Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
”Tag mig med til et drømmeland”: Korsang under de røde faner
LFS-koret holder til i en gammel bygning på Rosenvængets allé på Østerbro. Lokalet er tydeligt slidt og lugter lidt gammelt, og hvis væggene kunne tale, ville de berette om højlydte fagforeningsmøder og genlyde af utallige slagsange. LFS er en forkortelse for Landsforeningen for Socialpædagoger og er Københavns største pædagogiske fagforening. Koret har eksisteret siden 2009 og er et gratis tilbud til foreningens medlemmer.
Jeg møder koret til en af deres faste torsdags-øvere. Omkring det brune, opretstående og noget ustemte klaver, vugger 15 modne kvinder i takt til musikken. Med stor beslutsomhed i stemmen bryder de pludselig ud i sang: "Tag mig med til et drømmeland, der hvor man kan drømme." – startfrasen af Kim Larsen Joanna. Tonerne er en anelse usikre, men den begejstring, sangerne udstråler, er stensikker og ikke til at tage fejl af. Koret øver op til en optræden d. 1. maj. Traditionen tro en koncert de er meget engagerede i – man er vel ikke et fagforeningskor for ingenting.
Ugens valium
I pausen sætter jeg mig ned med koret, for at få en snak om korsang, venskaber og fagforeningen. Der er fødselsdag i koret, og i den anledning er der både lagkage og et lille glas på menuen. Snakken og hyggen spreder sig hurtigt, og jeg er nødt til at snakke højt for at kunne stille mine spørgsmål.
Hvad er det for en følelse, I har i kroppen, når I går herfra efter kor?
"Det er med et kæmpe overskud i kroppen. Når vi når frem til torsdag, så trænger jeg bare så meget til at synge. Det er ugens højdepunkt, hvor man kan komme ind og tanke op. Mentalt set, så profiterer jeg meget af at gå til kor. Jeg plejer at sige til mine kolleger, med reference til vores arbejde på specialområdet, at LFS-koret er ugens valium – her kan jeg slappe af og få tjek på det." En supplerende og lignende kommentar kommer fra en af korets andre medlemmer:
"Torsdage er mine lange dage – jeg møder klokken otte om morgenen og går først, når koret slutter klokken otte om aften. Selv de dage hvor jeg kommer til kor og er fyldt op af et eller andet negativt, så kan jeg for en stund glemme det og få det lagt væk. Det gør faktisk, at min søvn om torsdagen ofte bliver bedre end mange af de andre aftener. Koret er en ventil, der gør, at man kan lette hverdagspresset og stå endnu en dag igennem."
Man bemærker altså, at koret foruden at være et musikalsk rum også har en terapeutisk effekt for medlemmerne. De fleste af sangerne er aktive i pædagogfaget og har arbejdsdage, der er præget af støj, højt tempo samt fysiske og psykiske belastninger. De har behov for et sted hvor de daglige udfordringer indstilles, og hvor de kan koble fra – koret giver dem dette frirum.
Korforening eller fagforening
Det er nærliggende at tro, at korets omdrejningspunkt er fagforeningen. Korets repertoire tager udgangspunkt i "Den Røde Arbejdersangbog", men parolerne om solidaritet og bedre vilkår fylder faktisk ganske lidt i det musikalske arbejde. Faktisk er det to forskellige ting, som en af sangerne siger:
"Jeg har to forskellige følelser: én når jeg tager til kor, og en anden når jeg tager til fagforeningsmøder – jeg er meget gladere, når jeg tager til kor. Det har ikke noget med fagforeningen at gøre at gå til kor. Det er blot et tilfælde, at det er her koret har base." Der grines og nikkes samstemmende.
Men sangerne undervurderer ikke den betydning, deres fælles faglige baggrund har for den sociale dynamik. I pauserne går snakken ofte om arbejdsrelaterede emner, og der udveksles erfaringer og diskuteres problemer. Musikken er måske en ventil for dem, men det er bestemt også den uforpligtende kollegiale relation, der hersker sangerne imellem – her kan de komme af med lidt luft og møde forståelse:
"Vi har nok en nemmere kommunikation med hinanden end andre kor, fordi vi har den fælles faglighed og uddannelse, som vi har. Det må være meget nemmere for os at komme i intern dialog – det er jeg ganske sikker på – vi har en kæmpe forståelse for hinandens dagligdag, og det vi arbejder med. Man behøver bare sige 3 ord, så ved alle vi andre, hvad sagen drejer sig om."
