LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Hovedbestyrelsen
  • HB-møder
  • Referater fra 2020 og før
  • Referat fra 28. januar 2019
 

Sidemenu

  • Referat fra 26. oktober 2020
     
  • Referat fra 28. september 2020
     
  • Referat fra 31. august 2020
     
  • Referat fra 22. juni 2020
     
  • Referat fra 24. februar 2020
     
  • Referat fra 27. januar 2020
     
  • Referat fra 28. oktober 2019
     
  • Referat fra 23. september 2019
     
  • Referat fra 26. august 2019
     
  • Referat fra 24. juni 2019
     
  • Referat fra 23. april 2019
     
  • Referat fra 25. marts 2019
     
  • Referat fra 28. januar 2019
     
  • Referat fra 22. oktober 2018
     
  • Referat fra 24. september 2018
     
  • Referat fra 27. august 2018
     
  • Referat fra 22. maj 2018
     
  • Referat fra 23. april 2018
     
  • Referat fra 22. januar 2018
     
  • Referat fra 27. november 2017
     
  • Referat fra 23. oktober 2017
     
  • Referat fra 25. september 2017
     
  • Referat fra 21. august 2017
     
  • Referat fra 29. maj 2017
     
  • Referat fra 24. april 2017
     
  • Referat fra 20. marts 2017
     
  • Referat fra 20. februar 2017
     
  • Referat fra 23. januar 2017
     
  • Referat fra 24. oktober 2016
     
  • Referat fra 26. september 2016
     
  • Referat fra 22. august 2016
     
  • Referat fra 20. juni 2016
     
  • Referat fra 18. april 2016
     
  • Referat fra 14. marts 2016
     
  • Referat fra 22. februar 2016
     
  • Referat fra 25. januar 2016
     
  • Referat fra 16. november 2015
     
  • Referat fra 19. oktober 2015
     
  • Referat fra 21. september 2015
     
  • Referat fra 15. juni 2015
     
  • Referat fra 18. maj 2015
     
  • Referat fra 27. april 2015
     
  • Referat fra 4. marts 2015
     
  • Referat fra 26. januar 2015
     
  • Referat fra 17. november 2014
     
  • Referat fra 20. oktober 2014
     
  • Referat fra 15. september 2014
     
  • Referat fra 18. august 2014
     
  • Referat fra 13. juni 2014
     
  • Referat fra 28. april 2014
     
  • Referat fra 17. marts 2014
     
  • Referat fra 20. januar 2014
     
  • Referat fra 18. november 2013
     
  • Referat fra 21. oktober 2013
     
  • Referat fra 16. september 2013
     
  • Referat fra 19. august 2013
     
  • Referat fra 21. juni 2013
     
  • Referat fra 27. maj 2013
     
  • Referat fra 22. april 2013
     
  • Referat fra 13. marts 2013
     
  • Referat fra 21. januar 2013
     
  • Referat fra 10. december 2012
     
  • Referat fra 22. oktober 2012
     
  • Referat fra 17. september 2012
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
4.4.2019  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Referat – HB-møde 28. januar 2019

Til stede:Britt Petersen, Helle Haslund, Claus Reffstrup, June Andreasen, Pia Bah, Casper Dahl Stenfelt, Tony Bjarkholm, Jesper Kruchov Pedersen, Martina Wellm (fra kl. 12.15), Kristian Danelund Høeg, Anne Müllertz (fra kl. 12.15), Kirsten Løth, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl (til kl. 11.40), Sakse Ravnskov Andersen, Nina Vieland Christensen og Vibeke Brudsig.

Afbud:Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Martin Alexandersen, Martin K.A. Rasmussen, Brian Engsig, Jens Peter Andersen, Anne Angelsø, Gyrite Johansen, Lisbeth Waidtløw, Jesper Berring, Gitte Thøgersen, Birgit Jørgensen og Mia Rebecca Lund.

Næste møde:Den 25. februar 2019.

Ad 1.Nyvalgte i hovedbestyrelsen

Britt Petersen bød velkommen til de nyvalgte i hovedbestyrelsen (HB).

Vi udvider dagsordenens ad 5 ”FOA’s kongres den 9.-11. oktober 2019”, så alle får mulighed for at få en forståelse af det.

TR-valgte HB-medlemmer har fri med løn til HB-møderne. Hvis man ikke er TR, finansierer LFS daglønstabet.

