LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 27. januar 2020
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
5.2.2020  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 27. januar 2020

Til stede:Britt Petersen, Jan Hoby (fra kl. 9.45), Pia Ludvigsen, June Andreasen, Pia Bah, Martin K.A. Rasmussen, Martina Wellm, Kirsten Løth, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl (fra 9.40-10.30), Anne Angelsø, Lisbeth Waidtløw og Bjørn Lind Lynge.

Afbud:Helle Haslund, Claus Reffstrup, Martin Alexandersen, Casper Dahl Stenfelt, Tony Bjarkholm, Jesper Kruchov Pedersen, Kristian Danelund Høeg, Anne Müllertz, Diana W. Jensen, Ulla Krag, Sakse Ravnskov Andersen, Gitte Thøgersen, Birgit Jørgensen og Peter Skaanning Andersen.

Næste møde:Den 24. februar 2020.

Ad 1.Godkendelse af referatet fra den 28. oktober 2019

Referatet fra HB-mødet den 28. oktober 2019 blev godkendt.

Ad 2.”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om at faglig sekretær Erik Vaagensø stopper den 31. januar 2020, for at gå på pension.

Ved ledige stillinger opslår vi dem først internt, og ser om der er kvalificerede ansøgere. Hvis det ikke er tilfældet, opslås stillingen eksternt.

Da vi opslog Eriks stilling internt, modtog vi ansøgninger fra flere kvalificerede ansøgere.
Vi har ansat Bente Zingenberg pr 1. januar 2020.
Bente var tidligere FTR på Almenområdet, så derfor blev der afholdt ekstraordinært valg til FTR, hvor Vibeke Jensen blev valgt. Det medfører, at der nu er 2 nye FTR under oplæring i FTR-gruppen, hvilket har efterladt FTR-gruppen lidt vingeskudt. Vi har derfor valgt at omrokere lidt på opgaverne, mens oplæring af de nye FTR finder sted.

Der har været en del snak om Jan Hobys manglende deltagelse i diverse møder, og forretningsudvalget (FU) har konkluderet at dette skyldes REP-beslutningen om at få spredt budskabet om arbejdsfællesskabet og gøre det til det nye sort i stedet for New Public Management (NPM).
Jan har rejst land og rige rundt, for at sprede kendskabet til arbejdsfællesskabet og kan selvfølgelig ikke være flere steder på én gang.
REP-beslutningen indebærer også at FU har dækket ind for hinanden, når Jan har været afsted.

Der er blevet stillet spørgsmål om hvorvidt andre har kunnet holde oplæggene om arbejdsfællesskabet, men det har FU som udgangspunkt afvist, da det er Jan der har de specifikke kvalifikationer hertil.

Jans manglende deltagelse i HB-møderne er af samme årsag.

Regeringens nærhedsreform skal snart vedtages og vi håber det kan give lidt mere ro i forhold til arbejdsfællesskabet.

Der er opnået store resultater med arbejdsfællesskabet og det kan vi med rette være stolte af.
Der tales om arbejdsfællesskaber rigtig mange steder nu. Selv ministeren taler om det.

Pia Bah: Hvad har Jans fravær haft af betydning internt i organisationen?

Britt Petersen: Det har betydet at vi andre FU-medlemmer har måttet tage over på diverse opgaver. Jan og jeg har en del mødeaktivitet sammen, og her har jeg taget nogle af møderne alene.

HSU, hvor BUPL og Lærerforeningen også er, har det med at stikke af. Men her har det også hjulpet, at Kirsten Løth nu er med.

Jan er meget arbejdsom og arbejder på alle tider af døgnet. Det er hans valg og det kan vi ikke lave om på.

Kirsten Løth: Jan har indadtil været savnet, qua hans personlighed.
I Hoved-MED har jeg ikke den position, som Jan har.

Ad 3.OK, herunder ændring af dagplejeoverenskomsten

Britt Petersen orienterede om at forberedelserne til OK-21 er startet op i god tid.
Jeg var til en kedelig OK-konference før jul. Konferencen blev afholdt af Forhandlingsfællesskabet (FF) og der var en paneldiskussion om hvordan de ser på OK-21. Det belyste de samme uenigheder som altid, blot med 300 tilhørere.

Ulighed i løn (tidligere ligeløn) er et stort diskussionsemne.
Hvis der skal tages hul på det, skal de generelle lønstigninger ikke være i %, men i krone-og-øre-beløb. Det vil medføre at de højtlønnede ikke får så store lønstigninger, mens de lavest lønnede vil stige i løn.
Argumentationen er den samme, for hvis de lavtlønnede sakker længere og længere bagud hver gang lønnen reguleres, bliver skævvridningen større og større.

