LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 26. september 2016
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
2.11.2016  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 26. september 2016

Til stede: Britt Petersen, Jan Hoby, Helle Haslund, Pia Ludvigsen, Claus Refstrup, June Andreasen, Pia Bah, Thomas Enghausen, Martin K.A. Rasmussen, Martina B. Wellm, Kirsten Løth, Ulla Børgesen, Majbritt Kronbøl, Anne Angelsø, Lisbeth Waidtløw, Sakse Ravnskov Andersen, Jesper Berring og Birgit Jørgensen.

Afbud: Olaf Christensen, Katja Cecilie Sørensen, Tina Malene Hansen, Annette Mortensen, Nicki Lykke Jensen, Elizabeth Thynov, Jette Christiansen, Søren Lisberg og Nikoline Sørensen.

Næste møde: Den 24. oktober 2016.

Ad 1. Formalia

Referatet fra det ordinære hovedbestyrelsesmøde den 22. august 2016 blev godkendt.

Ad 2. Status på medlemstallet

Britt Petersen orienterede om det positive medlemstal, som længe har været højt.

Thomas Enghausen: Der er bøvl med seminariebesøgene. Campus Carlsberg har problemer med deres skemaværktøj. Det rammer os, ligesom det også rammer BUPL og SL.
Vi har fået lovning på 5 besøg af 2 timers varighed, men det er ikke sikkert at lokalerne er til rådighed.
Campus Carlsberg har 1.600 studerende årligt og deres største lokale kan kun rumme 196 personer.
Vi håber møderne kommer på plads. Det er frustrerende at vi ikke kan få en fast aftale med dem.
Der er meldt ud, at vi får besked på om vi har fået lokalet i uge 43. Møderne skal afholdes i uge 45.

Der er fløjet edb-eksperter ind fra USA, som skal afhjælpe problemerne med skemaværktøjet.

Jan Hoby: Efter REP skal vi drøfte medlemstallet og tage en grundig drøftelse med TR og FTR. Der er plads til forbedringer og der er et stort potentiale for flere medlemmer.
Vi skal medvirke til at skabe en kultur, hvor det er selvfølgeligt at man er medlem af en fagforening.

Martin K.A. Rasmussen: Hvor stort er medlemspotentialet?

Britt Petersen: Det er forskelligt inden for faggrupperne.

Ad 3. ”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om at Ole Skovgaard er blevet ansat som faglig sekretær i Specialafdelingen.
Ole har tidligere arbejdet som leder, været TR og medlem i MED.

Der er også blevet valgt en ny FTR i Specialafdelingen. Han hedder John Skeberg og starter i LFS den 5. oktober 2016.
Dermed er der fuld bemanding i Specialafdelingen.

Der afholdes afskedsreception for Olaf Christensen onsdag den 9. november kl. 14-17.00 i LFS, hvor vi håber mange af jer vil komme.
Olaf har været i LFS i 38 år.

Olaf deltager i sektorårsmødet i pædagogisk sektor, FOA’s kongres og REP-mødet i november.
Hans politiske arbejde afslutter han i november. Fra december-april arbejder han 3 dage om ugen og afholder ferie/afspadsering 2 dage pr. uge.

Planen er, at den nye der ansættes i Olafs stilling, ansættes pr. 1. februar 2017, så vedkommende får et langt overlap sammen med Olaf.

FU skal udarbejde et stillingopslag, hvori der beskrives en kombination af politik og arbejdsskader.
Det vigtigste er at vedkommende kan tænke politisk arbejdsmiljø.
Vi skal finde en måde at skrive stillingsopslaget på, så det ikke bliver lutter jurister der søger stillingen.
Vores socialrådgiver, Susanne Brink Andersen, er også involveret i arbejdet med at udarbejde stillingsopslaget.

Mange af de poster som Olaf bestrider i dag, er han blevet valgt til qua hans store vidensområde. Det er FOA-poster og de kan ikke overtages af en ny i LFS.

Ad 4. Kommunale budgetter/omprioriteringsbidrag/velfærdsalliancen

Pia Ludvigsen orienterede om at dagplejens administration og kontorer på Frederiksberg, skal flytte til lokaler i institutionen Nyelandsgården.
Der overvejes oprettelse af et gæstehus.

