Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ledersektionens for almenområdet
25. oktober 2010
Til
Anne Vang
Børne- og Ungeudvalget
BUF-direktionen
Vedr. kommende klyngestruktur og besparelser på dagpasningsområdet.
Bottom-up – processen.
Vi har som ledersektion oplevet en del medinddragelse, et forholdsvist højt informationsniveau i processen frem til vedtagelsen i BR f.eks.: arbejdsgrupper, referencegrupper, kommenteringsfaser, høringsperioder, orienteringsmøder, referater fra møder, orienteringsbreve, fakta-ark, resuméer af vores og forældrenes høringssvar, FAQ´er og i nogle sammenhænge en velvillighed til at svare på spørgsmål.
Vi har på alle måder forsøgt at leve op til den forpligtelse der ligger i ovenstående invitation til medinddragelse og har taget imod de tilbud hvor der har været bedt om vores mening og erfaring på specifikke felter.
Nu er klyngestrukturen vedtaget og omstruktureringsprocessen sat i gang.
Tilbage står alle de ubesvarede spørgsmål fra vores høringssvar, vores anbefalinger til jer og vores bekymringer for alt det vi ser komme. Bekymringer der kommer på baggrund af vores brede erfaringsgrundlag og spidskompetence på netop det der er omdrejningspunktet for hele strukturændringen: ledelse i og administration af dagpasningstilbud i Københavns kommune.
Vi har som ledersektionsbestyrelse lyttet til alle vores kollegaers bekymringer, har læst alle deres breve og høringssvar til jer. De har i stor udstrækning, som vi og på trods af ovenstående, følt os underkendt i processen. Vi har været kede af de lange ”tavse” perioder hvor vi alle har ventet og håbet på en afklaring af hvad der skal ske med ledere, med souschefer, med vores fag og vores fremtidige handlemuligheder.
Vi har som ledere fået en lang række spørgsmål fra forældre, kollegaer, souschefer og medarbejdere, spørgsmål der endnu ikke, efter 5 måneder, findes svar på. Vi har skullet tage hånd om mennesker hvis fremtid ligger i ruiner uden at kunne stille dem en tryg fremtid i udsigt, og på samme tid selv være i en meget usikker position. Det har ikke fremmet det psykiske arbejdsmiljø for os og på vores arbejdspladser.
Vi har undervejs i processen observeret mange ting der ikke er lagt planer for, taget højde for og dermed ikke sat økonomi af til. Bekymringspunkter, som i vores optik ville sikre en bedre, mere tryg og anstændig gennemførsel for de implicerede parter i den nye struktur.
Desværre oplever vi, som alle andre borgere i hele landet, at der ved kommunale omstruktureringer, med tilhørende høringsrunder, afleveres store mængder af høringssvar der desværre gør meget lidt indtryk på beslutningstagerne.
Dette er blandt andet årsagen til, at der fortsat resterer en lang række ubesvarede spørgsmål og at der mangler handleplaner for en lang række af os skitserede problematikker.
LFS ledersektionsbestyrelse har i denne henvendelse til Jer udvalgt de mest presserende emner, og for os at se, nogle væsentlige succeskriterier for den kommende omstruktureringsproces.
Hvilke aftaler eller handlinger sættes der i værk på følgende områder:
• Fremadrettet, fast aftale om en kommunikationsvej mellem klyngeledelse og det politiske system?
- 4 årlige møder kunne være en model?
• Undersøgelse af alle ledernes psykiske arbejdsmiljø, før under og efter omstrukturering?
- de sidste par års undersøgelser af lederne psykiske arbejdsmiljø har fortalt jer hvor galt det står til. Hvordan sikres lederne at der holdes fast i arbejdet for at forbedre deres arbejdsmiljø? Har vores arbejdsgiver en interesse i at vide hvilke konsekvenser omstruktureringen har på ledernes psykiske arbejdsmiljø?
