Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra generalforsamling 20.9.2018
Velkomst
Områdets formand Majbritt Kronbøl bød velkommen, til de 34 stemmeberigtigede medlemmer, - til forretningsudvalget;Britt Petersen, Jan Hoby, Helle Haslund og Claus Refstrup, forretningsudvalget består af endnu et medlem, kasserer Pia Ludvigsen, der ikke er tilstede pga. ferie.
Til formand for specialområdet Lisbeth Waidtløw. Almenområdet har fået en ny formand, Kirsten Løth, som blev genvalgt i tirsdags, hun kunne desværre ikke deltage i aften.
Velkommen til dagplejeafdelingens faglige sekretærer Marianne Heinkov og Mona Refsing.Og til LFS Nyt’s redaktør Anna Louise Stevnhøj.
Sidst men ikke mindst velkommen til Thomas Enghausen, forholdsvis nyvalgt næstformand for FOA, efter Mona Striib, som jo blev valgt som formand da Dennis Kristensen gik af på pension.
Områdebestyrelsen præsenterede sig, der pt. består af 9 dagplejere i bestyrelsen.
Hold nu op hvor går tiden hurtigt, jeg synes kun det er et øjeblik siden jeg stod her sidst.
Og alligevel er der også sket vildt meget. Det har vi forsøgt at redegøre for i den skriftlige beretning, og jeg vil her i den mundtlige beretning, forsøge at komme lidt rundt om det jegog det vi i bestyrelsen har beskæftiget os med de sidste 2 år.
Faktisk er mange af de udfordringer vi havde for 2 år siden, ja og for 4 og 6 år siden, stadig de samme, de kommunale budgetter, rekruttering og dagplejernes forholdsvis høje alder.
Formalia
Punkt 2. valg af dirigent. Hvis I kikker i jeres papirer vil I se at områdebestyrelsen foreslår faglig sekretær på dagplejeområdet, Marianne Heinkov som dirigent.
Marianne blev valgt.
Herefter gennemgik dirigenten dagsorden og diverse bilag.
Forretningsorden godkendes.
Områdebestyrelsen foreslog Lican Larsen som aftens referent, og hun blev valgt.
Til stemmeudvalget bliver Lisbeth Waidtløw og Anna Louise valgt.
Britt Petersen foreslår at budgettet først kommer efter det fremtidige arbejde.
Budget er herefter punkt 10 A.
Herefter godkendes dagsorden.
Beretning
Områdets formand Majbritt Kronbøl fremlægger bestyrelsens mundtlige beretning, indsat her:
Vi besluttede på generalforsamlingen i 2016 at det fremtidige arbejde skulle være: Synlighed, styrke tillidsfolkene i MED-struktur, Kommunale budgetter og sidst men ikke mindst kampen for enordentligt velfærd.
Så det har vi i bestyrelsen selvfølgelig arbejdet ud fra.
Det har været dejligt at se så mange dagplejere deltage og støtte op om de velfærdsdemonstrationer der har været.
Hvis vi skal ha et ordentligt velfærd skal vi af med budgetloven, som ikke er andet end en sparreøvelse. Væksten skal øges og vi skal sikre et velfærd hvor der er råd til børn, unge, syge og gamle. Vi skal fortælle vore politikere at vi ikke ønsker skattelettelser, men derimod et ordentligt velfærd. Som en følge af budgetloven spares der i kommunerne, denne sparreøvelse går også ud over dagplejen, der mange steder bruges som buffer. Det at dagplejen bruges som buffer, risikerer at påvirke forældresøgningen, der måske ikke tør sætte deres barn i dagpleje af frygt for at der sker nedskæringer, og at det lige netop er deres dagplejer der opsiges. Derved opstår der tommepladser, med netop fyring af dagplejere til følge. Det kan også påvirke rekrutteringen af nye dagplejere.
Det er en ond cirkel, som vi skal forsøge at få stoppet. Mange steder spares der også på tilsynet, her skal vi gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt, at vi har en god professionel sparringmed en dagplejepædagog, og ikke som det er tilfældet nogle steder, med en pædagog fra en daginstitution, som jo slet ikke er lig vores område, og derfor kan have svært ved at sætte sig ind i hvordan dagplejens struktur er.
Vi skal fortsat arbejde for at dagplejen forbliver er en treenighed;dagplejere, dagplejepædagoger og ledelse, vi er hinandens forudsætninger. Af samme årsag vil vi opfordre til at et par dagplejepædagoger og evt. en leder stiller op til bestyrelsen
Der er også god mulighed for at danne en dagplejepædagog-faggruppe, det kommer vi mere ind på under valghandlingen.
Jeg har efter kommunalvalget i efteråret 18, sendt mail til alle medlemmer af børne- og unge-udvalgene i vores 18 kommunerog opfordret til samarbejde om dagplejen, -mellem dagplejen, LFS og politikerne, dette har afstedkommet en del positiv respons.
Så sent som i mandags holdtet par tillidsrepræsentanter og jeg møde med børne- og ungdomsborgmesteren fra København, et godt møde, hvor vi fik fortalt om de udfordringer dagplejen i Københavnhar. Borgmesteren lyttede interesseret og stillede mange nysgerrige spørgsmål.
Det er vigtigt med gode arbejdsfællesskaber, derfor har vi af flere omgange inviteret til medlemsmøde med LFS-næstformand Jan Hoby. Her fik vi eksempler på både gode og dårlige arbejdsfællesskaber. På et af forårets tillidsmandsmøder, gik vi lidt mere i dybden med emnet, og brugte eksempler fra tillidsrepræsentanternes egen praksis.
Arbejdsfællesskaber er gensidigt forpligtende, ledelse og medarbejder imellem, men også mellem kollegaer. Det styrker den faglige kvalitet, for når alt ”flimmer” er væk, kan man få fokus tilbage på kerneopgaven.
Arbejdsfællesskaber giver mere indflydelse på vores arbejdsplads og i vores MED-systemer.
Netop for at styrke dagplejens tillidsrepræsentanter i MED strukturen, har vi på tillidsmandsmøderne haft netop MED-struktur som tema i det for gangende år. Næsten alle tillidsrepræsentanterne, har holdt et oplæg om MED-strukturen i deres kommune. Det er rigtigt vigtigt at man kender sin kommunes struktur og at man ved hvem der er repræsentant for dagplejen op igennem hele MED systemet.
Synlighed handler selvfølgelig om at gøre os synlige for at få nye kunder. Men dagplejen skal også være synlige over for politikerne, de skal se hvilket kvalitetstilbud dagplejen er.
Faget skal tales op, dagplejerne skal være stolte af det de kan og gør, noget som også vil kunne hjælpe i forhold til at tiltrække nye kollegaer.
Vi nødt til at hjælpe hinanden med at fortælle om dagplejen, fortælle hvad det er der gør arbejdet som dagplejer så godt, at de fleste dagplejere når at holde 25 års jubilæum.
Profiler af dagplejerne på hjemmesiderne vil evt. kunne hjælpe, og her er vi frygtelig bagud ifh.t resten af landet.
I løbet af kort tid, kommer der en dagplejekampagne fra FOA, den har været længe undervejs, men forhåbentlig vil den gavne, i forhold tilrekruttering.
Modsat tidligere år, ser vi faktisk i enkelte af vores kommuner, at der gerne må ansættes dagplejere, det samme gør sig gældende rundt om i landet. Det er dog flere steder en stor udfordring, da der tilsyneladende ikke rigtig er nogle, der ønsker at blive dagplejere, her vil en garanti for uddannelse til pædagogisk assistent, indenfor en ansættelsesperiode på f.eks 3 år, måske være en hjælp.