Ved disse forhandlinger kan alle nedlægge veto og det gør forhandlingerne udfordrende.

Kirsten Løth: Hvorfor kan man det?

Britt Petersen: Når der både er små og store organisationer med, er det vigtigt med vetoretten. Ellers kan de store tromle de små.
Men det gør det lidt mere besværligt.

Internt i FOA har vi besluttet at tage hul på diskussionen om ulighed i lønnen. Det skal startes op denne gang.
Der afholdes møde i FF i februar og her skal KL med flere komme med deres bud på temaer til forhandlingerne. Vi har aftalt at tage diskussionen her.

Kirsten Løth: Er AC enige og hvad vil de?

Britt Petersen: Nej, de er ikke enige. De synes det er noget pjat.

Jan Hoby: De vil kun fordele procentvis.

Britt Petersen: Reguleringsordningen udregnes også ud fra faktisk lønudvikling, så ved procentvis fordeling får de i både pose og sæk.

I FF er der uenighed om beregningerne/udviklingen i lokalløn. De højest lønnede får mest, så der vil komme mange diskussioner.
Solidariteten kan desværre nok ligge på et meget lille sted, når det for alvor gælder solidaritet mellem forskellige organisationer.

Martin K.A. Rasmussen: Hvor langt vil FOA gå? Diskussionen har jo også fundet sted tidligere.

Britt Petersen: Ja, og det kræver fortsat at vi kan blive enige (FOA, SL og BUPL er med på den. Lærerne vakler lidt. Det handler nok mest om deres arbejdstidsaftale).

Sidste gang var forløbet helt vanvittigt. Det betød at KL’s krav om en helt ny dagplejeoverenskomst blev taget af bordet, af tidsmæssige årsager.
Der er derfor nedsat en dagplejearbejdsgruppe, som skal diskutere problemerne i dagplejeoverenskomsten. Jeg sidder i arbejdsgruppen sammen med Majbritt Kronbøl herfra.

Når dagplejere er fyldt 58 år, kan de sige nej til at modtage gæstebørn. Det går ret dårligt i spænd med alderssammensætningen i dagplejen og bør ændres med andre muligheder.

Vi har afholdt det første møde i arbejdsgruppen, hvor forskellige ideer kom frem. Det er arbejdstiden der styrer om man er hel- eller deltidsansat.

Majbritt Kronbøl: Det duer ikke, at dem over 58 siger nej til gæstebørn. På det netop afholdte faggruppelandsmøde talte vi om denne problematik, og alle er enige i at det bør afskaffes, da det ikke fungerer i praksis.
Der kom også andre gode ideer frem på faggruppelandsmødet.

Britt Petersen: KL ved ikke om det er en hel ny dagplejeoverenskomst de ønsker. Mick fra KL, som var arkitekten på en ny dagplejeoverenskomst, er nu ansat i FOA, og mener nu det som FOA mener.

Der var et tema på FOA’s kongres, som omhandlede overenskomster og der blev nedsat en politisk og strategisk arbejdsgruppe, som jeg sidder i. Arbejdsgruppen er i gang på flere planer med overenskomsterne, men er ikke nået så langt endnu.

På det private område er overenskomstforhandlingerne i gang. Vi har kun 6 medlemmer på det private område, så det bruger vi ikke flest ressourcer på.

Pia Bah: Er der nogen tendenser fra det private, som kan overføres til os?

Britt Petersen: Det ved vi ikke endnu, men vi holder nøje øje med det.

På FOA’ s HB-møde i næste uge, skal vi diskutere om der kan laves et overenskomstoplæg. Den model der er brugt ved de sidste 2 overenskomstforhandlinger, giver ingen mening. Det ender med ugenkendelige krav.
Hvordan tackler vi det, så det ikke virker udemokratisk? Vi har ikke fundet løsningen på det endnu. Jeg tror godt jeg ville kunne forklare det til vores medlemmer på fornuftig vis og slippe afsted med det.

Pia Bah: Men hvad er medlemmernes behov? Det er sund fornuft at guide dem.

Britt Petersen: I forvejen bruger vi tid på at klare omkring typerne af krav.

Kirsten Løth: Mange ønsker henhører ikke under overenskomstforhandlingerne. Når faggruppeudvalgene skriger på forberedelsestid, kræver det at der afgives noget andet. De skal have forklaret, at der skal afgives noget for at få noget.

