Det halter med indhold og sammenhæng i kombinationsstillingerne

Der er stadig store frustrationer for de kombinationsansatte. Mange mangler sammenhæng og mening i deres arbejde.

Martin Juul er tillidsrepræsentant i Klitten, et fritidshjem i Vanløse.

Dengang alle ansatte skulle vælge, om de ville søge om timer i skolen og dermed en kombinationsstilling, var han faktisk en af dem, der gerne ville. Først og fremmest fordi han ville bruge skoleskak som pædagogisk metode.

Nu er han glad for at det ikke blev ham, der fik timer på skolen. For som han siger direkte, "så er det et stort kaos."

Alene i understøttende undervisning

Kun en af de ansatte på Klitten har fået timer på skolen, og kombinationsstillingen er ikke uden problemer.

Alene om den understøttende undervisning, og nogle gange med mere end en skoleklasse, intet teamarbejde og dermed ingen sammenhæng med, hvad klasserne ellers har fokus på og brug for. Sådan er hverdagen, vurderer Martin Juul.

Ud over den ene pædagog fra Klitten fik tre andre pædagoger fra de to øvrige fritidsinstitutioner, som er tilknyttet Vanløse skole, timer på skolen. De to sagde hurtigt op, den tredje blev langtidssyg.

Når det er sagt, så skal det også tilføjes at der bliver gjort en stor indsats for at tackle og tage hånd om problemerne, understreger han.

Hvad skal den understøttende undervisning understøtte?

"Jeg tror det kom bag på mange pædagoger at de står alene med den understøttende undervisning, men sådan er det. Det er bedre sammen med lærerne, men det bliver der ikke ændret på."

De kombinationsansatte har oplevet at stå alene med op til tre klasser, og de er også blevet brugt som vikarer. Begge dele er der nu taget hånd om, og det er der til gengæld lovning på ikke sker igen.

"Lærerne står jo også med noget nyt. Den understøttende undervisning ved ingen af os, hvad vi skal bruge til. Hvad skal vi understøtte? Og hvordan, når vi ikke får ret meget tid til at forberede den?", siger han og tilføjer:

"Nogen har kaldt det understøttende underholdning!"

Understøttende undervisning kræver viden om klassen

Det kunne ellers være et godt pædagogisk tilskud. Hvis pædagogen ved at klassen fx er en med mange vildbasser, kan man tilrettelægge den understøttende undervisning, så der bliver brændt noget krudt af.

Eller hvis det er en klasse, som har svært ved at fordybe sig, kan man give mulighed for og understøtte det.

"Det kræver teams, så der kommer sammenhæng og mening i det. Men nu sker det tilfældigt og hen i vejret", siger Martin Juul.

Pædagogernes rolle har været uklar fra starten

Allerede da skolereformen først kom på dagsordenen og på tale, forsøgte han at få den klarhed, der stadig mangler.

"Jeg læste det oprindelige oplæg, og pædagoger var kun nævnt to tre steder. Derfor skrev jeg til undervisningsminister Antorini for at høre, hvad vores rolle egentlig skulle være."

Det var nemlig helt uklart, og der gik rigtig, rigtig lang tid, før de fik noget konkret om, hvad deres arbejde skulle indebære. Kun timetallet lå klart.

"Det skabte meget frustration helt fra starten."

Bruger ikke de kompetencer de blev ansat på

"Dealen var at alle fik sikret stillinger. Men vi kunne så ikke sige nej til det vi fik tilbudt. Og nogle var heldigere end andre", siger Martin Juul.

"Desuden er det et problem at mange ikke kan genkende de kompetencer, de blev ansat på, i det arbejde de nu udfører. De kompetencer bliver ikke brugt, og det er frustrerende at pædagogerne føler de har valgt ud fra forkerte præmisser."

Faktisk er Martin Juul selv kombinationsansat, bare i to børnehaver i tillæg til Klitten: "Det fungerer, men det er hårdt at have tre forskellige arbejdspladser med forskellige kulturer, børn og kollegaer."

Brug for planlægning og sammenhæng

Han fremhæver at han har god indflydelse på planlægning og sammenhæng i sit samarbejde med børnehaverne.

"På skolen har personalet i stærkt samarbejde kun én samarbejdspartner, og det kan give forudsætninger for et tæt samarbejde. Derimod føler vores kollega i kombinationsstillingen sig meget alene på skolen."

"Når man pisker rundt med mange forskellige klasser uden at vide hvorfor man gør hvad, så er det frustrerende. Jeg håber at man finder ud af at planlægge mere, så de ansatte kan se sammenhæng og mening i det de laver", siger Martin Juul.

I LFS er man helt klar over at der er problemer. Et stormøde for nogle uger siden bekræftede at de er ret massive. LFS arbejder sammen med forvaltningen, skolelederne og klyngelederne for at løse dem.