Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kvindernes Sidste Arbejdsdag 2015
Kvinder tjener fortsat mindre end mænd – i 2015-tal er mændenes lønforspring 16,4 procent.
Derfor markerer FOA, 3F, HK og SL igen i år løngabet mellem mænd og kvinder med kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag.
Kampagnen spiller på, at når kvinderne tjener mindre, må de vel også skulle arbejde mindre – og i år er Kvinderne Sidste Arbejdsdag i 2015 udregnet til at blive den 10. november 2015.
Kampagnen kommer hovedsageligt til at leve på Facebook, og årets tema bliver en konkurrence, hvor man kan gætte tre kvinder, ”der vil holde fri resten af året”.
Det er tre fremtrædende kvinder, der har valgt at støtte kampagnen – og lægge navn – og udklippet profil – til Kvindernes Sidste Arbejdsdag i år.
De fire organisationer markerer sig også med en fælles udtalelse om ligelønsstatistikker som et af redskaberne i arbejdet for at opnå ligeløn.
Det bliver selvfølgelig med særligt fokus på, at den ny regering har annonceret, at den vil rulle lovgivningen tilbage til 2008, således at virksomheder med under 35 ansatte ikke behøver lave statistikken.
Find kampagnen på www.facebook.com/KvindernesSidsteArbejdsdag/