Herefter præsenterede HB-medlemmerne sig for hinanden.

Ad 2.Godkendelse af referatet fra den 22. oktober 2018

Referatet blev godkendt.

Ad 3.Status på medlemstallet

Britt Petersen orienterede om medlemstallet, som ligger på 11.636 i januar 2019.
Medlemstallet er pænt højt, men det siver desværre efter konflikten. Det skal vi have standset.
Det er primært TR’erne der kan løfte denne opgave og derfor skal vi drøfte det på TR-møderne.

Forbundet har spurgt alle TR om de præsenterer sig for nyansatte. Kun lidt over halvdelen gør det og det er ikke godt nok.

Vi vil også drøfte situationen med vores fællestillidsrepræsentanter (FTR).

TR’erne er vores repræsentanter i forhold til nyansatte på institutionerne. Halvdelen af vores TR er ikke informeret om de ansattes løn og deltager heller ikke i ansættelsesudvalgene ved nyansættelser.

Sakse Ravnskov Andersen: Der foreligger en aftale om at Jan Hoby skal følge op på udmeldelser. Har vi en idé om hvem de ca. 400 udmeldte er?

Britt Petersen: Det kan vi ikke se ud af statistikken og jeg tror ikke vi må krydsrevidere det i forhold til GDPR (persondataforordningen).
Jan Hoby er stadig på opfølgningsopgaven og måske misser han nogen, idet medlemstallet forsat siver.
Sakse Ravnskov Andersen: Vi skal have sat en prop i og det er bedst, hvis vi ved hvem der udmeldes.

Britt Petersen: Vi undersøger om vi kan lave en kørsel på udmeldte.

Sakse Ravnskov Andersen: Hvilke områder er det på?

Britt Petersen: Dagplejen står for en del af det, qua den situation dagplejen er i. Herudover siver det for de øvrige områder.

Majbritt Kronbøl: Der er 29 på Frederiksberg. Det er mange.

Tony Bjarkholm: Hvis vi højner TR-tilstedeværelsen og fortæller om fagforeningen bør det hjælpe.

Hos os er vi ikke en del af ansættelsessamtalerne mere. Vi skal i dialog med ledelsen om det, når det er én af TR’s kerneopgaver.
Måske er det manglende kendskab til kerneopgaverne, når der ikke deltages i ansættelsessamtaler.
Det er et stort problem at TR ikke deltager i ansættelsessamtaler.

Britt Petersen: TR godkender tilsyneladende heller ikke alle lønindstillinger.

Herinde får vi lønaftalerne til orientering og reagerer hvis de ser forkerte ud. Ellers arkiveres de.
Københavns kommune har mange ikke-godkendte lønaftaler og de er ved at kigge på det.
Det betyder at vi måske skal have fat i alle nyansatte.

Jeg godkender ledernes løn, men jeg får dem også kun nogen gange til orientering.
Det er et problem at de ikke er godkendt. Jeg vil kunne rejse lønsager, da jeg ikke har godkendt lønaftalerne.
Alt bør godkendes af begge parter.

Jesper Kruchov Pedersen: Er det samme princip gældende ved DS?

Britt Petersen: Jeg er ret sikker på det er overalt.

Helle Haslund: På specialområdet vil lederne brokke sig over det, hvis der er 4 TR på området. Her er det vigtigt TR’erne koordinerer, så der kun er én TR der deltager til ansættelsessamtaler.

Jesper Kruchov Pedersen: TR-samarbejdet på tværs af organisationerne bør være bedre.

Nina Vieland Christensen: Det er en udfordring at institutionerne bliver større og større. Hvordan skal vi håndtere det? Skal I hjælpe fra centralt hold?

Britt Petersen: Der er grobund for at kigge på om TR kan nå arbejdet inden for det aftalte, eller om der skal aftales mere tid til TR-arbejdet.
Det er vigtigt TR fortæller os, hvis der er problemer.

Jesper Kruchov Pedersen: FTR skal også involveres.

Tony Bjarkholm: Jeg savner at høre om lokale succeshistorier. TR-arbejdet er værdifuldt og vigtigt. TR er vores repræsentant ude i marken.
Vi skal være bedre til at vise hvad vi kan. Det skal ikke være negativt.
TR er pressede og gør hvad de kan og det er vigtigt de får ros.

