Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Pressemeddelelse fra FOA 5.10.2006:
Sunde arbejdspladser sparer mange penge
FOA skriver bl.a.:
De offentlige arbejdspladser er usunde. Det viser en ny opgørelse over sygefraværet fra Det fælleskommunale Løndatakontor, som for første gang har udarbejdet en samlet oversigt over sygefraværets omfang og fordeling.
Det gennemsnitlige sygefravær i kommuner og amter udgjorde sidste år 15,8 dage. Sygefraværet for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ligger helt i top. Gruppen havde således 21,6 sygedage i 2005. Herefter følger rengøringsassistenterne med 21,5 sygedage.
”Sygefraværsstatistikken taler sit tydelige sprog. Det står sløjt til på de kommunale arbejdspladser”, siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA – Fag og Arbejde.
Sygefravær koster. Sygefravær er både et velfærdstab for de ansatte, for de borgere der ikke bliver plejet eller får gjort rent og for samfundet som helhed. Derfor er der al mulig grund til, at kommuner og de kommende regioner sætter målrettet ind for at skabe en effektiv forebyggende sygdomspolitik, og ændrer de vilkår på arbejdspladserne, som skaber sygdom.
Fraværsstatistikken for 2005 kan hentes fra Det fælleskommunale lønkontors hjemmeside her:
Fraværsstatistik (pdf fil) (link virker ikke længere, red.)