Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Årsmøde i almen ledersektion 21. maj
LFS ledersektion for almenområdet indbyder til årsmøde for LFS lederne i Københavns kommunes børne- og ungeinstitutioner.
Årsmødet afholdes torsdag den 21. maj kl. 9.00-ca.12.30, med indskrivning fra kl. 8.30 på Biblioteket, Rentemestervej 76, 2400 København NV, i mødesalen på øverste etage.
Der vil være morgenbrød, kaffe/te og frugt
Dagsorden:
- Velkomst v/Almen ledersektionsbestyrelses formand Marialise Rømer
- Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev holder oplæg om borgmesterens tanker og visioner for tillidsdagsordenens fremtid i BUF, med særligt fokus på børne- og unge institutionsområdet 0-18+ år og den forandring der, set fra et borgmesterperspektiv, sker i ledelses-, klyngestruktur og institutionsstruktur som følge af B&U beslutningen om Fremtidens fritidsinstitutioner – og hvad sker der med ledernes rolle, opgave og funktion. Efter oplægget vil der være mulighed for debat med Pia Allerslev
- Status på bestyrelsens arbejde siden generalforsamlingen v/ledersektionsbestyrelsen – og efterfølgende debat
- Eventuelt
Vi glæder os meget til at se dig til et positivt, godt og konstruktivt årsmøde, - og vi føler os meget privilegerede i at have Pia Allerslev som oplægsholder dagen efter BUU udvalgsmødet og udvalgets beslutning om fremtidens fritidsinstitutioner, som jo alt andet lige, har fyldt rigtig meget for alle klyngeledere, pædagogiske ledere, klubledere, institutionsledere og KKFO-ledere – og naturligvis også for alle medarbejdere i institutionerne samt forældrebestyrelser.
Med venlig hilsen
Marialise Rømer, formand for Almen Ledersektion
p.v.a.
LFS Almen Ledersektionsbestyrelse