I Gentofte er der planer om at udfase dagplejen i løbet af 2 år.
Jeg har talt med forvaltningschefen, som siger de vil forsøge at finde andre jobs til dagplejerne.
Udfasningen sker på baggrund af faldende børnetal.

I Glostrup skal dagplejen ligges ind under områdeledelsen.

I Albertslund har der været stille, siden vi sidst hørte fra dem. Tillidsrepræsentanten klarer det flot.

Thomas Enghausen: I forhold til Velfærdsalliancen er der er nyt landsdækkende arrangement i støbeskeen. Vi er ved at færdiggøre det i øjeblikket.

Britt Petersen: Hvis vi får et hurtigt valg i efteråret, har Socialdemokratiet fokus på velfærdsområderne pt.

Jan Hoby: Mange synes nu at New Public Management er yt, blandt andet Bente Sorgenfrey.

Ad 5. Budget 2017-2018

Pia Ludvigsen orienterede om budget 2017-2018, hvor kontingentindtægterne er hævet med kr. 225.000 qua vores høje medlemstal.
Hvor vi tidligere har budgetteret med 10.350 medlemmer, budgetterer vi nu med 10.430 medlemmer i stedet.

Der er fremskrivninger på lønningerne, så de matcher virkeligheden. Der er også budgetteret med 2 måneders ekstra løn til Olafs afløser.

Ad hoc udvalg under HB er nedskrevet med ca. kr. 30.000, mens TR-møderne er opskrevet med kr. 200.000 så de nu udgør en post på kr. 500.000.

Kampagner og demonstrationer er opskrevet med kr. 175.000, så de ender på et beløb på kr. 250.000.

Britt Petersen: Det koster penge at være bannerfører i Velfærdsalliancen og det har vi været realistiske omkring.

Pia Ludvigsen: Ja, det er regnet ind i budgettet.

I forhold til lejeindtægterne fra vores udlejede lokaler, er indtægten hævet på grund af vores nye lejere.

I budgettet for 2017 forventes et stort overskud, mens vi i REP-året 2018 forventer et lille underskud.

Budgettet 2017-2018 blev herefter godkendt af Hovedbestyrelsen.

Ad 6. REP-mødet den 25.-26. november 2016

Britt Petersen orienterede om det fremsendte udkast til beretningen til REP. Det er en uredigeret udgave I har modtaget og I skal udelukkende forholde Jer til selve indholdet.

Pia Bah: Jeg synes det er en fin beretning. Det er et let og letlæseligt sprog.
Jeg synes der mangler lidt tekst om de private institutioner. Vi kan godt bryste os mere af det store arbejde der er foregået i LFS.

Britt Petersen: Jeg har mere tænkt i de politiske baner. De private institutioner er mere en driftting, som Thomas Enghausen og jeg har beskæftiget os med. Overenskomster beskæftiger vi os jo løbende med.

Pia Bah: Jeg er ikke enig med Britt. Jeg synes godt at vi afslutningsvis kan bryste os af det, som LFS har opnået.

Britt Petersen: Ok. Vi indskriver et afsnit om de private institutioner og LFS’ indsats. Det kommer med i den mundtlige beretning.

Gitte Thøgersen: Jeg synes der mangler noget om Lindegården.

Britt Petersen: Helle Haslund og jeg har drøftet det. Vi har besluttet at det kommer med i den mundtlige beretning, under tryghed og sikkerhed.

Det fremtidige arbejde – er der nogen kommentarer og input til det fremsendte udkast?

Pia Bah: Det er lidt tungere og sværere at læse end beretningen.
Man blander det fremtidige arbejde og beretningen. Jeg ved godt det er en svær øvelse at skille tingene ad.

I sidste afsnit, kampen for velfærdsstaten, går man for langt tilbage. Det er svært at danne sig et overblik og målene ligner hinanden.
Jeg er ikke uenig i det der står i teksten.

Britt Petersen: Det fremtidige arbejde vil blive redigeret og vi tjekker op på det sidste afsnit samt målene.

Kirsten Løth: Der er alt for meget tekst i det fremtidige arbejde. En del kan reduceres og tages ud, så det bliver lettere at forstå.

Martin K.A. Rasmussen: Det giver fin mening i forhold til Velfærdsalliancen mm.