I forhold til uddannelseblev der i forbindelse med dagtilbudsforliget ”stærke dagtilbud” afsat 49,8 mio. til uddannelse af dagplejere, til pædagogisk assistent. Glæden var stor, men kun i kort tid, for det viste sig at midlerne skal finansiere en fuld uddannelse, som koster små 400.000 kr. Fordelingsnøglen er helt hen i vejret, da man fordeler efter antal børn mellem 0-5 år, og ikke efter antal af dagplejere. Dvs. at en lille dagpleje, som Frederiksberg desværre er blevet, med pt 13 dagplejere kan man sende 2,7 afsted på uddannelse, og Rødovre der er en stor dagpleje med omkring80 dagplejere kan man kun sende 1 afsted.
Samarbejdet med de 2 andre områder; almen og special, er rigtigt godt, bl.a. arrangeres der medlemsmøder på tværs af områderne, dette er til stor gavn for os på dagplejeområdet, da det giver os en mulighed for at høre ”dem der er oppe i tiden”, uden at vi bliver ruineret økonomisk.
Derfor; hold øje med LFS' hjemmeside ommedlemsmøder, bl.a. er der tirsdagsforedrag, med spændende emner.
Der er allerede skabt et godt samarbejde mellem almen- og dagplejeområdet, og jeg ikke er i tvivl om at det vil fortsætte, til glæde for alle vores medlemmer.
Kommentarer fra salen:
Søs fra Lyngby-Taarbæk: Jeg synes du er en god formand, engageret, stor ros, -klapsalver.
Formanden: Mange tak for det. Jeg kender efterhånden Lyngby dagpleje, har været der mange gange efterhånden, I er rigtig gode til at invitere. En opfordring til jer andre; jeg vil meget gerne inviteres til jeres generalforsamlinger eller ud i jeres legestuer.
Herefter blev beretningen godkendt.
Regnskab
Områdets kasserer Elizabeth Thynov fremlagde regnskabet:
For at det hele ikke skal blive en opremsning af de tal i kan se på regnskabet,
vil jeg her fremhæve nogle poster.
Indtægter:
Indtægterne til dagplejeområdet er faldende i kraft af, at vi har færre medlemmer.
Men vi kan med glæde fortælle at de 3 områder har lavet en indstilling til LFS
repræsentantskab der med den nye fordeling, vil dagplejeområdet få ca. 60
tusinde om året til at lave aktiviteter for.
Udgifter:
Lønninger:
Lønninger er stedet en del, dette skyldes at kommunerne er blevet meget bedre
til at opkræve lønrefusion, end vi har været vant til.
Bestyrelsen:
Ud over lønningerne har vi i bestyrelsen stort set holdt os inde for budgettet
med et mindre overforbrug(små 5 tusinde).
Medlemsaktiviteter:
Vi ligger en del under budget - men der har også været nogle fyraftensmøder,
hvor almenområdet har betalt hele regningen quaa af vi jo ikkehar så mange penge.
Administration:
Der har vi brugt rigeligt, idet vi har været med til indkøb af merchandise,
hvor en stor del blev brugt til OK18-aktiviteter og resten bliver brugt i huset.
Faggruppe udvalg:
Med stor glæde kan vi konstatere, at der har været brugt flere penge i år end
længe, det er jo rart at se der er god aktivitet.
Grand totale:
Summa summarum så går vi ud med et underskud på 10.827 kr. i forhold til budgettet.
Og har nu en formue på 24.609 kr. pr. 30.6 hvor vores årsregnskab slutter.
Indkomne forslag
Der er indkommet 3 forslag, alle stillet af områdebestyrelsen:
Forslag 1
Der forslås at områdebestyrelsen består af maximalt 12 medlemmer, der fordeles på følgende måde:
9 dagplejere
2 dagplejepædagoger
1 dagplejeleder
Motivation:
At bestyrelsens størrelse svarer til det arbejde der udføres, og at alle 3 faggrupper har mulighed for at være repræsenteret i bestyrelsen.
