Skolereformen giver store frustrationer

Skolereformen fylder meget for fritidsinstitutionerne i København. Mest i form af problemer og frustrationer. Manglende kommunikation er en hovedsynder.

Ledere og tillidsrepræsentanter på fritidsområdet har mange og store problemer med skolereformen. Især kombinationsstillingerne på både fritidsinstitution og i skolen giver dybe frustrationer.

Det vækker naturligvis stor bekymring i LFS, både i den centrale ledelse og hos de tillidsvalgte, fortæller fællestillidsrepræsentanterne Tina Malene Hansen og Stinna Reuter Hall.

Tina Malene Hansen (til venstre) og Stinna Reuter Hall, begge fællestillidsrepræsentanter i LFS.

At problemerne og frustrationerne ville vise sig at blive så store, det var svært at forudse. Men et møde indkaldt af LFS for og med alle de involverede viser at sådan er det, og der er rigeligt for fagforeningen at arbejde videre med.

Der mangler kommunikation og samarbejde

Først og fremmest giver kombinationsstillingerne store problemer for dem der er ansat i dem. Den slags stillinger kan være komplicerede. De blev lavet for at undgå fyringer, men de kræver meget, både af lederne imellem og af medarbejderne.

Ikke mindst stiller de store krav om kommunikation og planlægning mellem fritidsinstitution og skole.

Og her mangler meget. Der mangler samarbejde lederne de to steder imellem. Der mangler kommunikation lederne imellem. Og kommunikationen mellem ledere og personale halter også.

"Der mangler også organisation og struktur. Medarbejderne føler sig overladt til sig selv, det er den oplevelse som personalet i kombinationsstillingerne står med", siger Tina Malene Hansen.

Tillidsrepræsentanterne er bekymrede

Pædagogerne i kombinationsstillinger er ansat på institutionen, men det er arbejdsmiljøet på skolen der præger dem, siger hun.

"De føler sig ladt i stikken. Deres arbejdsmiljø er truet, og vi som tillidsrepræsentanter er meget bekymrede for dem."

"Jeg kan også blive bekymret for hvad de gør, når de er pressede og ikke ved, hvad de skal i undervisningen. Så gør de måske som lærerne gør, og det er jo ikke hensigten."

Hvad understøtter den understøttende undervisning?

Det pædagogerne i kombinationsstillinger står alene med er blandt andet og måske især den såkaldte understøttende undervisning, som de skal varetage.

"Det er ikke så meget det at de ofte står alene med en klasse, det kan gå. Men når de står alene med både to og tre klasser, så er det et problem", siger Tina Malene Hansen.

Stinna Reuter Hall indskyder:

"Og hvad er det de understøtter? Når de aldrig får talt med lærerne om det, så aner de ikke, hvad de skal understøtte i deres pædagogiske aktiviteter."

Medarbejderne når ikke at forberede noget som helst

Lige nu går det over stok og sten. Det handler om direkte børnetid, om at pædagogerne kører på rygraden, at de ikke når at forberede sig hverken på den understøttende undervisning eller på aktiviteterne om eftermiddagen tilbage på fritidshjemmet. Det er helt uholdbart.

Og pauser? Det er der ikke meget af, de går direkte fra det ene til det andet, fortæller Stinna Reuter Hall.

"Det er ikke os som tager imod børnene, det er børnene der tager imod os, var der én på mødet der sagde. En anden deltager kaldte det underholdende snarere end understøttende undervisning. Og sådan går det, når der ingen kommunikation, samarbejde eller forberedelse er."

Dertil kommer at medarbejderne skal arbejde i lokaler de ikke kender. Det er trods alt lettere at arbejde på rygmarven, hvis man er i læringsrum man kender, som Tina Malene Hansen siger.

Se det som et eksperiment...

Alt i alt er det et broget billede derude. Det står ikke lige slemt til alle steder. Men helt grundlæggende er der brug for kommunikation.

"En reform så stor som denne kræver at der er en stærk kommunikation mellem parterne. De skal snakke sammen på skolen!", siger Tina Malene Hansen og tilføjer:

"Man kan forholde sig til det på meget forskellig vis. En tillidsmand på mødet sagde at de valgte at se det som et eksperiment..."

Det kræver også meget af lederne

Pædagogiske ledere og klyngeledere deltog også med på mødet, og til Tina Malene Hansens glæde viser de en vilje til at stille krav til skolelederne, sådan at de selv bedre kan tage hånd om deres ansatte og om deres fritidshjem.

"De ved de skal stå fast. Og i sidste ende, som LFS' formand Britt Petersen anbefaler, så må de kontakte områdechefen."

"Det er også vigtigt at de får gode vaner nu, og at de følger de vejledninger, vi i LFS i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen rent faktisk har lavet, om hvordan man kan organisere sig med arbejdstidsreglerne", tilføjer Stinna Reuter Hall.

Men heldigvis, konstaterer de begge, så er der ingen kamp mellem pædagoger og lærere. Lærerne er lige så frustrerede og pressede som pædagogerne. Men det gør det jo så også unægtelig svært for dem at tage hånd om nye kolleger...