Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat – HB-møde 27. august 2018
Til stede:Britt Petersen, Jan Hoby, Pia Ludvigsen, Claus Reffstrup, Sakse Ravnskov Andersen, Martin Alexandersen, Pia Bah, Annette Frank Olesen (fra kl. 11.25), Martin K.A. Rasmussen, Martina Wellm, Brian Engsig, Kirsten Løth, Ulla Børgesen, Elizabeth Thynov, Majbritt Kronbøl, Anne Angelsø, Jette Christiansen (til kl. 12.00), Jesper Berring og Mia Rebecca Lund.
Afbud:Helle Haslund, June Andreasen, Nicki Lykke Jensen, Lisbeth Waidtløw, Jens Peter Andersen, Gitte Thøgersen og Kirsten Egsgaard.
Næste møde:Den 24. september 2018.
Ad 1.Godkendelse af referatet fra den 25. juni 2018
Referatet blev godkendt.
Ad 2.Status på medlemstallet
Britt Petersen orienterede om medlemstallet, som stadig ligger fint, trods et fald på 250 medlemmer.
Medlemstallet på Frederiksberg ser også fortsat fornuftigt ud.
I forbindelse med den mulige konflikt i foråret, gav LFS i samråd med Henning Brok, FOA, i foråret ca. 85 dispensationer til indmeldelse.
Kirsten Løth har gennemgået listen over disse i forhold til eventuelle udmeldelser. Der er 7 der er meldt ud, hvoraf 5 er på grund af manglende betaling og 2 er af anden årsag.
Det er positivt, at der ikke er flere af de dispenserede, der har meldt sig ud.
I forhold til medlemstallet er det vigtigt at pointere, at det ikke er alle medlemmer der er fuldtidsforsikrede. Flere er deltidsansatte, elever mm.
Martin Alexandersen: Hvad er status på det projekt, hvor Jan Hoby skulle følge op på udmeldte medlemmer efter konfliktsituationen?
Britt: Jan får alle udmeldelser med årsager hertil. Nogen sendes videre til TR, som herefter taler med medlemmet.
Herudover ringer forbundet udmeldte medlemmer op.
Jeg har dog ikke modtaget navne på udmeldte medlemmer fra forbundet, men vi kan risikere at nogle af de medlemmer som TR taler med, er blevet ringet op af forbundet.
Kirsten Løth: De 5 der var blevet indmeldt pr. dispensation, har aldrig betalt og er derfor blevet udmeldt igen.
Britt Petersen: Det er virkelig ærgerligt hvis de melder sig ud, efter de har fået dispensation. Det sker kun én gang.
Der skal være helt særlige forhold til stede, før der gives dispensation og det har ikke været nemt at få. Mange er blevet afvist.
Ad 3.”Indenfor murene”
Pia Ludvigsen orienterede om at der er forhandlinger i gang med en mulig ny lejer af 4. sal. De har accepteret vores aftale, men mangler at skrive under på kontrakten.
Det er et IT-firma der laver marketing for modebranchen.
Aftalen lyder på at perioden fra 1/10-18 - 1/1-19 er gratis. Dette skyldes at de har 6 måneders opsigelse i deres nuværende lejemål. Pr. 1/1-19 betales der fuld leje.
Kirsten Løth: Hvad er den månedlige husleje?
Pia Ludvigsen: Huslejen er årligt på kr. 306.000.
Britt Petersen: Vi skal have genforhandlet administrationsaftalen med A-kassen. A-kassen har en fordelingsnøgle med LFS, hvor udgifter til betjening af reception, kantine, receptioner, fælles morgenmadsarrangementer mm. afholdes.
I kælderen har A-kassen er ret stort papirarkiv, hvor de blandt andet har arkiveret efterlønsoplysninger i de sidste 20 år. Den centrale A-kasse har besluttet at de arkiverede papirer kan smides ud, så A-kassen skal i gang med at gennemgå arkivet og sortere det i en faglig del og en A-kasse del.
Når arkivet er tømt, kan vi forvente en opsigelse af lokalet. Det er en indtægt på kr. 120.000 årligt, som LFS mister.
Den 3. september 2018 får A-kassen et nyt telefonsystem. Hermed kan der trykkes 1 for LFS og 2 for A-kassen.