For nye medlemmer er der meget der er indforstået, blandt andet det om arbejdsfællesskabet. I afsnit 2 beskrives det at arbejdsfællesskabet skal være løftestang for det psykiske arbejdsmiljø. Det bør skrives tydeligere og præciseres.

Kirsten Løth: Det er vigtigt at fremhæve nærmere omkring version 2.0. Det kan være svært at forstå for nye medlemmer. Formuleringen er vigtig og burde nævnes tidligere i det fremtidige arbejde.

Jan Hoby: Vi kan sagtens indsætte en definition på arbejdsfællesskabet. Noget af teksten er taget fra en kronik jeg har skrevet.
Det skal stå knivskarpt i indledningen. Også rammerne for det fremtidige arbejde.

Pia Bah: Udgangspunktet er at vandfaldsarbejdet skal ske på baggrund af det fremtidige arbejde. Derfor skal det kvalificere grupperne til at være handlekraftige.

Thomas Enghausen: Jeg er enig med Pia Bah. Det er muligt med en præcisering.

Jan Hoby: Er afsnittet om ledelse ok?

Pia Bah: Ja, det er super godt.

Britt Petersen: Arbejdet besværliggøres ved at vi har valgt at opdele beretningen og det fremtidige arbejde. Det er ikke nemt.

Pia Bah: Det er ok med teksten. Der skal være forskel på en generalforsamling i Almenafdelingen og REP.

Jan Hoby: Vi påtænker at bruge vandfaldsmodellen igen, med 3 grupper.
Er der nogen der har ideer, input mm. Er der nogen der vil melde sig som tovholder?

Kirsten Løth: Hvad skal der komme ud af arbejdet med vandfaldsmodellen? Sidst fremkom der gode formuleringer, men hvad er formålet?

Pia Bah: Der er to formål. Arbejdsfællesskabet og udarbejdelse LFS’ strategi for de næste 2 år.
Vi skal gøre det mere handlingsorienteret – hvad betyder det ude lokalt, i MED og TRIO?

Britt Petersen: Jeg er enig med Pia Bah. Det er vigtigt at komme igennem en proces hvor vi får ejerskab. For mange medlemmer vil det nemt kunne opfattes som en luftig diskussion.

Pia Bah: BUF har med deres ”Arbejdspladsen i centrum” slet ikke forstået hvad vi mener. Vi kan nå at påvirke omverdenen inden der kommer flere besparelser, men vi skal være konkrete.

Kirsten Løth: Det er vigtigt med en drøftelse i HB omkring arbejdsfællesskabet og snubletråde. Vi skal kigge indad og være konkrete.

Britt Petersen: Hvad er konsekvensen af det du siger?

Kirsten Løth: Vi skal kvalificere det mere. Min pointe er, at der vil komme ”små” svar ud af spørgsmålene. Er det de rigtige spørgsmål?

Jan Hoby: Vi kan sagtens være mere konkrete. Vi skal gå til biddet.
Hvad er det for en medarbejder vi vil have i den offentlige sektor? Kodeordet er mod og det kræver modige medarbejdere og modige ledere.
Utrygge mennesker skaber ikke kvalitet.
Vi skal gå tæt på. Der skal udvikles modige ledere. Lederne vil gerne have konstruktive medarbejdere.
Jo tættere vi går på, jo mere spændende bliver det.
Arbejdsfællesskabet er en dannelsesrejse.

Tidligere har der været en anden identitet på arbejdsmarkedet.

Martina Wellm: Temaer, mod og ytring er spændende emner, men det skal kobles sammen med noget mere.

Kirsten Løth: Jeg deltog på FOA’s ledertræf i sidste uge.
Hvem er det, der ikke er plads til? Der er medarbejdere som der ikke er plads til på arbejdsmarkedet.
MED og TRIO er meget forskellige på de 3 områder. Hvad skal vi gribe fat i? Jeg vil mene at Almenområdet er lidt længere fremme end Specialområdet.

Britt Petersen: Vi skal huske den rummelige arbejdsplads. At indskrænke velfærden har konsekvenser. Det nytter ikke at vi vil skåne alle. Der er nogen der ryger ud over kanten, hvis vi ikke tilfører ressourcer til velfærden.

Offentlige arbejdspladser kan ikke være sikkerhedsnet for alle, når vi ikke har de fornødne ressourcer.
Vi skal stå sammen om at rejse en diskussion.

