Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Faldet i antallet af døgnanbragte børn og unge bremser op
Siden 2010 er der blevet døgnanbragt færre og færre børn og unge. Nu ser antallet ud til at stabilisere sig.
Færre og færre børn og unge er blevet døgnanbragt de sidste tre år. Konkret taler vi om et fald fra 1950 til 1400 på de tre år.
Faldet i døgnanbringelser skyldes Barnets Reform, som blev indført i 2010. Med den satsede kommunerne i højere grad end tidligere på familiepleje og forebyggende tilbud i egen kommune.
Det har haft store konsekvenser for døgninstitutionerne. Faldet i døgnanbringelser har betydet at pladser er lukket ned, og et antal døgninstitutioner har endog måtte dreje nøglen om.
Godt med stabilisering, siger FADD
Men nu flader faldet ud og antallet af døgnanbragte børn og unge stabiliserer sig, viser tal fra Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD.
Det er de glade for i foreningen, hvis formand Søren Skjødt siger til dknyt, at det er "godt at kunne konkludere at belægningen på døgnanbringelser generelt er stabiliseret over det seneste år."
Det er godt nyt for døgninstitutionerne. De kan forhåbentlig nu regne med at faldet af døgnanbringelser er standset. Desuden har rigtig mange af dem faktisk i den vanskelige periode formået at etablere nye typer ydelser udover døgnanbringelser, fortæller Søren Skjødt.
I familieinstitutionerne har der været den samme udvikling. Nogle institutioner er lukket, men også der er der nu en stabil belægning.