• Støtte til medarbejderne (ledere, souschefer samt overflødige medarbejdere) under implementeringen af klyngestrukturen, en HR-opgave?
- Hvilke forpligtelser har arbejdsgiveren til at yde støtte til de medarbejdere der kommer i klemme, fagligt, menneskeligt, økonomisk?
• Overflytning af administration/opgaver fra enhed til klyngeledelse. Hvordan? Økonomi hertil?
- Der er endnu ikke lavet en plan for eller tiltag til at overflytte administration fra enhed til klynge! Når souschefen er væk pr. 01.01.11 – hvem skal så, i enhedsleders fravær, sørge for at sende administrationen videre til klyngeleder?
- De store mængder af administration en enhed skaber: vedr. personale, børn, daglig drift, skal håndteres. F.eks. indberette til personaleadministrative systemer, kontakte pladsanvisning, svare forældre, godkende til betaling, modtage og anvise håndværkere, samarbejde med KEjd m.v.
- Hvem skal varetage klyngelederens opgaver under sygdom, ferie, fridage, kursus og uddannelse i opstarten og fremadrettet?
• Kørebog” for overgangsfasen - hvilke opgaver skal løses af hvem, hvordan og hvor længe samt afvikling og udvikling af nye administrative systemer? Økonomi hertil?
- Hvornår kommer ”kørebogen” gældende fra 01-01-11 med opgave- og ansvarsfordeling mellem klynge og enhed incl. plan for hvem der gør hvad i div. lederes fravær, samt planen for afvikling af administrative opgaver og moderniseringen af div. systemer??
• Etablering af klyngeledere – placering af og tilhørende kontorfaciliteter? Økonomi hertil?
- Mange klynger består af små eller forholdsvis små enheder af forskellig bygningsmæssigt kapacitet. Tanken er at klyngelederen skal have sit kontor i klyngen, flere steder er det ikke muligt, medmindre den pædagogiske enhedsleder flytter ud. Klyngelederen må forvente både en stor mødeaktivitet og organisering af administrative opgaver i sin klynge. Der skal ske ansættelse af administrative medarbejdere og indkøb af div. hardware. Hvor skal klyngeadministration og leder placeres?
• Klyngelederstøtte under etableringsfasen – HR og bisidder- rådgiverfunktionen
- Klyngelederne vil i flere klynger kunne opleve en hvis modstand mod forandring, vil kunne opleve at skulle iværksætte besparelser, fyringer og andet for at tilpasse udgifter til klyngens økonomi eller sit driftsansvar. Hvilken ekspertise stilles til rådighed for klyngeledernes nye udfordring: at lede ledere, samt at effektuere eventuelle økonomiske omprioriteringer i de enkelte enheder?
• Hvilke økonomiske hjælpeforanstaltninger gives til de klynger der starter med store underskud?
- Det kan imødeses at nogle klynger skal starte med et stort underskud. Forventes det at den kommende klyngeleder skal ”arve” div. handleplaner og dermed få en start ”op ad bakke” – uden handlefrihed?
• Hvordan forventes den bebudede sommerferielukning effektueret og hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for den enkelte enhed?
- Kan vi forudse at dette tiltag ender som en grønthøsterbesparelse, hvis den ikke lader sig gennemføre i praksis?
- BR beslutningen om sommerferielukning strider mod SU aftalens § 17 om medarbejdernes medbestemmelse på retningslinjer for bl.a. arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Har forvaltningen gjort sig overvejelser over hvilket demokratiske dilemma vedr. medarbejdernes ret til medbestemmelse som lederne bliver sat I, hvis politikerne fastholder at besparelsen vedr. sommerferielukning skal indhentes via fysisk lukning af enhederne i de to uger?
Vi i Ledersektionsbestyrelsen for Almenområdet, LFS håber fortsat at der findes løsninger og tages tiltag til at ovenstående problematikker/bekymringspunkter sættes øverst på dagsordenen i den nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Ledersektionsbestyrelsen for almenområdet, LFS