Pia Bah: For mig er TR vigtige. Hos os har der været stor udskiftning, så de er ikke så stærke pt. De stiller ikke krav om deltagelse i ansættelsessamtaler.
Som leder kan vi som udgangspunkt godt lide TR. Vi har fælles opgaver på mange punkter.
Måske bør vi nævne det i lederkredsene.

Vibeke Brudsig: Sådan ser alle ledere desværre ikke på det.

Jeg kæmper for at være med i ansættelsesudvalgene og det er ikke i orden.
Desværre er det ikke kun blandt lederne jeg møder modvilje, men også blandt de ansatte. Der sker meget udenom TR. Meget af det jeg modtager er kun til orientering.

Britt Petersen: De lønaftaler I modtager til orientering, skal arkiveres ved at indsende via ”min boks” på lfs.dk.

Sakse Ravnskov Andersen: Vores medarbejdere bakker op om TR, men jeg tror også vi skal ud og tale med medarbejderne. Hvad er vigtigt for dem?
Medarbejderne skal gå til lederne og sige at TR skal med til ansættelsessamtaler.

Britt Petersen: På almenområdet står det i MED-aftalen, at der altid skal deltage en TR i ansættelsessamtaler.
Vi skal hjælpe hinanden med at få det udbredt overalt.

Jesper Kruchov Pedersen: Vi skal ikke gå på kompromis.

Britt Petersen: Det er synd for de ledere der ikke forstår, at TR er det gode mod- og medspil.

Ad 4.”Indenfor murene”

Britt Petersen orienterede om at ”indenfor murene” betyder at forretningsudvalget (FU) er forpligtet til at orientere om interne forhold i LFS.

Katja C.R. Sørensen fra specialafdelingen er gået på barsel og Finn Nøhr er ansat i hendes barselsvikariat.

Vi har sagt farvel til Hedda Maj Jensen på redaktionen. Hedda var ansat som deltidsjournalist på LFS-Nyt.
Vi overvejer hvad der nu skal ske på redaktionen. Antallet af bladudgivelser er færre end tidligere og vi og Anna-Louise Stevnhøj, som er vores journalist, mener ikke der skal ansættes en ny journalist på 30 timer.
Måske kan der overvejes brug af studentermedhjælpere og freelancere.
Vi er gået i tænkeboks.
Det er vigtigt for os, at Anna-Louise trives og ikke får stress. Det hele skal kunne hænge sammen på ordentlig vis.
Vi skal finde en løsning og det skal være den rigtige løsning.

I bogholderiet, hvor vi tidligere havde en fuldtidsbogholder og én bogholder på deltid, har vi nu i stedet for en deltidsansat bogholder fået en elev. Eleven stopper efter sommerferien og har derefter 3 måneders ansættelse.
Vi skal finde ud af, hvad der herefter skal ske. Vores bogholder vil gerne at der ansættes en ny elev.
Der er kommet nye regler med en bodsforanstaltning omkring elever og vi skal finde ud af om vi bliver straffet økonomisk hvis der er en mindre periode uden en elev, eller om man eventuelt kan overlappe med 2 elever i en periode.

Der graves i vores gård. Vi skal have omfangsdræn og der skal isoleres. Når dette arbejde er færdigt, fortsætter håndværkerne på ydersiden af huset.
Arbejdet finder sted, da vi har fugt i kælderen og gerne vil sikre husets fundament.
Arbejdet har vist at fundamentet er sundt og de skader der er, kan udbedres.
Alle de rør der går igennem husmuren udskiftes fra jernrør til plastrør, som der bruges i dag og som ikke irrer med årene.
Håndværkerne har lovet at gården er færdig til 1. maj.

På ydersiden af huset undersøger Københavns kommune og Ørsted om el-boksene skal blive eller flyttes. Der ligger el-ledninger tæt op ad vores hus og udenfor er der en el-boks der ikke har forbindelse til noget. Det undersøges om den kan fjernes, men det er lidt omstændigt og tager tid.

