Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kommentarer fra ledersektionsbestyrelsen almenområdet i LFS til BUU omkring pkt. 3 om administrative fællesskaber
Vi må på vegne af de kommunale ledere, klyngelederne og de pædagogiske ledere i København, udtrykke stor bekymring over for indstillingen om administrative fællesskaber.
Vi kan af gode grunde ikke udtale os omkring punkterne som beskriver konsekvenserne på skolerne, det er vi vidende om, at skolelederne selv påpeger.
Vi kan dog se, at indstillingen omkring opgaveløsningen i klyngerne er yderst mangelfuld, når man ser opstillingen af det resterende administrative arbejde som skal håndteres i klyngen.
Hvem skal udfylde dette kæmpe hul, når samtlige af vores ressourcer går til et administrativt fællesskab under anden ledelse?
I oplægget til den politiske indstilling er der ikke en beskrivelse af de opgaver som fremover ikke løses. Skal de nu løses af det pædagogiske personale, en pædagog eller en pædagogmedhjælper?
De pædagogiske ledere kan ikke magte mere, og det samme gælder for klyngelederne. Vi skal have en understøttelse, der er tilpasset vores behov.
Vi hører at tid til faglig ledelse ønskes prioriteret. Vi har langt færre ledere til samme ledelsesopgaver, så vi ønsker at de ledelsesressourcer vi har til rådighed kan bruges på den vigtige personaleledelse og faglige ledelse.
Klyngelederne foreslår, at vi inddrages i den bedste løsning for os. Det kunne være et krav om administrative fællesskaber, men under klyngeledernes ledelsesret. Det kunne være et krav om at følge centralt udarbejdede korrekte procedurer og standarder.
Det er selvfølgeligt, at kravet om at hjemtage besparelsen gennem det administrative arbejde bliver ens for skoler og klynger – under hensyntagen til vores forskellighed.
Det starter og slutter med et barn: vi har det største kendskab hertil, og hvordan vi understøttes, så pædagogiske medarbejdere ikke skal udføre administrativt eller sekretærlignende opgaver.
Mere uddybende beskrivelse af klynger og opgaver i samme.
Klynger er sammensat af et antal enheder som ledes af pædagogiske ledere og en klyngeleder.
Klyngerne blev som bekendt markant større ved sidste besparelse på vores område. Her blev klyngerne næsten halveret i antal, da næsten halvdelen af klyngledernes stillinger blev nedlagt.
Samtidig blev det indført 1:1 ledelse, hvor f.eks. 5 fritidsinstitutioner med 5 pædagogigiske ledere og flere afdelingslederer, blev nu til 1 pædagogiske leder, de øvrige ledelsesstillinger blev nedlagt.
Udover over er der, siden klyngernes indførsel, blevet nedlagt en del ledelsesstillinger også på småbørnsområdet, hvor der mange steder er 1 leder til 2 eller flere matrikler.
I klyngene er der ingen souschefer eller afdelingsledere. De pædagogiske ledere skal derfor vikariere for hinanden ved ferier og sygdom.
På samme måde har klyngelederen ingen souschef, hvorfor klyngelederne skal kunne vikariere for hinanden på tværs af klynger ved afholdelse af ferie og sygdom.
Virkeligheden er derfor at vi er langt færre ledere til at lede langt flere matrikler på institutionsområdet.
Det har været store besparelser igennem en årrække vi, som institutionsområde, har båret uden at kny.
En klynge kan f.eks. være sammensat af: 7 pædagogiske ledere og 1 klyngeleder som leder 13 matrikler, som er 8 enheder.
Vi her derfor jævnfør eksempelet fra ovenstående klynge:
• 8 x trio som der skal holdes møder med.
• 8 x forældreråd som der skal holdes møder med samt sendes indkaldelser og referater til.
• 8 x køkkener som kræver ledelse, tilsyn og vedligeholdelse.
• 8 x rengøringsansatte som er tilknyttet de forskellige matrikler.
• 8 x gårdmandspersonale som skal arbejde på tværs af matriklerne og hvor arbejdet skal koordines.