Britt Petersen: Diskussionen lander på FOA’s HB i næste uge.

Jan Hoby: 3F har forstået lektien af OK-17 og rejser rundt og informerer herom. De stikker fingeren i jorden for at finde ud af, hvor medlemmerne er.

Britt Petersen: Man må finde en løsning på diverse dialoger. Er der knaster eller andet der skal kigges på. Når det sker på forbundsplan, bliver jeg lidt nervøs.

Jan Hoby: Dem med kendskab på området, skal involveres.

Kirsten Løth: Hvad har man tidligere gjort i LFS?

Britt Petersen: Jeg har deltaget på TR-møderne med oplæg og herefter er der blevet indsendt krav fra institutioner og medlemmer.
Dennis Kristensen har også holdt oplæg på TR-møderne, og der har også været afholdt et stormøde i Nørrebrohallen m.m.

Kirsten Løth: Det er vel TR der er bindeleddet.

Britt Petersen: Ja, vi fanger flest via TR-møderne.

Ad 4. FOA’s HB-møde den 10.-11. december 2019

Britt Petersen orienterede om at der fandt en temadiskussion sted omkring arbejdsfællesskabet på HB-mødet. Det er svært med disse diskussioner.

Peter, der tidligere var direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns kommune og som nu er departementschef i Statsministeriet, holdt et oplæg. Herudover var der omtale af et projekt fra Køge og Silkeborg var med på skype og fortalte om hvad de laver.
Det gik godt med Peters oplæg, men der mærkes en modstand eller manglende forståelse af hvad arbejdsfællesskabet faktisk er.
Peter var meget sympatisk og var bundærlig omkring arbejdsfællesskabet og fortalte om processen helt fra start og frem til charteret om arbejdsfællesskaber. Det endte med, at alle afdelingsformænd blev bedt om, af forbundsformanden, at gå hjem og arbejde med det. Men der er lang vej hjem.

Vores uddannelsesansvarlige, Iben Andersen, har været til et møde for de uddannelsesansvarlige i FOA, og hun er rystet over deres manglende viden om arbejdsfællesskabet.

Der nedsættes også en politisk og strategisk arbejdsgruppe omkring arbejdsfællesskabet. Måske skal vi sende Jan Hoby som repræsentant?

Kirsten Løth: Er det den arbejdsgruppe, hvor der er ansvarlige fra sektorerne og PolitiskLedelse (PL)?

Britt Petersen: Ja. Der kan også være ansvarlige for områderne fra afdelingerne. Det er dog ikke for ansatte.

Jan Hoby: Vi er en af de få organisationer der løser sager og problemstillinger sammen med arbejdsgiverne. Det gør de andre organisationer ikke.
I Nordjylland har jeg fortalt om vores arbejdsmetoder, da de ikke kan forstå hvordan vi arbejder.

Mange steder er det abstrakt og langt fra medlemmet, der arbejdes. Det er tydeligt at der er en A- og en B-side.

Martin K.A. Rasmussen: Hvis HB-medlemmerne ikke føler sig forpligtet af kongresbeslutningerne og ikke forstår arbejdsfællesskabet, så er der lang vej hjem.

Britt Petersen: Det vidste vi godt. Hos SPARK, som er fælles om løsninger på arbejdsmiljøområdet, er der også sket ændringer og de gør mere end tidligere. Det tager tid at ændre noget.

Jan Hoby: Det er et påvirkningsarbejde og det tager tid.
Ministeren er faktisk begyndt at tale om arbejdsfællesskaber.

Britt Petersen: De pædagogiske assistenter på ældreområdet, blev også drøftet på FOA’s HB-møde. Det har ført til mange diskussioner og dramatik i HB.
Vi har ikke overenskomstdækning af de pædagogiske assistenter, der er ansat på plejehjem.
Diskussionerne har omhandlet hvilken overenskomst de skal være omfattet af, og hvilken sektor de skal tilhøre.
FOA har diskuteret med KL om et tillæg til SOSU-overenskomsten, hvilket ikke er logisk for os.
Kompromiset er blevet, at der er lavet et bilag til SOSU-overenskomsten og at de er medlemmer i pædagogisk sektor.

Kirsten Løth: Kan KL ikke sige nej til det? Og i så fald, vil FOA så ændre det?

Britt Petersen: FOA vil gerne at de overenskomstdækkes.
FOA har bedt om information omkring de pædagogiske assistenter, der arbejder som omsorgsmedhjælpere/assistenter. Vi må se hvor det ender.