Vi har fortsat 2 rejsende faglige sekretærer på Frederiksberg.
Frederiksberg kommune har opsagt lokalaftalen og vi forhandler derfor fortsat individuel løn.
Kommunen overholder ingen aftaler, heller ikke arbejdstidsaftalen, midlertidige ansættelser, timeløn m.m.
Forbundet er involveret og vi ved, at KL har en kamp med Frederiksberg kommune.
Vi har mange sager der afventer niveau 4-forhandling, uenigheder om løn til nyansatte, hvor en dommer er involveret. Vi har omkring 40 sager der venter på afklaring på niveau 4-sager. Normalt har man kun sager på 3 niveauer.
Intet er veldrevet på Frederiksberg. De gør præcis hvad der passer dem.
Det koster os mange ressourcer, men medlemmerne skal selvfølgelig have den fornødne hjælp.

I Københavns kommune skal alle ansatte have kk.-mailadresser. Det sker efter drøftelser om GDPR (persondataforordningen). Det er vigtigt TR’erne får en sikker kk.-mail, så der kan tilsendes lønaftaler.

Majbritt Kronbøl: Hvad med dagplejen?

Britt Petersen: Det samme gælder for dagplejen.

Vi har oprettet ”min boks” på vores hjemmeside, hvor TR kan opbevare deres mails sikkert og ellers skal det sendes til arkivering i LFS.

Jeg er formand for de københavnske faglige organisationers samarbejde og her har GDPR også været på dagsordenen.
I HK siger de at TR gemme deres mails på arbejdsgivernes mailboks. Det duer ikke og arbejdsgiverne siger at det må de ikke.

DPO i intern revision i Københavns kommune, prøver at finde en løsning. KL og Forhandlingsfællesskabet undersøger om en fælles løsning er mulig.
Vi afventer og er glade for at vi har styr på det med ”min boks”.

Helle Haslund: Med ”min boks” kan man adskille det private og TR-arbejdet.

Ad 5.FOA’s kongres den 9.-11. oktober 2019

Britt Petersen orienterede om at FOA afholder kongres den 9-11. oktober 2019 i Odense.
HB-medlemmer deltager i kongressen. Hvis I ikke har mulighed for at deltage, skal I give besked til Heidi.
Vi har ca. 30 pladser. FOA skal sende det præcise deltagerantal til os. Det afgøres på baggrund af vores medlemstal. Vi fylder op med folk fra områderne.
Der afholdes sektorårsmøde dagen før, så nogle af os er derovre når I kommer.

Kongresforberedelsen er anderledes denne gang, end ved de forrige kongresser.

Der er udvalgt 4 kongrestemaer, som der skal afholdes lokale debatmøder/lyttemøder omkring i afdelingerne.

De 4 temaer er:

  1. Løn, ansættelsesvilkår og aftaler
  2. Arbejdsmiljø og arbejdsglæde
  3. Faglig udvikling og uddannelse
  4. Socialpolitisk ansvar

I forhold til lyttemøderne, skal I se vedhæftede bilag (bilag ikke på web, red.).

Endvidere skal der afholdes regionale debatmøder for de delegerede til kongressen. I Region Hovedstaden afholdes mødet den 1. april kl. 17-20i forbundet.

Jeg kan ikke forestille mig at vores medlemmer har tid til at prioritere et lokalt debatmøde omhandlende forbundets kongres.

Kirsten Løth: Er temaerne fastlagte?

Britt Petersen: Ja, det er de.

Sakse Ravnskov Andersen: Har man overvejet at tænke arbejdsfællesskaber ind i temaerne?

Britt Petersen: Ja, i de overordnede kongrestemaer. Jeg ved ikke hvorfor det ikke er konsekvent i alt hvad FOA skriver.
Kæden springer også af for mig. Jeg, FU og områdeformændene kan sagtens besvare spørgsmålene og ellers skulle vi fyres.

Min indstilling er, at vi ikke indkalder til de lokale debatmøder/lyttemøder, men involverer os i mødet for de delegerede i stedet.
I Region Hovedstaden afholdes mødet den 1. april. Det er for os i HB plus nogle fra områderne, da vi er delegerede.

Vi har i forvejen mange jern i ilden med bl.a. kommuneaftalen, økonomi/budgetforhandlinger, et par kommende valg mm. Vi har allerede meget om ørerne, som vi gerne vil have medlemmerne involverer sig i.

Jeg tænker det er at stikke medlemmerne blår i øjnene med de lyttemøder.

Nina Vieland Christensen: Helt grundlæggende er det altid en god idé at høre hvad medlemmerne mener. Men jeg tror ikke de vil komme til et lyttemøde.

