Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
8.11.2017 | Special
Referat af specialbestyrelsesmøde 24/10 2017
Til stede: Jesper, Per, Torsten, Anne, Annette, Christa, Ginny, Sakse, Jane, Lisbeth (ref.)
- Ordstyrer/referent; Sakse, Lisbeth
- Godkendelse af dagsorden, evt. prioritering af punkter
- Kommunalvalg 2017, herunder debatmøde med politikere.
- Der er nu tilmeldt 17 politikere til debatmødet d.2/11, flere partier stiller med to kandidater. Se mere her: https://www.lfs.dk/12804. Del gerne arrangementet på facebook. Christa har nogle spørgsmål til politikerne, hun gerne vil stille. Christa sender disse rundt i bestyrelsen. Lisbeth sender også de spørgsmål rundt, som er blevet sendt til de inviterede politikere. Kom gerne med input; vi må tage input over mail, da der ikke er så længe til selve mødet.
- På lfs.dk er lavet en side med oversigt over aktiviteter op til kommunalvalget, debatmøder m.m. Blandt andet er der et debatmøde om forsøg med 30 timers arbejdsuge i København d.16/11 kl.19-21 i HK, Svend Aukens Plads. Se mere her: https://www.lfs.dk/12847
- Jesper arbejder videre (og hurtigt) med både klistermærker og bannere i håb om, at det bliver færdigt til d.7/11 til demo for Velfærden. Lisbeth og Jesper træffer beslutning om hvilke billeder, der skal trykkes.
- Aktiviteter
- Fyraftensmøder og foredrag (drøftelse og beslutning).Næsteforedrag i rækken er d.23/1 2018; Niels Nielsen med oplægget ”Når klappen går ned”: https://www.lfs.dk/12841. Sidste foredrag i rækken er d.13/3 2018 med Inger Riis Laursen, "Når fagsprog møder menneskesprog":https://www.lfs.dk/12823OBS, dette foredrag er flyttet fra 14/11 2017! Fyraftensmøde d.31/1 2018 med Dorthe Birkmose. Lisbeth tager kontakt til hende og får noget tekst, så det kan komme på hjemmesiden. Forslag om et fyraftensmøde med Aydin Soei om hans undersøgelse af ”Risikoadfærd og selvopfattelse hos børn og unge i Tingbjerg”. Sakse foreslår, at et sådant arrangement kunne afholdes i samarbejde med almen, lærere, socialrådgivere, BUPL. Forslag om et møde med Jesper Tynell, som er for bestyrelser, MED repræsentanter, TR, AMR? Forslag om et fyraftensmøde med Marcus Lauri (S) om NPM? Forslag om et arrangement med Kathrine Eckhardt Bjerg om ”kompetence kontra ressourcer” (Torsten). Forslag om oplæg af Eva Secher Matthiasen om ”Menneskelige ressourcer”. Medlemsmøde om ny løn? Vi vender tilbage til disse forslag.
- Demo for Velfærd d.7/11. Der er for demoer fra Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amager og Islands Brygge. Alle samles på Thorvaldsens Plads kl.16.30, hvor der er taler og musik. Se mere her: https://www.lfs.dk/12825
- Forslag til oplægsholder til GF 2018? Forslag om Djøf med løgn 3? Ginsmagning? Latterkursus? Hvem er det, vi gerne vil tiltrække til GF? Forslag om først et oplæg om arbejdsrelateret sygdom, så GF og til sidst et socialt arrangement, f.eks. ginsmagning? Dette forslag vil ligne den ramme, vi afholdt GF under i 2014 (se evt. hjemmesiden). Vi vender tilbage til dette punkt næste gang, hvor vi vil beslutte en ramme.
- Evaluering af suppekøkken. Der var mange frivillige (også fra almen), positiv respons fra nye. Cirkus Panik var rigtig gode, et godt alternativ til De Splittergale. Nye bannere til suppekøkkenet; det gav godt fokus på selve sagen, så det ikke kun handlede om suppe! Fotostanderne er rigtig gode, det lokker folk til! 3 x 34 kom for tidligt, men det gik ellers fint, da der var folk nok til at hjælpe med at pakke ned. Måske bruger vi en anden transport næste år, hvis det kan være mere fleksibelt. Flyers må gerne være på engelsk næste år igen; der var en engelsk version i 2016.
- Evaluering af Nordisk konference i Stockholm. Lisbeth har lavet en skriftlig sammenfatning af vores evaluering. De vigtigste pointer er, at planlægning skal foregå fælles (for samarbejdets skyld), at vi skal være mere blandede under konferencen (for bedre erfaringsudveksling), og at vi holder fast i arbejdspladsbesøg til konferencerne (for inspiration). Lisbeth afventer, om der kommer yderligere kommentarer fra ledersektionen og sender herefter evalueringen rundt til arbejdsgruppen, altså til repræsentanter for alle tre hovedstæder samt organisationer.
- Juletræsfest 2017. LFS’ juletræsfest afholdes lørdag d.9/12. Meld jer til Lisbeth, hvis I vil være med til at stille op og rydde af (ikke en stor opgave). Tilmelding åbnes, når LFS Nyt nr. 10 udkommer d.24/11.
- Økonomi/bevillinger. Vi har indkøbt følgende bøger; Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen ”Hvad skal vi svare”, Susanne Hegelund og Peter Mose ”Flyt magten”, Steen Nepper Larsen ”At ville noget med nogen”.
- Tværfagligt samarbejde om arbejdsfællesskaber (Helle H. deltager under dette punkt)
- Vi havde en drøftelse omkring arbejdsfællesskaber på tværs i forvaltningen og mellem faggrupper. Blandt andet fortalte Annette, at de skal drøfte det på deres MED i næste uge. Hun er ved at finpudse et oplæg. Torsten spørger, om vi kan få det sendt rundt i bestyrelsen til inspiration. Helle siger, vi skal bare ”stjæle” fra hinandens og andres oplæg, så det kan blive bredt ud. Hvis nogen har brug for inspiration, kommer Helle H. gerne ud på et MED møde eller lignende for at give oplæg om arbejdsfællesskaber. Vi skal fokusere mere på handlinger frem for fine ord. Arbejdsfællesskaber skal kunne folde sig ud i praksis, hvor vi kan lære af hinanden og komme sladderen til livs. Der er fortsat berøringsangst i forhold til de temaer, der er udfordrende; de svære diskussioner bliver ikke taget… Måske skal vi holde et fyraftensmøde om det, hvor vi inviterer vores kollegaer fra andre faggrupper (DS, SOSU, HK m.fl.)? Helle orienterede om, at hun har sat ”Nulfejlskultur” på dagsordenen centralt i SOF. Vi oplever, at nulfejlkulturen fortsat lever i bedste velgående, både hos ledere og medarbejdere. Der bliver sparket nedad i systemet! Det er et problem, hvis medarbejdere ”jagtes” og klandres, uden der bliver sat fokus på læring og dialog!
- Gensidig orientering (TR, HB, MED, Faggruppeudvalg m.m.)
- HB; forhandlingsfællesskabet har besluttet ikke at ville indlede forhandlinger, før der indledes realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale. Der afholdes ekstraordinær kongres i FOA d.25/4, hvor der skal vælges ny formand (og næstformand). Status på medlemstal; Britt orienterede om, at der er stort flow blandt pædagogmedhjælpere på det selvejende, almene område. Velfærdsdemo d.7/11 er under planlægning, men det går trægt. Det positive er, at der er mange involverede organisationer, men af samme grund tager det tid at komme i gang md det praktiske arbejde, da alle skal være enige om, hvordan det skal gøres. LFS Nyt; portoen stiger voldsomt hos PostNord næste år, så LFS Nyt bliver næste år sendt rundt med FK distribution. I 2019 håber vi, der kommer en anden løsning. Lejere til 4.sal; der er ikke kommet nye lejere endnu, men budgettet vælter ikke af den grund.
- MED; Ginny orienterede om en problematik omkring referatskrivning. Ved en uenighed kan Jesper ikke få ført en bemærkning til referat med begrundelsen, at det ikke er sagt på båndet. De kan dog ikke få lov at lytte til båndet. Jesper og Ginny drøfter dette med Helle H.
- Formidling fra bestyrelsen (drøftelse og beslutning). Lisbeth har foreslået et interview i LFS Nyt med Mie Andersen, der gav foredrag i LFS på sidste foredragstirsdag. Det kommer i næste blad. Der mangler fortsat foto og tekst af bestyrelsen på lfs.dk; der opfordres endnu en gang til, at man sender tekst og foto til Lisbeth. Lisbeth beder Anna Louise om at sende fotos fra Stockholm, da der her blev taget nogle nye portrætter, der evt. kan bruges.
- Udkast til info møder for nye medlemmer v/Kim. Vi udsætter dette punkt til næste gang.
- Udkast til bestyrelsesmøde datoer i 2018 (jf. bilag) til drøftelse og evt. beslutning. Vi drøftede udkastet med enkelte rettelser. Lisbeth sender endelig mødeplan rundt med referatet.
- Evt.
- Susan har meddelt Lisbeth, at hun træder ud af bestyrelsen. Hun har haft svært ved at finde tid til bestyrelsesarbejdet af forskellige årsager, og hun har dårlig samvittighed over ikke at kunne prioritere dette. Dårlig samvittighed skal ingen have, og vi takker for samarbejdet. Lisbeth har sagt til Susan, at hun altid er velkommen til at stille op til bestyrelsen på et andet tidspunkt, hvis hun oplever, at der er tid og energi til det.
- Jane vil gerne prøve at lave en oversigt over hvilke bøger, vi har, og hvem der har dem. Lisbeth laver en liste over litteratur og sender til Jane.
- Special øl. Jane spørger til, hvordan det er gået med økonomien, og om det har været en succes, der skal gentages? Lisbeth foreslår, vi laver en reel evaluering på næste møde.
- Sakse efterspørger bedre samarbejde med ledersektionen. Hvordan kan vi gøre det? Jesper foreslår, at vi prøver at koordinere vores møder, f.eks. i 2018. Lisbeth sender vores mødeplan til Ole Skovgaard, der koordinerer med ledersektionen.
- Lisbeth har fra Jesper fået en behovsanalyse for SOF 2010-2025; hun sender denne rundt til orientering.