8.5.2023 |
Referat af specialbestyrelsesmøde d.20/4 2023
Til stede: Sakse, Bjørn, Thomas, Christa, John, Michael, Millie, Ginny, Lisbeth
Afbud: Lærke, Bjarke, Anne, Lene, Anne Grethe, Mette
- Valg af ordstyrer og referent. Referent, Lisbeth. Ordstyrer, Sakse.
- Godkendelse af dagsorden. Mødet bliver kortere end planlagt, da Lisbeth er nødt til at gå til flere møder samme dag.
- Aktiviteter og medlemstilbud
- Aktivisme forslag; lukning af borgercenter Handicap, klistermærker, begrav velfærden (opfølgning fra mødet d.13/3). Vi tager dette op til næste møde.
- 1. Maj 2023 v/Lisbeth. Flere frivillige til bartjans? Thomas og Helene vil gerne have en vagt, gerne tidligt. Martin efterlyser aktivister til dinosaur optog, når fanerne går over til Fælledparken kl.12 fra LFS.
- Fredagsbar; Dragbanko med veninderne d.28/4. Husk tilmelding til dette arrangement: www.lfs.dk/15847.
- Debatmøde om Work life balance i maj v/Mette Thingstrup d.9/5. Husk også tilmelding til dette arrangement: www.lfs.dk/15849.
- Sommerfest for tillidsvalgte d.9/6. Tilmelding via www.lfs.dk/15867.
- Nordisk konference i Oslo d.20.-22.september 2023 v/Lisbeth. Følgende deltager: Lisbeth, Lærke, Sakse, Millie, Thomas, John, Bjørn, Bjarke. Afbud fra Ginny, Michael. Christa står som stand by, hvis der skulle komme afbud i sidste øjeblik. Lisbeth skriver til de sidste, så vi færdiggør listen over mail. Skal vi udbyde flere pladser, hvis ikke alle i bestyrelsen tager med? Bestyrelsen besluttede, at afbud fra bestyrelsen ikke bliver udbudt til nye pladser af hensyn til den økonomiske situation både i området og LFS. Lisbeth mangler svar fra Oslo og Stockholm ift. oplægsholder, Thomas Milsted. Thomas gav et godt oplæg til TR-mødet d.18/4, og Lisbeth fik en god snak med ham der omkring den nordiske konference i Oslo. Lisbeth orienterede om muligheder ift. programmet. Vi vil gerne have størstedelen af programmet og rejse program på plads inden udgangen af maj.
- Gensidig orientering
- Handicaphvidbog; status og opfølgning v/arbejdsgruppen. Sidste møde d.17/4 blev udskudt, Lisbeth lægger 2-3 møder i kalenderen frem mod sommerferien, næste møde d.16/5. Skriftlige produkter udveksles over mail og drøftes på møderne; det begynder at ligne en hvidbog.
- Status på organisering v/Lisbeth. Lisbeth har rettet sin opmærksomhed mod Frederiksberg, hvor der er et åbenlyst potentiale. Der skal være nyvalg til TR på Betty, og Lisbeth vil benytte sig af muligheden for at komme ud til personalemøder og tale om gensidige forventninger til TR samt starte en dialog omkring medlemskab. Der er også ved at blive gjort de indledende øvelser til dialog ude i kommunerne i samarbejde med SL og FOA-overenskomst. Lisbeth foreslår, vi tager nogle drøftelser i bestyrelsen omkring, hvad vi i bestyrelsen kan byde ind med i forhold til organisering. Er der nogen, der har mod på at tage med ud på arbejdspladser og tale om organisering? Nogen med lyst til at deltage i medlemsmøder, tema oplæg m.v.
- HB møde d.24/4 v/HB-medlemmerne. Lisbeth kan ikke deltage i HB mødet, så Michael deltager som suppleant. Der er blandt andet en temadrøftelse om organisering som en del af det fremtidige arbejde, hvor ovenstående tanker tages med. Det handler om at drøfte en mulig, fremtidig strategi for organiseringsarbejdet. Vi havde desuden en drøftelse omkring den kommende FOA kongres/strukturkongres.
- Frederiksberg v/Lisbeth. Et af møderne i dag er netop formøde til Hovedudvalget, hvor der skal udpeges medlemmer til diverse arbejdsgrupper (f.eks. om procedureretningslinjer), og Lisbeth satser på at beholde sin plads i arbejdsgruppen. Der skal også tales om et kommende forhandlingsorgan. Lisbeth vil foreslå, at medarbejdersiden afholder temamøde om dette forud for forhandlingerne, gerne med repræsentanter fra organisationerne, så vi er enige om, hvor vi står (forhåbentlig samlet).
- Nyt fra TR møder v/John. John er i denne uge genvalgt til FTR posten, tillykke til både John og LFS. John orienterede om TR/AMR møde d.18/4 med diverse oplægsholdere. Organisering er fortsat et stort tema på kommende møder.
- Socialpolitisk netværk d.29/3 2023 kl.9.15-12 om Barnets lov v/Michael og Lisbeth. Lisbeth og Michael orienterede om temaet på netværksmødet. De mere kritiske røster går på, at der skal være mere rum til socialfaglige vurderinger i anbringelsessager m.v. Der er fortsat bekymring om, hvorvidt det er økonomien, der afgør retningen/tiltaget. Fagprofessionelle efterlyser opfølgning på implementering, løbende evaluering, fokus på inddragelse og efterværn.
- Socialpolitisk netværk d.26/5 2023 kl.9.15-12: Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge (fællesmøde med Børn og unge netværket). Lisbeth og Michael deltager; Lisbeth giver besked til Samuelsen. www.samu.dk/da/netvaerk/socialpolitisk-netvaerk/moederaekke/
- Formidling fra bestyrelsen
- Opdatering af hjemmesiden med bestyrelsen. (bilag; skabelon til udfyldelse). Lisbeth opfordrede til at udfylde skabelonen, så hjemmesiden kan blive opdateret. Skabelonen sendes også ud med referatet
- Selfies til kvindefanen? Arbejdermuseet er ved at få udarbejdet en nyfortolkning af den allerførste kvindefane fra 1876. Det sker i forbindelse med særudstillingen Kvindeliv, der åbner 13. oktober 2023. Det er kunstneren Nina Maria Kleivan, der har fået opgaven, og hun skal i den forbindelse bruge et stort antal selfies/portrætter af kvinder. Billederne vil blive grafisk bearbejdet og indgå som "pixels" i en større sammenhæng. Det er derfor ikke så vigtigt med kvaliteten, men mere vigtigt at man har lyst til at være en del af projektet. Er der nogen i bestyrelsen, der vil være med? Interesserede kan kontakte og sende selfies senest 1.maj til kvindefanen@ninakleivan.dk.
- Økonomi og bevillinger.
- Vi gennemgår budget og regnskab på et kommende møde.
- Vi havde en snak om frikøb med henblik på, om forbruget stemmer overens med det budgetterede. Lisbeth tager en snak med Helle frem til næste møde omkring § 16, der handler om tjenestefri med løn ved deltagelse i HB møder, bestyrelsesmøder m.v.
- Evt.
- Ginny foreslår, vi tager en snak omkring medarbejderes sikkerhed, hvis de udsættes for chikane fra borgerne. Lisbeth spørger, om nogen har lyst til at forberede et oplæg? Sakse, Thomas og Ginny vil gerne arbejde videre med temaet med henblik på at tage det op igen efter sommerferien. Drøftelsen kunne evt. munde ud i et debatoplæg, fyraftensmøde eller lignende.