Hvis A-kassens opkald ikke besvares inden for 2 minutter, viderestilles opkaldet til fordeling i hele landet.
A-kassen betaler for en fuld lønudgift til 1 person i stueetagen.
Jeg vil gøre alt hvad jeg kan ved forhandlingen af administrationsaftalen med A-kassen, men det kan betyde et indtægtsfald for LFS.
Der skal forhandles i foråret/sommeren 2019 og vi budgetterer derfor ikke med det i det budget der er under udarbejdelse i øjeblikket.
Ad 4.Kommunale budgetter
Britt Petersen orienterede om at alle kommuner er i gang med budgetlægningen og at flere har genåbnet budgetterne.
Det er svært at få det til at hænge sammen.
Lukning af dagplejen er til diskussion flere steder.
Frederiksberg har et vigende børnetal og har 400 tomme pladser, som skal lukkes. De vil ikke leje pladserne ud til Københavns kommune, da de så mister penge på grund af forskellige pladspriser.
Det diskuteres om det er hele institutioner der skal lukkes.
Kirsten Løth: Hvis kommunen mister penge, er det klart de ikke vil leje lokaler ud til Københavns kommune.
Martin Alexandersen: Der var et indslag om det i Lorry på TV2.
Jan Hoby: Politikerne kender ikke reglerne.
Britt Petersen: De tænker i flere muligheder for at formindske pladsprisen. Der overvejes flere lukkedage, hvor 3 institutioner vil holde nødåbent på lukkedagene. De overvejer de 3 dage før påske og at SFO’erne holder lukket i 4 uger i sommerferien.
Jette Christiansen: Hvad med dagplejen på Frederiksberg?
Britt Petersen: Vi har intet hørt om dagplejen.
Forhandlingerne om en ny udligningsreform skrinlagt. Man blev i stedet enige om en ændring i den nuværende reform, på baggrund af nye beregninger fra Danmarks Statistik. Man har ændret måden at beregne uddannelse på. Dette skete i forlængelse af at forhandlingerne blev opgivet.
Simon-Emil Ammitzbøll-Bille ændrede på indtægterne fra p-afgifterne, så nu må kommunerne kun beholde 30 pct. af parkeringsindtægterne.
Parkeringsindtægterne skulle tidligere bruges til forskellige ting indenfor parkering, og de midler er tidligere blevet investeret.
Kommunen mangler nu de penge og er nødt til at reducere andetsteds.
Der er diskussioner om hvorvidt anlægsudgifterne på parkering kan underlægges anlægsloftet.
Med et stigende børnetal, bygning af daginstitutioner og skoler og gamle bygninger i psykiatrien, har Københavns kommune store problemer.
Hvis p-udgifterne skal indgå, vil der blive bygget mindre og det vil ramme det sociale område.
Der er stadig et minus kr. 500 mio. pr. 1/1-2019.
Frederiksberg og Gentoftes borgmestre har hjulpet meget. Betalingen er udsat i 2 år, da man regner med man har en ny udligningsreform her. Prisen er, at man ikke må sætte skatterne op.
Jesper Berring: Må skatterne ikke hæves, så længe man har dispensationen?
Britt Petersen. Nej, det må de ikke.
Oprindeligt var det kr. 800 mio. der skulle findes pr. 1/1-19.
Økonomiudvalget besluttede at få forskellige konsulentfirmaer til at undersøge mulige besparelser forvaltningerne imellem. Hvor er niveauet højere i Københavns kommune end 6-byerne. Der er fremkommet flere rapporter herom og de er alle lavet på meget kort tid.
Børnepasningsområdet peges ud, idet vores pladspris er højere. Måske kan det ikke fortsætte.
Det er svært at sammenligne København med f.eks. Randers, der har ca. 61.000 indbyggere. Den næststørste by i 6-byerne har 118.000 indbyggere og København har ca. 612.000 indbyggere.
Der kan spares mest, hvis bystyret ændres. Det vil medføre store forandringer. Problemet blev forsøgt løst for længe siden, da Ritt Bjerregaard sad ved magten, men det lykkedes ikke.
Kirsten Løth: Hvem har interesse i det nuværende styresystem?
Britt Petersen: Det har alle og alle går efter borgmesterposter.
