Pædagoger efterlyser ikke heldagskoler eller helhedsskoler

Af Jan Hoby, næstformand i LFS

Problemet med hele debatten om Folkeskolen, er at den ikke forholder sig til den viden som findes omkring børn og unges læring. Børn og unge har et narrativt begær, et lærings begær, et kreativt begær etc.

Titusind kroners spørgsmålet er, hvad er det der sker i skolen som frarøver børn og unge deres begær for læring? Desværre er der en politisk modvilje fra både Rød og Blå blok til at besvare dette spørgsmål. Der er heller ikke meget hjælp at hente fra Skolelederne og DLF.

I stedet for at se på Folkeskolens Bermuda trekant, opfinder politikerne fra Rød og Blå blok sammen med skolelederne et utal af ideologiske blålys f.eks. heldagsskoler, mere røv-til-sæde-undervisning og revitalisering af kulturkonservative indlæringslogikker, - som blot forstærker den sociale chanceulighed og sociale reproduktion af uligheder i samfundet.

Skal vi nytænke og nyudvikle Folkeskolen skal den vendes på hovedet. Vi skal tage afsæt i at børn og unge har et begær til at lære, forstå og udvikle deres fulde potentiale. Til det behøver vi hverken opråb fra tigermødre eller revitalisering af den sorte skole i ny forklædning.

Barndommen og legen er i dag mere end nogensinde truet. Den globale nyliberale og kulturkonservative ”lærings-tsunami” som hærger verdens daginstitutioner og skoler, er ved at udrydde 300 års viden og indsigt om legen. Politikerne og mange voksne tror, at børn lærer bedst, når de bliver undervist, - derfor skal de undervises mere og mere og tidligere og tidligere. Danmark er blevet reduceret til en testnation og dagtilbud bliver omdannet til børnedokumentationscentre.
SFO (Skolefritidsordning) og Heldagsskole i Danmark er udtryk for den absolutte pædagogiske overvågning af barndommen.
Den del af børnelivet, som ikke har et specifikt pædagogisk mål forsvinder. Respekten for børns kulturfællesskaber, leg og sociale læring er under massivt pres i SFO og heldagsskolen. SFO og Heldagsskolen skoleficerer og pædagogiserer børns fritidsliv. Det gør det svært for et barn at vide, hvornår det reelt har fri.

SFO og Heldagsskole som politisk konstruktion ligger i forlængelse af den nye Folkeskolelov, der trådte i kraft i 2006. Den har knæsat en ny type individ: Et præstationsmenneske udelukkende med fokus på faglige kompetencer. Ideen om det demokratiske og sociale individ er gået tabt i den markedsgjorte skolelogik.

Med Statsminister Lars Løkke Rasmussens & Rød Bloks udmelding om flere heldagsskoler, er den politiske konsensus omkring vor tids stor mantra: helhed,- endelig nået. Helhed er et upræcist og tvetydigt begreb. Men i den politiske debat bruges det som et entydigt begreb. I medierne tegnes der et udokumenteret og unuanceret billede af heldagsskolerne som en ubetinget succes, som bare venter på at bliver fotokopieret.

Heldagsskoler i København er en ekstrem dårlig og dyr ide. De penge som bruges på heldagsskoler, kunne bruges langt bedre i fritidshjem og skoler til gavn for byens børn, uanset social baggrund. En righoldig kompetenceudvikling kræver mange rum, heldagsskoletankegangen er og bliver udtryk for det modsatte.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tager fejl, og den samme fejl begår Rød Blok. Set ud fra et fritidspædagogisk perspektiv, - og set ud fra børns ret til ”fri tid”, så er der dømt rødt kort til de tre heldagsskolerne i København: Hillerødgades heldagsskole, Klostervængets heldagsskole og Tingbjergs heldagsskole.
Der er langt mindre tid til leg i de københavnske heldagsskoler end i alle andre fritidstilbud i København. Fordi skoledelen udgør den største del af dagen. Som det står skrevet i den netop offentliggjorte evaluering af heldagsskoler i København: ”Der synes dog at være et uudnyttet potentiale, med hensyn til at bruge heldagsskolen til at tænke undervisning markant anderledes, herunder i forhold til at integrere pædagogernes kompetencer og viden. Skole og fritid er stadig opdelt, leg og læring er ikke integreret og nye undervisningsmetoder lader sig vanskeligt identificere. Dette er en central mulighed ved heldagsskolerne, som dermed ikke bliver udnyttet, og det kan betyde, at det kan blive svært at nå målene om forbedrede faglige kompetencer. ”side 44 Det er det som man på godt dansk kan kalde Business as usual.

