Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Grib chancen for en god oplevelse: meld jer på DHL løb
Fredag den 28. august løber LFS med i DHL stafetten. Meld jer til nu og deltag i et godt arrangement med kollegerne
Det er først og fremmest samværet med kollegerne, DHL løbet handler om, mere end selve det at løbe, fortæller tidligere og kommende DHL løbere.
Smadderhyggeligt, fedt fællesskab, godt arrangement i forhold til ens arbejdsplads, god oplevelse med kollegerne bagefter. Det er andre udsagn om, hvorfor de har valgt at deltage i DHL løbet.
Faktisk er der mange DHL løbere, som slet ikke løber i hverdagen men som tænker at fem kilometer kan de godt klare, om ikke andet så i luntetrav.
Meld jer til nu
Har du som person eller I som arbejdsplads fået mod på og lyst til at deltage i DHL stafetten den 28. august, så meld jer til NU før sommerferien. Det giver jer mulighed for så småt at mødes om det som kollegagruppe allerede her i sommer.
Stafetten løbes fredag den 28. august 2015. Løbet starter kl. 18.00, men vi mødes kl. 17.00.
LFS har reserveret 20 hold med hver 5 pladser - som I kan booke kvit og frit.
LFS udstyrer alle løbere med en LFS-løbetrøje og stiller telt og tilskuere til rådighed. Og der bydes på lidt lækker fællesspisning efter løbet.
I har mulighed for at tilmelde jer som enkeltpersoner eller institution - og tilmelding er efter først-til-mølle princippet. Tilmeldingen er bindende.
Læs vejledningen og tilmeld dig her