Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Skolereformen presser fritidsinstitutionerne
Ny undersøgelse fra FOA viser at skolereformen sætter fritidspædagogikkens kvalitet og relevans under pres.
Med de længere skoledage betyder skolereformen mindre fritid for børnene. Og mindre fritid betyder mindre tid i fritidshjem og andre fritidsinstitutioner.
Samtidig er børnene mere trætte, når de efter mange timers undervisning ankommer til fritiden og de mange fritidsaktiviteter, som fritidsinstitutionerne traditionelt tilbyder børnene.
En ny undersøgelse viser at dette tilsammen betyder at fritidspædagogikken har fået sværere kår.
Færre fritidspædagogiske aktiviteter
Undersøgelsen er lavet af FOA og Bureau 2000, og den viser at mere end hver anden af fritidsinstitutionerne har færre udflugter end før skolereformen.
Samtidig laver 38 procent af dem færre teaterstykker og 37 procent spiller mindre musik. Alle tre typiske fritidspædagogiske aktiviteter.
Det er bekymrende, vurderer FOA, at det gode fritidspædagogiske arbejde i SFO'er og fritidshjem har fået så svære kår.
Jakob Sølvhøj, formand for pædagogisk sektor opfordrer: "Vi må opruste SFO'erne og fritidshjemmene bl.a. gennem bedre normeringer i stedet for at lade fritidstilbuddene sygne langsomt hen."
Bekymrende færre indmeldte børn
Presset fører til noget endnu mere bekymrende, nemlig at forældrenes opbakning til deres børns fritidsinstitutioner svinder ind.
Måske sker det allerede. I hvert fald anslår undersøgelsen af antallet af indmeldte børn er faldet med ca. 10 procent. Måske fordi prisen ikke er faldet tilsvarende med antallet af åbne timer.
"Vi frygter at de første forældre der fravælger SFO eller fritidshjem er dem med få økonomiske og sociale ressourcer"; siger Jakob Sølvhøj og tilføjer: "Det vil være skidt, hvis begrebet nøglebørn bliver aktuelt igen."
Undersøgelsen bygger på svar fra 456 af de i alt 1338 fritidshjem, KKFO'er og SFO'er i Danmark.
Her finder du undersøgelsen(link er ikke længere aktivt, red.)
Læs om hvad skolereformen betyder for medarbejdere på fritidshjem og KKFO'er:
Skolereformen giver store frustrationer
Det er hårdt arbejde at være kombinationsansat
Det halter med indhold og sammenhæng i kombinationsstillingerne