Brian Engsig: Der er mange penge i det system.
Britt Petersen: Man kan f.eks. samle opgaver i én forvaltning.
Alle borgmestre har forvaltninger, selvom opgaverne løses på tværs af forvaltnin-gerne.
Hvorfor skal der være en IT-afdeling i alle forvaltninger, når der findes én cen-tralt?
Det samme er gældende for indkøbsfunktionen.
Da rapporterne udkom, tilbød vi at deltage aktivt i MED-udvalgene. Det skal ikke ses som en blåstempling, men som at vi har gjort forsøget.
Der sammenlignes på pladspriser i hjemmeplejen i SUF og SOF. SUF’s er den dy-reste og det skyldes højere lønninger, køretid mm. Det er et område der skal kig-ges mere på.
Der skal spares på administrationen. Der skal samles og koordineres bedre.
Indvendigt vedligehold er der afholdt mange møder omkring, for at nå frem til forskellige modelforslag. Vi vil gerne have en tekst omkring rengøring med i budgettet nu.
Der sker fuld udfasning af besparelser på kr. 90 mio. inden for 2 år.
Kvadratmeter der skal rengøres overvejes hæves fra 100 til 130. Det vil vi ikke være med til.
Kontorrengøring diskuteres og det overvejes at der skal rengøres efter behov i stedet for f.eks. daglig gulvvask.
Rengøringsområdet skal være et område, hvor man kan leve af indtægten.
Men der skal spares. Hvordan kan det ske uden en udlicitering?
Vi har spurgt ind til hvad der er sparet ved tidligere udliciteringer på rengøringsområdet. Måske kan der være noget at hente.
Brian Engsig: Synlig rengøring er ikke effektiv. Der er stor forskel på indvendigt vedligehold af skoler og i en klynge. Der kan være noget at hente. Skolebetjenten har haft højere lønudgifter end i en klynge.
Britt Petersen: Omring indvendig vedligehold er alt blevet gennemgået.
Et eksempel er når hovedmåleren er KAI’s ansvar og bimåleren er lederens ansvar. Det er skørt.
I forhold til vand har KAI ansvaret op til armaturet, mens selve armaturet er lederens ansvar.
Kan man lave en abonnementsordning på institutionerne, á la en vedligeholdelses-konto. Her bruges der penge på vedligehold, så det ikke indgår i øvrige poster.
Nogen stedet trænger der kraftigt til vedligeholdelse.
Martin K.A. Rasmussen: Det sparer vel ingen penge. Er det ikke at man i stedet sikrer midler til vedligehold?
Britt Petersen: Hvor det ender, ved vi ikke. Men der er for få penge.
Halsnæs’ borgmester har meldt ud at de trækker sig ud af Hovedstadssamarbejdet på grund af økonomi.
Det er en svær øvelse.
Pia Bah: I skal kigge på administrationen. Vores andel øges hele tiden.
Der bør dykkes ned i de tal. Det ser ud som om det koster flere penge, selvom vi ikke får mere lavet.
Britt Petersen: Det kigger vi på.
Jan Hoby: Der afholdes demo den 6/9-18 i forhold til budget 2019.
Det er blevet gennemgået på TR-møderne. Det bliver en re-run fra 2007 med ”vis dit hjerte”.
Der afholdes morgenaktioner den 3-5/9 på fire forskellige destinationer.
Mange har desværre en del undskyldninger for ikke at deltage.
I forbindelse med OK-18 var der stor opbakning og alle synes det var spændende.
Nu er de andre forbund ikke længere aktive.
I FOA-regi arbejder man med en faneborg til Folketingets åbning.
I økonomiaftalen til næste år, efter Folketingsvalget, må vi tage et initiativ, hvor vi tager kommunerne i ed. Det bliver vi nødt til.
Vi skal have en solidaritetspagt for velfærd.
Jeg er bekymret for det der skal ske i forbindelse med afskedigelser. Man tager fat i områder, som tidligere har været fredet, skole, dag- og døgninstitutioner og ældreplejen. Det er områder som man tidligere har ladet være.
Britt Petersen: På forbundsplan ruster man sig til en diskussion om sammen-hængsreformen. Men hvis der diskuteres på folketingsniveau, hænger det ikke sammen.