Forslag 2
Fællestillidsrepræsentanten fra København er født medlem af områdebestyrelsen.
Motivation: Fællestillidsrepræsentanten er bindeled mellem arbejdsplads og LFS.
Forslag 3
Som delegerede til LFS´s repræsentantskab skal der på dagplejeområdet vælges, for en 2-årig periode, 20 medlemmer udover formand og de 2 HB-medlemmer.
De 20 pladser foreslås fordelt som følger:
Bestyrelsesmedlemmer udover de 3 ovenstående, får plads som delegerede forlods.
De resterende pladser vælges ved afstemning blandt de af generalforsamlingen forslåede kandidater. Pladserne fordeles efter antallet af opnåede stemmer henholdsvis delegerede og suppleanter.
Alle 3 forslag blev enstemmigt vedtaget.
Fremtidigt arbejde 2018-2020
I Velfærdskampen vil vi medvirke til at skabe vækst i den offentlige sektor for at sikre et stærkt og trygt velfærdssamfund. Et godt samfund for børn at vokse op i.
Det vil vi gøre ved at haveøget fokus på:
Konsekvenserne ved de mange nedskæringer på de offentlige område.
Vigtigheden at vi er solidariske med andre faglige organisationers arbejdskampe.
Deltage ved velfærdsdemonstrationer og andre faglige kampe.
Når vi taler om Arbejdsfællesskaber vil vi medvirke til, at vores arbejdspladser har kerneopgaven i fokus, og at medarbejdere trives i en sundt og sikkert, fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Det vil vi gøre gennem en øget fokus på:
At vi skal arbejde professionelt.
Vigtigheden af at tale faget op:
At vi skal kunne samarbejde på alle niveauer.
Vi skal ytre os og stille spørgsmål – også de kritiske.
At vi inden for samme organisation, har forskellige roller som er lige vigtige og nødvendige for at kerneopgaven kan lykkedes.
Vi vil sikre en Faglighed – synlighed, ved at medvirke til at sikre en veluddannet, større og bæredygtig kommunal dagpleje.
Det kan opnås ved en øget fokus på:
Vigtigheden af at få en større tilgang af ansøgere.
Øget fokus på at gøre det attraktivt at være dagplejer:
Vigtigheden af at bevare det pædagogiske tilsyn
Fordele ved dagplejeprofiler på nettet.
Vigtigheden af at garantere uddannelse og efteruddannelse til både dagplejere og dagplejepædagoger
Bemærkning fra Jan Hoby: Jeg synes det er rigtigt fint, men I skal benytte jer af at regeringen har opdaget at de første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv.
Ved du hvad dagplejen kan? Hvad kan I bidrage med? Udnyt at der er fokus på barnets første 1000 dage.
I forskellen på dagpleje og vuggestue, er tiden til det enkelte barn helt væsentlig forskellig, for der er pres i vuggestuerne.
Tilknytningsdelen og relationer er vigtigt; det kan I i dagplejen, det skal vi synliggøre.
Tak for kommentar Jan: Vi er helt enige, vi skal ud til politikkerne.
FOA har som jeg nævnte en kampagne på trapperne, en gammel en der støves af.
Britt Petersen: Fokus på småbørnsløftet – lad os arbejde med det sammen, vi kan hjælpe.
Tak det ville være dejligt.
Budget
Budgettet fremlægges af kasserer Elizabeth Thynov:
Indtægter:
Her er budgetteret med de sædvanlige indtægter, men hvis der bliver stemt
"ja" på repræsentantskabsmødet, så vil vi jo have små 60 tusinde mere.
Andre indtægter uændret.
Udgifter:
Bestyrelsen:
Erfaringen viser at kommunerne er begyndt at opkræve flere lønrefusioner end
tidligere, så vi har opskrevet beløbet.
Resten af udgifterne er de samme som tidligere.