Sakse Ravnskov Andersen: Det er jeg enig i. Medlemmerne vil ikke kunne spejle sig i de spørgsmål.

Kirsten Løth: Det er jeg også enig i.
Er jeg gået glip af noget i forhold til temaerne?

Britt Petersen: De hedder noget andet i kongresoverskrifterne.

Jesper Kruchov Pedersen: De burde hedde ”har du talt med din TR i dag”.
Jeg synes det er fint vi ikke afholder lyttemøder. Seriøsiteten herom skal på banen. Jeg mangler mening og en uddybning med det.

Tony Bjarkholm: Vores TR er valgt af vores medlemmer. Vi kan løfte en kongres op på et højere niveau. Hvor er arbejdsfællesskabet?
Jeg forudsætter at der er styr på spørgsmålene via TR’s indsats.
Jeg føler mig negligeret og forfladiget. Vi skal da arbejde med de overordnede linjer på en kongres. Og arbejdsfællesskabet mangler i spørgsmålene til lyttemøderne. Det er da dér vi skal hen, det er dét medlemmer vil have.

Britt Petersen: På min tegning på tavlen kan I se hvordan FOA, sektorerne og de lokale afdelinger/fagforeninger er organiseret.
Medlemmerne har kontakt med os i de lokale fagforeninger.

Man kan let manipulere med svarene på spørgsmålene og herefter irettetale de lokale fagforeninger.

FOA glemmer hvem medlemmerne af forbundet er.

Pia Bah: Hvorfor siger FOA’s HB ja til det?

Britt Petersen: Nogen tænker det er godt med noget nyt og forholder sig ikke til politik mm. De gør hvad forbundet siger.
Der er én gruppe i FOA’s HB som aldrig siger fra i HB, men gør det hjemme i de lokale afdelinger/fagforeninger.
Vi er tredelte i FOA’s HB og derfor går den slags formentligt igennem.

Nina Vieland Christensen: Måske er jeg naiv, men det er gode ideer og fedt at de vil høre hvad medlemmerne mener. De fortjener anerkendelse for deres gode tanker.

Pia Bah: Jeg er også naiv, men FOA er nødt til at respektere den struktur de selv har valgt.
Hvis 1.000 medlemmer spørges, hvilke medlemmer er det så?
Al kommunikation med medlemmerne skal foregå med afdelingen/LFS.

Sakse Ravnskov Andersen: Hvis man på en helt almindelig medlemskongres kan påvirke kongressen, underminerer man afdelingerne.

Nina Vieland Christensen: Hvis vi lokalt går til vores bosteds leder i stedet for afdelingslederen, springer vi også et led over. Det kan vel sammenlignes?

Pia Bah: Medlemmerne skal bestemt høres, men det skal ske via LFS.

Claus Reffstrup: Som eksempel kan nævnes FOA’s medlemsundersøgelser. De kan ikke bruges til noget. De er forvirrende og gælder for mange faggrupper, som svarer på noget i LFS, FOA eller A-kassen.

Majbritt Kronbøl: På faggruppelandsmødet, som snart skal afholdes, er de 4 temaer på dagsordenen.

Helle Haslund: Vores erfaringer er, at til medlemsmøder kan være sværere at få medlemmer til at møde frem.
LFS har meget medlemskontakt.
Det er en floskel med alle mulige medlemsytringer og der er store fortolkningsmuligheder i de 4 temaer.
Medlemmerne vil tro de har indflydelse, selvom de ikke vil kunne finde deres svar i det endelige materiale og så kommer vreden – lidt ligesom ved overenskomsten, altså det med at kunne genkende sine egne krav.

Kirsten Løth: I har min opbakning til at droppe lyttemøderne, men vi skal selvfølgelig høre vores medlemmer, hvilket vi også gør, bl.a. på vores REP og på alle vores andre møder.

Jeg har deltaget på de forrige kongresser, hvor vi bl.a. har kæmpet imod New Public Management (NPM). Hvad gør vi nu, for at få indflydelse på de 4 temaer?

Britt Petersen: Jeg er ret sikker på, at det vil bevæge sig fra medlemsniveau og bevæge sig ind i en sluse med overskrifter, hvor medlemmerne vil have svært ved at se sig selv direkte i det.

Det er et problem med den manglende ramme for hvad en fagforening skal kunne.

Der er udarbejdet en ny undersøgelse som viser, at der er afdelinger der ikke kan læse et budget og aldrig holder møder med kommunerne. Det er chokerende.
Afdelingerne er meget forskellige, nogen kan meget og andre sender al sagsbehandling til forbundet.

Det er bedre med en fælles pakke, hvor alle afdelinger som minimum skal kunne det samme.
Jeg ville ønske at afdelingerne i stedet stillede krav til FOA’s HB.

Jeg er ikke bekymret for at arbejdsfællesskabet ikke kommer med. Det skal nok lykkes.

Jesper Kruchov Pedersen: Arbejdsmiljøet er vigtigt og skal også med.
FOA giver ingen retning og det er en fejl. Hvorfor nævnes deres politik ikke?

Britt Petersen: Oplægget er ekstremt forfladiget for mig.

Er I enige i, at vi ikke afholder lyttemøder?

Det var der stemning for i hovedbestyrelsen.

Britt Petersen: Vi afholder ikke lyttemøder, men deltager i stedet i mødet i Region Hovedstaden den 1. april 2019 i forbundet.

Det er også budget på dagsorden til kongressen.
Igennem den sidste kongresperiode er en del aktiviteter finansieret via formuen. Man har dermed skubbet en pukkel foran sig, og det kan ikke fortsætte og betyder at der enten skal findes besparelser eller en kontingentstigning sted.
Der har været nævnt en kontingentstigning på kr. 15,00 og en kombination af be-sparelser på kr. 4,00 og en kontingentstigning på kr. 11,00.
Der blev afholdt et temamøde om økonomien i sidste uge.

Som besparelsesforslag har jeg peget på FOA-Bladet, hvor man kan nedbringe antallet af udgivelser og delvist overgå til en elektronisk bladudgivelse. Man skal selvfølgelig undersøge hvem der fortsat ønsker bladet i papirudgaven.
Jeg har også foreslået at nedlægge FOA Ungdom. Jeg har svært ved at se fordelen ved det og arbejdet kan lægges sammen med elevarbejdet.
De konsulentgrupper der arbejder med budgetaftaler i kommunerne og regionerne, bør nedlægges.

Flere i HB pegede på forskellige besparelsesmuligheder.
Aalborg afdeling peger på strukturforandringer, herunder sektorerne m.v.
Pia Bah: Hvor mange afdelinger har FOA? Måske kan der nedlægges nogen?

Britt Petersen: FOA har 43 lokalafdelinger. Nogle afdelinger er små med omkring 5-600 medlemmer.

Kirsten Løth: Kan man spare ved at nedlægge afdelinger?

Britt Petersen: Nej.

Kirsten Løth: Hvad med lønningerne?

Britt Petersen: Der er nedsat en arbejdsgruppe herom.
Der er også nedsat et udvalg omkring strukturen. De skal fremlægge i HB senere.

A-kassens kontingent steg i januar 2019. Diskussionen om stigningen er interessant, for ved fusionen med PMF besluttede vi at alle afdelinger har en A-kasse, dog ikke faggruppefagforeninger, og derfor er der fortsat 4 PMF-afdelinger der ikke har en A-kasse og det er de utilfredse med.
De 4 PMF-afdelinger har forholdsvis få medlemmer og det vil koste ret meget at oprette flere A-kasser.
Fusionsgrundlaget er meget langt og på mange sider og det skal gennemlæses nøje, hvis noget skal forandres.

Pædagogisk sektor har 1 mio. kr. til undersøgelser, som sikring til at BUPL ikke sætter sig på hele dagtilbudsområdet. Disse midler er der flere der er interesseret i.

Kirsten Løth: Hvor mange penge skal der spares?

Britt Petersen: 168 mio. kr. på 3 år.

Der er mange projekter der bør droppes.
Jeg ønsker ikke en kontingentstigning.

De ansatte i forbundshuset peger på, at hvis der skal spares, så må HB bortprioritere opgaver.

Ad 6.Vedtægtsændringer

Britt Petersen orienterede om at FOA 2 dage før vores REP-møde sendte en mail med ændringer til LFS’ vedtægter. Dette har FOA overset i de sidste 10 år.

REP-mødet bemyndigede at hovedbestyrelsen kunne foretage disse ændringer efterfølgende.

