Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af bestyrelsesweekend 4. og 5. juni 2010
Inden skrivning af beretningen var der 2 punkter bestyrelsen havde aftalt at diskutere.
1. Forslag om frikøb af områdeformændene.
2. Punkter fra landsmødet på Nyborg strand bestyrelsen kan arbejde videre med.
Ad. 1
Bestyrelsen er enige i det forslag om frikøb af formændene som er stillet fra FU.
Forslaget er udarbejdet i samarbejde med kassererne og formændene fra de 3 områder.
Forslaget var til behandling på forrige HB-møde, her stemte Almen imod. De ønsker at beholde sekretærbistand fra en faglig sekretær, men det vigtigste var at de ikke mente at deres formand skulle sidde i receptionen, sådan som det fremgår af forslaget.
Den opgave mente de kunne varetages af de andre formænd.
Beslutningen om at tage forslaget med til rep. blev udskudt til næste HB-møde da Britt ikke ville stille et forslag som et område (almen) er imod.
Flere i bestyrelsen gav udtryk for at Almens holdning ikke var OK – hvor er solidariteten.
Forslaget skal op til afstemning igen på næste HB-møde. Her vil bestyrelsens repræsentanter stemme for forslaget og vil samtidig bakke Almen op hvis de stiller krav om at bevarer deres sekretær. Receptionen skal varetages af alle tre formænd.
Ad. 2
Punkter fra Nyborg Strand.
Der blev nævnt mange gode indslag fra konferencen, De to peptalere MacDonals og Lillelund gav meget grin. Kogebogen blev nævnt som et rigtigt godt alternativ til sund, ernæringsrigtig mad.
Der var enig hed om at bestyrelsen skal arbejde videre med synligheden i dagplejen.
Der var et tørt måske misforstået indlæg på konferencen der omhandlede synlighed af dagplejepædagogens arbejde.
Bestyrelsen vil arbejde på at synligheden bliver en helhed for hele dagplejen – ledere - pædagoger – dagplejere.
I arbejdet for at synliggøre dagplejen kan pjecen fra dagplejen i fremtiden som blev udarbejdet i 2008 samt alle FOAs pjecer om synlighed indgå.
Det blev foreslået at der bliver sat et helt bestyrelsesmøde af til arbejdet om synlighed.
Punktet om synliggørelse skal med i det fremtidige arbejde.
Ref. Marianne H.