Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-pressemeddelelse 12.8.2009
Heldagsskole en dårlig og dyr ide, - for børn og samfund
Med Statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om flere heldagsskoler, er den politiske konsensus omkring vor tids stor mantra: helhed,- endelig nået. Helhed er et upræcist begreb.
Men i den politiske debat bruges det som et entydigt begreb.
I medierne tegnes der et udokumenteret billede af heldagsskolerne som en ubetinget succes, som bare venter på at bliver fotokopieret.
Heldagsskoler i København er en ekstrem dårlig og dyr ide. De penge som bruges på heldagsskoler, kunne bruges langt bedre i fritidshjem og skoler til gavn for byens børn, uanset social baggrund. En righoldig kompetenceudvikling kræver mange rum, heldagsskoletankegangen er og bliver udtryk for det modsatte. Heldagsskolen er en katastrofe for børns ret til fritid og leg. udtaler Jan Hoby næstformand i LFS og forsætter:
”Statsminister Lars Løkke Rasmussen tager fejl. Set ud fra et fritidspædagogisk perspektiv, - og set ud fra børns ret til ”fri tid”, så er der dømt rødt kort til de tre heldagsskoler i København: Hillerødgades heldagsskole, Klostervængets heldagsskole og Tingbjergs heldagsskole.
Der er langt mindre tid til leg i de københavnske heldagsskoler end i alle andre fritidstilbud i København. Fordi skoledelen udgør den største del af dagen.”
Heldagsskolen som politisk konstruktion ligger i forlængelse af den nye folkeskolelov, der trådte i kraft i 2006. Den har knæsat en type individ: Et præstationsmenneske udelukkende med fokus på faglige kompetencer.
Ideen om det demokratiske og sociale individ er gået tabt i den markedsgjorte skolelogik.
”Heldagsskoler er med til at undergrave tanken om ”folkets skole” og vil føre til en kraftig social polarisering af landets skoler, - som tilfældet er i København. I København har det forkromede politiske projekt ”Faglighed for Alle” fra 2006, medført en tredeling af den københavnske folkeskole: Flagskibe for de ressourcestærke børn, Den almindelige folkeskole for flertallet, Heldagsskole for børn, som lever i socialt belastede områder” slutter Jan Hoby, næstformand i LFS.
For yderligere information Jan Hoby, næstformand i LFS, mobil tlf. 3094 8142