Pia Bah: Den forrådnelse der er i samfundet, skal vi politisk modarbejde.
BUF tænker kun på nedbringelse af sygefraværet.

Vi skal se på hvad vi bidrager med – det er vores pligt.
Forvaltningen tænker anderledes i forhold til arbejdsfællesskabet.

Martin K.A. Rasmussen: Er der en risiko for at begrebet arbejdsfællesskab samkobles med New Public Management?
Er der en risiko for at det bliver til mere vand på møllen i den ”forkerte” kultur?

Medlemmerne tænker anderledes. Er der en risiko for at vi farves af det allerede eksisterende?

Jan Hoby: Der er ingen garanti for noget. Der er kamp om indholdet i alle begreber. På alle niveauer vil folk sætte fingeraftryk.
Hvor mennesker er, brydes holdninger.

Den brutalisering der finder sted i samfundet, er jeg imod. Vi er nødt til at kæmpe imod nødvendighedspolitikken.
Arbejdspladserne skal bære hullerne i samfundet, for de syge og for de svage.
Hvis kvaliteten skal bevares, kan offentlige arbejdspladser ikke gøres til sociale skraldespande.

Faglig inkompetence – vi ved at den findes. Det kan være svært at diskutere.
Vi har respekt for vores fag. Mange at de problemstillinger vi har i vores fag, eksisterer ikke på andre arbejdspladser. De findes f.eks. ikke i et murer- eller blikkenslagersjak.

Vi skal diskutere om ordet sygefravær kan nævnes og selvfølgelig kan det dét. Arbejdsrelateret sygdom er ved at smadre velfærdssamfundet.

Pia Bah: Problemet er, at det er den eneste måde man kan pege på besparelser på.
Arbejdsfællesskabet handler om en dannelsesrejse og er en ny måde at tænke på. På nuværende tidspunkt er alt individuelt – vi skal i stedet tænke i fællesskabet.

Kirsten Løth: I forhold til arbejdsrelateret sygdom handler en stor del af det om faglig inkompetence.

Gruppearbejdet på REP kan også omhandle de snubletråde som vores arbejds-pladser har. Det findes på alle områder. Jeg synes begrebet snubletråde bør indgå i arbejdet på REP.

Er arbejdsfællesskabet et middel eller et mål? Det er vel både og, men primært et middel.

Sygefraværet er nemt at måle på. Det er langt sværere med faglig inkompetence.

Jan Hoby: Jeg udarbejder et nyt udkast til det fremtidige arbejde og sender det til jer.

Britt Petersen: Der er mange ting/emner der er lidt mere komplicerede på Specialområdet.

Kirsten Løth: Der skal også tages fat i de primære problemer på Specialområdet. Det skal afdækkes.

Britt Petersen: Vi skal finde modet til at diskutere det vi bidrager med til kerneopgaven og det der ikke bidrager.

Jan Hoby: De andre organisationer skal forholde sig til hvad arbejdsfællesskabet er.

Pia Bah: Skal det diskuteres på REP?

Sakse Ravnskov Andersen: Vi starter et helt andet sted på Specialområdet. Det er en stor opgave.

Britt Petersen: Jeg tænker det ikke som en REP-ting.
Vi skal klæde hinanden godt på, på alle områder. Hvad er det reelt vi mener, så vi kan gå i kødet på diskussionerne.

Kirsten Løth: Giver det mening for Dagpleje- og Specialområdet at diskutere det på REP?

Pia Bah: Dannelsesrejsen er ens for alle – det tager bare forskellig tid at nå dertil.

Majbritt Kronbøl: På det sidste REP-møde, hvor dagplejen blev konfronteret med problemstillinger de ikke kendte på forhånd, gav det positive tilbagemeldinger. Det er jo også aktuelt for dagplejen.

Sakse Ravnskov Andersen: Det er også aktuelt for Specialområdet. Hvordan skaber vi vores egen kultur? Det er også en god idé at tale om TRIO’er.

Jan Hoby: I Ålborg kommune har forvaltningen på Specialområdet givet TRIO et oplæg om arbejdsfællesskaber. Hvis det skal lykkes, skal det forankres ude på arbejdspladserne.

Jeg sender et nyt udkast på det fremtidige arbejde, som I kan byde ind på inden HB-mødet den 24. oktober.
Ændringer til det fremtidige arbejde skal sendes til Jan inden den 10. oktober 2016.

