Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af bestyrelsesmøde 27.11.2009
Kommunernes budgetter:
Henrik Krogh, faglig sekretær i LFS var inviteret til mødet, og han gennemgik de vigtigste pointer i opbygningen af kommunernes budget forklaringer.
Henrik opfordrede bestyrelsen til at diskutere:
1. Hvordan kan vi blive bedre til at synliggøre dagplejen overfor politikkerne, så de ser dagplejen som en ligeværdig og vigtig ressource i kommunernes pasningstilbud ?
2. Skal budgetterne være et punkt på tr-møderne?
3. Skal der orienteres om budgetterne på hjemmesiden?
Konference:
Marianne Rosell har deltaget i en konference i FOA om New Public Management.
På konferencen blev det udtalt, at læreplanerne er det bedste, der er sket for dagplejen - alt efter hvordan og hvor meget de er blevet implementeret.
Der arbejdes videre i FOA med New Public Management.
Kommunalvalgsaktiviteterne:
I forbindelse med kommunevalget, havde aktivistgruppen planlagt happenings i kommunerne Frederiksberg, København, Rødovre, Albertslund og Herlev. Selve aktiviteterne var en succes, men en større interesse for arrangementet fra politikere, medlemmer og forældre havde været ønskeligt.
Juletræsfest den 12.12.09 kl. 15.00 i Markmandsgade:
Det er sidste gang festen kan afholdes i Markmandsgade, så der skal findes andre lokaler.
Bestyrelsen ønsker alle EN GOD JUL OG ET GODT NYTÅR.
Ref. Johnna Borup 8/12 09