Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Pressemeddelelse 7.1.2008:
Omfattende forringelser i Københavns Kommune får konsekvenser for børnene
Et enigt socialudvalg i Københavns kommune har besluttet forringelser på forebyggelse- og anbringelseskontoen.
Dansk Socialrådgiverforening og Landsforeningen for socialpædagoger frygter konsekvenserne og er samtidig bekymrede over, at et enigt socialudvalg kan vedtage forringet servicetilbud til nogle af de svageste borgere i København.
I sidste ende må vi holde Ritt Bjerregaard ansvarlig for, at hun hvert år under budgettere socialudvalget, hvilket i år så medførere omfattende forringelser for servicetilbuddet til byens svageste børn og unge, i Socialudvalgets forsøg på at overholde nogle urealistiske budgetter.
Majbrit Berlau, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening:
"Forringelser på forebyggelse kommer til at koste kommunen dyrt på sigt, når den manglende forebyggelse i værste fald medfører nye anbringelser. At socialudvalget så samtidig vælger at skære på anbringelseskontoen, gør det blot endnu mere absurd. Den eneste måde at spare penge på den konto er jo at hjemtage børn til kommunale tilbud, som man i første omgang har vurderet ikke var egnet, ellers havde man vel brugt dem dengang. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen politikere der mener at dette er fornuftig socialpolitik. De burde vide bedre og sikre et fornuftigt budget fra start af".
Helle Haslund, formand for specialområdet i LFS udtaler:
"Der er stærkt behov for forebyggelse i København. Alt for mange børn er udsatte eller i risiko for at blive det. Vores medlemmer levere hver dag en god indsats. En indsats som nu vil blive kraftigt forringet.
Gennem de seneste 7 år er der sparet mere end 70 millioner på området, alene på grund af kommunens særlige budgetmodel. Det er helt uansvarligt - ikke mindst fordi politikerne i Borgerrepræsentationen påtænker at fortsætte med den samme linie."