Ad 7. Forbundets kongres den 16.-18. november 2016

Britt Petersen orienterede om forslaget fra LFS, som omhandler at valgte kan sidde kongresperioden ud og ikke skal gå på grund af alder, inden de når folkepensionsalderen.

Der er faldet en højesteretsdom om forskelsbehandling på grund af alder. HK har tabt en sag, som omhandlede en person der skulle gå af som 62 årig.

Forbundet har fået udarbejdet et juridisk notat af en professor. Han mener det vil være ugyldigt med en bestemmelse om stop på grund af alder. Konsekvensen vil være en godtgørelse på 9 måneders løn, hvis det fastholdes og en valgt skal stoppe mod sin vilje.

Det handler om loven om forskelsbehandling. Derfor bør teksten slettes og vores forslag droppes.
Det er på dagsordenen på det næste HB-møde i FOA og jeg ved ikke hvor den diskussion vil ende.
Politisk Ledelse i FOA vil indstille at det juridiske notat følges, men jeg fastholder for en sikkerhed skyld vores forslag, indtil det er helt sikkert.

Omkring lønningerne i FOA kan vi stille forslag om lønnedgang.
De fleste valgte har fravalgt lønstigninger siden 2012.
Dennis Kristensen får kr. 957.146 i årsløn. Han kunne have modtaget kr. 1.002.575.

Næstformand Mone Striib har en årsløn på kr. 753.000. Hun kunne i stedet have modtaget kr. 788.771.
Det kan være svært at argumentere for en lønnedgang, men det er oplagt at forsøge sænkning ad åre.
Hvis vi vil bremse lønnen, er dette måden at gøre det på. Det er kongressen der fastsætter lønningerne til de valgte.
Hvis jeg stiller forslag om det, er der ingen der går ned i løn, men samtidig vil jeg også legalisere det.

Martin K.A. Rasmussen: Det er legaliseret i forvejen i FOA.

Jan Hoby: Det er fagbevægelsens store fejl. Hvis Britt kan få det igennem er det fint.

Helle Haslund: Selvom det bryder med vores principper, er det en lønbremsning.

Martina Wellm: Hvad med reguleringen?

Britt Petersen: Jeg mener ikke de skal have lønregulering.

Der var i Hovedbestyrelsen stemning for at Britt går videre med forslaget.

Britt Petersen: Til brug på kongressen er der udarbejdet et oplæg, som hedder ”Sammen om psykiatrien”. Det er et håbløst oplæg!
Helle Haslund og Niels Andersen har forsøgt at ændre på det. Hvis det ikke bliver ændret, må vi tage en debat om det på kongressen. Det er en form for hospitals-tænkning der ligger bag og det er katastrofalt.
LFS’ nedsatte psykiatrigruppe mødes i eftermiddag og drøfter oplægget.

Herudover er der beretning mm. til diskussion på FOA’s HB i næste uge.
Der er også kandidater til forbundssekretærposterne på dagsordenen. Der er 5 opstillede kandidater til de 3 forbundssekretærposter. Der afholdes kandidatmøder i nær fremtid og når jeg modtager mødedatoerne, sender jeg dem til Jer. Så kan I, såfremt I har tid og lyst, deltage i kandidatmøderne og høre nærmere omkring de 5 kandidater.

Ad 8. Gensidig orientering

Lisbeth Waidtløw orienterede om at Specialområdet har afholdt generalforsamling, hvor der deltog 34 stemmeberettigede og hvor hun er blevet genvalgt som formand.
Sakse Ravnskov Andersen blev valgt som kasserer.

Der er taget en beslutning om at Specialbestyrelsen max. må være på 15 personer. Der var 14 opstillede som blev valgt til bestyrelsen.

Vi har fået produceret specialøl og æblemost til generalforsamlingen. Hvorfor producerer vi øl for medlemmernes penge? Der er politiske budskaber på etiketterne og budskaberne er tænkt til at starte en debat.
Endvidere sparede vi drikkevarerne på generalforsamlingen og kan bruge de resterende øl og æblemost til gaver til receptioner mm.
Det blev godt modtaget af medlemmerne.