En tilbagevendende diskussion i FOA er godtgørelse af transport og rejseregler. Det strandede på en diskussion om høj eller lav kilometersats ved kørsel i egen bil. Punktet blev først udsat, men er nu blevet vedtaget med den høje kilometersats. Det er himmelråbende vanvittigt. Den lave kilometersats dækker fint de udgifter man har til benzin mm.

Kirsten Løth: Hvad siger pædagogisk sektor til det?

Britt Petersen: PolitiskLedelse (PL) har valgt at være neutrale. Formandskabet var enige med mig om den lave kilometersats.

Der afholdes atter HB i FOA i næste uge. Jeg har sendt et af dagsordenspunkterne til områdeformændene og forretningsudvalget (FU) her i huset. Det omhandler hvordan ungdoms- og elevarbejdet skal organiseres. Jeg håber de kan kigge nuanceret på det, da jeg har det svært med ungdoms- og elevarbejdet i FOA.
Jeg synes deres tilgang til arbejdet er forkert. Jeg mener ikke man har en anden tilgang til tingene, indtil man fylder 31 år. FOA’s ungdomsarbejde er uambitiøst, når det adskilles fra dem der er fyldt 31 år.
FOA mener at FOA-ungdom har særlige overenskomstkrav. Det har jeg aldrig hørt om i alle de år jeg har forhandlet overenskomster.

Kirsten Løth: Mon ikke vi egentligt er ret enige. Måske er FOA’s HB forudindtagede omkring dig og din person på dette punkt.

Jan Hoby: FOA-ungdom organiserer pædagoger, som er medlem hos os, men vi ser dem aldrig.

Britt Petersen: Det virker meget internt. FOA-ungdom har ingen selvstændige kompetencer til beslutninger.

Der skal tages stilling til lederarbejdet. Det ser ikke ud til, at der er de store ændringer. Jeg sender det til Diana W. Jensen, som stiller op til lederudvalget i FOA.

Omkring FOA’s interne diskussioner om arbejdet med lokal løndannelse, mener jeg ikke nogen er blev snydt, hvis der ikke er rejst uenighedssager.
Nu tales der om, at nogen ikke har gjort arbejdet godt nok og der skal laves et lokallønsprogram.
Vi har haft lokalløn siden 1998.

Kirsten Løth: Bliver de pålagt det?

Britt Petersen: Nej.
Ansvaret for lokal løndannelse ligger hos os. Ingen må skrive under på noget, som man ikke kan stå inde for.
Vi taler om det på TR-uddannelsen mm. og det går faktisk meget godt, med undtagelse af Frederiksberg, hvor vi bruger mange ressourcer.
Vi har afsat ressourcer til det igennem alle årene.
Vi må hjælpe dem der ikke kan, men jeg synes vi hermed skal betale for det igen.
Jeg er nødt til at stemme ja til det.
Der bliver ikke selvfinansiering fra afdelingerne.
Forhåbentligt kommer det mange medlemmer til gode.

Martin K.A. Rasmussen: Du stemmer for, fordi medlemmerne får det de skal have?

Britt Petersen: Jeg kan se det er nødvendigt der sker noget i de øvrige afdelinger, og derfor stemmer jeg ja, selvom vi har arbejdet systematisk med det i 20 år.
Pilen peger nu på de afdelinger, der ikke tidligere har arbejdet med lokalløn.
Dét der irriterer mig er, at man kan lade være med at gøre noget i 20 år, hvorefter alle afdelingerne skal være med til at betale.

Ad 5.Socialområdet - status

Lisbeth Waidtløw orienterede om, at specialbestyrelsen besluttede flere happenings i december måned. Blandt andet at der skulle deles frosne æbleskiver ud, som symbol på situationen på specialområdet. Ud af 3 datoer, var det kun én happening der blev til noget. Den blev afholdt den 3. december, som er den internationale handicapdag.
Happeningen gik godt. Vi glemte desværre at tage billeder til Facebook.

Afholdelse af suppekøkkenet skal vi have drøftet igen, også her i HB. I 2019 blev det aflyst, da det faldt sammen med FOA’s kongres.
Lad os sætte det på dagsordenen til næste møde.
Konceptet for suppekøkkenet er godt, men måske skal vi gøre det anderledes. Der er mange turister på Kulturnatten, så måske skal vi ligge det på et andet tidspunkt. Måske er Kulturnatten ikke optimal for arrangementet.

Specialbestyrelsen har arrangeret et debatmøde om handicapområdet den 16. marts 2020. Emil Falster kommer og holder et oplæg. Han er en meget aktiv debattør på området, og blander sig gerne i den offentlige debat. Han kalder det for offentlig og strukturel forråelse af handicapområdet. Der bliver også en åben debat på mødet, hvor vores journalist Anna Louise er ordstyrer. Vi vil gerne, at mødet udmunder i en udtalelse, som kan sendes til KL’s topmøde.
Vi har inviteret mange forskellige til debatmødet, også politikere fra Københavns kommune og Christiansborg.
Jeg tager kontakt til TV-2 Lorry, som tidligere har dækket området.
Vi håber det bliver et tilløbsstykke. Hvis der tilmeldes flere end de 70 personer der kan være i sal A, flytter vi mødet, så der bliver plads til alle.

Der er kommet ny direktør på Frederiksberg.

Jan Hoby: Jeg har hørt, at der er politikere der stemmer imod den nye direktør. Han har et blakket ry i forhold til ledelse af offentlige organisationer. Enhedslisten stemmer i mod ham.
Det er en politisk ansættelse.

Når den nye kommunaldirektør tiltræder den 1. marts 2020, skal der efterfølgende ansættes en ny børne- og ungedirektør. Man regner med at der ansættes en ny i stillingen efter sommerferien.

Britt Petersen: Dagtilbudschefen, Dennis, har Anne Brenøe, Jannike S. Andersen og jeg afholdt møde med, og han virker fornuftig. Han er uddannet pædagog.
Tidligere lå al magt ved Inger Andersen og det skal ændres.

Kirsten Løth: Han deltog på TR-mødet og sagde, at det handler om kompetencer, ikke om stillingskategorier.
Han vil gerne deltage på TR-møderne hvert halve år.

Mødet i Område-MED blev aflyst, så vi afventer stadig situationen omkring Emil Solvind.

Lisbeth Waidtløw: Sanne Nikolajsen, FOA, har meldt ud, at Emil skal behandles som var han medlem af MED.

Ad 6.Gensidig orientering

Lisbeth Waidtløw: Der skal forhandles en forhåndsaftale på Frederiksberg for handicapområdet i dag.

Vi planlægger at afholde et medlemsarrangement om den nye internationale, om den europæiske fagbevægelse.
Vi planlægger også et medlemsarrangement om optimismens politik og tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Det er grove løjer der foregår.
Vi afventer datoer på begge arrangementer, som formentlig kommer til at foregå ultimo marts og i april måned.

Jan Hoby: Der skal afholdes en retssag på Frederiksberg, hvor Bitten, der var whistleblower i Inger Andersen-sagen, er tiltalt og hvor hun formentlig bliver dømt. Vi afholder en støttedemo, hvor jeg holder en tale.

Den 14. marts 2020 er aktionsdag i hele landet. I København foregår det på Bertel Thorvaldsens Plads.
KL’s topmøde afholdes den 19.-20. marts 2020.

Folketinget skal debattere budgetloven, som er forældet og et benspænd for den offentlige udvikling.
Vi startede ”Skrot budgetloven” sidste år, så nu satser vi på aktiviteter i hele landet den 14. marts.
Der laves masker til den 14. marts – ”Skrot Corydons budgetlov”.

Lisbeth Waidtløw: Husk at vi har en masse postkort med skrot budgetloven liggende i trykkeriet.

Kirsten Løth: Almenbestyrelsen har drøftet pædagoguddannelsen og ønsker flere penge pr. studerende, flere musiske fag og at modulopbygningen fjernes.
Jeg har aftalt med Lisbeth, at hun kigger det igennem og afventer en indkaldelse fra FOA.

Den nye undersøgelse af kvaliteten i dagtilbud diskuteres. Jakob Mark kritiserer undersøgelsen, selvom det umiddelbart er en valid undersøgelse.
Jeg synes undersøgelsen er spændende og er spændt på hvad der vil bliver skrevet om den i de forskellige medier.

Der afholdes sektorbestyrelsesmøde i FOA i morgen, hvor jeg skal tale om tilsyn i dagtilbuddene samt kvalitet, og hvad der er kvalitet.

Lisbeth Waidtløw: FOA er med i konferencen ”Virkelighedens velfærd” på Christiansborg den 19. februar 2020.

Jan Hoby: Der er ikke frit optag på konferencen. Der kan kun deltage én pr. afdeling.
Vi laver en bannerborg eller en storskærm foran Christiansborg.

Ad 7.Eventuelt

Intet at referere.

Referent: Heidi Holmbjerg

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14254 Loadtid: 0.105 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14254 Loadtid: 0.105 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14254 Loadtid: 0.105 sek.
Download logo