Medlemsaktiviteter:
Her er det kun årsmøder/generalforsamling der er sat en del ned, idetde er blevet væsentlige billigere efter man har besluttet, at holdedisse møder her i LFS.
Administration:
Her er alt som det plejer.
Faggrupper/faggruppeudvalg:
Ingen ændringer.
Indtægter ialt: 153.810.
Udgifter ialt:-175.800.
Budgetteret underskud:-21.990.
Repræsentantskabet i LFS
Herefter en meget kort opremsning om hvad repræsentantskabet er.
Fra dagplejens faggruppe
JuneAndreasen fra dagplejefaggruppen fortalte om arbejdet i faggruppen:
Vi har i faggruppen de sidste 2 år fortsat arbejdet med at fremme vores kollegers engagement.
Vi holdt en temaaften i maj 2017 med Hanne Garcia, som fortalte, at når vi er pressede og stressede, nemt kommer til at passe vores arbejde, uden at have hjertet med, og vi glemmer at være nærværende i forhold til børnene.
Hun kom ind på nogle af de forskellige grunde, til at vi i dagligdagen mister evnen til at være i nuet.
Hun viste os via nogle enkelte øvelser og med konkrete eksempler, hvordan vi med enkelte ændringer, som ikke kræver så meget tid, kan blive mere opmærksomme, og mere tålmodige i vores hverdag.
Hun berørte også ganske lidt, begrebet mentalisering, som kort fortalt handlede om hvordan man bliver bedre til at forstå både sine egne, og andres adfærd - og handle konstruktivt ud fra denne forståelse.
I maj i år havde vi inviteret Rune Strøm til at tale om konflikthåndtering - hvordan vi kommer til at ryste vores indre cola dåse hvis vi ikke formår at give udtryk for vores følelser, med det resultat at man pludselig eksploderer.
Han fortalte om en anden måde konflikter håndteres på, at ”indsovse” , med det mente han, at man hælder cola ud over andre for at få medløbere, så man kan klistre nogle stykker sammen, og bagtale den person man er i konflikt med - og her skal man som kollega være god til at spotte dette - og få personen til at tale med rette vedkommende.
Til sidst kom han ind på en tredje uhensigtsmæssig måde, som er dåseknuseren. Her vendes konflikten indad, og så er den svær at rette ud igen, og som han sagde, er vi alle ansvarlige overfor hinanden, og især de mest bulede dåser - for prøv bare at tænke på en mast dåse - den er jo netop ikke til at rette ud igen, og det sætter spor!
I det fremtidige arbejde fortsætter vi med at finde relevante emner som vi kunne tænke/forestille os kunne være gavnligt for vores kolleger i omegnskommunerne og i København.
Vi fem der fortsætter i faggruppen, Pia, Dida, Dagmar, Nina og June, kunne godt tænke os at der var flere der havde lyst til at deltage og bidrage med gode input. Så derfor håber vi at der er nogen der stiller op når der er valg senere.
Valg
Vi er nu nået til punkt 13 valg:
Formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer genvælges, derudover vælges dagplejepædagog Puk Lindgren.
De 2 hovedbestyrelsesmedlemmer genvælges.
Til delegerede til LFS-repræsentantskab blev der valgt 20 fra dagplejen, desværre ingen suppleanter.
Dagplejens faggruppe fik et ekstra medlem; Marianne Bruhn-Andersen.
Til gengæld blev der desværre ikke valgt nogen til dagplejepædagogernes faggruppe
Bilagskontrollanter: June Andreasen og Gina Mose, billagskontrollantsuppleant Betina Danefelt, blev valgt.
Som fanebærer blev Pia Timming genvalgt.
Afslutning
Vi opfordrer jer til at gå hjem og få en snak om hvad der skal til for at til trække nye kollegaer, ta’ snakken derhjemme og klæ’ jeres tillidsrepræsentant på.
Tak for i aften, tak genvalget, tak for tilliden.
Kom godt hjem og pas godt på vores dagpleje.