Artiklen i MM om skoleledernes ønske om flere heldagskoler, bekræfter blot billedet af de manglende kritisk reflekterende nuancerer omkring heldagsskoler. Udover at skolelederne slet ikke forholder sig til den fritidspædagogiske dimension (eller det pædagogiske personale opgave og virke) i heldagsskolerne, så er deres udmeldinger mere udtryk for at få virkeligheden til at passe til en ideologisk og politisk idé. Der er ikke skygge af tvivlens nådegave hos heldagsskolernes ideologiske og politiske korsriddere.

Når Skolelederne, - herunder skolelederen fra Klostervængets heldagskole i København, taler om en pædagogisk nytænkning er der blot tale om ord. Sandheden er nok nærmere, at næsten alt er blevet ved det gamle og den traditionelle skole blot har fået tilført ekstra ressoucere ved at det pædagogiske personale massivt understøtter undervisningen.

LFS er ikke alene om det synspunkt, for i den netop offentliggjort evaluering af heldagsskoler i København understregers det at: ”I forhold til lærer / pædagog koordineringen viser evalueringen, at dette endnu ikke er fuldt implementeret. Indtrykket er, at lærere og pædagoger langsomt er ved at finde deres roller på heldagsskolerne, men at der stadig er lang vej i forhold til at skabe synergier mellem de forskellige kompetencer. Både lærerne og pædagogerne fortsætter med at arbejde, som de altid har gjort.
Læring tages ikke med over i fritidsdelen, ligesom pædagogernes viden om alternative læringsformer ikke inddrages i undervisningsdelen. Leg/læring er dermed ikke specielt veludviklet på heldagsskolerne. I de fleste tilfælde synes det endnu ikke klart for hverken lærer eller pædagoger, hvorfor leg/læring kan være en fordel, eller hvad leg/læring kan inkludere. Det er evaluators vurdering, at det dermed kan blive svært for heldagsskolerne at nå de forventede resultater i relation til at øge elevernes faglighed” (side 43).

Det må siges at være et yderst dårligt resultat efter så lang og dyr en forsøgsperiode! Det var ikke gået andre steder i den kommunale verden. Uanset hvor godt personalet udfører deres professionelle opgave, så fratager det ikke skoleledelse, forvaltningen og politikerne fra et ansvar. Problemet er, at den politiske aftale aldrig er blevet respekteret hverken i den daglige praksis, i den forvaltningsmæssige tilgang eller den nu afsluttende evaluering af heldagsskoleforsøgene i København.
LFS har bl.a kritiseret evalueringsdesignet for ikke at tage afsæt nok i den politiske aftale. Det vi har fået er ikke en evaluering af heldagsskoleforsøgene i København, men en evaluering af pædagoger og pædagogmedhjælper i skolen!

Det er jo en ærlig sag, at ville have mere skole og se resten af Europa som et idealbillede for et opgør med reformpædagogikkens landvindinger. Men med heldagsskolen har fritidspædagogikken og børnene (og deres selvstændige kulturproduktion) mistet mere end de har fået. Heldagskoler (eller helhedsskoler – kært barn har mange navne) handler i bund og grund om et børne- og læringssyn som hører fortiden til.

Som Lars Holm siger, så mangler hele den politisk retorik omkring heldagsskolen pædagogisk dybde. Det samme kan siges om de lærere og pædagoger der abonnerer på det ideologiske heldagsskole projekt. Hvis man vil en større reproduktion af uligheden i det danske samfund, så er heldagsskolen og helhedsskoler fremtiden, - men kom så ikke bagefter og sig’ at I ikke var advaret.

Link til artiklen i Mandag Morgen: Landets skoleledere efterlyser heldagsskoler