Til: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

18. januar 2015

Høringssvar

Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS) ’s høringssvar på udkastet til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Tildeling af ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer ud fra målgruppetilgang, krav om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte m.v.).

LFS takker hermed for muligheden for at afgive bemærkninger i forbindelse med høring af ovennævnte lovforslag.

LFS vil starte med at slå fast, at LFS finder det yderst problematisk, at der med lovforslaget vil blive fjernet helt generelle rettigheder og retssikkerhed for handicappede borgere, da der ændres flere ’skal’-bestemmelser til ’kan’-bestemmelser, og hvor begrebet ’det kommunale skøn’ bliver omdrejningspunktet for de ydelser, der kan tildeles i den enkelte kommune.

Ændringerne i § 81 og § 82 er bare ét par eksempler på ovenstående, og dertil kommer at disse ’kan’-bestemmelserne medfører, at borgernes klagemuligheder sættes ud af kraft.

I forklaringerne på baggrunden for lovforslaget fremgår det, at det er kommuneøkonomiaftalerne for 2014 og 2015, hvor regeringen og KL er blevet enige om, at servicelovens voksenbestemmelser skal forenkles.
Det fremgår ligeledes af aftalerne, at der arbejdes med en overordnet målgruppetilgang og en mere helhedsorienteret lovgivning, som skal understøtte, at borgerne i højere grad får en effektfuld og målrettet social indsats, der modsvarer borgerens behov, og som medvirker til progression og positiv udvikling hos den enkelte.

Samtidig skal forenklingen understøtte kommunernes muligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden for de givne rammer. Med den fleksibilitet, som ligger i lovforslaget i forhold til kommunernes mulighed for at sammensætte en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, bliver det helt op til kommunalbestyrelserne at fastsætte serviceniveauet ud fra blandet andet økonomiske rammer, der er underlagt KL og regeringens serviceloft.

Det er LFS’ opfattelse, at når kommunerne forsøger at forenkle administrationen af lovgivningen på området, bliver det næsten umuligt for borgerne at gennemskue, hvad den nedre grænse er for den service og kvalitet, som kommunerne skal give.

Dette giver mulighed for økonomisk tænkning i forhold til tildelingen af hjælp og støtte, og dermed større risiko for begrænsede muligheder for de borgere, lovforslaget omhandler; både i forhold til borgere med meget begrænset hjælpebehov, men ikke mindst for borgere med svære handicaps.

Men også retskravet for borgerne i for eksempel beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter § 103 og § 104 vil forsvinde med de forslåede ændringer til loven, hvilket LFS anser for et voldsomt anslag mod de handicappedes muligheder for et værdigt og aktivt liv uden for hjemmet.

Med forslaget lægges der op til, at handicappede borgere fremover skal inddeles i tre grupper efter funktionsevne og hjælpebehov. Borgeren vil med lovforslaget ikke kunne klage over beslutningen, og det fremgår ikke klart, hvordan kommunen skal placere brogere i grupperne.

LFS finder det ellers som en væsentligt forudsætning, for gruppeinddelingen er helt afgørende for, hvilken hjælp borgeren bliver tilbudt. F.eks. er det kun i målgruppen for borgere med betydelige og/eller varig funktionsnedsætteles eller særlige sociale problemer, hvor der står noget om muligheden for, at der kan ydes socialpædagogisk bistand.

LFS finder intentionerne med tidlig indsats fine; dog er det noget uklart i teksten om mulighederne for socialpædagogisk indsats i den forbyggende del.
Afsnittet omhandler aktivering af borgernes egne ressourcer og hjælp til selvhjælp, så de bliver i stand til at mestre egen situation og skabe sociale netværk, alt sammen for at forebygge sociale problemer.

LFS undrer sig over denne manglende præcisering i lovforslaget, da vigtigheden af det forebyggende arbejde fremhæves i lovforslaget. LFS vurderer klart, at en socialpædagogisk indsats er en væsentlig faktor for det forebyggende arbejde frem for den frivillige sektor, der er fremhævet og som kun må være et supplement til den indsats kommunerne skal give borgerne.

LFS er bekymret for, hvilken vægtning dette fremadrettet kan få, når kommunerne er under økonomisk pres, og kommunalbestyrelserne skal vedtage det kommunale serviceniveau.

LFS kan kun støtte op om de tiltag, lovforslaget lægger op til om at åbne op for muligheden for, at flere borgere kan få en forebyggende indsats, men LFS ser derimod med stor bekymring på, at der med det nye forslag kan ske større omlægninger af støtten i forhold til flere borgere, der i dag får hjælp gennem § 107, til en støtte som i dag gives ved § 85.

Det er afgørende for LFS at tydeliggøre, at det nye lovforslag er et stort skridt i den forkerte retning, og hvor økonomi får et endnu større centralt omdrejningspunkt i forhold til kommunernes serviceniveau end den allerede har i dag. I stedet for (som der står i lovforslaget) at sætte borgeren i centrum.

Med venlig hilsen

Helle Haslund
Forretningsudvalgsmedlem i LFS

Se også:

Presseklip: Manu Sareen stopper udskældt handicapforslag