Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Hvorfor skal udviklingshæmmede lære om medborgerskab?
Hvorfor skal voksne med udviklingshæmning på kursus i medborgerskab? Hvad går et kursus i medborgerskab ud på? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Socialstyrelsen afholder temadag om kurset i medborgerskab.
Temadagen henvender sig til personale og ledere af kommunale tilbud (Serviceloven § 103 og 104) og andre med interesse for undervisning i medborgerskab.
Temadagen kommer især til at tage udgangspunkt i det nyudviklede kursusmateriale: Kursus i medborgerskab til voksne med udviklingshæmning, som er udviklet i tæt samarbejde med aktivitetscentre og værksteder i ni kommuner.
Formålet er, at voksne med udviklingshæmning skal kende deres rettigheder og udøve dem, kunne tage beslutninger om eget liv og være medbestemmende i de nære fællesskaber og i samfundet generelt.
Temadagen er gratis og finder sted i København den 3. december 2015. Tilmeldingsfrist 11. november 2015.
Tilmelding og program: www.socialstyrelsen.dk/aktiviteter