Fagforeningsaspektet sniger sig ind, når der øves op til særlige koncerter. Koret er, qua deres sponsorat fra LFS, uformelt forpligtiget til at synge ved forskellige fagforeningsarrangementer, såsom demonstrationer, konferencer og 1. maj. Ved disse lejligheder betyder budskaberne i sangene mere end normalt, og der er stolthed over at synge i front for en hel faggruppe. Men grundlæggende handler det for sangerne om at synge nogle gode sange, lære lidt om musik og møde hinanden.
De helvedes noder!
Lad det være sagt med det samme: LFS-koret har ingen ambitioner om at blive et professionelt kor. De fleste stemmer i koret er uskolede, og nodekendskab er der heller ikke meget af. Men det er jo ting, der kan læres, og sangerne mener også, at der er sket en musikalsk udvikling siden dengang koret startede:
"Noderne! – da vi startede. Det var et helvede med de der små banditter på de streger... Men nu er man jo ved at finde ud af det og kan bruge det, når man synger. Der er selvfølgelig et stykke vej endnu."
Kravet for at synge med i koret er, foruden medlemskab i fagforeningen, sangglæde. Det er det absolut vigtigste. At man så kan blive stærkere musikalsk undervejs er en ekstra bonus. Flere af sangerne fortæller, at de udmærket ved, at deres stemmer er usikre, men at de langsomt er begyndt at turde synge igennem – også selv om det måske er forkert i første omgang.
"I starten sang jeg meget lavt og var ikke sikker på, om jeg ramte tonen. Men så besluttede jeg mig for at vende den om. Nu synger jeg kraftigt, og så bliver jeg rettet, hvis jeg synger forkert. Det har givet mig en meget bedre føling med min egen stemme, og nu ved jeg, hvordan jeg skal gøre, for at det er rigtigt."
Korets musikfaglige bevidsthed og stolthed er steget i takt med, at de er blevet bedre. De kan tydeligt mærke, når en prøve eller en koncert er gået mindre godt. Og især til koncerterne er kvaliteten vigtig. Hvis et prøveforløb op til en optræden ikke har været optimalt, synes de ikke, det er rart at skulle stille sig op og synge. Så er de usikre og mangler musikalsk overskud. Omvendt er de helt klar over, når musikken er en succes. En af korets største koncertoplevelser var til en stor fagforeningskongres i Helsingør. Her skulle de synge 4 sange for ikke færre end 500 mennesker. De var selvfølgelig nervøse, men også enormt fokuserede på opgaven. Repertoiret gik fejlfrit og publikum var tydeligt begejstrede. Sidste sang var: "Når jeg ser et rødt flag smælde." Koret sang for, og efter ganske få linjer rejste hele salen sig og stemte kraftfuldt i:
"Det er noget af det største", siger en af sangerne. "Sådan en koncert der bare sidder lige i øjet – så er det lige før hårene rejser, og det klare vand står i øjnene. Musikken, fagligheden og det sociale går op i en højere enhed. Fantastisk...!"
"Tag mig med til et drømmeland"
Pausen er slut, og koret skal lægge sidste hånd på programmet til 1. maj. Kim Larsens Joanna er den nyeste sang i repertoiret, så den får en ekstra tur på værkstedet. Endnu engang betragter jeg de sangglade damer synge i bedste 'Oh-happy-day'- stil: "Tag mig med til et drømmeland, der hvor man kan drømme."
Med tanke på den samtale, jeg lige har haft med koret, er det som om at Kim Larsens tekst, om en bedre verden, bliver et spejl på LFS-koret og dets sangere... Her kan man drømme. Her kan man larme. Og her skal man ikke bare passe sig selv!
Af Ulrik Skat
Artiklen er med tilladelse sakset fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråds hjemmeside; www.akks.dk