt stiller spørgsmål ved om det har sin berettigelse af LFS er tilstede derude.

Jan Hoby og Thomas Enghausen har udarbejdet et udkast til svar til UCC, som I har fået omdelt.

Martin Alexandersen: På blokaden i fredags blev der orienteret om at der kun må være studerende og undervisere på UCC.

Hvis blokaden ophører, vil der blive indkaldt til et samarbejdsmøde.

Lørdag udsendte ledelsen en mail hvor de fastholder at de ikke vil samarbejde med studerende der blokerer.

Ledelsen vil derimod gerne samarbejde med DSF (Danske Studerendes Fællesråd). DSF vil ikke være skruebrækkere.

De 2 skrivelser fra de studerende er dermed blevet droppet af ledelsen.

Jan Hoby: Problemet er at der ud af de 11 krav kun er to der handler om rammevilkår. Resten er om ledelsen og forvaltningen af UCC.

Kernen er at afstanden mellem de studerende og ledelsen er blevet for stor.

Det ville aldrig kunne foregå på en institution.

Ledelsen skal altid stilles til ansvar.

BUPL er med i bestyrelsen og spiller ledelsens spil. Det presser dem at vi siger noget andet.

De studerende har krav på at varen leveres fra ledelsens side.

Ledelsen har ikke taget de studerendes fravær og sygdom alvorligt. Det handler om arbejdsmiljøet på UCC, også for underviserne.

Det er tydeligt at ledelsen ikke løfter deres opgave.

På læreruddannelsen har man fået styr på uddannelsen. Der var også styr på alting tidligere på pædagoguddannelsen inden UCC Carlsberg blev taget i brug.

Brian Engsig: Det undrer mig at uddannelsesdirektøren ikke synes LFS skal være på UCC. Vi eksaminerer derude og jeg skal blandt andet derud i morgen.

Hvad tænker I om vores medlemmer?

Thomas Enghausen: AC har udsendt en sympatierklæring, hvori de udtrykker sympati for bedre studieforhold mm.

Det er ikke kun de studerende der kritiserer forholdene på UCC. Underviserne oplever det samme som de studerende.

Flere undervisere er rejst fra UCC.

På det næste bestyrelsesmøde i Almenbestyrelsen har vi et oplæg fra en tidligere ansat på UCC.

Ledelsen formår ikke at løse problemerne.

Thea Gambill: Enhedslisten har hevet ministeren i samråd.

Jan Hoby: Underviserne får forskellig løn på henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen. Det skaber spændinger derude. Underviserne på læreruddannelsen får højere løn end underviserne på pædagoguddannelsen.

Thomas Enghausen: UCC ringede til mig i går og ville rykke vores oplæg fra auditoriet til gangen hvor de studerende blokerer. Det giver god mening - så sker der lidt på gangen.

Martin Alexandersen: Der var en lang debat derude i fredags omkring at undervisningen er offentlig og at man kun kan få adgang til UCC, hvis man har et reelt ærinde derude. I så fald skal man henvende sig i receptionen og få et gæstekort.

Thea Gambill: Jeg har fået en melding fra blokaden om at der vil ske noget nyt i dag. De vil prøve at presse ledelsen på anden vis.

Thomas Enghausen: Helt grundlæggende står ledelsen til ansvar for at det er vores kommende kolleger de uddanner. Det skal der være styr på. I sidste ende kan det her gå ud og børnene, vores kolleger m.fl.

Der er hvert år 2 x 800 studerende på UCC. Det duer ikke at det ikke fungerer derude.

Brian Engsig: Hvor meget skal vi deltage i det?

Britt Petersen: Det vil være en god idé at tale med BUF om hvad der foregår. De er jo de kommende arbejdsgivere for de studerende. Det er PLS der har teten.

De pædagogiske assistenter kan vi sende sms til.

Vi skal løbende tale om hvad der er behov for.

Jeg tror det bliver en langvarig blokade.

Jan Hoby: Mange af de studerende har store ambitioner for deres uddannelse og eksaminerne og får blot beskeden ”I skal nok bestå alle sammen”. Det er ikke i orden.

En ambitiøs ledelse på UCC ønskes.

Kunne man forestille sig at det samme blev sagt til jura- eller medicinstuderende?

Efter debatten om UCC Carlsberg fik Hovedbestyrelsen en pause til at gennemlæse udkastet til svar til UCC’s uddannelsesdirektør, Lisbeth Lykke Harsvik.

Udkastet vil blive redigeret og rettet for slåfejl mm. af vores journalist Anna Louise Stevnhøj.

Efter pausen godkendte Hovedbestyrelsen udkastet med en enkelt omformulering.

Udkastet bliver fremsendt til UCC som et åbent brev.

Ad 3. ”Indenfor murene”

Intet at referere.

Ad 4. Kommunale budgetter/omprioriteringsbidrag/velfærdsalliancen

Jan Hoby orienterede om Velfærdsalliancen, hvor der bør skiftes hest. Kampen om effektivisering og rationaliseringsgevinst er svær at gøre folkelig. Derfor handler det om den generelle økonomi.

Det er op ad bakke, modsat kampen mod omprioriteringsbidraget. Det kan være svært at løbe op til den 10. maj.

Vi skal ikke have flere nedskæringer og besparelser. Bundlinjen bør tilføres flere midler til det pædagogiske område. Vi vil ikke de generelle nedskæringer. Lars Løkke bliver hovedfokus.

Økonomiaftalen bør tilføre mere økonomi til velfærd. Det er hvad vi arbejder på.

Brian Engsig: Arbejdsmiljøet kan også være et tema til Velfærdsalliancen. I øjeblikket bliver man syg af at være offentligt ansat, samt af den høje pensionsalder.

I Regionerne tales der meget om arbejdsmiljøet.

Britt Petersen: Vi er nødt til at tale om udligningsreformen. Der foregår en intern udligning i Hovedstaden.

De penge er der nogen der vil flytte til udkantsområderne. Det er vi nødt til at forholde os til.

Alle tror at København flyder i penge og man jagter København i mange henseender.

Det er ikke rimeligt at dræne København økonomisk. Det er prøvet før, for år tilbage, og det var rædselsfuldt.

Jeg har talt med Overborgmester Frank Jensen og vi er enige om at samarbejde om et udkast med forklaring på, hvordan det reelt ser ud i København.

Der er lavet mange regnestykker som sammenligner økonomien i de forskellige landsdele.

Procentvis har Københavns kommune sparet på alle områder igennem lang tid.

På psykiatriområdet ligger vi katastrofalt dårligt. Kun Randers bruger færre penge på de psykisk syge end København.

Dette område er nødt til at få tilført ressourcer.

Vi glemmer ikke alle de andre områder, men jeg er nødt til at nævne det psykiatriske område, da det står meget slemt til her.

Vi er en mangfoldig by og vi skal kunne tage hånd om alle.

Hvis udligningsreformen går København imod, venter en sand katastrofe. Vi er derfor nødt til at arbejde hårdt herpå.

Jan Hoby: På KL’s topmøde sidste år var det kommunale Danmark mod de andre. Udligningsreformen er det kommunale Danmark og regeringen mod København. Det er farligt.

Problemet er, at dem der normalt er vores venner, arbejde imod det vi ønsker. Det er en meget svær situation.

Vi skal stå på stortromme, for ingen vil vinde på sigt med den tarvelige udligningsreform.

Grundlæggende vil alle kommuner på sigt få færre penge, men København vil kunne mærke det meget hurtigt.

Det er et helt andet scenarie end sidste år.

Søren Lisberg: I forhold til demoen foran KL har vi lang vej endnu. Der ligger et kæmpe arbejde foran os, hvis alle skal forstå hvor galt det står til.

På institutionerne ved de det godt. Jeg tror det er apati fra medlemmernes side - de kan ikke klare mere.

Brian Engsig: Jeg kan godt forstå det kan være svært at finde ressourcer til at deltage i demo’erne. Men vi er nødt til det - det er vigtigt at give det en fælles stemme. Vores modspillere er stærke og det er svært at kæmpe imod at alle tror Københavns kommune er rig.

Thomas Enghausen: Almenbestyrelsen har drøftet budget siden januar.

Medarbejderne på institutionerne har det hårdt og det er endnu værre på specialområdet.

Det er vigtigt vi får forklaret hvordan situationen er på alle områder. Vi kæmper jo også for andre områder.

Det er vigtigt der er en forståelse for hvad Københavns kommune står overfor.

Til demoen kunne jeg se at der kom hele arbejdspladser. De gik sammen derind. Det er vigtigt vi får fyldt Rådhuspladsen den 10. maj.

På landsplan ved jeg ikke om målet er en demo i alle kommuner den 10. maj. BUPL Sønderjylland har bekendtgjort at de kun deltager hvis DF og de borgerlige partier deltager.

I Gladsaxe er det lykkes at på S, SF og EL til at deltage. De andre vil ikke.

Det er vigtigt vi får det forklaret, så medlemmerne kan forstå det.

Tina Malene Hansen: Vi snakker og snakker, men slaget er ude på vores arbejdspladser med arbejdsfællesskabet.

Vores område er ret organiseret og aktivt. Vi taler direkte til kollegerne derude.

I vores regi kører det, men der er afmagt andre steder. Nogen tror det er gjort med at tage en bus til Rådhuspladsen den 10. maj.

I København speeder vi op, mens de andre falder af på den. Det er et kæmpe problem.

Lærerne kan ikke overskue det. De er for trætte. Men vores folk er skide seje! LFS Styrer! Vi løfter hele kampen og vores medlemmer møder sgu op!

FOA vil afholde et FTR-træf, men det bliver først efter sommerferien. Det skal være nu! Det tager tid at bygge aktiviteter op. Vi indkalder til FTR-møde den 20. april og indkaldelsen sendes ud i dag.

Helle Haslund: På specialområdet melder folk fra til demo. Nogen tager medansvar, men melder afbud hvis de ikke kan komme.

Der var et par specialinstitutioner der deltog til demoen foran KL.

Det er dejligt at Almenområdet bakker os op.

Det er vigtigt for os at der gøres opmærksom på forholdene på specialområdet.

Jan Hoby: Det vi oplever er en ledelseskrise i fagbevægelsen. Mange forstår ikke alvoren.

Nogen i fagbevægelsen blev forskrækkede over det der skete i forbindelse med Velfærdsalliancen.

Det er en klassisk situation. Vi skal i gang med at opbygge en ny infrastruktur i fagbevægelsen.

Jeg deltog i et møde, sammen med blandt andet Prosa, Magisterforeningen og SL Storkøbenhavn. Vil vi lave en kollektiv handling eller ej?

Velfærdsalliancen er en fødselshjælper.

Det er positivt at LO’s næstformand meldte ud, at Velfærdsalliancen er det eneste der presser politikerne og LO’s top.

Dennis Kristensen siger at fagbevægelsen er anti-demo og det er skidt. Det kan blive problematisk. Medlemmerne kan på sigt vende sig mod os.

Den 17. maj afholder FTF m.fl. en konference og herefter indkaldes til et nyt møde i FOA.

Analysen der blev fremlagt bakkede Dennis Kristensen og Per Lange op om.

Vi er i gang med at organisere kampen. I fravær af spontane kampe må vi organisere kampene.

Det nye er, at de uofficielle strejker eksisterer på det private arbejdsmarked, blandt andet hos ca. 150 blikkenslagere i Århusområdet.

Jeg håber på 10.000 deltagere den 10. maj. Måske skal vi overveje at flytte demoen fra Rådhuspladsen til Christiansborg?

Tina Malene Hansen: Det er svært for TR’erne på arbejdspladserne.

Martin Alexandersen: Det er vigtigt at LFS fortsætter kampen og er yderpol til den resterende fagbevægelse. Vi skal være farlige.

Det er ikke nemt i forhold til det private område. Demoer er svære at mobilisere til - det er lokalt der skal arbejdes og her forandringerne sker.

Ofte er der 2 pædagoger tilbage kl. 15.30 til 40 børnehavebørn. Det er svært.

Hvordan bliver vi farlige overfor Københavns kommune og regeringen?

TR’erne er vores meningsdannere, som skal sætte ”pindsvinene” på plads.

Lisbeth Waidtløw: Skal vi samle op på kommunerne i forhold til demoen?

Glostrup er svær at få i tale. Jeg får ingen svar fra dem.

Jeg er også ansvarlig for Frederiksberg og det er op ad bakke. Kollegerne fra BUPL og Lærerne taler det ned. Det ender formentligt som en postkortudsendelse. Postkortene skal afleveres til kommunalpolitikerne foran Rådhuset den 10. maj. Jeg har virkelig brug for hjælp.