FOA tænker at der kommer 3-parts diskussioner om det offentlige område. Forbundsformand Mona Striib har store forhåbninger herom. Vi er ikke enige, men vi kan ikke forbyde FOA at gøre det.
Kirsten Løth: Er det typiske emner i en 3-parts forhandling?
Britt Petersen: Der er forskellige emner, blandt andet flygtninge, erhvervsuddannelser mm. og der er forskellige aktører der skal blive enige. Men det er ikke specielt forpligtende. Det er kompromisernes holdeplads.
Man skal tænke sig godt om som forbund. Politikkerne smutter til og fra 3-parts forhandlinger.
Jan Hoby: Det er lang tid siden vi har profiteret af 3-parts forhandlinger.
Ad 5.Portalen ”Den offentlige”
Jan Hoby orienterede om portalen ”Den offentlige” som er en platform hvor man kan få plads til at skrive.
Tanken med at være der er at vi kommer bredere ud med vores synspunkter end medlemsbladet mm.
Et godt eksempel er dagplejeområdet, hvor vi er oppe imod store kræfter. Her vil vi kunne nå længere ud end normalt.
Som en forlængelse af LFS-Nyt synes jeg det er en god idé.
Det koster kr. 6.300 + moms.
Britt Petersen: Der er ikke luft til en egentlig blogbestyrer i LFS.
Emner som vi i forvejen har i bladet, kan også komme på ”Det offentlige”.
Det vil blive et ekstra talerør for LFS.
Martin K.A. Rasmussen: Kan f.eks. en TR fra Vesterbro komme med indlæg?
Jan Hoby: Ja, hvis Forretningsudvalget (FU) og redaktør Anna Louise fra LFS-Nyt siger god for det.
Vi betaler for at poste ting.
Kirsten Løth: Hvad ligger inden for rammen? Hvis en lokal TR har en holdning, eller et kritisk medlem har et indlæg. Hvad gør vi?
Sakse Ravnholt Andersen: Hvem har det redaktionelle ansvar?
Britt Petersen: Det er som det er nu. Mig, Jan eller Anna Louise der bestyrer det redaktionelle ansvar.
Der var i Hovedbestyrelsen tilslutning til at LFS bliver en del af portalen ”Den offentlige”.
Ad 6.Forslag til kontingent til REP
Pia Ludvigsen orienterede om det fremsendte bilag 10, som skal behandles i forhold til budgettet.
Bilag 10 omhandler et nyt LFS-medlemskab, hvor medlemmer der flytter organisation kan fortsætte deres medlemskab af LFS for kr. 50,00 pr. måned. For dette beløb vil medlemmet modtage LFS-Nyt og have mulighed for at være medlem af Tjenestemændenes forsikring. Der følger ikke hjælp til sagsbehandling mm. med dette medlemskab.
Martina Wellm: Kan vi bruge et andet ord end medlemskab? Måske er kr. 50,00 pr. måned i underkanten.
Sakse Ravnskov Andersen: Man kan tegne et abonnement på LFS-Nyt for kr. 300,00 pr. år. Måske bør vi kalde det et abonnement i stedet for et medlemskab?
Martin K.A. Rasmussen: Der skal åbnes bredere op og være en højere pris end kr. 50,00 pr. måned.
Hvis BUPL-medlemmer vil være medlem, så lad dem.
Mia Rebecca Lund: Hvis man skifter fagforening, kan man så skifte til det Faglige Hus og stadig være medlem for kr. 50,00 i LFS?
I forhold til aktive kontingenter er der ingen der kender det qua persondataloven.
Britt Petersen: Det findes allerede i dag i andre organisationer.
Jesper Berring: Har andre fagforeninger tilsvarende tilbud?
Pia Ludvigsen: Ja.
Pia Bah: Jeg synes det er en god idé. Det er vigtigt det er et medlemskab. Go for it.
Pia Ludvigsen: Disse medlemmer får heller ikke stemmeret på generalforsamlingerne. Det er et passivt medlemskab.
Martin Alexandersen: Disse medlemmer bør heller ikke have adgang til medlemsarrangementer på et passivt medlemskab.
