Skal Danmarks retsforbehold bevares? Kom til møde den 24. marts og bliv klogere!

Folketinget har besluttet og meldt ud at vi skal stemme om den danske retsundtagelse. Hvad du skal stemme, det kan du blive klogere på ved et folkemøde den 24. marts kl. 17.

Ved du hvad den danske retsundtagelse omfatter? Hvad Danmark konkret er undtaget på retsområdet? Og hvad det betyder for Danmark og dig selv?

Vil du gerne blive klogere på det, før du skal stemme?

Så er der en oplagt chance på et fyraftensmøde den 24. marts kl. 17. Mødet holdes i Valby i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening.

Mødet sættes i gang med et oplæg af en person, som kender EU indefra. Det er nemlig Søren Søndergård, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, som indleder folkemødet. Og så er det ellers op til deltagerne at stille spørgsmål.

Freds- og Solidaritetsudvalget i LFS opfordrer til at deltage

Når et politikområde overføres til EU, mister den danske befolkning indflydelse på området. Og kan først få den tilbage hvis Danmark træder ud af EU.

"Det betyder at vi skal være vakse og stille en masse spørgsmål, så vi ved hvad afstemningen handler om og kan gøre os vores egen holdning klar", siger Kirsten Annette Christensen fra LFS' Freds- og Solidaritetsudvalg.

Mødet er en oplagt mulighed for at blive klogere på, hvad EU vil med retspolitikken, og hvad det kan betyde at afgive forbeholdet, peger hun på.

Mange emner skal diskuteres

Nogle af de emner og spørgsmål, der vil blive taget op er det faktuelle omkring, hvad retsundtagelsen konkret betyder. Men også andre konsekvenser, fx:

Skal EU bestemme over danske strafferammer?

Kan vi samarbejde om at bekæmpe og forhindre kriminalitet og terror uden at give EU al magten?

Kan vi vælge en dansk tilvalgsordning? En sådan indebærer at vi kan sige ja til dele af samarbejdet på det retslige område, og nej til andre dele. Denne ordning anbefaler det EU-positive flertal i Folketinget.

En anden mulighed er såkaldte parallelaftaler. Det er en mellemstatslig aftale mellem EU og en medlemsstat om at deltage i et specifikt overstatsligt samarbejde, fx Europol.

Det vil sige at samarbejdet aftales fra gang til gang, og Danmark afgiver ikke suverænitet på hele retsområdet i et hug.

Kan en EU-domstol ende med at underkende danske aftaler?

Netop Europol ønsker mange at bevare, også en del som ellers er modstandere af at opgive retsforbeholdet. Men ønsker de fleste danskere at afgive suverænitet på alle de andre områder i retsforbeholdet?

Den danske retsundtagelse indeholder nemlig faktisk ca. 50 akter i Lissabon-traktaten, men det er de 20 af dem, som ja-partierne koncentrerer sig om.

"Vi har ikke endnu set aftalen vi skal stemme om på tryk, så vi ved meget lidt om, hvad de har tilsluttet sig. Men man kan godt frygte at en EU-domstol vil ende med at kunne underkende danske politiske aftaler", siger Kirsten Annette Christensen og tilføjer:

"Vi har før set at EU aftaler ender med at have konsekvenser for den danske velfærdsmodel. Konsekvenser som politikerne inden da nægtede kunne ske. Så husk ingen spørgsmål er dumme på dette møde!"

Mødet er åbent for alle, og det er gratis at deltage. Du skal blot møde op den 24. marts kl. 17. i Mølle Allé 26, 2. sal, Valby.