LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Emner
  • X-temaer
  • Du og LFS
  • En organiseret indsats fra dagplejerne reddede Albertslund dagpleje
 

Sidemenu

  • Fremtidens fritidstilbud: TR på Bavnehøj håber KKFO'erne opgraderes til fritidshjem under en klynge
     
  • Ny special-FTR vil styrke kampen for en dynamisk tillidsreform
     
  • Det halter med indhold og sammenhæng i kombinationsstillingerne
     
  • Det er hårdt arbejde at være kombinationsansat
     
  • Skolereformen giver store frustrationer
     
  • Tillidsrepræsentant: Arbejdstidsreglerne kan understøtte logistik og struktur
     
  • En organiseret indsats fra dagplejerne reddede Albertslund dagpleje
     
  • FTR: Vi fik en god lokallønsforhandling på Tingbjerg Heldagsskole
     
  • Tillidsrepræsentant på special-KKFO om arbejdstidsregler: Frustrationen er stor
     
  • Tillidsrepræsentant: De nye arbejdstidsregler er et kæmpe puslespil
     
  • Arbejdsmiljørepræsentant: Fokus på kerneopgaven giver fællesskab og fælles fodslag
     
  • Trio efter LFS' møderække: Vi er blevet skarpere på kerneopgave og fælles fokus
     
  • Tillidsrepræsentant: Den ekstra indsats skal belønnes
     
  • Tillidsrepræsentant: Vigtigt at have en lønpolitik
     
  • Tidligere SL-formand vikar i LFS: Lad os udvikle fælles faglige værktøjer
     
  • Tillidsrepræsentant for 80 dagplejere: Man skal brænde for det
     
  • Tillidsrepræsentant: vedholdenhed i lønforhandling betaler sig
     
  • MED er også medarbejdernes ansvar, mener fællestillidsrepræsentant
     
  • Dagplejer opsagt med mulighed for genansættelse
     
  • Specialbestyrelsen arbejder konkret for bedre arbejdsliv
     
  • Fællestillidsrepræsentanter støtter Trio i institutionerne
     
  • Uden LFS farer voldsofre let vild i juristeri
     
  • LFS sikrer 72-årig pædagogmedhjælper god aftrædelse
     
  • Pædagog fik 58.000 kroner - havde ikke holdt 296 ferietimer
     
  • ”Tag mig med til et drømmeland”: Korsang under de røde faner
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
28.8.2014  | Dagplejen  
  
 

Det var en organiseret indsats fra dagplejerne, der reddede Albertlund dagpleje

Fra midt i juni til midt i august var det dramatisk i Albertlund dagpleje, for i det tidsrum kæmpede dagplejerne for at bevare kommunens lukningstruede dagpleje. Det lykkedes gennem en gennemtænkt og struktureret indsats.

"Det kan simpelthen ikke passe!"

Sådan er tillidsrepræsentant Marianne Petersens (yderst til venstre sammen med to kolleger) første reaktion, da Albertslunds børnedirektør midt i juni fortæller kommunens 21 dagplejere, to dagplejepædagoger og lederen at dagplejen står til fuldstændig nedlæggelse i det budgetkatalog, som skal vedtages efter sommerferien.

"Albertslund har jo som en af sine mærkesager netop børns trivsel og sundhed", siger hun.

Vi opfører os pænt

Og nej, det kommer da heller ikke til at passe. Kommunalbestyrelsen tager forslaget af bordet midt i august. Men hvilke to måneder!

Straks beskeden falder på et fyraftensmøde, går tillidsrepræsentant Marianne Petersen i sving.

"Vi kommer op af stolene! Men vi tager det også stille og roligt. Hele vejen igennem forløbet foregår det i god ro og orden. Vi opfører os pænt, og det får vi også ros for af borgmesteren."

Kampen for at bevare dagplejen starter

At de skal kæmpe for at bevare dagplejen i Albertlund er der ingen tvivl om.

Marianne Petersen starter med at indkalde sin bestyrelse og få nogle tanker på bordet. Derefter mødes alle LFS'erne i dagplejen på et klubmøde.

"Vi går forslagsteksten grundigt igennem og finder en hel del forkerte fakta og tal. Ud fra det skriver nogle kolleger et brev til kommunalbestyrelsen", fortæller hun.

Forældrene støtter

Klubben vælger fra starten at pædagogerne også skal deltage, så hører de det samme, og de kan fungere som formidlere til forældrene.

Pædagogerne bringer de fejlagtige påstande og tal videre til forældrene, som også går i gang. Dels med at skrive breve, dels med at oprette en facebookside.

"Den bruges flittigt af forældrene, men vi fra dagplejen skriver ikke på den. Vi liker, men siden er forældrenes", siger Marianne Petersen.

Alt sendes elektronisk til politikerne

Lokalpressen bliver benyttet flittigt. Marianne Petersen er koordinator for, hvornår der skal sættes læserbreve i, så der løbende sker noget frem til et planlagt budgetmøde i kommunalbestyrelsen i august.

"Som noget meget vigtigt vælger vi at sende kopi af alt, vi skriver andre steder, til en side, kommunen har oprettet til indsigelser. Det gør forældrene også på vores opfordring."

"Vi vil være sikre på at alle kommunalpolitikerne får mulighed for at læse vores argumenter hen over sommeren. Og det ser ud til at det var en rigtig beslutning. Vi får senere at vide at 90 procent af indsigelserne var fra dagplejen."

"Faktisk ringer en kommunalpolitiker til en af dagplejerne for at høre, hvad dagplejerne egentlig laver. Efter de havde snakket, ville han i hvert fald ikke nedlægge dagplejen", siger Marianne Petersen med et smil.

Postkort og events

Hver politiker modtager også det røde postkort, som dagplejen i LFS har fået lavet, med ønske om god sommer fra dagplejerne. På forsiden af postkortet står: "Den kommunale dagpleje gi'r dit barn ro til at gro".

Børnene laver også postkort selv, som sendes til politikerne med venlig hilsen fra børn og forældre i dagplejen.

Som endnu en event overrækker en af forældrene fra forældrebestyrelsen borgmesteren et maleri, som alle børnene fra samtlige de tre legestuegrupper har malet.

En struktureret og rolig indsats bar frugt

Og det virker. Allerede inden budgetmødet melder borgmesteren ud i lokalpressen, at punktet er taget af.

"Vi havde meldt os til DHL og fået lavet t-shirts til lejligheden. Vi var nødt til at dække "bevar" sådan at der kun stod "Albertslund dagpleje" på. Men vi valgte at tage dem på, fordi kommunens t-shirts var så små!"

Tillidsrepræsentant Marianne Petersen glæder sig over den store støtte, dagplejerne har oplevet fra forældrene, men også fra pædagoger og ledere på daginstitutionerne.

Og ikke mindst glæder hun sig over at deres strukturerede, ihærdige og rolige indsats bar frugt og reddede dagplejen i Albertslund.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9640 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9640 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9640 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo