Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Mobning og psykiske problemer hænger sammen
Mobning øger risikoen for psykiske og fysiske helbredsproblemer. Men psykiske problemer øger omvendt også risikoen for mobning, viser ny litteraturgennemgang af emnet.
At mobning i arbejdslivet øger risikoen for at man får problemer med helbredet, kommer næppe som en overraskelse for nogen.
Det siger næsten sig selv at hvis man bliver udsat for mobning fra sine kolleger eller sin leder på jobbet, så har man større risiko for at få problemer med både sit psykiske og fysiske helbred.
Og det er da også påvist af forskere, senest i en ny norsk gennemgang af 750 videnskabelige artikler om emnet.
Psykiske problemer øger risiko for mobning
At det modsatte også er tilfældet, er nok mere overraskende. Altså at psykiske helbredsproblemer omvendt betyder at man har større risiko for at blive mobbet på sit arbejde.
At det er sådan, det påviser den norske litteraturgennemgang. Det norske arbejdsmiljøinstitut beskriver det som en selvforstærkende effekt, "hvor mobning både fører til og er en konsekvens af helbredsproblemer."
Og hvem ved, måske gælder det også (nogle) fysiske problemer, at også de øger risikoen for mobning?
Kan få betydning for godkendelse af arbejdsskader
Mobbeforsker ved Københavns Universitet Annie Høgh mener studiet bekræfter at der er en forskudt sammenhæng mellem mobning og helbredsproblemer.
Det har tidligere været svært at dokumentere at mobning i arbejdslivet også kan føre til helbredsproblemer på længere sigt, siger hun til arbejdsmiljoviden.dk
Det kan få en betydning i forhold til godkendelse af arbejdsskader som følge af mobning, vurderer hun.
Læs mere her (link er ikke længere aktivt, red.)