Høringssvar ny budgetmodel for 0-9 års området

fra Ledersektionen for kommunale daginstitutioner

Til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Sekretariatet
Rådhuset
1599 Kbh. K

Høringssvar vedr. nye principper for budgetmodeller for institutioner og skoler

Vi forholder os til budgetmodellen for institutioner.

Som princip mener vi, at det er godt med en budgetmodel der er ensartet, gennemskuelig og som er mindst muligt afhængig af budgettilførsler i løbet af året.

Vi tror at ved at rydde op i puljemidler og ved at disse i størst muligt omgang fordeles efter et retfærdighedsprincip, ud på de enkelte institutioner, kan gøre disse mere retfærdige.

Vi synes det er godt at der kommer ensartede forhold for alle institutioner uanset om de før var en UU eller en FAF institution.

Vi er bekymrede for hvordan pladsprisen femover vil være sammensat og for fremskrivningsprocenten. Det er uigennemsigtigt, om der er tale om en reducering i tildelingen af midler eller det modsatte.

Pladsprisen kan synes som et rigtig godt redskab til at op eller nedjustere institutionernes generelle budget, uden det er særlig gennemskueligt hvad der rent faktisk justeres for.

Vi vil derfor påpege at der skal være et højt, gennemskueligt og præcist informationsniveau vedrørende dette.

Vi lægger vægt på at der bevares konkret tildelingsmodel for de bygningsmæssige forhold, således at disse afspejler de faktiske forhold og ikke gøres børnetalsafhængige.

Vi vil særligt kommentere på følgende:

* at lederlønningerne lægges i pladsprisen * at 2 % afregningsmodellen afskaffes for de gamle FAF institutioner * den nye tildelingsmetode, hvor der ikke afregnes for pladsudnyttelsesgraden i det konkrete regnskabsår. * at integrerede institutioner som har en klubdel ikke er nævnt i forslaget. * at betaling af alle faste driftsudgifter (husleje, vand, el, varme m.m..) er ligeledes en del af rammebevillingen i modellen. * Følgetimer og herunder også kørsel i forbindelse med at bringe og hente børn. * Udvidet åbningstid i fritidshjem og klubber.

1. Lederlønnen foreslås som en del af pladsprisen mod nu som konkret budgettildeling. Dette skaber en mere retfærdig budgettildeling, idet små institutioner ikke får uforholdsmæssigt flere lønkroner end større institutioner med flere ledelsesopgaver. Dette princip er vi enige i, men det er p.t. ikke gennemskueligt for os hvordan pladsprisen femover vil være fremskrevet i forhold til denne post. Derfor ved vi ikke om der lægges op til en reducering i tildelingen af midler til ledelse generelt eller det modsatte?
   Vi vil påpege at det kan være problematisk for institutioner hvor lederen på baggrund af sin erfaring, og sit overskud har påtaget sig mange udadvendte opgaver og er blevet belønnet for dette (eller af andre årsager har forhandlet sig til en forholdsmæssig høj løn) i sin lønaftale, idet det vil gå udover den konkrete institutions budget også til det direkte børnerelaterede arbejde. Det samme kan gøre sig gælden de for souschefer og afdelingsledere i de gamle UU institutioner, idet disse hidtil har været budgetteret særskilt. Vi kan også have en bekymring over den effekt en stigning i lederlønnen kan have på de øvrige personalers muligheder for at forhandle løn.
2. Afskaffelse af afregningen med max 2 % af pladsprisen ved opståede ubenyttede pladser i den enkelte institution i det gamle FAF. Denne ordning har været et godt sikkerhedsnet for institutionerne og en meget favorabel ordning. Dog kan ordningen også virke uretfærdig, hvis der ikke følges nøje op på belægningen i de enkelte institutioner. Vi har forståelse for at denne ordning kræver nøje opfølgning og planlægning af kapaciteten indenfor et geografisk distrikt, som kan være svær at efterleve, og at en anden model derfor kan være nødvendig.
3. Den nye tildelingsmetode, hvor der ikke afregnes for pladsudnyttelsesgraden i det konkrete regnskabsår, men at budgettildelingen det kommende år, beregnes udfra belægning det foregående i perioden fra sept. til sept. Denne model hvor der ikke gøres op år for år, kan vi forudse vil skabe megen budgetusikkerhed i de enkelte institutioner. Det kræver ”is i maven” at skubbe et underskud foran sig og kan skabe stor usikkerhed omkring, hvad der egentlig er til rådighed til den daglige drift. Såfremt der i den enkelte institution skulle forekomme uforudsete ubesatte pladser, vil det betyde at der det pågældende år er en overnormering, som der først betales for året efter, hvor der så skal reduceres i antallet af ansatte, for at få indhentet underskuddet. Her vil der så rent faktisk kunne være tale om en underbemanding, idet det faktiske børnetal passer, men medarbejderantallet er nødvendigt at reducere ved det fulde børnetal, for at indhente det opståede underskud fra året før. Det kræver et stort økonomisk overblik og det kræver klare retningslinier for hvordan og hvornår et eventuelt under/overskud skal afregnes. Her bør også tænkes ind i de reelle muligheder institutionerne har i forhold til at justere i personale. Det har for mange, i fritidshjem og klubber, været yderst vanskeligt at afskedige personale i praksis. Hvis der fortsat er rekrutteringsproblemer vil også denne problematik være i spil på den enkelte institution. Tør vi afskedige hvis vi ikke kan få en god medarbejder igen når børnetallet stiger?
4. Det bør tydeliggøres hvordan gennemskueligheden og ensartetheden er tænkt ind her. Ligeledes bør det sikres at institutioner ikke skal forholde sig til og arbejde med flere forskellige budgetstyringsmodeller i praksis.
5. Husleje m.m. er ofte en forholdsmæssig stor del af en institutions budget. En huslejestigning, forhøjede afgifter på el, vand og varme m.m. kan blive svær at håndtere i praksis. Det er yderst betænkeligt hvis institutioner kan være tvunget ud i en ringere normering og dermed service til brugerne på grund af en huslejestigning.
6. Institutioner som årligt får tildelt følgetimer i forhold til at bringe børn samt kørsel med taxa og bus i den forbindelse kan også blive svært at styre. Her kan institutioner få behov for ekstra kørsel på grund af f.eks. udvidelse af skoletiden og dermed forskellige afhentningstidspunkter for fritidshjemsbørnene. Dette kan være svært at styre på den enkelte institution, ligesom stigninger for kørsel er uforudsigeligt på institutionerne.
7. Såvel fritidshjem som klubber har udvidet åbningstid i forbindelse med skolefridage, helligdage og skoleferier. Det bør tydeliggøres i budgettet hvor mange timer den enkelte institution skal bruge til dette. Der er som bekendt forskel på antallet af helligdage som medfører udvidet åbningstid år for år, ligesom skolerne i stigende grad holder individuelle lukkedage (i forbindelse med lørdagsskole, projekter om aftenen og lign.) Det bør derfor udmeldes i budgettet hvorvidt det er skolen eller fritidshjemmet/fritidsklubben der skal passe børnene i den forbindelse.

På vegne af ledersektionen i LFS, daginstitutionsområdet

Maria Rømer

den integrerede institution Dronen,

Dorte Munk

Børnehuset på Tuborgvej