Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-pressemeddelelse 20.4.2009
Når skolebørn bliver pendlere
Institutionel diskrimination forklædt som omsorg
LFS må med undren konstatere at betingelserne for nydanske børn og unges skolegang bliver vanskeliggjort af lange transporttider. En transporttid som børnene og de unge ikke selv har valgt.
Det bliver konsekvensen, hvis politikerne i København følger anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, Københavns Kommune har nedsat for at komme med nye forslag til at løse kommunens problemer med integration i folkeskolen: Der skal være mindst 20 procent tosprogede på hver københavnsk skole. Til gengæld må andelen af elever med baggrund i andre kulturer højst være på 40 procent.
At forslaget kan føre til, at et stort antal børn må tage skolebusser eller bybusser for at komme gennem byen til en skole i andre kvarterer, får ikke Socialdemokraterne på bedre tanker.
?At kunne tale og forstå dansk er en væsentlig færdighed i inklusionen af nydanske børn og unge i fællesskaber. Ved fællesskaber skal i denne sammenhæng forstås, hvor børn og unge er sammen i voksenstyrede aktiviteter, i skoler og fritidsordninger.
Det er i disse fællesskaber at børn og unge lærer sociale samspil uden for familien og udvikler lyst til kontinuerlig læring.? udtaler Jan Hoby, Næstformand i LFS og forsætter:
?I Århus betyder det, at børn og unge med særlige behov for sproglig stimulering i dansk, bliver henvist til skoler i Århus, der kan ligge langt fra barnets eller den unges bopæl, og dermed får børnene og de unge lange transporttider.
Københavns politikere med Socialdemokraterne i spidsen, ønsker at begå den samme fejl?.
For børn og unge i Århus betyder det, at skoledagen bliver forlænget med op til 1 time i begge ender af dagen. Det betyder også, at klassekammeraterne bor langt væk, og det kan blive vanskeligt at etablere fællesskaber uden for skoletid.
For nogle børn kan transporttiden blive de timer i løbet af skoledagen, som de frygter allermest.
Når børn er sammen opstår venskaber og konflikter. I bussen er der en chauffør, der skal koncentrere sig om trafikken, men der er ingen andre voksne til at håndtere konflikter og drillerier og måske endda mobning i bussen.
Konsekvenserne kan ligge lige om hjørnet. Børnene bliver kede af det, får ondt i maven, mister lysten til at gå i skole og de trives ikke.
Samtidig oplever nogle elever i Århus, at de blive sat af ved skolen mere end ½ time før skolen starter. Der er ingen voksne til at modtage børnene med mindre de går i SFO. Skolen har først tilsynspligt 10 minutter før undervisningen starter. Det kan give anledning utryghed, usikkerhed og uvished hos det enkle barn. Skabe konflikter, hærværk, mobning mv.
Fra forskning om faktorer der bidrager til at unge begår kriminalitet eller kommer ud i misbrug ved vi, at kammerater der er kriminelle eller er i misbrug er væsentlige faktorer. Også forhold i familien og skolen har betydning. I skolen er det manglende samarbejde mellem forældre og skole og børns manglende engagement i skolearbejdet væsentlige faktorer.
?Derfor bliver transporttiden måske også en faktor, der kan hindre et tæt samarbejde mellem forældre og skole. For mange forældre vil spredningen af nydanske børn i skolerne betyde, at de i mange tilfælde skal samarbejde med mange skoler forskellige steder i København.
De mange samarbejdsparter og transporttiden vil være en hindring for et samarbejde mellem skolen og forældrene?.udtaler Jan Hoby, næstformand i LFS og slutter: ?Skolen er børn og unges ?arbejdsplads? og LFS vil påpege nødvendigheden af at have fokus på at mindske afstanden mellem skole og hjem, dels for at sikre børn en god start på dagen, deltagelse i sociale fællesskaber samt at sikre forældreinddragelse i børnenes og de unges dagligdag i skolen?.
For mere information;
Med venlig hilsen
Jan Hoby
Næstformand i LFS - Landsforeningen for Socialpædagoger
Direkte: 46971638
Mobil: 30948142