Der afholdes suppekøkken på Gammeltorv på Kulturnatten igen i år. Orkestret de Splittergale har meldt afbud, men i stedet kommer Jon og laver lidt gøgl.
LFS Koret har meldt afbud, da dirigenten ikke kunne deltage.
Der er kun én tilmeldt som frivillig, og vi har brug for mange flere. Jeg udsender flyers i dag, som I meget gerne må videresende, så vi kan få lidt mere hjælp og arbejdskraft.
Birgit Jørgensen fra HB meldte sig på mødet som frivillig.

Thomas Enghausen: Almenområdet har også afholdt generalforsamling, hvor jeg blev genvalg som formand.
På generalforsamlingen deltog 61 delegerede.
Det blev besluttet at Almenbestyrelsen max. må bestå af 25 medlemmer.
Der blev valgt 24 personer ind i bestyrelsen. Vi har 4 ledige pladser til REP.

Generalforsamlingen var meget anderledes end de forrige generalforsamlinger. Der var ikke ret meget debat og generalforsamlingen varede blot 1 time og 50 minutter.
Det vil bestyrelsen drøfte efterfølgende. Vi vil gerne at flere deltager og der kommer mere debat på generalforsamlingen.

Vores ændringsforslag om afholdelse af generalforsamlingen skal i HB og på dagsordenen på HB-mødet den 24. oktober 2016.

Majbritt Kronbøl: Dagplejen har også afholdt generalforsamling, hvor jeg blev genvalgt som formand.
Der deltog 31 stemmeberettigede på generalforsamlingen. Det er et flot fremmø-de i dagplejen.
Der blev valgt 12 ind i bestyrelsen og der var kampvalg om bilagssuppleantposten.

Jan Hoby: Ligesom omkring arbejdspladsfælleskabet, må HB og bestyrelserne diskutere hvad vi skal gøre.
Vi har megen dialog med vores medlemmer, men det er et problem at de ikke møder op. Vi er nødt til at gøre noget. Vi skal medvirke til at skabe nye traditioner ude på arbejdspladserne. Det går ned ad bakke for os.

Majbritt Kronbøl: I Dagplejen vil vi drøfte det på et TR-møde. Det er for dårligt at der er TR’er som ikke deltager på generalforsamlingen.

Helle Haslund: Vi skylder hinanden den diskussion. Det skal ses i en stor sammenhæng.
Presset på arbejdspladserne er så stort, at det også er et problem i forhold til deltagelse på kurser.

Jan Hoby: Det er en del af individualiseringen.

Vi forsøger at lave et nyt forståelsespapir om sprogarbejde sammen med BUF. Det skal åbne op for det funktionalistiske sprogsyn. Vi skal forbedre det nuværende papir. Britt og jeg afholder møde herom.

Lisbeth Waidtløw: Status på MED på Frederiksberg er at det har været på standby siden juni måned. LO-gruppen har trukket i nødbremsen.
Hovedorganisationen indkaldes til møde sammen med medarbejdersiden den 26. oktober 2016. På mødet deltager også Britt Petersen.
Det er lang tid at være på standby, men hellere ingen aftale end en dårlig aftale.
Problemet i processen er at medarbejdersiden er splittet og det benytter ledelsen sig af. Det er ikke en god situation.
Den personalepolitiske konference, der skulle afholdes sidst i oktober måned, er aflyst og er blevet udskudt til foråret 2017.

Jan Hoby: Det er en meget alvorlig situation.
LO-gruppen skal tale med én stemme. Vi kan ikke leve med at indgå en ringere aftale end den eksisterende. Så må den eksisterende aftale hellere blive revideret.
Hvis resten af LO-gruppen ikke bliver enige, må vi bruge det hårde skyts.
Vi haster ikke i processen, men der skal nye boller på suppen.

Lisbeth Waidtløw: Ledelsen vil bestemme antallet af medlemmer i MED og har udarbejdet et valgbilag. Men det skal de altså ikke bestemme!
Som udgangspunkt vil ledelsen bestemme det hele. Det kan også få konsekvenser for andre end Frederiksberg kommune. Der er store ting på spil.

Jan Hoby: Ledelsen vil blandt andet skrive arbejdsmiljøet ud af aftalen.

Ad 9. Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12058 Loadtid: 0.090 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12058 Loadtid: 0.090 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12058 Loadtid: 0.090 sek.
Download logo