21.6.2021 | Special
Referat af specialbestyrelsesmøde d.18/6 2021
Til stede: Bjørn, Jesper, Michael, John, Lene, Ginny, Christa, Lisbeth (ref.)
Afbud: Farah, Anne Grethe, Anne, Kirstine, Sakse, Tony
- Ordstyrer og referent. Lisbeth.
- Godkendelse af dagsorden. Indsat punkt om faggruppelandsmøde (pkt. 3) og omstillingsplan (pkt. 4).
- Aktiviteter
- Fyraftensmøder m.v. Der blev afholdt foredrag ved Anne Zenon om at være mønsterbryder d.10/6. Der var omkring 10 personer tilmeldt både fysisk og virtuelt. Trods tekniske udfordringer gik det fint. Foredrag v/Henriette Karlsen; der er aftalt foredrag i interviewform d.23/11. Anna Louise fra LFS Nyt er interviewer. Vi vil gerne åbne arrangementet op for medlemmer i BUPL, DS, SL, DLF, da både pædagoger, lærere og socialrådgivere vil have interesse i et foredrag om udsatte børn. Der kommer en omtale i LFS Nyt. Lisbeth er desuden i kontakt med Mathias Heerup Nielsen (”Optimismens politik”), der aftales et fyraftensmøde en mandag i september, formentlig d.6/9. Dette arrangement kan også være åbent for andre faggrupper.
- Faggruppelandsmøde pædagogisk sektor tirsdag d.31/8 – onsdag d.1/9. Formandskabet vil gerne holde møde med LFS døgn om tirsdag kl.17-17.30. Vi har 5 pladser, hvem deltager i faggruppelandsmødet? Foreløbig er Lisbeth, Christa og Ginny interesserede. Ønsker man en plads i delegationen på 5 personer, kontaktes Lisbeth inden næste møde d.18/8. Vi tager punktet op igen der, hvor vi planlægger mere konkret, hvad delegationen skal bringe med til formandskabet, og hvilket tema der skal arbejdes med (f.eks. aktiviteter op til KV21).
- Årsmøde d.27/10. Vi fik i første omgang ikke en tilbagemelding fra Alexander von Oettingen (”Pissedårlig pædagogik”), så vi gik videre med plan B: et oplæg om tjenestemandsreformen v/Astrid Elkjær Sørensen (ligelønsforsker) og derefter afslutning omkring samme tema v/Michael Schøt (Schøt Ministeriet/stand-up). Begge har bekræftet. Vi kontakter Alexander og spørger, om vi kan lave aftale om et oplæg i januar eller februar 2022 i stedet. På næste møde i august går vi videre med planlægning af det videre program. Umiddelbart ønsker vi ikke at afholde suppleringsvalg med 1 ledig plads, men Bjørn foreslår, vi laver reklame for bestyrelsesarbejdet for at gøde jorden til generalforsamlingen i 2022, hvor der er valg igen.
- KV21. Lisbeth er blevet kontaktet af handicapnetværket (pårørende), om vi skal lave nogle aktiviteter sammen op til KV21; der afholdes et møde om dette d.25/6. Ginny sender materiale rundt om en debataften i CSBB regi i efteråret. Lisbeth foreslår at få debatmødet med Emil Falster på benene igen; det blev aflyst i foråret 2020 pga. corona; Lisbeth går videre med dette. Fokus kommer til at være på handicapområdet. Jesper nævner også Barnets Lov som et fokusområde.
- Diverse aktiviteter, herunder #SlutMed1969. Tjenestemandstirsdage holder sommerferie, men gruppen arbejder videre med kommende initiativer. Der arbejdes f.eks. med en ligelønsplakat; LFS har bevilget opsætning af den kommende plakat i København.
- Diverse henvendelser. Lisbeth har fået en henvendelse fra Mark Saabye, der læser statskundskab og skal i gang med speciale om socialpædagogers oplevelser med indførelse af sundhedsfagligt fokus på behandlingssteder, herunder medarbejderinddragelse i dette. (jf. bilag til dagsordenen). Vi drøftede henvendelsen, Ginny og Christa stiller sig til rådighed (som medlemmer i handicap faggruppeudvalget). Bestyrelsen bevilger frikøb, f.eks. 2 timer, så de ikke skal bruge deres fritid. Lisbeth giver kontaktoplysninger videre til Mark Saabye.
- Gensidig orientering (eks. TR, HB, MED, SOF, Frederiksberg, faggrupper m.v.)
- TR. Møderne i juni er forberedelse og undervisning i forbindelse med efterårets lønforhandlinger. Der afholdes i alt 4 møder i juni for TR med og uden grunduddannelse.
- HB. Drøftelse af sidste HB-møde, referatet kan læses på hjemmesiden. Vi drøftede suppleanter til HB (for GF valgte), Christa vil gerne være suppleant. Vi tager det op til næste møde, om der er andre mulige suppleanter samt principperne for dette.
- Demonstration mod økonomiaftalen på Christiansborg slotsplads d. 24/6 kl.16-17.30, se mere på www.lfs.dk/14898 og https://www.facebook.com/events/784726839099153.
- Omstillingsplan i København/SOF. Christa har læst materiale fra BCH, hun sender det rundt til bestyrelsen. Lisbeth får desuden materiale om dette via Helle Haslund, mødet med de pårørende i næste uge om emnet. Lisbeth foreslår, vi tager dette punkt op til næste møde, hvor vi har mulighed for at være bedre forberedte på punktet.
- Frederiksberg. Lisbeth orienterede om processen i Hovedudvalget samt knast i område MED på B&U området/BUO.
- Formidling fra bestyrelsen. Vi vender tilbage til punktet.
- Økonomi/bevillinger.
Gennemgang af regnskabet, jf. bilag. Vi vender tilbage til dette efter bilagskontrol, der er aftalt til at finde sted i uge 25.
- Evt.