LFS glæder sig over at socialministeren trækker kritiseret handicapforslag. En sejr, siger LFS
Et udskældt lovforslag om mere handlefrihed til kommunerne i behandlingen af handicappede borgere er trukket tilbage. LFS er en af de berørte, som har givet høringsforslag imod lovforslaget og kalder det en sejr.
"Et stort skridt i den forkerte retning."
Sådan beskrev LFS i deres høringssvar socialminister Manu Sareens lovforslag om mere handlefrihed til kommunerne i behandlingen af og hjælpen til handicappede borgere.
Ønsket om mere handlefrihed kom ikke overraskende fra KL, Kommunernes Landsforening, som altså nu må se sig underkendt i spørgsmålet.
Lovforslaget har flertal og er reelt kun udsat
Som begrundelse for at trække lovforslaget henviser Manu Sareen til de stærkt kritiske høringssvar, han har modtaget, hvoraf LFS' er et af dem.
Han kalder det ligefrem "uanstændigt at trække det ned over hovedet på de her mennesker." På trods af at han faktisk har flertal for det. Man kan spekulere i, om det handler om et kommende valg. Men det vil vi ikke gøre.
Derimod vil vi gøre klart, hvorfor dette lovforslag er så meget et skridt i den forkerte retning. For reelt er lovforslaget kun udsat, og det kan hurtigt blive genoplivet senere af en kommende regering.
Rettigheder og retssikkerhed ville blive fjernet
Så hvordan vil en realisering af dette lovforslag betyde en forringelse for handicappede borgere?
Handlefrihed for kommunerne, i hvert fald som det er foreslået her i dette lovforslag, betyder at visse rettigheder og dermed en god del retssikkerhed fjernes for disse borgere.
"Skal"- bestemmelser ville nemlig blive ændret til "kan"-bestemmelser. Og det betyder samtidig at nuværende klagemuligheder ville blive sat ud af kraft.
"Det kommunale skøn" ville i stedet blive udgangs- og omdrejningspunkt for den hjælp, den enkelte borger ville få.
Forenkling eller forplumring
Hovedformålet set fra KLs og kommunernes side er forenkling og afbureaukratisering. Det lyder altid godt og rigtigt, men nogle gange forplumrer det i realiteten de rettigheder, borgerne har.
I dette tilfælde ville det blive umuligt for borgeren at gennemskue, hvad den nedre grænse er for service og kvalitet i ydelserne, påpeger Helle Haslund fra forretningsudvalget i LFS.
Samtidig lægges der op til en inddeling i tre kategorier, som ville få hjælp ud fra placeringen. Men uden at borgeren kan klage over en måske fejlagtig placering. Der står nemlig heller ikke noget om, hvordan kommunen vælger kategori.
Lægger op til økonomisk tænkning i kommunerne
"Dette giver mulighed for økonomisk tænkning i forhold til tildelingen af hjælp og støtte", skriver LFS i høringssvaret.
Og det er åbenlyst til skade for både de borgere som har behov for hjælp fx til beskyttet beskæftigelse, og for de borgere som er fuldstændig afhængige af hjælp fra kommunen.
I en økonomisk tænkning kan det også ligge lige for, delvist i hvert fald, at erstatte en professionel socialpædagogisk indsats i det forebyggende arbejde med frivillige, som kun bør være et supplement til kommunens indsats.
Sæt dog reelt borgeren i centrum
For at gentage fra LFS' høringssvar: et stort skridt i den forkerte retning.
"En retning hvor økonomi er et endnu større centralt omdrejningspunkt i forhold til kommunernes serviceniveau end den allerede er i dag. I stedet for reelt at sætte borgeren i centrum!", siger Helle Haslund, som glæder sig over at forslaget er taget af bordet.
LFS er ikke de eneste som har kritiseret lovforslaget. LEV lægger ikke fingrene imellem, de kalder forslaget for et "absurd og ensidigt knæfald" for KL.