I §6, stk. 2 og § 7, stk. 2 (valg til FU og HB) samt standardvedtægterne for områderne, slettes ”eller fastansatte i LFS, der er omfattet af overenskomst med LFS som part”.
Alle der er aktive kontingensbetalende medlemmer er valgbare og vi må ikke lave begrænsninger.

Dette omhandler fastansatte i LFS, som ikke kunne opstille til poster. Det må vi ikke, så det slettes.

Det har HB enig i.

§13, stk. 4 omformuleres til: ”Personer, der optages eller genoptages som medlemmer kan ikke få behandlet en allerede igangværende sag på optagelsestidspunktet”.
Dette omhandler karenstiden på 3 måneder og gælder kun, såfremt man har en sag der er startet inden indmeldelse.
Vi siger at medlemmer ikke kan få behandlet en igangværende sag på indmeldel-sestidspunktet.

Det har HB enig i.

I §13, stk. 6 slettes sidste linje og erstattes med ”Medlemmet kan bringe beslutningen om eksklusion for FOA’s hovedbestyrelse som derefter træffer endelig afgørelse”.

Dette betyder at en eksklusion står ved magt, med mindre medlemmet rejser sagen i FOA’s HB.

Casper Dahl Stenfelt: Har LFS nogensinde ekskluderet et medlem?

Britt Petersen: Jeg er i tvivl om det. Måske én, men jeg kan ikke huske om det ikke endte med at medlemmet selv meldte sig ud.

HB var enige i ændringen.

Ændringen indskrives i LFS’ vedtægter, som herefter sendes til FOA og ligges på hjemmesiden.

Ad 7.Valgkampsaktiviteter

Britt Petersen orienterede om at FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har udsendt information om Velfærdens Dag, som afholdes tirsdagen før det kommende folketingsvalg afholdes. Dette er på grund af vi endnu ikke er bekendt med datoen for folketingsvalget.

Sakse Ravnskov Andersen: Hvem skal stå for de lokale arrangementer?

Britt Petersen: Det skal vi selv i afdelingerne, så I må meget gerne tale om hvad vi kan finde på i områdebestyrelserne.
Vi må finde ud af det sammen, ud fra en tilpas økonomisk ramme.
Vi vil meget gerne høre hvad i tænker.

Kirsten Løth: I lørdags deltog jeg i en stiftelse af en ulighedkonference, hvor jeg var sendt af Jan Hoby.
Mødet sluttede med uenighed om en udtalelse, så der blev i stedet nedsat et udvalg.
Tanken er at koble klimakampen med lighed. De faglige organisationer har også interesse i klimakampen.
Der deltog en forsker ved navn Jens, som har lavet et valgkampsmateriale som er klar til folkets klimamarch. Man kan eventuelt ændre i materialet til march for klimaet. Materialet udsendes i dag og alle kan være med på den nye tekst. Der er mulighed for at komme med kommentarer indtil på torsdag. Man kan hoppe med eller lade være.
Når jeg modtager materialet videresender jeg det til HB.
Økonomien er på ca. 40.000 kr. og Almenområdet vil gerne bidrage til det. Lighed kunne dermed komme på dagsordenen til folketingsvalget.

Britt Petersen: Hvis Kirsten sender materialet til HB, tænker vi videre i forhold til valget.
Vi er nødt til at markere mangfoldigt, ellers sker der ingenting.

Ad 8.Gensidig orientering

Britt Petersen orienterede om at Københavns kommune allerede er i gang med budgettet for 2020. Økonomiudvalget har været på konference og jeg har modtaget alle bilagene herfra.

Alle forvaltninger mangler penge. I Socialforvaltningen er der uhensigtsmæssigheder i administrationen og der skal tænkes i nye baner.

I SUF er der det stigende antal ældre og sundhedsudspillet fra regeringen, som der kigges på.

I BUF kigges der på demografiudviklingen og det er svulstigt hvad der mangler.

Økonomiudvalget har besluttet at der skal være 100 mio. kr. som budgetforligspartierne kan beslutte omkring og prioritere udnyttelse af.
De 100 mio. kr. skal findes i budgetterne og det er mange penge.

Man skal tænke langsigtet nu, da budgettet de næste år influerer på kommunalvalget i 2021.

Der er diskussioner omkring SFO’er, specialbørn i almene tilbud, SOF som er underfinansieret på voksen- og handicapområdet samt psykiatriområdet.