Thomas Enghausen: Omkring de 18 kommuner er der nogen af dem der er på plads, mens andre ikke er det. Jeg har tjekket op på det og sendt listen til Socialrådgiverne og SL. Det er små grupper, men de er på.

Frederiksberg skal der arbejdes på.

Ad 5. Punkter fra Søren Lisberg

Orientering om tilbageførte refusioner - hvordan gik det? Kom alle institutioner ud med et nul?
LFS’ generelle holdning til at tage økonomiske midler fra institutionerne, med tilbagevirkende kraft

Britt Petersen orienterede om at de tidligere 71 klynger er blevet reduceret til 39 klynger.

Da det blev alment kendt, talte vi med alle klyngelederne, da vi skulle til at kickstarte klyngerne igen.

Sidste gang var det en meget ulige start klyngerne fik, idet nogen startede med plus 4 mio. kr. mens andre startede med minus 4 mio. kr.

Vi spurgte om vi skulle forsøge at udjævne økonomien, så starten blev mere ensartet. På nær én, sagde alle ja til det og derfor gik vi videre til forvaltningen med det budskab.

Det var på det kommunale område og der skulle regnes på det.

Organisationsnumrene gav problemer og der gik lang tid, før forslaget blev politisk fremstillet i juni 2016. Det gav rod i forhold til regnskaberne.

Jeg har fremsendt beregningerne til Jer.

Der var en del ikke udbetalte refusioner og hvis de ikke blev medtaget, kunne pengene først fordeles senere.

Direktionen indstillede derfor at de udstående refusioner blev medregnet i økonomien, da man var langt henne på året.

Jeg foreslog at man tog flexrefusionerne ud og det blev fremlagt for udvalget, men udvalget valgte at følge Direktionens anbefaling.

Søren Lisberg: Der er klynger der er startet med et million underskud. Andre har overskud. Virkeligheden kommer bag på flere.

Ved barsel har institutionerne udlagt penge, som de ikke får tilbage og pengene er jo brugt.

Britt Petersen: Udgifterne til flex og barsel i 2014 og 2015 er taget ud fra det regnskab der foreligger.

Sammen med de andre institutioner er de penge der er brugt, brugt. I har bare ikke fået refusionerne endnu. Ellers ville I jo få pengene 2 gange.

Det kan handle om forbrugte penge, som du ikke har fået endnu.

Søren Lisberg: Det er ikke klogt at vi skal styre efter noget, som der ikke kan styres efter. Det kan ikke gøres med tilbagevirkende kraft.

Britt Petersen: Pengene er brugt. Refusionen kommer først senere.

Hvis en institution står i 0, så får den i 2016 refusionspengene fra 2014 og 2015.

Hvis naboklyngen har minus, omfordeles refusionerne til dem. Det er den eneste måde det kan løses på.

Udvalget har ikke taget penge fra institutionerne og det er nok den mest rigtige måde at gøre det på.

Søren Lisberg: Udregningerne er lavet på et børnetalsgrundlag, men der er ikke medregnet barsel og sygdom.

Der er forskel på børnehave, vuggestuer og fritidshjem. Institutionerne er meget forskellige.

Britt Petersen: Uanset antallet af barsler, har du udgiften. Uanset hvor forskellige klyngerne er, nu hvor de er lagt sammen, så er det hvad der danner grundlag for den samlede økonomi.

Hvis man havde gjort det anderledes, havde udgifter til f.eks. barsel været taget ud af årsregnskabet.

Søren Lisberg: Hvis der er et underskud på barsler på kr. 100.000, så regner man med at pengene kommer tilbage og man ender i 0.

Vi kan ikke få refusionspengene og ender derfor med et minus på kr. 100.000. Konsekvensen heraf er, at der skal spares penge og at medarbejderne skal gå ned i løn. Det er ikke ok.

Britt Petersen: Modsat ville vi have haft klynger med kolossale underskud. Derfor har du mistet dine 100.000 kr.

Brian Engsig: Det er en intern diskussion. Står børn- og ungeudvalgene i samme situation som klyngelederne?

Jeg er enig med Britt. Hvordan det helt præcist laves, kan være svært at gennemskue.

De arbejdsredskaber som klyngelederne får, er ikke optimale.

Britt Petersen: Det er sket i et år hvor det er svært at gennemskue økonomien. Omstillingerne har gjort det svært gennemskueligt.

Det har været alle klyngeledernes virkelighed.

Økonomiudvalget har nu ændret praksis vedrørende barselsrefusionen. 75-80 pct. af refusionen kan man optage med det samme, så virkeligheden er ændret.

Orientering om ledernes organisationsprocent

Britt Petersen orienterede om at FOA i oktober 2014 sammenkørte medlemsregistrene med Københavns kommune og her var organisationsprocenten for lederne 87,1. pct. på de pædagogiske lederoverenskomster.

Det er en samkørsel af medlemmer af FOA, i København og medlemmer i LFS.

Det er ikke min opfattelse af organisationsprocenten er blevet mindre.

Søren Lisberg: I Ledersektionen er vi meget i tvivl, og derfor har jeg stillet dette spørgsmål.

Kan vi ikke komme det nærmere?

Britt Petersen: Det er FOA der betaler for samkørsel af registrene og jeg ved ikke hvornår det sker igen.

Min vurdering er at tallet stadig holder meget godt.

Tallet er inklusiv alle der arbejder på den pædagogiske lederoverenskomst. Også på specialområdet.

På FOA’s topaktuelle info har vi kun 128 ledere i København og 4 eller 14 pædagogmedhjælpere. Det holder slet ikke, så den statistik kan vi ikke bruge.

Søren Lisberg: Kan TR se om lederen er medlem.

Britt Petersen: Ja, det kan de: Når de trækker listen, kommer alle på institutionen ud.

Ad 6. Nyt dagsordenspunkt: Skrivelse til undervisningsminister Merete Riisager fra FOA m.fl.

Britt Petersen orienterede om at FOA, BUPL, Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever har dannet ”Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag” og har rettet henvendelse herom til undervisningsminister Merete Riisager.

Det har de valgt at gøre selvom lærerne ikke er med. Det er et meget uskønt forløb.

Pædagogisk sektor i FOA har ikke tænkt at sektorbestyrelsen skulle spørges, men man laver ikke sådan noget uden at involvere dem det omhandler! Det er ganske almindelig pli.

Sektorformand Mogens Bech Madsen er medunderskriver på skrivelsen til undervisningsministeren.

I LFS vil vi gerne forkorte børnenes skoletid. Det er nøgleproblemet for børn i Folkeskolen.

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten mailede til mig, mens jeg lå syg derhjemme og ikke havde nogen stemme, ligesom Thomas Enghausen og Jan Hoby skrev også til mig. Men jeg anede intet om det.

Thomas Enghausen: Der var svarfrist tirsdag aften. Jeg ser det torsdag aften på Facebook.

Torsdag skriver Jakob Sølvhøj til Britt og Jan Hoby og jeg udarbejder en pressemeddelelse.

Dennis Kristensen har tilsyneladende heller ikke været inddraget i det. Politisk Ledelse i FOA var heller ikke orienteret, så Dennis udarbejdede en pressemeddelelse hvori han tager afstand fra sektorens holdning.

Efterfølgende har BUPL postet et indlæg på Facebook og udarbejdet en pressemeddelelse. Det samme har Skolelederforeningen.

De sidste meldingerne går på, at parterne sammen med lærerne skal samles igen.

Der afholdes ekstraordinært sektorbestyrelsesmøde på torsdag, hvor der helt klart skal uddeles skideballer.

Jan Hoby: Det har hele tiden været KL’s intention, at Lov 409 skulle bane vejen for den nye folkeskolereform.

Efter 2013 stod kampen lokalt om at gradbøje Lov 409. Mange kommuner har ændret praksis blandt andet i forhold til lærernes forberedelsestid.

82 pct. af skoleeleverne synes skoledagen er for lang.

KL vil ikke forsøge at vise, at kortere skoledage giver bedre læring og en bedre skoledag for eleverne.

BUPL har solgt fritidspædagogikken for mange år siden og bakker op om skolereformen for at redde stillinger til deres medlemmer.

Mogens Bech Madsen og FOA mangler faglig viden. De har udelukkende tænkt på pædagogmedhjælperne og pædagogiske assistenter.

LFS ønsker en kortere skoledag, men der er grænser for hvor mange pædagoger der skal være i skolerne.

Det er bekymrende at se sektorformand Mogens Bech Madsen gengive Christine Antorinis ord fra forhandlingerne om folkeskolereformen.

