Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Faglig modstand: Dagpeneskandalen er lige om hjørnet
Den 19. oktober afleverer dagpengekommissionen sine anbefalinger til Folketinget. Opgaven har fra start været umulig, fordi kommissionen ikke må lave forbedringer for nogen, uden at de betales af forringelser for andre. Derfor forudsætter en tryg løsning, at Folketinget genbruger de milliarder, som er sparet på dagpengene siden 2012.
Dagpengekommissionen forventes at foreslå et nyt optjeningsprincip for ret til dagpenge, så det ikke længere er afgørende, hvor mange timer man har arbejdet, men hvor høj lønnen har været. Et sådant system vil forhindre tusinder af lavtlønnede og løstansatte i at opnå dagpengeret.
Det forventes, at dagpengekommissionen vil foreslå alvorlige forringelser af dimittender/nyudlærtes vilkår, samt forringede vilkår for supplerende dagpenge. De eneste småforbedringer der forventes, er en mere fleksibel genoptjening, som udskyder udfaldet af dagpengesystemet med nogle få måneder. 60.000 mennesker er allerede faldet ud af dagpengesystemet.
Men dagpengekommissionen har ikke løsninger, der hjælper de 15.000, som fremover vil falde ud hvert år. Samlet set kommer dagpengekommissionen til at foreslå et mere ulige og et mere utrygt dagpengesystem, hvor flere falder ud og færre kommer ind.
Fagbevægelsen og de danske lønmodtagere har været tydelige med kravene til trygge dagpenge. Det bør stå lysende klar for LO og FTF’s ledelser, na?r de skal sætte punktum for deres deltagelse i dagpengekommissionen:
- Lettere og fleksibel genoptjening af dagpengene – en uges arbejde skal give fire ugers dagpenge.
- Alle timer skal tælle med til genoptjeningen – også timer i virksomhedspraktik og løntilskud.
- Ingen forringelser for dimittender/nyudlærte
- Supplerende dagpenge skal forbedres.
- Højere dagpenge – dagpengesatsen skal forhøjes, så dækningsgraden øges.
- Lige ret til dagpenge – optjening efter arbejdstimer, ikke efter lønnens størrelse.
Møde for tillidsfolk
Tirsdag den 20. oktober på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1262 København K., kl. 16-18.
Nedenstående faglige organisationer ønsker at lægge op til debat blandt tillidsfolk og andre faglige repræsentanter om det fremlagte udspil. Politikerne er også indbudt.
Program:
- Mødeledere: Ole Nors fra 3F Aalborg og Anette Højmark fra BUPL Århus
- kl. 16 velkomst
- kl. 16.05 Oplæg fra Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea
- kl. 16.15 Oplæg fra Dennis Kristensen, formand for FOA
- kl. 16.25 debat
- kl. 17.00 replik fra oplægsholdere
- kl. 17.10 Gruppearbejde regionsvis
- kl. 17.45 Opsamling og afslutning
Læs mere på dagpengeforalle.dk (link er ikke længere aktivt, red.)
ARRANGØRER OG ANBEFALERE:
BUPL Aarhus; Socialpædagogerne Storkøbenhavn; Landsforeningen for Socialpædagoger København; Dansk Metal Horsens; HK It, Medie og Industri; LO – Esbjerg, Billund og Vejen; 3F Aalborg; 3F Esbjerg Transport; 3F Silkeborg; 3F Bygge, Jord, Miljø; 3F København; 3F Horsens og Omegn; 3F Randers; 3F Kastrup; PROSA; Rør- og blikkenslagernes fagforening; FOA KLS; BUPL Hovedstaden; 3F Viborg, PROSA/VEST; PROSA/ØST; PROSA/STUD; Dansk Elforbund København; Byggefagenes Samvirke; FOA afd. 1; 3F Frederiksborg; FOA SOSU; Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920; Studenteransattes Landsforbund; PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning); Studenteransattes Landsforbund; FOA Aalborg samt 3F Transport, logistik og byg Århus