Britt Petersen: Da det ikke har betydning for budgetlægningen, undersøger vi hvad man får hos andre faglige organisationer ved et passivt medlemskab og sættes det på dagsordenen på næste HB-møde.
Pia Ludvigsen: Bilag 11 omhandler pædagogiske assistenter og voksenelever over 25 år. De kan på nuværende søge om et lavere kontingent på kr. 165 pr. måned, som er mindre end hvad vores ledige medlemmer betaler.
Betaling af fuldt kontingent vil, såfremt Hovedbestyrelsen er enige i forslaget, træde i kraft pr. 1. februar 2019 af hensyn til uddannelsernes start- og sluttidspunkt og medlemmerne vil herefter blive fuldtidsbetalende.
Martin Alexandersen: Det er en god idé med fuld betaling for de studerende.
Hovedbestyrelsen tilsluttede sig forslaget med tilføjelse af datoen 1. februar 2019.
Ad 7.Principiel drøftelse af lønniveau for områdeformænd og forretningsudvalgsmedlemmer
Kirsten Løth orienterede om at de 3 områdeformænd har drøftet løn til områdeformænd og forretningsudvalget (FU) med deres bestyrelser.
Det er vigtigt for alle, at vi i LFS ikke bliver pampere på lønområdet.
På det fremsendte bilag gives et bud på hvordan lønningerne kan se ud fremadrettet og vi vil gerne at Hovedbestyrelsen tager en principiel drøftelse af lønniveauet, samt får en diskussion om hvorvidt det er et rimeligt krav.
Britt Petersen: HB har været med til at bestemme det nuværende lønniveau, som vi har i dag.
Grundlæggende mener I der er et lønproblem for områdeformændene samt at det også hidrører FU’s løn.
Da vi grundlagde niveauet for FU’s løn, tog vi et geografisk område, tog de højeste og laveste lønninger væk og udregnede et gennemsnit. Det blev FU’s løn og det er besluttet på et REP-møde.
Vi tog de højestlønnede ledere ud af beregningen, da det er et fåtal der er højtlønnede. Det synes vi var et godt beregningsgrundlag for FU’s løn.
Vi tjekker løbende op på lønningerne og det ser ok ud.
FU’s løn reguleres med de generelle lønstigninger.
I FU er alle på det højeste niveau. Man kunne overveje at fjerne startniveauet. Er der nogen mening i at have mere end 2 niveauer?
FU’s løn svarer til en pædagogisk leder med 6 års erfaring og en Diplomuddannelse.
Tidligere var områdeformændene ikke aflønnet centralt, så øvelsen var at løfte dem ind i det centrale budget, så de ikke fik en lønnedgang. Vi rettede det senere, så der var stigninger i det, i løntrin 42-43-44.
Jeg synes ikke områdeformændene skal ligge på et lederniveau, men i stedet tage udgangspunkt i FTR’s løn. De er valgt uden ansvar for ansatte.
Områdeformændenes løn svarer i dag til en pædagog med 10 års erfaring + tillæg.
FU’s pension er forskellig og spænder fra 11,48-16%.
Hvorfor pensionssatserne er forskellige kan vi ikke finde den oprindelige beslutning på.
Da det er et gammelt tjenestemandsområde har det været naturligt, at man blev indplaceret ud fra det trin man befandt sig på. I min tid i LFS har pensionen altid været forskellig og varieret.
Da der snart ikke findes tjenestemænd mere, vil jeg foreslå at alle i FU får den samme pensionsprocent, 16%, fremadrettet, med undtagelse af tjenestemandsansatte.
Der har fundet diskussioner sted på ledersektionens foranledning om hvorvidt formandens løn skulle adskille sig og være højere end det øvrige FU. Det ønsker FU ikke, da valggrundlaget er det samme.
Mit bud er at FU skal ligge på et lederlønniveau.
Jeg har kigget på samtlige af LFS’ lederes løn og gennemsnittet ligger under løntrin 50.
Jeg synes derfor det er svært at argumentere for en højere løn til områdeformændene.
Pia Bah: Jeg er principielt enig i forslaget fra de 3 områdebestyrelser.
Som valgt i LFS har man ingen højeste arbejdstid mm., så jeg synes det er et rimeligt lønniveau som leder.
Hvad er ledelse? Det er en svær definition.
