25.4.2024 | Special
Referat af specialbestyrelsesmøde d.21/3 2024
Til stede: Christa, Thomas, Lærke, Sakse, Michael, Ginny, John, Tony, Tanja, Bjarke, Lisbeth
Afbud: Millie, Bjørn, Lene, Anne Grethe
- Valg af ordstyrer og referent. Tanja/Lisbeth.
- Godkendelse af dagsorden. Under pkt. 3 er indsat et ekstra punkt om regional arbejdskonference om Fagligt udviklings år i FOA d.22-23/4 2024.
- Aktiviteter og medlemstilbud
- Temamøde om forpligtende fællesskaber v/Thomas Milsted. Opfølgning v/Lisbeth. Lisbeth afventer fortsat svar fra Thomas. Hvis hun ikke hører noget i denne måned, skriver hun og rykker for svar efter påske. Uanset hvad vil arrangementet formentlig blive programsat til efter sommerferien, da kalenderen er ved at være fyldt op. Vi vender tilbage til punktet.
- “Løsninger, der kan gøre forråelse unødvendig” v/Dorthe Birkmose d.25/11 2024. Opfølgning v/Lisbeth. Arrangementet er nu klart til at lægge op, bortset fra lokationen. Lisbeth har undersøgt muligheden for at booke festsalen på Arbejdermuseet; det er desværre ikke muligt. Derfor foreslår Lisbeth, at vi beholder arrangementet i LFS, hvor der kan være 100 deltagere. Det er mest praktisk, og hvis der er stor interesse for arrangementet, kan vi henvise til, at der kommer et større debatmøde om temaet og med Dorthe som oplægsholder i marts 2025.
- Fælles debatmøde på handicapområdet m/Dorthe Birkmose d.27/3 2025. Opfølgning v/Lisbeth. Der mangler en bekræftelse fra Dorthe om den foreslåede dato samt en afklaring af, hvordan økonomi og opgaver fordeles. Lisbeth har skrevet til de involverede parter fra CSBB, SUKA og LEV med en liste over praktiske opgaver og økonomi, som vi kan tage udgangspunkt i. Det er en mailtråd i første omgang, men Lisbeth har foreslået at mødes i en arbejdsgruppe senere for at arbejde videre med detaljerne. Medlemmer i bestyrelsen må gerne overveje, om det har interesse at være en del af arbejdsgruppen sammen med Lisbeth.
- Fyraftensmøde ”Myter og virkelighed om børn og unge i ”ghettoen” m/Aydin Soei v/Lisbeth. Arrangementet er nu aftalt til at afholdes i LFS tirsdag d.18/6 kl.18-20, læs mere og tilmed dig her: www.lfs.dk/16319.
- 1. Maj i LFS og Fælledparken v/Lisbeth. Der afholdes som vanligt 1. Maj i gården i LFS kl.9-12 med taler, gøgl, LFS-kor og musik. Programmet offentliggøres inden længe. I socialarbejdernes telt i Fælledparken er programmet også ved at være klart. Årets tema fra FH er ”Et bedre arbejdsliv”. Pladsen flyttes og kommer til at være i den del af Fælledparken, der er tæt på tårnlegepladsen (indgang ved Blegdamsvej og Frederik V’s Vej). Vi gentager succesen med fællessang og arbejdersange samt Skørbug. I stedet for taler og arbejderquiz prøver vi et andet koncept: Rasmus og monopolet. Vi inviterer et panel til at debattere deltagernes dilemmaer og udfordringer; der planlægges to omgange af 20 minutter. Paneldeltagerne er alle kvinder i anledning af 125 års dagen for den første kvindelige taler til 1. Maj. Vores egen formand, Kirsten, har sagt ja til at deltage i panelet. Der er stadig ledige pladser i baren. Lisbeth sender bartjans seddel med rundt sammen med referatet.
- Vidensdag om det specialiserede socialområde for voksne d.10/6 2024 i Odense arrangeret af VPT/Viden På Tværs. https://vpt.dk/handikapomraadet/invitation-vidensdag-om-det-specialiserede-socialomraade-voksne. Lisbeth er interesseret i at deltage; er der andre? Skal vi udvide kredsen og forsøge at få nogle ledere med? Det kunne være et forsøg på at opmuntre ledere på området til at blive mere fagligt aktive, og temaet er relevant uanset. Alle bedes tjekke med deres kalender, arbejdsplads m.m. og melde tilbage til Lisbeth senest d.4/4 (efter påske). Lisbeth laver en samlet tilmelding.
- OK24, herunder info og kampagner. TR-stormøde i Nørrebrohallen fredag d.22/3 kl.9-11.30 samt for ledere samme dag og sted kl.11.45-13. www.lfs.dk/16316 (siden opdateres løbende). Hovedformålet er at få en høj stemmeprocent.
- Fagligt udviklings år i FOA, regional arbejdskonference Hovedstaden d.22.-23. april 2024 i Kastrup. FU, formænd og FTR deltager, øvrige pladser fyldes op via områdebestyrelserne. Der er 5 ledige pladser. FOA dækker transport og lønrefusion. Projektleder Rasmus beder på forhånd om, at hver afdeling forbereder en A1/A2-poster, der beskriver, hvordan vi i LFS arbejder med fag, faglighed og uddannelse samt sektorer/faggrupper. Hvem kan og vil deltage? Sakse, Christa, Bjarke er interesserede. Det aftales, at man giver besked til Lisbeth senest i morgen fredag d.22/3.
- X i kalenderen på 16/5 2024 – Demo ifm. forhandling af økonomiaftaler i kommunerne samt 22/5 2024 – Demo arrangeret af DH/Danske Handicaporganisationer ifm. Tranæs-rapporten. Mere info følger.
- Generalforsamling d.16/9, input til beretning, fremtidigt arbejde, valg m.v. Stikord til beretning: Handicap Hvidbog, Forråelse, Arbejdspladsklubber, OK24, Trepartsforhandlinger, FOA-kongres, Nordisk konference, Socialpolitisk netværk, Bestyrelsesseminar, Organisering, Fredagsbarer. Alle må gerne sende flere input til Lisbeth, så samler vi op på næste møde. Stikord til fremtidigt arbejde: ulighed i DK, både ift. sundhed, uddannelse, løn, status, køn m.v. Hvilken rolle skal fagbevægelsen have i fremtiden? Kan fremtidigt arbejde blive promoveret bedre, så vi kan inddrage medlemmerne? Forslag om at have det som tema på en fredagsbar. Lisbeth, Lærke og Christa tager det med til arbejdsgruppen, der står for fredagsbar.
- Aktiv i LFS? Opfølgning fra møde med kommunikationsafdelingen v/Lisbeth. Vi afventer fortsat ny hjemmeside og vender tilbage til punktet.
- Øvrige medlemsaktiviteter kan ses her: www.lfs.dk/8.
- Gensidig orientering
- HB møde d.18/3 2024 v/HB-medlemmerne. Oplæg om ”Fagblødningen – en fagbevægelse i foradnring” v/Lawand Hiwa Namo. Meget inspirerende oplæg, han er hyret til oplæg på rep.mødet. HB drøftede arbejdsproces op til rep. Vi vil have fokus på debat om fremtidigt arbejde, der udover OK26 også omfatter lavere pensionsalder, ligeløn m.v. Delegeret møder er en vigtig del af forberedelsen. HB drøftede OK24 og møder i FOA’s hovedbestyrelse. Der var drøftelse af økonomien, hvor vi skal overveje, om kontingentet skal sættes op; det er ikke steget i mange år.
- Frederiksberg v/Lisbeth. Lisbeth og Michel (SL) har møde med socialchefen og driftsleder d.8/4. Efterfølgende samme dag er der aftalt kaffemøde med Mette Bang Larsen (socialudvalgsformand), hvor Michel er inviteret med. I Hovedudvalget drøftes en større omorganisering på det administrative felt. Det kommer formentlig til at have indflydelse på område MED og arbejdet med ny MED aftale. Forhandlingsorganet er ikke udpeget på ledelsessiden endnu, men vi bruger tiden på medarbejdersiden til at forberede os på strategi, indhold og fælles drøftelser. Der afholdes mødet med baglandet d.9/4 2024.
- Status på organisering v/Lisbeth. Pæn stigning i medlemstal, men vi skal også arbejde på at det ikke falder efter OK24; det er desværre tendensen i OK år.
- Socialpolitisk netværk d.21/3 2024 – Vilde social problemer v/Thomas og Lærke. Oplæg af Jon Kvist (reformkommissionen). Vilde sociale problemer er ikke noget nyt, løsninger er ofte ad omveje og utraditionelle. Fleksibilitet i arbejdslivet og i driften udfordrer arbejdstidsaftaler og traditioner. Næste møde er d.30/5 med titlen Når fonde investerer: investering i socialområdet. Sakse er interesseret, andre? Måske Christa. Vi tager det op næste gang. Kommende møder: https://www.samu.dk/netvaerk/koebenhavn/socialpolitisk-netvaerk/
- Temadag i A4 medier; Status på den danske model v/Lærke. Konklusionen var, at det går rigtig godt (ironi kan forekomme). På intet tidspunkt nævnes budgetloven, trepartsforhandlinger, OK24, forhandling i procenter og ikke kroner og ører.
- Henvendelse fra medlem om NADA kursus. Se evt. mere om NADA her: https://www.foa.dk/afdelinger/foa-vestsjaelland/medlemsaktiviteter/240226-nada-kursus Bestyrelsen tager forslaget til efterretning og vender tilbage til dette ved eventuelt flere henvendelser. Lisbeth svarer medlemmet.
- STOF – Viden om rusmidler og samfund. Man kan abonnere gratis på dette magasin ved at skrive til stof@crf.au.dk. STOF nr. 47 – forår 2024 er netop udkommet.
- 24/4 om eftermiddagen er der konference i Region H om misbrugsproblematikker. Sakse sender linket rundt til bestyrelsen.
- Formidling fra bestyrelsen
- Opdatering af hjemmesiden med bestyrelsen. (bilag; skabelon til udfyldelse)
- Økonomi og bevillinger
- Drøftelse af frikøb i fremtiden, afklares inden GF d.16/9 2024. Lisbeth foreslår, at vi holder fast i mulighed for frikøb for de nuværende og kommende medlemmer i bestyrelsen, der ikke er omfattet af § 16 i MED aftalen for København og Frederiksberg. Vi drøfter det videre næste gang.
- Det månedlige grundbeløb fra LFS centralt vil i fremtiden være lidt mindre, da det giver bedre mening, at LFS centralt frem for områderne afholder udgifter til merchandise. FU/Formænd drøfter dette videre for at finde ud af hvilket beløb, der er tale om.
- Evt. Millie stopper i bestyrelsen, da hun har fået nyt job nærmere sin bopæl, dermed også en anden overenskomst. Lisbeth har på vegne af bestyrelsen sendt hende blomster med varme hilsner og en stor tak for samarbejdet.