• 8 x pædagogisk personale med 8 x personalemøder, temamøder mm som kræver skriftlige indkaldelser, referater, oplæg mm.
• 13 x bygningstilsyn, oprettelse af fejl på matrikler, vandskade, vedligeholdelse af legepladser mm.
• 8 x forældregrupper som kommer fra forskellige lokalmiljøer og derfor kræver individuel målrettet kommunikation, orientering og understøttelse af opdragelse.
• 8 x pædagogisk tilsyn.
• 8 x udarbejdelse af læreplaner, topi, sprogvurderinger, ansøgning om støttepædagog, udarbejdelse af pædagogiske handleplaner, udarbejdelse af underretninger mm. som foretages på hver enhed/matrikel.
• 8 x APV som skal udarbejdes for hver institution og tilgodese samtlige matrikler tilknyttet enheden.
• 8 x KAS – vagtplanssystemet som blev indført som en effektivisering vi betalte ressourcer for, selv om systemet ikke har medført den ønskede lettelse i arbejdet. Vi har derfor allerede betalt for KAS. Det kan tilføjes, at vi som klynger ikke fik tilkøbt samme ydelser i KAS som skolerne, på trods af at vi som ledersektionsbestyrelse bad om dette.
• 8 x oprettelse af sager vedrørende tyveri, hærværk, skader på busser osv. her klarer de administrative ofte opgaven med at lede rundt i forsikringssystemet og melde korrekt ind.
Vi skal endvidere, jævnfør sygefraværspolitikken i BUU, sikre at der systematisk indkaldes til sygefraværssamtaler samt skrives referater mm. til samme. Som efterfølgende oploades i selvbetjeningslsningerne.
Som klyngeledere har vi naturligvis, udover at bistå i ovenstående, en del skriftligt arbejde som vi har brug for sekretærbistand til. Det kræver både skarp struktur, megen skriftlighed, samt en del koordination, at være leder af ledere og de store organisationer som klyngerne er. Vi har derfor brug for sekretærbistand til at løse de mange opgaver og til at sikre almen drift omkring den megen mødevirksomhed vi deltager i.
Her kan bl.a. nævnes:
• Indkaldelse til løsningsorienterende- samt tjenstlige samtaler som kræver såvel indkaldelse, indhentning af data fra personalesagerne, samt referatskrivning.
• Indkaldelse samt skriflig udarbejdelse af politikker som skal besluttes i bestyrelsen, herunder også referatskrivning. Endvidere skal bestyrelsen løbende orienteres om forskellige tiltag og politiske beslutninger som skal sammenskrives.
• Indkaldelse samt skriftlig udarbejdelse af politikker som skal besluttes i LokalMED, herunder også referatskrivning. Endvidere skal LokalMED løbende orienteres om forskellige tiltag og politiske beslutninger som skal sammenskrives.
• Udarbejdelse af pædagogfaglige oplæg til temamøder for samtlige personaler i klyngen.
• Indkaldelser samt udarbejdelse af dagsorden og referat til lederteammøder.
• Udarbejdelse af KlyngeAPV
• Kalenderstyring.
• Oprettelse af diverse distributionslister til samarbejdspartnere, ressourceteam, bestyrelser, tillidsvalgte osv.
• Lønforhandlinger med samtlige medarbejdere i klyngen, herunder også udarbejdelse af lønpolitkker i samarbejde med tillidsmænd fra alle matrikler og i lokalMED. Samt indstilling via selvbetjeningsløsningerne.
• Afholdelse af økonomimøder med de pædagogiske ledere.
• Koordination af regelmæssige valg af henholdsvis bestyrelsesrepræsentanter valgt på enhederne, valg af nye tillidsvalgte på enhederne, svar på kurser som kræver deltagelse af medarbejdere fra forskellige enheder osv.
• Og meget, meget mere alt efter størrelsen på klyngen og Området klyngen ligger i.
Med venlig hilsen og på vegne af ledersektionen for almenområdet i LFS v/ Marialise
Marialise Rømer
Formand for Ledersektionsbestyrelsen
Mobil: 26121557
Mail: marroe@buf.kk.dk