Det er ikke rimeligt at ledere ikke vælges ind i LFS, fordi lønnen er lav.
Vi skal have den bedste mand på opgaven.
Det nederste niveau i FU er lavt.
Det er fint at pensionen bliver ens i FU.
Hvis det stilles som et forslag til REP, vil jeg stemme for det.
Hvad får en FTR i løn?
En lønnedgang på 6.-7.000 for en valgt er ikke rimelig.
Claus Reffstrup: Der er nogen i FU der har en anden indgangsvinkel end Britt.
Der er ansatte i LFS der får mere i løn end FU. Det synes jeg ikke er rimeligt.
FTR’erne har højeste arbejdstid. Det bør vi nok kigge på.
Britt Petersen: Det handler om at de valgtes løn skal afspejle medlemmernes løn.
Der har været mange diskussioner i fagbevægelsen og Sygeplejerskerne er skræmmeeksemplet.
Jeg synes jeg skal kunne tale med de lavest lønnede medlemmer og kunne ligge min løn frem.
Man skal abstrahere fra at man skal have den løn, man får når man vælges.
Vi har medlemmer der vil gå ned i løn, hvis de vælges til en valgt post, men 90% af vores medlemmer vil stige i løn.
Det er vigtig vi laver spejlinger af medlemmernes løn.
Pia Bah: Det er jeg ikke enig med Britt i. Jeg synes forslaget ser fint ud.
Vi skal tænke over hvad det er for et signal vi sender. Man kan ikke betale sig fra alt, men det ser ud til at være et rimeligt niveau.
Udgangspunktet er at områdeformændene skal træde ind på deres pædagogløn.
Kirsten Løth: Der er forskel på arbejdsopgaverne og jeg er stolt af vores lønniveau i LFS.
Det er vigtigt vi kigger på SL og BUPL og dem er vi langt fra lønmæssigt.
Lønnen skal være god nok til at man kan leve af den, men skal ikke være styrende for om man stiller op til en valgt post.
Der vil altid være nogen som vil gå ned i løn.
Annette Frank Olesen: Det er en svær diskussion, men jeg er enig med Britt. Det er meget svært at argumentere for en løn til områdeformændene, som er højere end 90% af vores medlemmers løn.
Majbritt Kronbøl: Beløbene er ikke afgørende, men skal afspejle virkeligheden.
Jeg steg ikke i nettoløn, da jeg blev valgt til områdeformand.
Brian Engsig: Det centrale er en rimelighed i niveauerne. Som organisation skal vi stå på mål for vores medlemmer.
Jeg synes ikke det er urimelige lønkrav områdeformændene foreslår og jeg synes det er godt vi ikke har FOA’s tilgang til lønninger.
Pensionen til FU skal der kigges på.
Vi skal ligge på et rimeligt niveau og der må ikke være medlemmer der vælger en valgt post på grund af lønnen.
Claus Reffstrup: LFS’ lønninger lå for 10 år siden kr. 10.000 lavere end andres.
Sakse Ravnskov Andersen: Med de opgaver der foreligger, er det rimelige lønsatser for begge grupper.
FU er taget med, fordi vi også synes FU’s løn skal ligge der.
Martin K.A. Rasmussen: Jeg er med på at lønnen skal afspejle medlemmernes løn.
Lønforslaget giver ikke anledning til at nogen stiller op på grund af lønnen.
Britt Petersen: Jeg har tjekket Det fælleskommunale lønkontor og pædagoger på dag- og døgnområdet, inkl. pension, ligger på kr. ca. 35.900 og 33.536 pr. måned.
Forslaget ligger kr. 10.000 højere pr. måned.
Vi har 39 klyngeledere og 302 pædagogiske ledere i LFS.
Jeg synes det foreslåede lønniveau er for højt.
Hvorfor er det kun nogle ledere der tilgodeses ved forslaget og ikke andre?
Jeg talte dunder på FOA’s kongres mod sektorformænd og sektornæstformænds løn på ca. kr. 600.00 årligt.
Jan Hoby: FU’s løn er ikke en sulteløn, områdeformændenes ej heller.
Vores medlemmer skal også leve af deres løn! Mange trækker et kæmpe læs for et lille tillæg ude på arbejdspladserne.
Jeg får løn for det jeg brænder for.
Skal FU så også have tillæg for ingen højeste arbejdstid?
Vi skal have en principiel diskussion om løn. Vi skal kunne forsvare og forklare vores lønniveau.
De afledte følger af forslaget skal også diskuteres. Effekten af organisering skal også med.
Martin Alexandersen: Det handler om for og imod. Det er 2 forskellige organisationskæder. Det handler om tillid.
Jeg synes det er rimeligt der gives kr. 5.000 for ledelse og kr. 5.000 for ingen øverste højeste arbejdstid.
Der er ingen der skal gå ned i løn. Der skal være en gulerod, når der ikke er nogen øverste arbejdstid.
Martin K.A. Rasmussen: Jeg har svært ved at forestille mig, at mine kolleger ikke kan forstå man aflønnes forskelligt. Sådan er det, sådan er præmissen.
AMR og TR ligger meget arbejde, ja! Og de bør også have et større tillæg.
Det personlige engagement bærer det igennem og man er forpligtet hver dag.
Pia Bah: Kr. 10.000 lyder ikke svulstigt. Man får også mere i pension.
Jeg hører Britt sige en pædagog får kr. 33.000. Områdeformændene får kr. 32.000 i dag.
Det er ikke pamperi i min verden.
Claus Reffstrup: Første gang jeg hørte om lønnen var da den konstituerede næstformand, Bente, skulle gå ned i løn, hvis hun skulle overtage Thomas Enghausens stilling.
Jan Hoby: Problemet med argumenterne er, at det er de samme vi hører på FOA’s kongres. Fagbevægelsen har mistet så meget på den konto.
Vi er fagbevægelsen. Vores privilegier er bedre end vores medlemmers vilkår i den offentlige sektor.
Vi bliver ikke nedslidte og stressede på samme vis som dem.
Argumenterne er forskellige. Hvad er det for en fagforening vi vil ha?
Der er altid en afledt effekt.
Hold fingrene væk fra FU’s løn. Områdeformændenes løn er én ting, en anden er FU’s løn.
Hvad er ret og rimeligt? I princippet burde vi sænke lønningerne i fagbevægelsen.
Sakse Ravnholt Andersen: Det er en super fin brandtale. Men faktum er, at vi lønmæssigt ligger langt under SL og BUPL.
Vi går ikke væk fra vores principper og vi skal ikke have svulstige lønninger. Det er slet ikke dét der er tale om.
Økonomi er en REP-beslutning.
Martin Alexandersen: Hvorfor skal fagbevægelsens folk arbejde så meget? Vi arbejder for at sænke medlemmernes arbejdstid.
Det handler om tid, ansvar og opgaver og lønnen skal afspejle lønnen og arbejdstimerne.
Hvis lønnen skal afspejle pædagogers løn, skal både områdeformændenes og FU’s løn nedsættes.
Martin K.A. Rasmussen: Jeg synes det er træls med Jans argumenter.
Britt Petersen: I giver nogle letkøbte argumenter om forbundets lønninger. Når det er sagt, vil jeg altid være påholdende i forhold til løn.
Jeg vil foreslå at HB tænker over økonomien.
På næste HB-møde fremlægges 2 budgetforslag – områdeformændenes og mit.
Jeg håber vi er enige om, at vi ikke ønsker en kontingentforhøjelse.
Vi skal blive enige om hvor stort et underskud vi vil have i LFS.
Antallet af flere medlemmer er ikke nødvendigvis lig med flere penge, qua de forskellige medlemstyper.
LO- og FTF-fusionen medførte en merudgift for LFS på kr. 100.000.
På HB-mødet i september inviterer vi vores bogholder med, til gennemgang af budgetforslagene. Budgetter er en HB-opgave.
Sakse Ravnskov Andersen: Min pointe var, at det minus det giver, ikke er relevant for denne diskussion.
Pia Bah: Jeg er ikke enig i at denne diskussion er lig med diskussionen om FOA’s kongreslønninger.
Vi tager gerne en kontingentstigning. Det er ikke urimelige krav.
Brian Engsig: Pengene skal findes. Indtægterne skal der til for at dække udgifterne.
Kirsten Løth: Uanset kontingentstigning eller ej, skal vi kunne kigge hinanden i øjnene. Vi skal alle kunne leve med det de næste 2 år.
Diskussionen i dag har været svær, da vi kun har et fiktivt forslag på bordet.
Britt Petersen: Vi er nødt til at udarbejde et budget, som tager udgangspunkt i det nuværende kontingent.
Jeg vil stemme imod en lønstigning til FU på REP-mødet.
Ad 8. Ansøgning om økonomisk tilskud til projekt ”Røde Gerda”
Pia Ludvigsen orienterede om at dem der har ansøgt om midler til projekt ”Røde Gerda”, er dem der spiller i gården til vores 1. maj-arrangement.
Det plejer at være LFS-koret der ”fodrer” dem med arbejdersange.
Planen er at koret skal synge med på cd’en.
Britt Petersen: I min optik er det yt med cd’er. Det er der ingen der køber i dag og derfor siger jeg nej til projektet.
I dag streames musik og jeg synes vi skal imødese en ny ansøgning herom.
Jesper Berring: Jeg kender en del musikere og det er vigtigt man har et fysisk produkt man kan distribuere. Så cd’en er ikke helt passé i denne sammenhæng.
Kirsten Løth: Skal cd’erne sælges eller deles ud?
Vinyl er mere retro.
Jeg er enig med Britt.
Sakse Ravnskov Andersen: Cd virker passé. Man kan sagtens sende til radiostationerne på et usb-stik.
Britt Petersen: I haveforeningen modtager jeg link til YouTube, når vi har brug for musikere.
Jeg siger nej.
Jan Hoby: De må komme med et nyt udkast til en anden ansøgning.
Hovedbestyrelsen var enige i ikke at støtte projekt ”Røde Gerda” i forhold til en cd produktion, men modtager gerne en ny ansøgning.
Ad 9.Gensidig orientering
Britt Petersen orienterede om at der er indgået aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Det medfører at A-kasserne skal overtage den indledende afklaring af de ledige.
Det er A-kasser der er repræsentative for resten og der skal ansøges om deltagelse. Det er Beskæftigelsesministeriet der tager stilling til ansøgningerne og det er politisk det endeligt besluttes. Der forventes ikrafttræden medio 2019.
Hvis man er ledig, men skal starte på et nyt job, gå på pension eller efterløn, skal man ikke længere være jobsøgende. Man fredes også hvis der er 3 måneder til pensionering.
På nuværende tidspunkt skal man tjekke jobnet hver 7. dag, men det slettes da man i stedet får en jobprofil som der tjekkes op på.
Vi vil løbende modtage mere information herom og vil herefter orientere Hovedbe-styrelsen.
Kirsten Løth: Stod A-kasserne ikke for jobformidling engang?
Britt Petersen: Det er forskelligt fra A-kasse til A-kasse.
Tidligere i LFS havde vi en art ”skuffeanvisning” og der har været mange forskellige løsninger igennem tiderne.
Lovmæssigt er der lagt opgaver i jobcentrene i kommunerne. Formidling og job-indsats er i samme system. Det kæmpede A-kasserne imod.
Jan Hoby: Det er et angreb på Den Danske Model. Tidligere sikrede man arbejde til forsikrede medlemmer/kolleger. Jobcentrene har intet med jobformidling af gøre. Det ændrer intet og forslår som en skrædder i helvede.
Jette Christiansen: Jeg skal desværre gå efter frokost og kommer derfor ikke til at deltage i punkt 7 om løn til områdeformændene og forretningsudvalget.
Mia Rebecca Lund: I PLS har vi fået en ny medarbejder, Sarah, mens Morten har valgt at forlade os på grund af et nyt job.
Ad 10.Eventuelt
Martin Alexandersen: Er der nogen der har kendskab til institutioner der ikke sprogtester? Jeg vil gerne bruge det i forbindelse med uddannelse.
Brian Engsig: Holdningen er at der skal sprogtestes/sprogvurderes. Det er proble-matisk.
Britt Petersen: På Borgerrepræsentationsmødets dagsorden ligger betydningen af budgetaftalen. Læs det, hvis I har mod på det. På bilagslisten kan I se hvad der er interessant.
I Socialforvaltningen gennemgås hvor der mangler penge.
Referent: Heidi Holmbjerg