Undersøgelser fra eksterne parter er dyre.
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har tidligere betalt overpriser, og det kigges der på, sammen med at der tilsyneladende ved bedre planlægning kan spares meget.

Der kigges på samling/nye snitflader for rengøring, arealplejeopgaver mm.

Vi har aftalt at der ikke skal kigges på udlicitering. Alligevel tænker TMF i udlicitering i 7 områder. Det skal vi have stoppet!
Det er svært med en forvaltning, der kun tænker i de baner.

I Kultur- og Fritidsudvalget er der ikke så meget der kan fjernes og spares på.

Det nytter ikke først at tænke på Københavns Kommunes økonomi efter sommerferien. Den samlede økonomi er for lille.
Vi skal have fokus på budgetloven, ikke mindst i forhold til valget. Hvis sundhedsreformen lægges oveni, bliver der virkelig kamp om de kommende kroner.
Vi kender endnu ikke det endelige omkring udligningsreformen på de manglende 548 mio. kr. og alle river sig i håret.

LFS er blevet medlem af det lokale LO pr. 1. januar 2019.
9 FOA-afdelinger har poster i FU. Jeg er suppleant i forretningsudvalget, da jeg gerne vil have indflydelse på hvad der sker. Det skal give mening og være billigst muligt.
Rammerne for det lokale samarbejde skal defineres.
I februar måned skal jeg træde i funktion på mødet.

Casper Dahl Stenfelt: Hvad betaler vi i kontingent til LO?

Britt Petersen: Omkring 200.000 kr. årligt. Det vil vi gerne have nedsat.

Martina Wellm: Det skal give mening at være medlem. Har vi en idé om hvad vi kan bidrage til?

Britt Petersen: KFF. København er den største kommune. Det er nødvendigt med en arbejdsdeling og fremadrettet skal det fælles arbejde give mening både for privatansatte og offentligt ansatte.

Der er en gammel diskussion om de privates vilkår. Nu kommer hele KFF med, som er offentlig.

Vi skal hæve barren for hvad der giver mening at lave i fællesskab.

Herefter blev der omdelt en skrivelse omhandlende ”Bartjans i Fælledparken til 1. maj 2019” fra Lisbeth Waidtløw i specialafdelingen.

Ad 9.Eventuelt

Sakse Ravnskov Andersen: Jeg omdeler her en skrivelse til HB omkring specialområdets julegaver 2018.
Vi valgte at give 5.000 kr. til børnene på Sjælsmark udrejsecenter. Vi tog kontakt til de venligboere der forsøger at gøre livet mere udholdeligt for børnene på Sjælsmark udrejsecenter.
Venligboerne vil forsøge at rejse økonomiske midler til ”festpakker”, som kan sikre at børnene til deres fødselsdag bliver fejret med en gave til 100 kr. og indkøb af flag, balloner, slikposer til børnene, saftevand, kage og chips til familien.
Familierne har ingen økonomi og kan derfor ikke fejre børnenes fødselsdage.

Der er 118 børn på Sjælsmark udrejsecenter og de lever under kummerlige for-hold.
Børnene har overhovedet ingen skyld i de forhold de er havnet i.

Venligboerne forventer at den samlede udgift til ”festpakkerne” vil være 20.000 kr. og jeg vil anmode HB om 10.000 kr. til projektet.
Såfremt HB bevilger pengene, vil jeg foreslå at der udarbejdes en udtalelse angående børnene på Sjælsmark udrejsecenter og det at være barn og blive brugt som magtmiddel i forsøget på at få forældrene til at rejse ud af Danmark. Udtalelsen vil blive godkendt på det næste hovedbestyrelsesmøde.

Britt Petersen: Normalt kan der ikke bevilges økonomi under punktet eventuelt, men måske kan vi gøre en undtagelse her.
Kan områderne bidrage? Så kan vi bidrage med resten fra centralt hold.

Udkastet til udtalelsen skal sendes til Heidi, så den kommer med på dagsordenen til det næste HB-møde.

Kirsten Løth: Almenområdet vil gerne bidrage med 10.000 kr.

Claus Reffstrup: Så foreslår jeg, at HB bevilger de sidste 10.000 kr.

Det var der enighed om i hovedbestyrelsen.

Referent: Heidi Holmbjerg

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13794 Loadtid: 0.115 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13794 Loadtid: 0.115 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13794 Loadtid: 0.115 sek.
Download logo