Thomas Enghausen: Mogens har sendt argumentationspapiret til os og det er helt hen i vejret.

Britt Petersen: Mogens skulle have tænkt sig bedre om og involveret sektorbestyrelsen.

Brian Engsig: To gange i Almenbestyrelsen har Mogens været for hurtig ude, blandt andet i forbindelse med sprogtest.

Hvor laver han sådan et stunt nu? Er han dygtig nok til at være sektorformand og er han kapabel til arbejdet?

Ad 7. Orientering fra HB i FOA 7. marts 2017

Thomas Enghausen orienterede fra HB-mødet, hvor årsregnskaber og regnskaber fyldte meget.

Der er 1 mia. kr. i strejkefonden.

Der var budgetteret med et underskud, men det blev ændret til et overskud.

Der er færre medlemmer i FOA, samlet set, og det har indflydelse på regnskabet.

Der blev holdt et oplæg fra det svenske LO, hvor der arbejdes med grænser for profit på velfærdsydelser. Det handler om at sætte grænser, rent lovgivningsmæssigt. Det er forsøgt i Sverige og FOA’s HB vil arbejde videre på en dansk model. Et oplæg vil senere blive fremlagt for HB.

Der må max være 10 pct. i gevinst i Sverige. Af driften må max 10 pct. trækkes ud. Det skal krydres med at der ikke opdigtes stillinger, er sideproduktion/nicheproduktion mm.

Jan Hoby: I Norge er der også gode eksempler.

Tina Malene Hansen: Vi har indbudt formændene vedrørende vores kontakter i Oslo. Det bliver interessant at høre om deres interesser.

Britt Petersen: Det ville være en god idé at lade forbundet om det.

Thomas Enghausen: På FOA’s HB-møde var der også en del snak omkring lønnede forbundsvalgte der har andre lønnede poster. I så fald skal disse honorarer tilfalde forbundet. Andre poster skal godkendes af forbundet.

Joan Prahl, nyvalgt forbundssekretær, er formand for TV2 Bornholm og den post indbringer kr. 134.000 årligt. Hun er også formand for Rønne vand og varme og det indbringer kr. 50.000 årligt.

Vores holdning er, at forbundsvalgte ikke kan have lønnede poster.

Det endte dog med at HB godkendte hendes post som formand for Rønne vand og varme.

Joan Prahl spurgte efterfølgende om hun måtte fortsætte som formand for TV2, som ulønnet. Forbundslovene forholder sig kun til lønnede poster.

Britt Petersen: Dennis Kristensen har lagt oplægget ”Liv, ære og velfærd” på Facebook. Det er et oplæg til HB og målet er at få medlemmer på psykiatriområdet til at forstå ”Liv, ære og velfærd”. Handleplanen vedtages først på næste HB-møde.

Ad 8. Gensidig orientering

Thomas Enghausen: PLS afholder deres 25 års jubilæum i april måned. Det er besluttet at Almenbestyrelsen og FU giver et bogsæt af Bjarne Henrik Lundis bog ”Mere bevægelse - fagbevægelsen i fremtiden” i gave.

Der er indhentet tilbud og vi har fået det til en rimelig pris.

Der er kommet en ansøgning til Concrit. Almenbestyrelsen udlodder 10 rejsetilskud af kr. 2.500.

Lisbeth Waidtløw: I forhold til 1. maj arrangementet, mangler der folk til baren om eftermiddagen.

Tina Malene Hansen: Jeg har haft besøg af Robin fra Pensam i forhold til samarbejdet med Pensam i 2017.

Lederne og Teknik- og Service har valgt en telefonordning med socialrådgivere i Pensam.

Pensam barsler med en sundhedsforsikring for brandmændene.

Det er min tanke, at Robin kan deltage på et TR-møde, eventuelt i juni måned.

Thomas Enghausen: Her skal det handle om pension. Det er vigtigt de nye forstår vigtigheden af at have en pensionsordning.

Tina Malene Hansen: Det er måske også en idé for Specialområdet?

Jeg sidder i Pensams bestyrelse sammen med Mogens Bech Madsen, som er en stor fortaler for PMF’s pension, som er meget dyr at opretholde.

Ind imellem savner jeg Jakob Sølvhøj i bestyrelsen.

Der er kommet en FTR fra Århus med i bestyrelsen.

Det kan godt være et sjovt foretagende at være med i.

Ad 9. Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg